Flytte sammen

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
123million
Indlæg: 48
Tilmeldt: 11. jan 2016, 15:24
Kort karma: 5
Likede indlæg: 45

Flytte sammen

Indlægaf 123million » 17. jul 2016, 08:31

Hej Debatten!

Så vender jeg tilbage med endnu en ting, som jeg gerne vil snakke med jer om.

Min kæreste og jeg har til september kendt hinanden i to år. For lidt over et års tid siden gik han, som nogle af jer måske har deltaget i en debat herinde om, fra mig, fordi han fik det rigtig dårligt psykisk og desuden ikke kunne se sig selv bo sammen med mig. Efter et par uger, hvor jeg nægtede kontakt, fordi jeg gerne ville videre, skrev han, at han gerne ville have mig tilbage og en uge senere var vi sammen igen. Siden da er det gået godt. Han fik psykologhjælp og ringede engang i december efter hans sidste konsultation hos psykologen for at fortælle, at han gerne ville bo med mig og gerne snart. Vi har siden da ledt efter bolig sammen, men har ikke haft travlt, da vi gerne ville finde et godt sted.

Det har vi så fundet nu. Det er lidt i den dyre ende af, hvad vi havde forestillet os, men vi har begge råd til det. Jeg kommer til at flytte fra mit kollegieværelse i midtbyen til et rækkehus i forstaden - min kæreste har et barn fra et tidligere forhold, som jeg har et godt forhold til, men som jeg nu skal til at være papmor for. Indtil nu har jeg jo kunnet gå hjem, når jeg lige fik nok. Jeg drømte egentlig om et sted på landet, men det må vente til vi skal ud at købe om nogle år.

Jeg ved ikke hvorfor - jeg har jo gået og glædet mig helt vildt meget til, at vi fandt noget - men nu går jeg alligevel lidt i panik. Jeg har en dårlig mavefornemmelse. Jeg ved ikke om det er stedet, om det er fordi vi skal flytte sammen. Der sker mange ting i mit liv lige nu - bliver også færdiguddannet her til august og har en ansættelse på et år ventende på den anden side. Er det bare fordi der sker noget nyt?

Jeg tænker, at vi har det godt som det er nu, men på den anden side er det også på tide, at vi tager det næste skridt, da jeg jo er bange for, at vi skal finde ud af, at vi ikke kan finde ud af at bo sammen - så vil jeg gerne have det afprøvet, så vi kan finde ud af, hvad vi skal, hvis vi ikke kan finde ud af at bo sammen - om vi skal gå fra hinanden eller prøve noget andet.

Sidst jeg boede med en kæreste gik det ikke særlig godt. Jeg tilsidesatte alle mine behov for at gøre min kæreste glad og blev en skygge af mig selv - hvilket medførte at han gik fra mig, fordi jeg havde det så dårligt hele tiden. Kan det have sat mærker?

Hvad er jeres erfaringer? Skal jeg lytte til min mavefornemmelse eller min fornuft? Min mavefornemmelse er jo meget blandet.
0
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 1596
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 200
Likede indlæg: 1341

Re: Flytte sammen

Indlægaf Sophies-mor » 17. jul 2016, 09:12

Jeg er ked af at sige det. Men for mig vil mavefornemmelsen være vigtigste indikator.
Og gå tilbage til en ex:
Aldrig.

Men. Det er min mening.
0
Billede SÅ kom bananen!

:sur: Hævnrødbede :-D
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 1155
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1113

Re: Flytte sammen

Indlægaf Torn » 17. jul 2016, 09:18

Egoistisk: Jeg ville flytte sammen med ham, trodse mavefornemmelsen, alene for at finde ud af, om den havde ret. Jeg ville fortælle ham om min mavefornemmelse, men også fortælle, at nu er chancen og det skal prøves af. Såfremt det er en lejebolig. Jeg ville ikke købe ejendom med den mavefornemmelse.

Men! Det kompliceres selvfølgeligt noget af, at han har et barn. Bor barnet ved ham "fuld tid"? Hvis jeg alene skulle tænke på barnets behov, og hvis barnet bor fuld tid hos sin far, ville jeg ikke flytte ind. Det er en kæmpe omvæltning som især af hensyn til barnet skal føles rigtig.
1
Smiling_Goat
Indlæg: 2041
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 460
Likede indlæg: 5865

Re: Flytte sammen

Indlægaf Smiling_Goat » 17. jul 2016, 09:22

1. Vil du kunne bakke ud af planerne uden at tænke: "Hvad nu hvis?"
2. Er der store konsekvenser forbundet med at flytte sammen?

Hvis svaret på de to spørgsmål er nej, synes jeg, du skal gøre det.

Ikke så nuanceret, men det er alt, jeg har :P
2
Brugeravatar
123million
Indlæg: 48
Tilmeldt: 11. jan 2016, 15:24
Kort karma: 5
Likede indlæg: 45

Re: Flytte sammen

Indlægaf 123million » 17. jul 2016, 09:28

Barnet bor ikke hos ham fuldtid - og vi flytter faktisk tættere på barnets mor, så det er faktisk en lettelse for os allesammen.

At jeg ikke skulle være gået tilbage til ham kan jeg jo ikke rigtig gøre noget ved nu - vi har haft det rigtig godt siden vi fandt sammen igen.

Men ja, det er nok ret lige til: det skal prøves af, før eller siden. Hvis vi ikke kan finde ud af at bo sammen vil jeg gerne videre - altså at vi enten går fra hinanden eller finder en anden løsning - sådan helt praktisk, så jeg er mere fri til at søge job i hele landet, når min ansættelse stopper om et år.
1
Brugeravatar
123million
Indlæg: 48
Tilmeldt: 11. jan 2016, 15:24
Kort karma: 5
Likede indlæg: 45

Re: Flytte sammen

Indlægaf 123million » 17. jul 2016, 09:39

Der skulle ikke så mange indlæg til før jeg kunne se klart, at det nok skal afprøves...


Er det normalt at panikke lidt over at skulle flytte sammen? Det bliver lidt en omvæltning fra studie- og kollegieliv til familie, rækkehus og fast arbejde...
2
Smiling_Goat
Indlæg: 2041
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 460
Likede indlæg: 5865

Re: Flytte sammen

Indlægaf Smiling_Goat » 17. jul 2016, 09:52

123million skrev:Der skulle ikke så mange indlæg til før jeg kunne se klart, at det nok skal afprøves...


Er det normalt at panikke lidt over at skulle flytte sammen? Det bliver lidt en omvæltning fra studie- og kollegieliv til familie, rækkehus og fast arbejde...


Jeg tror, det er normalt at gå lidt i panik, når man oplever mange omvæltninger på én gang. De fleste mennesker bryder sig ikke rigtigt om forandringer - jeg mener det er 85% af befolkningen, der trives bedst med status quo. Så når der sker meget på én gang, tror jeg, det er helt forventeligt at opleve lidt ubehag i sammenhængen.

Hvis du samtidig ikke har oplevet så mange store omvæltninger før, er det klart, du reagerer med panik - bare det at opleve noget "nyt" er "nyt." Jeg lægger ret tit mit liv om, og de første gange var jeg også nervøs/ængstelig. I dag er jeg bare spændt, for det er en helt ny verden af muligheder. Det er et tomt kanvas, som man selv får lov til at udfylde, og kan man ikke lide billedet, kan man jo bare gøre det om igen på et andet kanvas. No biggie :)
3

Tilbage til "Forhold og sex"