At fortælle eller ikke fortælle om abort

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 2731
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 210
Likede indlæg: 3084

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf Juki » 19. jul 2016, 23:52

Umiddelbart så tror jeg at jeg ville fortælle det, for min egen skyld. Medmindre han havde været en total idiot overfor mig og jeg vurderede at det ikke ville gavne eller være nytteløst at forsøge at opspore ham.

Hvis jeg vidste at han gerne ville have barnet, så er jeg faktisk i tvivl om om jeg ville fortælle det eller ej :gruble:
0
I like big beards and I cannot lie
Billede
Brugeravatar
Marichen12
Indlæg: 801
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:14
Kort karma: 290
Likede indlæg: 2048

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf Marichen12 » 20. jul 2016, 10:17

Hvis det var en jeg (med største sandsynlighed) aldrig ville møde igen og jeg havde truffet beslutning om abort så nej. Var det en jeg ville møde/støde ind i igen, så ja. Var jeg det mindste i tvivl om abort eller ej selv, så ja i begge tilfælde...
1
Mor til 4... :pompom: :preggo1:
Brugeravatar
Joe
Indlæg: 1290
Tilmeldt: 4. sep 2015, 19:03
Kort karma: 261
Likede indlæg: 3761

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf Joe » 20. jul 2016, 11:14

Jeg synes ikke det er helt sort/hvidt.
Når jeg kigger i min sorte bog over mænd der kunne have gjort mig gravid gennem tiden, er der tre typer: De fine fyre jeg har kunnet snakke med efter "forholdet" var slut, dem hvor det ville være et seriøst gravearbejde at finde dem (jeg tror der er mange mænd i Aalborg, der hedder Peter,) og så er der dem jeg fint kunne komme i kontakt med, hvis jeg ellers ville, men absolut ikke har ønsket nogensinde at se igen.

Den første type kunne jeg sagtens forestille mig at sige det til, den anden type ville jeg ikke gide bruge kræfter på at prøve at støve op udelukkende for at give den besked, når valget alligevel var taget, og der ikke skulle et barn ud af det, og den tredje type ville jeg absolut fravælge at sige noget som helst til.

De ville dog alle få at vide, hvis jeg beholdte barnet. Tror jeg. Pånær en, måske to, men igen ville det være stærkt usandsynligt at jeg ønskede at føde lige præcis deres barn.
1
I'm Audrey Horne, and I get what I want
Akehurst2
Indlæg: 2921
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 312
Likede indlæg: 5370

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf Akehurst2 » 20. jul 2016, 11:20

Aima skrev: og det ville jeg i øvrigt heller ikke af hensyn til ham ellers, altså at han evner at gøre en kvinde gravid, ser jeg ikke som min moralske pligt at informere ham om.


Jeg ser det bestemt ikke som en moralsk pligt for kvinden at fortælle manden det af den grund. Det er mere en tanke om, hvorfor manden kan have interesse i at vide det, selvom han ikke får indflydelse på at det bliver en abort.
0
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 988
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 68
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 806

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf thomassneum » 20. jul 2016, 11:25

Det må I sku selv ligge og rode med.



















Nej.. Det er ikke et umiddelbart ja/nej spørgsmål. Jeg tror der er mange nuancer i dette spørgsmål. Jeg går 100% ind for åbenhed, og en graviditet , om den fuldføres eller ej, er jo et vigtigt område. Med udgangspunkt i mig selv, så ville jeg foretrække at vide det. Jeg har dog svært ved, helt at forklarer hvorfor. Det er vel noget omkring handlinger og konsekvenser osv. - Jeg forstår hvis pigen ikke ønsker at oplyse det, men hvem forsøger hun så at beskytte? Sig selv?
Jeg hælder altså til åbenhed omkring det, men jeg ville sagtens kunne sætte mig ind i, at man måske ikke gøre det.

(Det blev man vist ikke meget klogere af? :gruble:)
1
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 733
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 60
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 966

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf Luffegås » 20. jul 2016, 15:07

Hvis man aldrig skulle se hinanden igen, så nej.
Hvis det er en man bumper ind i hist og her, og skal tale sammen med igen, så er min egen erfaring at det kan være godt at fortælle.
0
Hewlett
Indlæg: 136
Tilmeldt: 30. apr 2016, 19:33
Kort karma: 4
Likede indlæg: 172

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf Hewlett » 20. jul 2016, 18:01

Som udgangspunkt mener jeg at manden altid har ret til at vide at han har været med til at "skabe et liv".

