At fortælle eller ikke fortælle om abort

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 924
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 68
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 774

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf thomassneum » 22. jul 2016, 07:27

Bad Samaritan skrev:
thomassneum skrev:
Bad Samaritan skrev:
Nej, for der er kun én af os, der bliver drægtig i ni måneder og får hele sit liv lagt om, hvad enten hun ønsker det eller ej - så det er på ingen måde en lige dans... og det er noget moder natur har bestemt. Når lægevidenskaben en dag gør det muligt at transplantere et foster over i en mand og lade ham stå for leveringen, så kan vi snakke om det - og så kan vi bringe alle de dér fine fornemmelser i spil. Indtil da er det bare tom og billig snak - og hvis tosomheden virkelig... sådan VIRKELIG... ligger dig på sinde, så ville hun jo slet ikke stå i den dér situation, hvor hun pludselig skal sidde og ringe til en for hende totalt fremmed person og gøre sig alle mulige bekymringer om, hvor vidt han overhovedet gider kendes ved barnet eller situationen i det hele tager.


Selve akten er de vel lige gode om?? man skal jo ikke være et geni for at vide at det kun er kvinden der bliver gravid.

Hvis ikke det er begges ansvar og de ikke begge er "med" i denne graviditet, så mener du måske også at manden altid bare kan smutte.. uden ansvar? Eller.. gælder det der, manden skal kun trækkes med ind i det, hvis kvinden alene ønsker det, og det er belejeligt.


Jamen, sådan ER verden bare ikke indrettet. Vi er ikke allesammen ens fra fødslen af - og det er bare ikke nok at drømme os lige. Tænk tilbage til dengang i folkeskolen, hvor du eller din kammerat udfordrede den anden til at snuppe en pakke tyggegummi på tankstationen. I synes begge to det var en skidegod idé, men når tankpasseren kom efter jer, var det ham med de korteste ben, der stod tilbage med regningen - og man kunne stort set aldrig se den andens røv for bare skosåler. For nu at overføre historiens lektie til trådens emne, så er der også forskel på kvinde og mand i en sådan grad, at hvis noget glipper i kommunikationen og/eller tankpasseren kommer efter jer, så er det 100% kvinden som står tilbage med regningen. Det er dine handlinger, der gør dig til en mand, på mere end én facon - og er du en rigtig én af slagsen, så owner du op til hvad det nu end er du har sat i verden. Men det er ikke din krop - ikke din livmor - hverken i forlængelse af et engangsknald eller noget som helst andet, og det blir det næppe heller aldrig. Derfor har du heller ikke ret til noget som helst, hvis du ikke udtrykkelig har gjort det klart, at du er gået ind i dén relation med den intention at der skal komme mere ud af det end rå liderlighed.... eller... sådan ser jeg det i hvert fald.



Ingen taler om retten over hinandens krop. Det sætter ingen spørgsmålstegn ved.
Kan manden trækkes til ansvar, så bør han også have rettigehder. Det er både manden og kvinden der nogle liderlige sataner, og det er altså ikke manden der "gør" noget "imod" en kvinde (med mindre det er voldtægt). De har begge indviliget i akten, og hvis konsekvensen bliver en graviditet, så nej, så skal manden ikke kunne bestemme om den skal gennemføres eller ej. Men hvis han kan trækkes til ansvar, også selvom de begge bare var nogle liderlige grissebasser, så bør man måske nok også have ret til at kende sine konsekvenser. Jeg ser ikke rigtigt at man kan lovgive sig fornuftigt ude af det, men vi debatterer jo også kun moralsk her.
2
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
Bad Samaritan
Indlæg: 484
Tilmeldt: 9. maj 2016, 20:45
Kort karma: 135
Likede indlæg: 1556

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf Bad Samaritan » 22. jul 2016, 07:46

thomassneum skrev:[
Ingen taler om retten over hinandens krop. Det sætter ingen spørgsmålstegn ved.
Kan manden trækkes til ansvar, så bør han også have rettigehder. Det er både manden og kvinden der nogle liderlige sataner, og det er altså ikke manden der "gør" noget "imod" en kvinde (med mindre det er voldtægt). De har begge indviliget i akten, og hvis konsekvensen bliver en graviditet, så nej, så skal manden ikke kunne bestemme om den skal gennemføres eller ej. Men hvis han kan trækkes til ansvar, også selvom de begge bare var nogle liderlige grissebasser, så bør man måske nok også have ret til at kende sine konsekvenser. Jeg ser ikke rigtigt at man kan lovgive sig fornuftigt ude af det, men vi debatterer jo også kun moralsk her.


