Hvilke "menneskelige værdier" fra din forældes generation vil du ikke overføre til dig selv?

[HerErJeg]

Nu har jeg fødselsdag om 2 dage, så jeg ved lige hvordan det kommer til at lyde når min mor tropper op. Jeg skulle hilse fra din faster Karen og gratulere dig. Lille mig bliver jo også kun et sted i 40'erne, så det er jo næsten børnefødselsdag stadigvæk.
IHHH TAK, hvorfor er det nu lige at faster Karen ikke selv ringer, hvis hun synes det er så vigtigt?? Dengang vi blev gift var der en bunke at blomster og smågaver fra mennesker vi dybest set ikke anede hvem var. Så min mor havde fået gaven, sikkert allermest for at gratulere hende med at jeg var blevet gift, og så skulle den overbringes til os som en hilsen. Nej stop, det er bare for langt ude, det system den gamle generation kører der.
I modsætning til min mor som ville gengælde en blomst med 3 retter mad, så vil sådan nogle personer ikke få en skid retur, hvorfor skulle vi? Hvem er de? Jeg kan ikke huske hvad vi gjorde, muligvis har nogle af dem fået et billede med en lille hilsen på.

Nu bliver vores dreng 9 år om 1 måned tid, og det er lidt sjovt. Min farbrors gamle kæreste (gammel dame på 75-80 år eller noget), som aldrig har set vores dreng, sender troligt gaver til ham hvert år med posten. Det er anderledes, for det er til ham, et fint håndskrevet brev til ham, i bedste fald skal han så hilse sine forældre. Knægten har så ingen anelse overhovedet omkring hvem damen er, så det er lidt mærkeligt det hele. Men kontakten er dog direkte, og han er ikke reduceret til en 3. person.

[LaScrooge]

Jeg tænker, at det netop handler om om man har en personlig relation, eller ej. Når man bliver voksen har man selv ansvaret for at danne og vedligeholde relationer til nær og fjern familie. Da man var barn gik det gennem forældrene, men derefter er det op til en selv. Hvis du vil have noget mere personligt med Karen, må du selv tage initiativ Hvorfor har du fx kun sendt billeder ned en hilsen på og ikke gjort det mere personligt, så I kunne få noget sammen, hvis du ønsker det?

Jeg har lidt svært ved at forstå, at man kan se det som en fornærmelse, at nogen husker på en og bruger den eneste forbindelse de har til én til at overbringe hilsener. Karen bruger din mor. Hvis du vil mere end det, så synes jeg at du skal ringe til hende og have en rigtig samtalesom opfølgning på hendes alligevel søde hilsen , så I får det personlige du ønsker.

[HerErJeg]

Jeg tænker, at det netop handler om om man har en personlig relation, eller ej. Når man bliver voksen har man selv ansvaret for at danne og vedligeholde relationer til nær og fjern familie. Da man var barn gik det gennem forældrene, men derefter er det op til en selv. Hvis du vil have noget mere personligt med Karen, må du selv tage initiativ Hvorfor har du fx kun sendt billeder ned en hilsen på og ikke gjort det mere personligt, så I kunne få noget sammen, hvis du ønsker det?

Jeg har lidt svært ved at forstå, at man kan se det som en fornærmelse, at nogen husker på en og bruger den eneste forbindelse de har til én til at overbringe hilsener. Karen bruger din mor. Hvis du vil mere end det, så synes jeg at du skal ringe til hende og have en rigtig samtalesom opfølgning på hendes alligevel søde hilsen , så I får det personlige du ønsker.

Jeg snakker aldeles glimrende med Karen når vi mødes. Og vi vil jo begge to gerne høre til hinanden. Og lige præcis derfor synes jeg det er noget værre pjat, at det skal gå den vej rundt til fødselsdage, når hun så gerne vil overbringe en hilsen. Der ville ikke været noget til hinder for at hun ikke selv kunne ringe, det vil ikke være som at snakke med en fremmed.
Mht. bryllup, så var vi for nogens vedkommende helt ude i kategorien "vildt fremmede". Vi anede ikke hvem de var, og det er kun pga. deres relation til min mor at de så giver en gave. Det kunne jeg aldrig finde på. Hvis der skal gives en gave, så er det fra mig til brudeparret uden mellemmand, og jeg vil selvfølgelig have en slags kendskab eller relation til brudeparret på en eller anden måde.

