Bliver I påvirkede af fremmedes tragedier?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1500
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 603
Likede indlæg: 5005

Bliver I påvirkede af fremmedes tragedier?

Indlægaf Aima » 20. jul 2016, 01:17

Tråden er inspireret af min egen reaktion på sagen om den forsvundne 17-årige pige, Emilie.

Jeg vil egentlig mene, jeg er typen der i et vist omfang formår at distancere mig følelsesmæssigt meget fra kriser og tragedier, jeg ikke selv på nogen måde er involveret i. Terror, ulykker, overfald mm. er jo hverdagskost at forholde sig til, og skulle man lade sig påvirke af hele verdens tragedier, kunne man vel nærmest leve et liv i permanent depression. For mit eget vedkommende tror jeg i hvert fald, jeg drager nytte af en slags desavouerende copingmekanisme, sådan lidt ubevidst, hvor jeg bilder mig selv ind, at ting ikke er rigtigt virkelige. Jeg tror det er nødvendigt for mig at passe på mig selv på den måde.

I den aktuelle sag om den unge pige der er som sunket i jorden, har jeg vel også copet lidt på vanlig vis. Jeg har ubevidst undladt at 'dykke ned' i sagen, jeg har nøjedes med at skimme artikler og overskrifter, og jeg har vel nærmest skubbet det ud af bevidstheden, når det har hængt lidt for længe og summet efter jeg eksempelvis har hørt en opdatering af sagen i radioavisen eller læst en delt opdatering på Facebook.

Her til aften tillod jeg mig imidlertid at forholde mig til sagen på et lidt dybere plan, I ved, sådan "Hvad i alverden er der mon sket?"-agtigt, og jeg synes jo, som flertallet vel, at det er ganske frygteligt at et menneske bare sådan kan forsvinde sporløst, og det er helt udenfor min fatteevne at forholde mig til, hvor forfærdeligt det må være for pigens familie med alle de dage i uvished.

Og nu hænger det selvfølgelig fast, dér, oppe i hovedet, og tanker om pigens skæbne flyver ukontrollerbart rundt som flagermus i en kalkgrube. Det er svært at få på afstand, synes jeg.


Hvordan reagerer I andre på alt det shit der sker og som man næsten ikke kan undgå at forholde sig til? Lader I jer påvirke, og i hvilket omfang? Hvad berører jer, og hvordan håndterer I?
0
I'll stick with hell no's and headphones...
Kolderudolf
Indlæg: 220
Tilmeldt: 4. maj 2016, 00:14
Kort karma: 53
Likede indlæg: 248

Re: Bliver I påvirkede af fremmedes tragedier?

Indlægaf Kolderudolf » 20. jul 2016, 02:01

Jeg tror jeg har det som dig.

På trods af at jeg har et job, hvor folks tragedier er hverdag, er jeg nødsaget til at distancere mig helt, da jeg ellers bliver alt for påvirket af det. Det giver mig reelt mareridt om natten og kan slå mig helt ud i flere dage. Især hvis det er noget med børn. Så kan jeg få det fysisk dårligt. Da billedet med den lille syriske dreng på stranden gik viralt kastede jeg op. Det værste jeg ved, er når folk klistrer ting på facebook, så jeg ikke kan undgå at se på det. Med artikler kan man i det mindste bare lade være med at gå ind i artiklen.
0
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 2042
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 177
Likede indlæg: 2352

Re: Bliver I påvirkede af fremmedes tragedier?

Indlægaf Juki » 20. jul 2016, 02:21

Jeg prøver så vidt muligt at undgå at opsøge historier/nyheder om tragiske sager.

Jeg er ikke naiv og ved udmærket at det foregår, men jeg har ikke "behov" for bevidst at blive konfronteret med død, ulykke og elendighed hele tiden.

Der er selvfølgelig ting der påvirker mig mere en andet, især når der sker noget som jeg på en måde kan relatere til selv. Især trafikulykker påvirker mig meget. Det er det samme med når jeg hører om folk der er blevet fysisk syge, fx. har fået kræft, eller er blevet invalideret af en hjerneblødning eller brodprop.
3
I like big beards and I cannot lie
Billede
Brugeravatar
Bad Samaritan
Indlæg: 476
Tilmeldt: 9. maj 2016, 20:45
Kort karma: 132
Likede indlæg: 1509

Re: Bliver I påvirkede af fremmedes tragedier?