Altså, jeg ved ikke med dig. Men jeg gider ikke leve i en verden, hvor advokaten (altså ikke ham herinde fra) skal ind over, hver gang jeg møder et dejligt fruentimmer - og det tror jeg egentlig heller ikke, at du eller nogen anden gider. Som jeg forstår dig, så vil du gerne have, at kvinden forpligtes til at tage manden med på råd - eller i hvert fald at han informeres om hendes valg, nu hvor selve valget så dog ikke er til forhandling. Men... hvordan forestillede du dig så, at det skulle udspille sig i praksis? At aborter ikke kan foretages uden at manden informeres eller måske endda ligefrem skal give sit samtykke? Hvad med de (rigtig mange, tror jeg) tilfælde, hvor enten den ene eller den anden part bare allerhelst vil lades the fuck være i fred og deale med en i forvejen hard situation for hvad nu end for en årsag? Er det virkelig noget, vi skal til at slæbe ind i forvaltningerne og retssalene?

Jeg siger i hvert fald nej tak. Jeg ser meget hellere at folk er sig sit ansvar voksent, uanset hvad de så end har mellem benene - eller i hvert fald bare gør sig klart, at hvis de IKKE er det, så kan de ikke bare komme rendende bagefter og indgive krav på alle mulige følelser og motiver, de måtte mene at have været i besiddelse af, da undfangelsen skete... og helt ærligt? Jeg ser det ikke engang som dét, der driver de typer dér. De står jo ikke på stilke for at adoptere, betale børnepenge eller forlange ugentligt samkvem, vel? De føler sig forulempet fordi deres hellige sæd tilsyneladende ikke er mere værd end at den kan skylles ud i toilettet med en kaffe-latté umiddelbart efter lægebesøget. Det har tidens mand det så tilsyneladende lidt stramt med - og mon ikke der også kommer en eller anden Carl Mar-type og lærer dem, at størrelsen på bollerne helst skal matche størrelsen på skovhugger-skægget. Men indtil da, så tænker jeg, at det er way nemmere, hvis vi bare respekterer at kvinder ikke skal tage nogen som helst med på råd, når det kommer til deres egen krop - og så prøver resten af os at opføre os så nogenlunde anstændigt som muligt... :)
1
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4143
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 427
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 6063

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf LadyFox » 22. jul 2016, 07:55

Bad Samaritan skrev:
thomassneum skrev:[
Ingen taler om retten over hinandens krop. Det sætter ingen spørgsmålstegn ved.
Kan manden trækkes til ansvar, så bør han også have rettigehder. Det er både manden og kvinden der nogle liderlige sataner, og det er altså ikke manden der "gør" noget "imod" en kvinde (med mindre det er voldtægt). De har begge indviliget i akten, og hvis konsekvensen bliver en graviditet, så nej, så skal manden ikke kunne bestemme om den skal gennemføres eller ej. Men hvis han kan trækkes til ansvar, også selvom de begge bare var nogle liderlige grissebasser, så bør man måske nok også have ret til at kende sine konsekvenser. Jeg ser ikke rigtigt at man kan lovgive sig fornuftigt ude af det, men vi debatterer jo også kun moralsk her.


Jeg ved ikke med dig. Men jeg gider ikke leve i en verden, hvor advokaten skal ind over, hver gang jeg møder et dejligt fruentimmer - og det tror jeg egentlig heller ikke, at du eller nogen anden gider heller. Som jeg forstår dig, så vil du gerne have, at kvinden forpligtes til at tage manden med på råd - eller i hvert fald at han informeres om hendes valg, nu hvor selve valget så dog ikke er til forhandling. Men... hvordan forestillede du dig så, at det skulle udspille sig i praksis? At aborter ikke kan foretages uden at manden informeres eller måske endda ligefrem skal give sit samtykke? Hvad med de (rigtig mange, tror jeg) tilfælde, hvor enten den ene eller den anden part bare allerhelst vil lades the fuck være i fred for hvad nu end for en årsag? Er det virkelig noget, vi skal til at slæbe ind i forvaltningerne og retssalene?