Men er enig i, at der kan være situationer hvor der er flere ting der taler imod at fortælle manden om graviditeten. Sådan en situation har jeg selv stået i og det fik mig til at ændre min holdning som før var, at selvfølgelig skulle manden vide det.
0
Lulu
Indlæg: 812
Tilmeldt: 11. apr 2016, 16:42
Kort karma: 64
Geografisk sted: Odense
Likede indlæg: 713

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf Lulu » 20. jul 2016, 19:07

Ved graviditet må jeg indrømme at jeg som kvinde er egoistisk nok til at sige kvinde først.
Eneste undtagelse er hvis man er i et forhold med den potentielle far så synes jeg man skal fortælle det.

Ellers synes jeg det er op til hver enkelt kvinde om det er noget de kan overskue i situationen eller ej. Jeg har aldrig skulle vælge mellem barn eller abort (eller fået en abort) og selvom man måske er 100% afklaret med at man ikke skal have (flere) børn, kan jeg kun forestille mig at man står i en svær situation hvis man lige pludselig alligevel skal have en abort. Derfor må kvinden finde ud af med sig selv hvem hun magter at involvere i det, hvis nogen overhovedet, og så er det kun de mennesker der ved det. Har hun overskuddet til at fortælle det til den mand der gjorde hende gravid skal hun selvfølgelig gøre det, men jeg kan forestille mig utallige situationen hvor n kvinde ikke kan overskue dette og så skal hun egentlig bare lade være og tænke på sig selv i stedet.
2
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 988
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 68
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 806

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf thomassneum » 22. jul 2016, 06:18

Bad Samaritan skrev:Hvis det ikke på noget tidspunkt forud for graviditeten har været oppe at vende, hvad en graviditet eventuelt skulle munde ud i. så kan jeg virkelig ikke se, hvordan nogen kvinde skulle være forpligtet til at fortælle noget som helst til manden, eller for den sags skyld tage ham med på råd - og de dér mænner, der lige pludselig mander sig op og bliver all "jamen, det er også MIN sæd!", når de finder ud af at deres potentielle afkom med en kvinde de allerede er på vej videre fra, er blevet/skal skaffes af vejen, virker på mig totalt forskruede og/eller selvforelskede i en grad som er decideret øretæveindbydende. Altså, hvis der ikke har været bare et gran af følelser i retning af "hende dér vil jeg gerne have et liv sammen med" inde over, hvad regner han så lige med??? At hun skulle tage én for "holdet"? Ej, kom da lige over dig selv, mand! :lol:


Hvis verdenen var omvendt, og du ville have haft en mulighed for at blive mor, ville du så gerne have vidst det? Eller betyder det intet for dig?
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 988
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 68
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 806

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf thomassneum » 22. jul 2016, 06:39

Bad Samaritan skrev:
thomassneum skrev:
Bad Samaritan skrev:Hvis det ikke på noget tidspunkt forud for graviditeten har været oppe at vende, hvad en graviditet eventuelt skulle munde ud i. så kan jeg virkelig ikke se, hvordan nogen kvinde skulle være forpligtet til at fortælle noget som helst til manden, eller for den sags skyld tage ham med på råd - og de dér mænner, der lige pludselig mander sig op og bliver all "jamen, det er også MIN sæd!", når de finder ud af at deres potentielle afkom med en kvinde de allerede er på vej videre fra, er blevet/skal skaffes af vejen, virker på mig totalt forskruede og/eller selvforelskede i en grad som er decideret øretæveindbydende. Altså, hvis der ikke har været bare et gran af følelser i retning af "hende dér vil jeg gerne have et liv sammen med" inde over, hvad regner han så lige med??? At hun skulle tage én for "holdet"? Ej, kom da lige over dig selv, mand! :lol:


Hvis verdenen var omvendt, og du ville have haft en mulighed for at blive mor, ville du så gerne have vidst det? Eller betyder det intet for dig?