[Aima]

Min mor har også sommetider givet en lille erkendtlighed, når mine nære venner og veninder er blevet gift eller har fået barn. Sommetider har hun sendt det med bud, andre gange har hun sendt det med mig. Hun gør det sådan, fordi hun bare gerne vil lade dem vide, hun tænker på dem og glædes på deres vegne, også uden der nødvendigvis behøver følge en decideret samtale eller møde med anerkendelsen. Derudover handler det nok også om, hun ikke vil forstyrre unødvendigt på store dage eller til højtider. Hvis modtager af gave ønsker, er det vel også ret oplagt at vedkommende selv kontakter giveren efterfølgende for at sige tak, så kan man jo eventuelt dér opretholde forbindelsen på et lidt dybere plan, hvis man vil.

Jeg er ikke selv skidegod til at få anerkendt folk på den måde, men jeg synes, det er prisværdigt og overskudsagtigt. Jeg har frabedt mig fødselsdags- og julegaver fra folk, der ikke er min mor, det handler om, jeg synes det blev lidt for udvekslings- og pligt-agtigt, men sådan noget med at modtage en lille, symbolsk hilsen på en vigtig dag og uden nogle implicitte forventninger, synes jeg omvendt er ret priviligeret.

Jeg synes dog, du skal få sagt pænt nej tak til den slags fremover, når nu du synes konceptet er så meningsløst.

[Akehurst2]

Min mor har også sommetider givet en lille erkendtlighed, når mine nære venner og veninder er blevet gift eller har fået barn. Sommetider har hun sendt det med bud, andre gange har hun sendt det med mig. Hun gør det sådan, fordi hun bare gerne vil lade dem vide, hun tænker på dem og glædes på deres vegne, også uden der nødvendigvis behøver følge en decideret samtale eller møde med anerkendelsen. Derudover handler det nok også om, hun ikke vil forstyrre unødvendigt på store dage eller til højtider. Hvis modtager af gave ønsker, er det vel også ret oplagt at vedkommende selv kontakter giveren efterfølgende for at sige tak, så kan man jo eventuelt dér opretholde forbindelsen på et lidt dybere plan, hvis man vil.

Jeg er ikke selv skidegod til at få anerkendt folk på den måde, men jeg synes, det er prisværdigt og overskudsagtigt. Jeg har frabedt mig fødselsdags- og julegaver fra folk, der ikke er min mor, det handler om, jeg synes det blev lidt for udvekslings- og pligt-agtigt, men sådan noget med at modtage en lille, symbolsk hilsen på en vigtig dag og uden nogle implicitte forventninger, synes jeg omvendt er ret priviligeret.

Jeg synes dog, du skal få sagt pænt nej tak til den slags fremover, når nu du synes konceptet er så meningsløst.

Min mor gjorde det også meget - især sådan noget med en lille sparkedragt, når nogen fik en baby. Også selvom det var vores barndomsvenner og ikke nogen hun så jævnligt, men som hun jo havde kendt.

Jeg kan godt lide det. Ligesom at sende julekort og feriepostkort, hvor man benytter lejligheden til at sige, at selvom vi har travlt og ikke får set så meget til hinanden, så husker jeg dig.

[Akehurst2]

Jeg tænker, at det netop handler om om man har en personlig relation, eller ej. Når man bliver voksen har man selv ansvaret for at danne og vedligeholde relationer til nær og fjern familie. Da man var barn gik det gennem forældrene, men derefter er det op til en selv.

Det er et rigtig væsentligt aspekt i det med den ældre generation - eller bare dem, man kender gennem sine forældre. Da jeg mistede mine forældre gik det op for mig, at det der "friløb" man kører i forhold til en masse mennesker, hvor kontakten opretholdes af forældrene, der var jeg nødt til selv at overveje, om det var relationer, jeg gerne ville bevare, og så gøre det aktivt selv.

Det er selvfølgelig ikke rigtig det, TS skriver om, for han har jo sin mor, men mere som en generel overvejelse i forhold til relationer som voksen.

[HerErJeg]

Min mor har jo selv siddet og undret sig over at hun aldrig har nogen reaktion på sparkedragter og lign. som hun har givet til bekendtes børn. Realiteten er så nok nærmere at modtageren stort set ikke har haft nogen ide om hvem afsenderen har været. Det er simpelthen kommet for langt ud, så der overhovedet ikke er en kobling mellem afsender og modtager.

[Akehurst2]

Min mor har jo selv siddet og undret sig over at hun aldrig har nogen reaktion på sparkedragter og lign. som hun har givet til bekendtes børn. Realiteten er så nok nærmere at modtageren stort set ikke har haft nogen ide om hvem afsenderen har været. Det er simpelthen kommet for langt ud, så der overhovedet ikke er en kobling mellem afsender og modtager.

Det kan sagtens være - vi fik også et en lille gave til vores bryllup, hvor jeg var nødt til at have fat i min far for at høre, hvem det dog var. Men så fik hun også et kort.