Jeg siger i hvert fald nej tak. Jeg ser meget hellere at folk er sig sit ansvar voksent, uanset hvad de så end har mellem benene - eller i hvert fald bare gør sig klart, at hvis de IKKE er det, så kan de ikke bare komme rendende bagefter og indgive krav på alle mulige følelser og motiver, de måtte mene at have været i besiddelse af, da undfangelsen skete... og helt ærligt? Jeg ser det ikke engang som dét, der driver de typer dér. De står jo ikke på stilke for at adoptere, betale børnepenge eller forlange ugentligt samkvem, vel? De føler sig forulempet fordi deres hellige sæd tilsyneladende ikke er mere værd end at den kan skylles ud i toilettet med en kaffe-latté umiddelbart efter lægebesøget. Det har tidens mand det så tilsyneladende lidt stramt med - og mon ikke der også kommer en eller anden Carl Mar-type og lærer dem, at størrelsen på bollerne helst skal matche størrelsen på skovhugger-skægget. Men indtil da, så tænker jeg, at det er way nemmere, hvis vi bare respekterer at kvinder ikke skal tage nogen som helst med på råd, når det kommer til deres egen krop - og så prøver resten af os at opføre os så nogenlunde anstændigt som muligt... :)

Handler debatten ikke mest om hvad vi hver især synes kvinder burde gøre i tilfælde af abort, fremfor om der rent juridisk skal gøres noget?
Det er i hvert fald det jeg har svaret udfra, jeg synes som sagt at det som udgangspunkt er det moralsk rigtigste at tage snak med manden, men jeg synes ikke at det skal være sådan at nogen SKAL fortælle det hverken pr. lov eller af press fra andre.
4
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 924
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 68
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 774

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf thomassneum » 22. jul 2016, 07:57

Bad Samaritan skrev:
thomassneum skrev:[
Ingen taler om retten over hinandens krop. Det sætter ingen spørgsmålstegn ved.
Kan manden trækkes til ansvar, så bør han også have rettigehder. Det er både manden og kvinden der nogle liderlige sataner, og det er altså ikke manden der "gør" noget "imod" en kvinde (med mindre det er voldtægt). De har begge indviliget i akten, og hvis konsekvensen bliver en graviditet, så nej, så skal manden ikke kunne bestemme om den skal gennemføres eller ej. Men hvis han kan trækkes til ansvar, også selvom de begge bare var nogle liderlige grissebasser, så bør man måske nok også have ret til at kende sine konsekvenser. Jeg ser ikke rigtigt at man kan lovgive sig fornuftigt ude af det, men vi debatterer jo også kun moralsk her.


Altså, jeg ved ikke med dig. Men jeg gider ikke leve i en verden, hvor advokaten (altså ikke ham herinde fra) skal ind over, hver gang jeg møder et dejligt fruentimmer - og det tror jeg egentlig heller ikke, at du eller nogen anden gider. Som jeg forstår dig, så vil du gerne have, at kvinden forpligtes til at tage manden med på råd - eller i hvert fald at han informeres om hendes valg, nu hvor selve valget så dog ikke er til forhandling. Men... hvordan forestillede du dig så, at det skulle udspille sig i praksis? At aborter ikke kan foretages uden at manden informeres eller måske endda ligefrem skal give sit samtykke? Hvad med de (rigtig mange, tror jeg) tilfælde, hvor enten den ene eller den anden part bare allerhelst vil lades the fuck være i fred og deale med en i forvejen hard situation for hvad nu end for en årsag? Er det virkelig noget, vi skal til at slæbe ind i forvaltningerne og retssalene?