Indlægaf Bad Samaritan » 20. jul 2016, 02:26

Individuelle tragedier er svære at forholde sig til, synes jeg. Jeg har ikke svært ved at finde empati, grue eller føle for et offer for en voldsom forbrydelse eller, som I det nævnte tilfælde, en pige hvis skæbne på alle mulige måder er uvis - og jeg synes selvsagt det er ganske forfærdeligt. Men det er ikke desto mindre svært på den måde, at det jo er svært at gøre noget ved eller involvere sig i. Hverken mit neglebideri eller min lejlighedsvise opdatering af browseren gør noget som helst ved situationen - og jeg er nok sådan indrettet, at hvis ikke jeg reelt kan bidrage med noget til situationen andet end med min egen ængstelighed, så holder jeg en vis distance, for jeg kan simpelthen ikke se, hvad det skulle bidrage med.

De "større" problemstillinger til gengæld, som feks. terrorangreb, krig og katastrofer, er altsammen størrelser, jeg synes man som menneske er nødt til at forholde sig til. Ikke mindst når tingene berør os selv - enten i form af flygtningestrømme eller begivenheder på dansk jord - og i særdeleshed hvis vores levevis eller den politik vi fører som nation har indflydelse på dem. Først og fremmest fordi at de problemer reelt kan løses, hvis der ligger tilstrækkelig med (politisk) vilje bag - men også fordi der ligger et vigtigere moralsk imperativ bag som man ikke bare kan ignorere, uden også samtidig at miste retten til at bitche over globalisering, fremmedhed og alt det andet, vi frygter kan koste os på vores livsstil. Den dér tid, hvor man bare kan stikke fingrene i ørene, lukke øjnene og lade som om at så forsvinder alt det dårlige nok af sig selv, er definitivt forbi... og hvis vi ikke selv bliver en del af løsningen på vor tids største problemer, så er vi en del af de problemer istedet - og følgeligt også noget, som andre mennesker derude finder deres egen løsning på... og så er det slet ikke sikkert at de spørger om vores holdning til noget som helst.
4
HerErJeg
Indlæg: 400
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 13
Likede indlæg: 235

Re: Bliver I påvirkede af fremmedes tragedier?

Indlægaf HerErJeg » 20. jul 2016, 05:36

Ikke sådan ligefrem. Engang imellem kan jeg næsten føle mig kold og kynisk, hvis der kommer sådan et Facebook opslag hvor en eller anden græder sig i søvn, fordi der er sket noget frygteligt et eller andet sted i verden. Det er nok mest fordi det følelsesladede får lov til at fylde rigtigt meget, og typisk bliver oversvømmet med likes, derfor giver det en stemning omkring hvordan det er mest "korrekt" at føle, hvis en eller flere bliver ramt af en tragedie.

Der er dog undtagelser, især hvis det er rendyrket ondskab og modbydelighed.Det kan godt få mig i det røde felt selvom det er vildt fremmede. Nu tænker jeg ikke terrorisme som ellers indeholder rigeligt med ondskab, men mere hvis det er fra person til person og især hvis der er børn involveret.
Der var en modbydelig sag for flere år siden, hvor en lille dreng systematisk var blevet mishandlet, banket, sparket, fået brækket arme og ben, indtil han til sidst døde af sine utallige skader.
Sådan noget gør mig edderspændt rasende, og rammer meget hårdere end noget terrorangreb, kipnapning/gidseltagning eller en familiefar som udrydder sin familie.
0
Sjo
Indlæg: 460
Tilmeldt: 23. mar 2016, 09:19
Kort karma: 62
Likede indlæg: 1008

Re: Bliver I påvirkede af fremmedes tragedier?

Indlægaf Sjo » 20. jul 2016, 10:53

Jeg bliver heller ikke direkte påvirket, men lukker heller ikke af. Jeg bliver ret vred engang i mellem, ikke at det hjælper for så vidt egentlig, men det hjælper mig lidt - måske er det mit forsvar? Det kommer an på hvad det er for en katastrofe, i mangel af bedre ord.

Terror, attentater, flynedskydninger, krig og andre sådan menneskeskabte problemer gør mig vred.

Naturkatastrofer i alle afskygninger gør mig trist.

Vi har her i Århus en sag med Niels, som er 73 år gammel, han forsvandt i vinter og familien har først nu fået sikkerhed for at han er død. Det må være den mest rædselsfulde situation at stå i, og der føler jeg simpelthen så meget for de efterladte.
0
Vor herre til fucking pipirøvhest altså!
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 1595
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 200
Likede indlæg: 1336

Re: Bliver I påvirkede af fremmedes tragedier?