Ideen om mig selv som mor er for grinagtig til at jeg kan komme med noget som helst fornuftigt, tror jeg. :lol:

Men lad mig prøve alligevel: Hvis nogen eller noget på hvad så end for en forunderlig vis skulle ende med at blive et 'produkt' af mig, så ville jeg rigtig gerne vide det. Hvis nogen skulle stå i den situation med mig - på grund af mig - så håber jeg rigtig meget, at de ville involvere mig i det, så jeg kan tage min del af ansvaret på den ene eller den anden vis. Men jeg har ikke ret til det... og da slet ikke, hvis jeg lever et liv, hvor jeg knalder først og tager snakken bagefter, hvilket ret mange mennesker - og i særdeleshed førnævnte mænd - gør. Jeg ser virkelig ikke nogen 'knægtet', kønsdiskriminatorisk dobbeltstandard her overhovedet. Jeg ser det som et helt basalt case af: de ting, du gør med din tissemand har konsekvenser - og hvis du ikke interesserer dig synderligt for dem (hverken kvinderne eller konsekvenserne), så skal du ikke opføre dig som om det er din mavse, nogen har pumpet liv ind i, når det lige pludselig sker. Eller... du skal i hvert fald hverken blive overrasket eller fornærmet, hvis de selv finder en løsning, de er sikker på fungerer for dem. Ligesom du selv har gjort før, under og efter undfangelsen, by the way.


Man er vel to om dansen? - Så på den måde er man jo lige godt om det. Spørgsmålet er så.. hvis.. "uheldet" er ude. Er det så kun pigens ansvar? Hvis ikke du mener det, er det så ikke også fair, at involdverer manden - uanset?
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 988
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 68
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 806

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf thomassneum » 22. jul 2016, 06:52

Bad Samaritan skrev:
Nej, for der er kun én af os, der bliver drægtig i ni måneder og får hele sit liv lagt om, hvad enten hun ønsker det eller ej - så det er på ingen måde en lige dans... og det er noget moder natur har bestemt. Når lægevidenskaben en dag gør det muligt at transplantere et foster over i en mand og lade ham stå for leveringen, så kan vi snakke om det - og så kan vi bringe alle de dér fine fornemmelser i spil. Indtil da er det bare tom og billig snak - og hvis tosomheden virkelig... sådan VIRKELIG... ligger dig på sinde, så ville hun jo slet ikke stå i den dér situation, hvor hun pludselig skal sidde og ringe til en for hende totalt fremmed person og gøre sig alle mulige bekymringer om, hvor vidt han overhovedet gider kendes ved barnet eller situationen i det hele tager.


Selve akten er de vel lige gode om?? man skal jo ikke være et geni for at vide at det kun er kvinden der bliver gravid.

Hvis ikke det er begges ansvar og de ikke begge er "med" i denne graviditet, så mener du måske også at manden altid bare kan smutte.. uden ansvar? Eller.. gælder det der, manden skal kun trækkes med ind i det, hvis kvinden alene ønsker det, og det er belejeligt.
1
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 988
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 68
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 806

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf thomassneum » 22. jul 2016, 07:27

Bad Samaritan skrev:
thomassneum skrev:
Bad Samaritan skrev:
Nej, for der er kun én af os, der bliver drægtig i ni måneder og får hele sit liv lagt om, hvad enten hun ønsker det eller ej - så det er på ingen måde en lige dans... og det er noget moder natur har bestemt. Når lægevidenskaben en dag gør det muligt at transplantere et foster over i en mand og lade ham stå for leveringen, så kan vi snakke om det - og så kan vi bringe alle de dér fine fornemmelser i spil. Indtil da er det bare tom og billig snak - og hvis tosomheden virkelig... sådan VIRKELIG... ligger dig på sinde, så ville hun jo slet ikke stå i den dér situation, hvor hun pludselig skal sidde og ringe til en for hende totalt fremmed person og gøre sig alle mulige bekymringer om, hvor vidt han overhovedet gider kendes ved barnet eller situationen i det hele tager.


Selve akten er de vel lige gode om?? man skal jo ikke være et geni for at vide at det kun er kvinden der bliver gravid.

Hvis ikke det er begges ansvar og de ikke begge er "med" i denne graviditet, så mener du måske også at manden altid bare kan smutte.. uden ansvar? Eller.. gælder det der, manden skal kun trækkes med ind i det, hvis kvinden alene ønsker det, og det er belejeligt.