Jeg siger i hvert fald nej tak. Jeg ser meget hellere at folk er sig sit ansvar voksent, uanset hvad de så end har mellem benene - eller i hvert fald bare gør sig klart, at hvis de IKKE er det, så kan de ikke bare komme rendende bagefter og indgive krav på alle mulige følelser og motiver, de måtte mene at have været i besiddelse af, da undfangelsen skete... og helt ærligt? Jeg ser det ikke engang som dét, der driver de typer dér. De står jo ikke på stilke for at adoptere, betale børnepenge eller forlange ugentligt samkvem, vel? De føler sig forulempet fordi deres hellige sæd tilsyneladende ikke er mere værd end at den kan skylles ud i toilettet med en kaffe-latté umiddelbart efter lægebesøget. Det har tidens mand det så tilsyneladende lidt stramt med - og mon ikke der også kommer en eller anden Carl Mar-type og lærer dem, at størrelsen på bollerne helst skal matche størrelsen på skovhugger-skægget. Men indtil da, så tænker jeg, at det er way nemmere, hvis vi bare respekterer at kvinder ikke skal tage nogen som helst med på råd, når det kommer til deres egen krop - og så prøver resten af os at opføre os så nogenlunde anstændigt som muligt... :)


Vi taler jo om det moralske her. Ikke nødvendigvis det lovmæssige.
I en verden af konsekvenser, så mener jeg da, at vi bør inddrage hinanden, og stille hinanden til ansvar.
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
Bad Samaritan
Indlæg: 484
Tilmeldt: 9. maj 2016, 20:45
Kort karma: 135
Likede indlæg: 1556

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf Bad Samaritan » 22. jul 2016, 08:03

LadyFox skrev:
Bad Samaritan skrev:
thomassneum skrev:[
Ingen taler om retten over hinandens krop. Det sætter ingen spørgsmålstegn ved.
Kan manden trækkes til ansvar, så bør han også have rettigehder. Det er både manden og kvinden der nogle liderlige sataner, og det er altså ikke manden der "gør" noget "imod" en kvinde (med mindre det er voldtægt). De har begge indviliget i akten, og hvis konsekvensen bliver en graviditet, så nej, så skal manden ikke kunne bestemme om den skal gennemføres eller ej. Men hvis han kan trækkes til ansvar, også selvom de begge bare var nogle liderlige grissebasser, så bør man måske nok også have ret til at kende sine konsekvenser. Jeg ser ikke rigtigt at man kan lovgive sig fornuftigt ude af det, men vi debatterer jo også kun moralsk her.


Jeg ved ikke med dig. Men jeg gider ikke leve i en verden, hvor advokaten skal ind over, hver gang jeg møder et dejligt fruentimmer - og det tror jeg egentlig heller ikke, at du eller nogen anden gider heller. Som jeg forstår dig, så vil du gerne have, at kvinden forpligtes til at tage manden med på råd - eller i hvert fald at han informeres om hendes valg, nu hvor selve valget så dog ikke er til forhandling. Men... hvordan forestillede du dig så, at det skulle udspille sig i praksis? At aborter ikke kan foretages uden at manden informeres eller måske endda ligefrem skal give sit samtykke? Hvad med de (rigtig mange, tror jeg) tilfælde, hvor enten den ene eller den anden part bare allerhelst vil lades the fuck være i fred for hvad nu end for en årsag? Er det virkelig noget, vi skal til at slæbe ind i forvaltningerne og retssalene?

Jeg siger i hvert fald nej tak. Jeg ser meget hellere at folk er sig sit ansvar voksent, uanset hvad de så end har mellem benene - eller i hvert fald bare gør sig klart, at hvis de IKKE er det, så kan de ikke bare komme rendende bagefter og indgive krav på alle mulige følelser og motiver, de måtte mene at have været i besiddelse af, da undfangelsen skete... og helt ærligt? Jeg ser det ikke engang som dét, der driver de typer dér. De står jo ikke på stilke for at adoptere, betale børnepenge eller forlange ugentligt samkvem, vel? De føler sig forulempet fordi deres hellige sæd tilsyneladende ikke er mere værd end at den kan skylles ud i toilettet med en kaffe-latté umiddelbart efter lægebesøget. Det har tidens mand det så tilsyneladende lidt stramt med - og mon ikke der også kommer en eller anden Carl Mar-type og lærer dem, at størrelsen på bollerne helst skal matche størrelsen på skovhugger-skægget. Men indtil da, så tænker jeg, at det er way nemmere, hvis vi bare respekterer at kvinder ikke skal tage nogen som helst med på råd, når det kommer til deres egen krop - og så prøver resten af os at opføre os så nogenlunde anstændigt som muligt... :)