Jeg synes ikke, man skal give små erkendtligheder i forventning om at modtage noget igen. Det skal ikke være en belastning at få en hilsen. Især ikke ved en fødsel, hvor man har så meget andet at tænke på.

Hvis det er vigtigt for en, kan man dog sørge for at skrive sin relation (og fulde navn) i hilsenen - det har jeg fx gjort i kort til begravelser, hvor jeg ikke var sikker på, at de pårørende nødvendigvis lige ville genkende mig på fornavnet.

[Fru Sunshine]

Jeg forstår ikke helt meningen med tråden.
Er det kun gaver fra perifære bekendtskaber, der debatteres, eller kan man gå ud fra overskriften?

[Fuck.exe]

Da jeg blev gift med min mand, modtog vi også en masse smågaver og blomster fra en stor bunke mennesker vi ikke aner hvem der er. Det viste sig bagefter (efter vi havde leget spørgerunde hos alle gæsterne), at gaverne såmænd kom fra min svigerfars jagtkammerat, svigerfars kollega, svigermors sommerhus-veninde, en venindes forældre, en tidligere nabo til mine forældre, og en af min mands venners bedsteforældre

Tanken var rigtig sød, og de fik da også et takkekort retur, men jeg forstår det bare ikke.Vi aner jo ikke hvem de mennesker er

[Akehurst2]

Jeg forstår ikke helt meningen med tråden.
Er det kun gaver fra perifære bekendtskaber, der debatteres, eller kan man gå ud fra overskriften?

Jeg ved det ikke

Men jeg synes faktisk det er interessant, om "vores" generation vil blive ved med de små hilsener til børns venners børn, fjernere slægtninge og sådan, når det bliver aktuelt. Jeg har kun venner, fætre og kusiner med små børn indtil videre, så jeg har faktisk ikke rigtig overvejet, hvad jeg gør den dag, de begynder at formere sig, fx

Men jeg har da overvejet noget med at holde kontakt til den yngre generation. Jeg har ikke børn, så hvis jeg gerne vil have en omgangskreds også når jeg er en gammel dame, så skal jeg gøre noget aktivt (det skal folk med børn også, for de kan jo sagtens vælge en fra, men man har da skyld at arbejde med i den relation ), og der kan det da sagtnes være, at jeg bliver sådan en gammel tante, ingen rigtig kan huske hvem er, der sender sparkedragter i alle retninger.

[HerErJeg]

Jeg forstår ikke helt meningen med tråden.
Er det kun gaver fra perifære bekendtskaber, der debatteres, eller kan man gå ud fra overskriften?

Det er ikke kun gaver, snakken kom bare ikke længere ind til nu.
Men lidt i relation til gaver, så oplever jeg, at der gås ret meget op i, hvem der skylder hvad. Hvis tur er det til at invitere, hvornår har man været inviteret sidst, og skal nogen med til den næste runde fødselsdag, hvis de ikke selv har været så gode til at gengælde osv.
Det der "at holde regnskab" gider jeg ikke gå ret meget op i. Det skal være mere end grelt, inden jeg begynder at skære ned. Min generation er nødvendigvis ikke gode i et køkken. Der kan være 100 grunde til hvorfor nogle ikke lige får inviteret, og vurdering af egne evner til at lave mad kan godt være et af dem der bremser. Hvis man er single, så kan det måske være et issue, at man ikke skal bryde ind i en travl families hverdag, og spørge om de har lyst til at komme på besøg.
Det kan i hvert fald ikke koges ned til, hvis tur det er og hvem skylder en omgang.

[Fru Sunshine]

Begge emner er interessante. Jeg er bare ikke helt sikker på, hvad der debatteres her.

[Akehurst2]

Begge emner er interessante. Jeg er bare ikke helt sikker på, hvad der debatteres her.

Jeg forstår det lidt som om, det måske er noget med at relationer i den ældre generation er mere formelle og skal opretholdes/plejes på en særlig måde - forstået som at man "skal" sende hilsner til nogle bestemte familiemedlemmer og venners familiemedlemmer ved bestemte lejligheder (bryllup, fødsel, konfirmation, begravelser og måske også fødselsdage) og at det gælder en meget bred kreds, og så det med at man kan skylde i relationer, fx med invitationer til fester og middage og et bestemt niveau.

Men det kan godt være, jeg har misforstået det helt.

[Sophies-mor]

Jeg forstod trådens titel som fx.
Hvad vil du selv videreføre af opdragelsesmetoder, værdier og holdninger som fx arbejdsmoral, generelle livsværdier.