Jamen, sådan ER verden bare ikke indrettet. Vi er ikke allesammen ens fra fødslen af - og det er bare ikke nok at drømme os lige. Tænk tilbage til dengang i folkeskolen, hvor du eller din kammerat udfordrede den anden til at snuppe en pakke tyggegummi på tankstationen. I synes begge to det var en skidegod idé, men når tankpasseren kom efter jer, var det ham med de korteste ben, der stod tilbage med regningen - og man kunne stort set aldrig se den andens røv for bare skosåler. For nu at overføre historiens lektie til trådens emne, så er der også forskel på kvinde og mand i en sådan grad, at hvis noget glipper i kommunikationen og/eller tankpasseren kommer efter jer, så er det 100% kvinden som står tilbage med regningen. Det er dine handlinger, der gør dig til en mand, på mere end én facon - og er du en rigtig én af slagsen, så owner du op til hvad det nu end er du har sat i verden. Men det er ikke din krop - ikke din livmor - hverken i forlængelse af et engangsknald eller noget som helst andet, og det blir det næppe heller aldrig. Derfor har du heller ikke ret til noget som helst, hvis du ikke udtrykkelig har gjort det klart, at du er gået ind i dén relation med den intention at der skal komme mere ud af det end rå liderlighed.... eller... sådan ser jeg det i hvert fald.



Ingen taler om retten over hinandens krop. Det sætter ingen spørgsmålstegn ved.
Kan manden trækkes til ansvar, så bør han også have rettigehder. Det er både manden og kvinden der nogle liderlige sataner, og det er altså ikke manden der "gør" noget "imod" en kvinde (med mindre det er voldtægt). De har begge indviliget i akten, og hvis konsekvensen bliver en graviditet, så nej, så skal manden ikke kunne bestemme om den skal gennemføres eller ej. Men hvis han kan trækkes til ansvar, også selvom de begge bare var nogle liderlige grissebasser, så bør man måske nok også have ret til at kende sine konsekvenser. Jeg ser ikke rigtigt at man kan lovgive sig fornuftigt ude af det, men vi debatterer jo også kun moralsk her.
2
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 5407
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 563
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 8113

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf LadyFox » 22. jul 2016, 07:55

Bad Samaritan skrev:
thomassneum skrev:[
Ingen taler om retten over hinandens krop. Det sætter ingen spørgsmålstegn ved.
Kan manden trækkes til ansvar, så bør han også have rettigehder. Det er både manden og kvinden der nogle liderlige sataner, og det er altså ikke manden der "gør" noget "imod" en kvinde (med mindre det er voldtægt). De har begge indviliget i akten, og hvis konsekvensen bliver en graviditet, så nej, så skal manden ikke kunne bestemme om den skal gennemføres eller ej. Men hvis han kan trækkes til ansvar, også selvom de begge bare var nogle liderlige grissebasser, så bør man måske nok også have ret til at kende sine konsekvenser. Jeg ser ikke rigtigt at man kan lovgive sig fornuftigt ude af det, men vi debatterer jo også kun moralsk her.


Jeg ved ikke med dig. Men jeg gider ikke leve i en verden, hvor advokaten skal ind over, hver gang jeg møder et dejligt fruentimmer - og det tror jeg egentlig heller ikke, at du eller nogen anden gider heller. Som jeg forstår dig, så vil du gerne have, at kvinden forpligtes til at tage manden med på råd - eller i hvert fald at han informeres om hendes valg, nu hvor selve valget så dog ikke er til forhandling. Men... hvordan forestillede du dig så, at det skulle udspille sig i praksis? At aborter ikke kan foretages uden at manden informeres eller måske endda ligefrem skal give sit samtykke? Hvad med de (rigtig mange, tror jeg) tilfælde, hvor enten den ene eller den anden part bare allerhelst vil lades the fuck være i fred for hvad nu end for en årsag? Er det virkelig noget, vi skal til at slæbe ind i forvaltningerne og retssalene?

Jeg siger i hvert fald nej tak. Jeg ser meget hellere at folk er sig sit ansvar voksent, uanset hvad de så end har mellem benene - eller i hvert fald bare gør sig klart, at hvis de IKKE er det, så kan de ikke bare komme rendende bagefter og indgive krav på alle mulige følelser og motiver, de måtte mene at have været i besiddelse af, da undfangelsen skete... og helt ærligt? Jeg ser det ikke engang som dét, der driver de typer dér. De står jo ikke på stilke for at adoptere, betale børnepenge eller forlange ugentligt samkvem, vel? De føler sig forulempet fordi deres hellige sæd tilsyneladende ikke er mere værd end at den kan skylles ud i toilettet med en kaffe-latté umiddelbart efter lægebesøget. Det har tidens mand det så tilsyneladende lidt stramt med - og mon ikke der også kommer en eller anden Carl Mar-type og lærer dem, at størrelsen på bollerne helst skal matche størrelsen på skovhugger-skægget. Men indtil da, så tænker jeg, at det er way nemmere, hvis vi bare respekterer at kvinder ikke skal tage nogen som helst med på råd, når det kommer til deres egen krop - og så prøver resten af os at opføre os så nogenlunde anstændigt som muligt... :)