Handler debatten ikke mest om hvad vi hver især synes kvinder burde gøre i tilfælde af abort, fremfor om der rent juridisk skal gøres noget?
Det er i hvert fald det jeg har svaret udfra, jeg synes som sagt at det som udgangspunkt er det moralsk rigtigste at tage snak med manden, men jeg synes ikke at det skal være sådan at nogen SKAL fortælle det hverken pr. lov eller af press fra andre.


Jo - og jeg er i øvrigt meget enig i, at det vil være det rigtige at gøre, sådan rent moralsk... Jeg kan bare sagtens forstå, når nogen vælger ikke at gøre det, fordi det i forvejen er en stor nok mundfuld, og så en eller anden type(som i øvrigt allerede var ude af døren) og hans fine fornemmelser lige må vige for en stund. Når det så ligefrem bliver til diskussion om rettigheder, så bliver jeg nok bare sådan lidt... afsporende med hang til at gallopere ud af en tangent. Så'eh... Rundstyk! Jeg trækker mig ud nu. I god tid - med fare for at virke på alle mulige måder upassende i denne her sammenhæng. ;)
3
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 924
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 68
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 774

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf thomassneum » 22. jul 2016, 08:05

Bad Samaritan skrev:
LadyFox skrev:
Bad Samaritan skrev:
thomassneum skrev:[
Ingen taler om retten over hinandens krop. Det sætter ingen spørgsmålstegn ved.
Kan manden trækkes til ansvar, så bør han også have rettigehder. Det er både manden og kvinden der nogle liderlige sataner, og det er altså ikke manden der "gør" noget "imod" en kvinde (med mindre det er voldtægt). De har begge indviliget i akten, og hvis konsekvensen bliver en graviditet, så nej, så skal manden ikke kunne bestemme om den skal gennemføres eller ej. Men hvis han kan trækkes til ansvar, også selvom de begge bare var nogle liderlige grissebasser, så bør man måske nok også have ret til at kende sine konsekvenser. Jeg ser ikke rigtigt at man kan lovgive sig fornuftigt ude af det, men vi debatterer jo også kun moralsk her.


Jeg ved ikke med dig. Men jeg gider ikke leve i en verden, hvor advokaten skal ind over, hver gang jeg møder et dejligt fruentimmer - og det tror jeg egentlig heller ikke, at du eller nogen anden gider heller. Som jeg forstår dig, så vil du gerne have, at kvinden forpligtes til at tage manden med på råd - eller i hvert fald at han informeres om hendes valg, nu hvor selve valget så dog ikke er til forhandling. Men... hvordan forestillede du dig så, at det skulle udspille sig i praksis? At aborter ikke kan foretages uden at manden informeres eller måske endda ligefrem skal give sit samtykke? Hvad med de (rigtig mange, tror jeg) tilfælde, hvor enten den ene eller den anden part bare allerhelst vil lades the fuck være i fred for hvad nu end for en årsag? Er det virkelig noget, vi skal til at slæbe ind i forvaltningerne og retssalene?

Jeg siger i hvert fald nej tak. Jeg ser meget hellere at folk er sig sit ansvar voksent, uanset hvad de så end har mellem benene - eller i hvert fald bare gør sig klart, at hvis de IKKE er det, så kan de ikke bare komme rendende bagefter og indgive krav på alle mulige følelser og motiver, de måtte mene at have været i besiddelse af, da undfangelsen skete... og helt ærligt? Jeg ser det ikke engang som dét, der driver de typer dér. De står jo ikke på stilke for at adoptere, betale børnepenge eller forlange ugentligt samkvem, vel? De føler sig forulempet fordi deres hellige sæd tilsyneladende ikke er mere værd end at den kan skylles ud i toilettet med en kaffe-latté umiddelbart efter lægebesøget. Det har tidens mand det så tilsyneladende lidt stramt med - og mon ikke der også kommer en eller anden Carl Mar-type og lærer dem, at størrelsen på bollerne helst skal matche størrelsen på skovhugger-skægget. Men indtil da, så tænker jeg, at det er way nemmere, hvis vi bare respekterer at kvinder ikke skal tage nogen som helst med på råd, når det kommer til deres egen krop - og så prøver resten af os at opføre os så nogenlunde anstændigt som muligt... :)