Indlægaf Sophies-mor » 20. jul 2016, 11:04

Ikke specielt.
Forstået på den måde, at selvfølgelig berører det da. Men det afvises også hurtigt igen, eftersom jeg netop ikke kender personen.
Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke har empati for de efterladte osv.
Men, nej.
1
Billede SÅ kom bananen!

:sur: Hævnrødbede :-D
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 6037
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 1143
Likede indlæg: 6719

Re: Bliver I påvirkede af fremmedes tragedier?

Indlægaf Wizzze » 20. jul 2016, 11:11

Jeg er generelt ret "kold" i kriser, og bevarer det kølige overblik, det er i høj grad også det jeg lever af i hverdagen. Jeg kan sagtens føle med ofre, og især kan det "ramme" når det sker steder jeg kender godt, som tsunamien i Thailand, nu her angrebet i Nice, eller med idioten der skød i Baton Rouge, hvor vi var sidste år. Men jeg bliver ikke ramt, som i slået ud, eller bliver trist/nedslået. Jeg analyserer mere, jeg prøver at skaffe mere information, jeg prøve at sætte mig ind i situationen og forstå hvad der er sket. Nogen vil måske sige jeg svælger i situationen :gruble:
Jeg vil nok mere sige, jeg prøver at finde mening, men findes der mening i at mennesker er kommet til skade? :gruble:

Lige med den omtalte sag med den forsvundne pige, der må jeg nok indrømme at jeg allerede efter 2-3 dage konkluderede at hun er død :trist:
Det skete efter jeg læste at hun skulle gå hjem henover broen over noret. Korsør Nor er ret stort, og på den anden side Storebælt, det forklarer for mig, hvorfor hun ikke er fundet.
Senest rettet af Wizzze 20. jul 2016, 11:57, rettet i alt 1 gang.
2
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 347
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 89
Likede indlæg: 1458

Re: Bliver I påvirkede af fremmedes tragedier?

Indlægaf DenSyngendeLussing » 20. jul 2016, 11:28

Jeg synes, det er svært ikke at blive berørt. Ikke at jeg ligger og græder mig i søvn om natten, hver gang der sker noget særligt forfærdeligt, men jeg bliver sgu berørt. Jeg bliver trist og det går ud over mit humør, gerne flere dage i træk.

Ligesom alle andre mennesker bruger jeg selvfølgelig armslængdeprincippet til at deale med alt det lort, der sker i verden hver eneste dag, men alligevel synes jeg, at jeg ganske ofte bliver ramt.

Særligt tragedier, både store og små, hvor børn er involveret, er mit svage punkt - og det er kun blevet værre, efter at jeg har fået en niece, som jeg elsker højere end noget andet. Hver gang jeg ser billeder af druknede børnebådflygtninge, eller hører om børn, der er blevet mejet ned af en psykopat i en lastbil, eller læser om en sindsforvirret far, der har sat ild til sin bil med børn indeni, så kan jeg ikke lade være med at tænke, hvad nu hvis det var min niece og hendes små, buttede kerub-arme, som nogen havde gjort fortræd?

Og så tænker jeg på, hvor bange og alene de børn må have været i deres livs allersidste minutter. Og så begynder jeg som regel at tude. :trist:
2
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 1595
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 200
Likede indlæg: 1336

Re: Bliver I påvirkede af fremmedes tragedier?

Indlægaf Sophies-mor » 20. jul 2016, 11:51

Wizzze skrev:Lige med den omtalte sag med den forsvundne pige, der må jeg nok indrømme at jeg allerede efter 2-3 dage konkluderede at hun er død :trist:
Det skete efter jeg læste at hun skulle gå hjem henover broen over noret. Korsør Nor er ret stort, og på den anden side Storebælt, det forklarer for mig, hvorfor hun ikke er fundet.

Præcis.
Og der er god strøm, så hun kan sagtens være ført langt ud i Storebælt og videre.
Jeg har også tænkt den tanke.
0
Billede SÅ kom bananen!

:sur: Hævnrødbede :-D
Grissebassen
Indlæg: 577
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 485

Re: Bliver I påvirkede af fremmedes tragedier?