Handler debatten ikke mest om hvad vi hver især synes kvinder burde gøre i tilfælde af abort, fremfor om der rent juridisk skal gøres noget?
Det er i hvert fald det jeg har svaret udfra, jeg synes som sagt at det som udgangspunkt er det moralsk rigtigste at tage snak med manden, men jeg synes ikke at det skal være sådan at nogen SKAL fortælle det hverken pr. lov eller af press fra andre.
4
"You used to call me on my cell phone,
Late night when you need my love"
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 988
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 68
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 806

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf thomassneum » 22. jul 2016, 07:57

Bad Samaritan skrev:
thomassneum skrev:[
Ingen taler om retten over hinandens krop. Det sætter ingen spørgsmålstegn ved.
Kan manden trækkes til ansvar, så bør han også have rettigehder. Det er både manden og kvinden der nogle liderlige sataner, og det er altså ikke manden der "gør" noget "imod" en kvinde (med mindre det er voldtægt). De har begge indviliget i akten, og hvis konsekvensen bliver en graviditet, så nej, så skal manden ikke kunne bestemme om den skal gennemføres eller ej. Men hvis han kan trækkes til ansvar, også selvom de begge bare var nogle liderlige grissebasser, så bør man måske nok også have ret til at kende sine konsekvenser. Jeg ser ikke rigtigt at man kan lovgive sig fornuftigt ude af det, men vi debatterer jo også kun moralsk her.


Altså, jeg ved ikke med dig. Men jeg gider ikke leve i en verden, hvor advokaten (altså ikke ham herinde fra) skal ind over, hver gang jeg møder et dejligt fruentimmer - og det tror jeg egentlig heller ikke, at du eller nogen anden gider. Som jeg forstår dig, så vil du gerne have, at kvinden forpligtes til at tage manden med på råd - eller i hvert fald at han informeres om hendes valg, nu hvor selve valget så dog ikke er til forhandling. Men... hvordan forestillede du dig så, at det skulle udspille sig i praksis? At aborter ikke kan foretages uden at manden informeres eller måske endda ligefrem skal give sit samtykke? Hvad med de (rigtig mange, tror jeg) tilfælde, hvor enten den ene eller den anden part bare allerhelst vil lades the fuck være i fred og deale med en i forvejen hard situation for hvad nu end for en årsag? Er det virkelig noget, vi skal til at slæbe ind i forvaltningerne og retssalene?

Jeg siger i hvert fald nej tak. Jeg ser meget hellere at folk er sig sit ansvar voksent, uanset hvad de så end har mellem benene - eller i hvert fald bare gør sig klart, at hvis de IKKE er det, så kan de ikke bare komme rendende bagefter og indgive krav på alle mulige følelser og motiver, de måtte mene at have været i besiddelse af, da undfangelsen skete... og helt ærligt? Jeg ser det ikke engang som dét, der driver de typer dér. De står jo ikke på stilke for at adoptere, betale børnepenge eller forlange ugentligt samkvem, vel? De føler sig forulempet fordi deres hellige sæd tilsyneladende ikke er mere værd end at den kan skylles ud i toilettet med en kaffe-latté umiddelbart efter lægebesøget. Det har tidens mand det så tilsyneladende lidt stramt med - og mon ikke der også kommer en eller anden Carl Mar-type og lærer dem, at størrelsen på bollerne helst skal matche størrelsen på skovhugger-skægget. Men indtil da, så tænker jeg, at det er way nemmere, hvis vi bare respekterer at kvinder ikke skal tage nogen som helst med på råd, når det kommer til deres egen krop - og så prøver resten af os at opføre os så nogenlunde anstændigt som muligt... :)


Vi taler jo om det moralske her. Ikke nødvendigvis det lovmæssige.
I en verden af konsekvenser, så mener jeg da, at vi bør inddrage hinanden, og stille hinanden til ansvar.
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 988
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 68
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 806