Handler debatten ikke mest om hvad vi hver især synes kvinder burde gøre i tilfælde af abort, fremfor om der rent juridisk skal gøres noget?
Det er i hvert fald det jeg har svaret udfra, jeg synes som sagt at det som udgangspunkt er det moralsk rigtigste at tage snak med manden, men jeg synes ikke at det skal være sådan at nogen SKAL fortælle det hverken pr. lov eller af press fra andre.


Jo - og jeg er i øvrigt meget enig i, at det vil være det rigtige at gøre, sådan rent moralsk... Jeg kan bare sagtens forstå, når nogen vælger ikke at gøre det, fordi det i forvejen er en stor nok mundfuld, og så en eller anden type(som i øvrigt allerede var ude af døren) og hans fine fornemmelser lige må vige for en stund. Når det så ligefrem bliver til diskussion om rettigheder, så bliver jeg nok bare sådan lidt... afsporende med hang til at gallopere ud af en tangent. Så'eh... Rundstyk! Jeg trækker mig ud nu. I god tid - med fare for at virke på alle mulige måder upassende i denne her sammenhæng. ;)


Na!. Det er kun positivt at man går op i et emne.
Tak for snakken.. :gogo:
2
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 804
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 115
Likede indlæg: 1306

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf hotlips » 25. jul 2016, 01:21

Jeg har to gange været gravid og tabt dem tidligt uden at sige noget første gang var jeg ikke ret gammel og opdagede det først da jeg pludselig blødte voldsomt mens jeg var indlagt for noget andet og den anden gang troede jeg det var slut om imellem mig og faren og jeg tænkte han nok selv ville foretrække jeg blandede ham udenom det for han var gået tilbage til eksen da jeg var i 8 -9 uge og der måtte tages en beslutning.

Vi endte med at være sammen i det meste af 6 år og jeg fortalte ham det efter 5 år.
0
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1204
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 299
Likede indlæg: 3025

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf vibbsen » 25. jul 2016, 23:14

Jeg kan ikke se pointen i at fortælle en mand, som man alligevel ikke har tænkt sig at tale med igen, at han var far til det barn man har besluttet at få fjernet ved abort.

Hvad skal han bruge oplysningen til ? Han kan jo hverken gøre fra eller til. Man har jo truffet beslutningen. Og den står jo uanset ikke til at ændre. Hendes krop- Hendes valg, you know.....Er det ikke det vi kvinder har så travlt med.

Og den der med at det er for at gøre ham opmærksom på at hans adfærd faktisk har været med til at skabe et barn, den giver jeg ikke en skid for. Det er sgu noget pompøst pis. Som i mistænkelig grad lugter af behovet for at at slå ham i hovedet og kalde ham en stodder. Uagtet at man jo - undtagen i grelle tilfælde - selv har været aktiv i netop denne "adfærd". (I denne sammenhæng er Adfærd = Seksuel samkvem uden tilstrækkelig prævention = muligheden for at sædcelle møder æg og starter et liv.....

Jeg er totalt og aldeles for fri abort. Og jeg er modstander af juridisk abort. Er man gammel nok til at dyrke sex. Så er man også gammel nok til at håndterer konsekvenserne. Og som mand betyder det at man ikke nødvendigvis får at vide at man skulle have været far. Og som kvinde betyder det at man rent faktisk kan stå på mål for sine egne beslutninger om at få en abort uden at behøve at involverer andre i beslutningen.
3
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1204
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 299
Likede indlæg: 3025

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf vibbsen » 27. jul 2016, 22:02

Minou skrev:Jeg synes ikke at man skal noget som helst.

Jeg ville fortælle ham det, hvis jeg havde mulighed for det. Dvs at hvis det er et one night stand og jeg ikke har et nummer på ham, så er det sådan det er. Jeg ville ikke begynde, at stalke ham. Det er risikoen ved det.
Var det en mand jeg havde været i seng med flere gange, og dermed også havde hans nummer ville jeg fortælle det. Det ville ikke betyde noget i forhold til at jeg ville få en abort, men jeg har det bedst med at være ærlig overfor de mænd jeg har sex med.


Jeg har liket dit indlæg. Men i bund og grund så er jeg lidt uenig i den der med at "være ærlig". For jeg synes kun at det er nødvendigt at være ærlig hvis det har en praktisk betydning for pågældende person. Og med praktisk betydning mener jeg at han skal betale børnepenge de næste 18 år.
0
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
No1
Indlæg: 489
Tilmeldt: 14. sep 2015, 05:37
Kort karma: 57
Likede indlæg: 465

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf No1 » 1. aug 2016, 10:58

Jeg ved, at jeg ville have et behov for, at han vidste sat det var sket. Derfor ville jeg fortælle det. Da jeg fik min abort var det i et forhold og han fik det selvfølgelig at vide.
0
Brugeravatar
Anilara
Indlæg: 1347
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:43
Kort karma: 162
Likede indlæg: 1836

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf Anilara » 1. aug 2016, 11:28

Tja. For mit vedkommende betyder en abort ikke så meget. Jeg skal ikke have børn, og jeg har på den måde ingen moralske overvejelser på det punkt. Derfor tror jeg lidt det er tilfældigt om jeg ville fortælle det. Der er nok omtrent lige så stor sandsynlighed for, at jeg ville fortælle det, som hvis jeg fik halsbetændelse og manden var årsag hertil :P
0
Brugeravatar
Aspargsen
Indlæg: 747
Tilmeldt: 14. aug 2015, 13:57
Kort karma: 25
Likede indlæg: 448

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf Aspargsen » 14. aug 2016, 14:04

Hvis det kun var et engangsknald, ser jeg ingen grund til af kontakte ham
Det samme gælder hvis hun beholder barnet
0
NON-TRIMMER! - fordi utrimmede indlæg bare er bedre :rock:
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2766
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 531
Likede indlæg: 4298

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf Rapfisk » 14. aug 2016, 16:19

Aspargsen skrev:Hvis det kun var et engangsknald, ser jeg ingen grund til af kontakte ham
Det samme gælder hvis hun beholder barnet

I en dansk kontekst vil han nok opdage det, når han bliver opkrævet børnebidrag :tie:
0
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
Aspargsen
Indlæg: 747
Tilmeldt: 14. aug 2015, 13:57
Kort karma: 25
Likede indlæg: 448

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf Aspargsen » 14. aug 2016, 16:35

Rapfisk skrev:
Aspargsen skrev:Hvis det kun var et engangsknald, ser jeg ingen grund til af kontakte ham
Det samme gælder hvis hun beholder barnet

I en dansk kontekst vil han nok opdage det, når han bliver opkrævet børnebidrag :tie:


Det kræver jo af hun kan finde frem til ham og bevise ham er faren
0
NON-TRIMMER! - fordi utrimmede indlæg bare er bedre :rock:
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2766
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 531
Likede indlæg: 4298

Re: At fortælle eller ikke fortælle om abort

Indlægaf Rapfisk » 14. aug 2016, 18:31

Aspargsen skrev:
Rapfisk skrev:
Aspargsen skrev:Hvis det kun var et engangsknald, ser jeg ingen grund til af kontakte ham
Det samme gælder hvis hun beholder barnet

I en dansk kontekst vil han nok opdage det, når han bliver opkrævet børnebidrag :tie:


Det kræver jo af hun kan finde frem til ham og bevise ham er faren

Mig bekendt skal hun bare sige til myndighederne, at det er ham, og så må han klage, hvis han er uenig.

Hvis hun ikke ved, hvem han er, kan hun selvfølgelig hverken kontakte ham ang. abort eller fødsel.
0
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:

Tilbage til "Forhold og sex"