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf thomassneum » 22. jul 2016, 08:05

Bad Samaritan skrev:
LadyFox skrev:
Bad Samaritan skrev:
thomassneum skrev:[
Ingen taler om retten over hinandens krop. Det sætter ingen spørgsmålstegn ved.
Kan manden trækkes til ansvar, så bør han også have rettigehder. Det er både manden og kvinden der nogle liderlige sataner, og det er altså ikke manden der "gør" noget "imod" en kvinde (med mindre det er voldtægt). De har begge indviliget i akten, og hvis konsekvensen bliver en graviditet, så nej, så skal manden ikke kunne bestemme om den skal gennemføres eller ej. Men hvis han kan trækkes til ansvar, også selvom de begge bare var nogle liderlige grissebasser, så bør man måske nok også have ret til at kende sine konsekvenser. Jeg ser ikke rigtigt at man kan lovgive sig fornuftigt ude af det, men vi debatterer jo også kun moralsk her.


Jeg ved ikke med dig. Men jeg gider ikke leve i en verden, hvor advokaten skal ind over, hver gang jeg møder et dejligt fruentimmer - og det tror jeg egentlig heller ikke, at du eller nogen anden gider heller. Som jeg forstår dig, så vil du gerne have, at kvinden forpligtes til at tage manden med på råd - eller i hvert fald at han informeres om hendes valg, nu hvor selve valget så dog ikke er til forhandling. Men... hvordan forestillede du dig så, at det skulle udspille sig i praksis? At aborter ikke kan foretages uden at manden informeres eller måske endda ligefrem skal give sit samtykke? Hvad med de (rigtig mange, tror jeg) tilfælde, hvor enten den ene eller den anden part bare allerhelst vil lades the fuck være i fred for hvad nu end for en årsag? Er det virkelig noget, vi skal til at slæbe ind i forvaltningerne og retssalene?

Jeg siger i hvert fald nej tak. Jeg ser meget hellere at folk er sig sit ansvar voksent, uanset hvad de så end har mellem benene - eller i hvert fald bare gør sig klart, at hvis de IKKE er det, så kan de ikke bare komme rendende bagefter og indgive krav på alle mulige følelser og motiver, de måtte mene at have været i besiddelse af, da undfangelsen skete... og helt ærligt? Jeg ser det ikke engang som dét, der driver de typer dér. De står jo ikke på stilke for at adoptere, betale børnepenge eller forlange ugentligt samkvem, vel? De føler sig forulempet fordi deres hellige sæd tilsyneladende ikke er mere værd end at den kan skylles ud i toilettet med en kaffe-latté umiddelbart efter lægebesøget. Det har tidens mand det så tilsyneladende lidt stramt med - og mon ikke der også kommer en eller anden Carl Mar-type og lærer dem, at størrelsen på bollerne helst skal matche størrelsen på skovhugger-skægget. Men indtil da, så tænker jeg, at det er way nemmere, hvis vi bare respekterer at kvinder ikke skal tage nogen som helst med på råd, når det kommer til deres egen krop - og så prøver resten af os at opføre os så nogenlunde anstændigt som muligt... :)

Handler debatten ikke mest om hvad vi hver især synes kvinder burde gøre i tilfælde af abort, fremfor om der rent juridisk skal gøres noget?
Det er i hvert fald det jeg har svaret udfra, jeg synes som sagt at det som udgangspunkt er det moralsk rigtigste at tage snak med manden, men jeg synes ikke at det skal være sådan at nogen SKAL fortælle det hverken pr. lov eller af press fra andre.


Jo - og jeg er i øvrigt meget enig i, at det vil være det rigtige at gøre, sådan rent moralsk... Jeg kan bare sagtens forstå, når nogen vælger ikke at gøre det, fordi det i forvejen er en stor nok mundfuld, og så en eller anden type(som i øvrigt allerede var ude af døren) og hans fine fornemmelser lige må vige for en stund. Når det så ligefrem bliver til diskussion om rettigheder, så bliver jeg nok bare sådan lidt... afsporende med hang til at gallopere ud af en tangent. Så'eh... Rundstyk! Jeg trækker mig ud nu. I god tid - med fare for at virke på alle mulige måder upassende i denne her sammenhæng. ;)


Na!. Det er kun positivt at man går op i et emne.
Tak for snakken.. :gogo:
1
Med bov skal man mad lave, men...

Tilbage til "Forhold og sex"