Indlægaf Grissebassen » 20. jul 2016, 12:15

Jeg er ufatteligt dygtig til at distancere mig fra den slags tragedier. Der er dog enkelte tilfælde, jeg lader mig påvirke meget af. Det værende fx terrorangreb på steder, eller nær folk, jeg har en tæt personlig tilknytning til.
En af mine rigtig nære venner er bosat i Bruxelles meget tæt på den metrostation, hvor der sprang en bombe. Dén havde jeg svært ved at ryste af mig, og følte en indædt vrede mod terrorister, jeg ikke tror jeg har oplevet før, når jeg tænkte på alle de gange jeg har besøgt ham og vi har siddet der sammen, og på alle de gange, han har hentet mig i lufthavnen og haft hjertlige velkomstscenarier, lige dér hvor lufthavnen nu er bombet i tusind stykker. Jeg fik ret hurtigt bekræftet, at han var ok. Men alligevel satte det sig godt fast.

Tragedien i Utøya ramte mig også enormt hårdt. Det var nok især fordi der var tale om så mange unge mennesker og fordi det var så uforudsigeligt. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at der nemt kunne have været mange af mine venner og bekendte i blandt, hvis det havde fundet sted i Danmark. Ingen havde set det komme, at en enkelt galning skulle se sig vred på de unge mennekser. Det lyder måske kynisk, men det er bare mere forudsigeligt, når terror rammer lufthavne, bygninger eller andre ting. Derfor chokerer det mig mindre.

Når der er tale om tragedier, der ikke på en eller anden måde trigger eller relaterer sig til noget personligt i mig, kan jeg sagtens bare tænke "hvor er det forfærdeligt" og ryste det af mig og ikke tænke videre over det.
0
Brugeravatar
Sophaya
Indlæg: 2229
Tilmeldt: 22. aug 2015, 11:26
Kort karma: 392
Likede indlæg: 3769

Re: Bliver I påvirkede af fremmedes tragedier?

Indlægaf Sophaya » 20. jul 2016, 12:23

Jeg bliver ikke ramt på den måde, at jeg græder snot og tænker over det længe. Jeg synes det er forfærdeligt, men jeg går ikke og spekulerer over det. Utøya berørte mig, fordi jeg semi-kendte en, der døde. Men altså så langt ude, at jeg bare lige havde mødt hende en enkelt gang.

Jeg arbejder indenfor et felt, hvor jeg beskæftiger mig med rigtig grimme ting. Blandt andet er jeg med til at forske i PTSD efter alle slags overfald/overgreb/tragedier. Og så har jeg jo samtaler med incestofre, der ofte har oplevet den ene grumme ting efter den anden. Jeg føler enormt meget med de mennesker, jeg har samtaler med eller læser besvarelser fra. Men jeg tager det ikke med hjem. Jeg føler, at jeg gør en indsats, og det giver mig en enorm ro. Det giver mig noget, der gør, at når jeg konfronteres med de her horrible ting, så kan jeg trøste mig med at jeg professionelt gør alt hvad jeg kan for, at folk bliver hjulpet.
0
x
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 4683
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 317
Likede indlæg: 3396

Re: Bliver I påvirkede af fremmedes tragedier?

Indlægaf dgd2007 » 20. jul 2016, 12:26

Mest sådan i form af de spørgsmål, det kan rejse. mht. om der er noget, man skal gøre eller sige eller være opmærksom på - fx hvis noget lignende skulle ske tættere på eller for at evt. forhindre, at det gjorde. Kan også give eftertanke mht., hvordan man selv ville have reageret. Ville man have søgt opad i tide, da havet teede sig mærkeligt før tsunamien? Ville man han strøget direkte op på dækket, da man vågnede, og M/S Estonia lå skævt? Hvor meget ville være anderledes, hvis man var hhv. alene eller havde familie med? Sådan lidt tankespind, kan man sige. Måske nyttigt, måske ikke.

Men jeg er nok ikke typen til at læse en hel masse om en ulykke, og hvor svært det er for de efterladte - sådan for at føle med dem.
1
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 1153
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1110

Re: Bliver I påvirkede af fremmedes tragedier?

Indlægaf Torn » 20. jul 2016, 13:41

Jeg bliver ikke så berørt af menneskeskabte tragedier. Der bliver jeg mere analyserende og undrende. Og naturligvis er jeg ked af det på de pårørendes - og verdens - vegne, men jeg er ikke rørt af det.
Omvendt har jeg det faktisk med fattige områder, der rammes af naturkatastrofer. Fx kan jeg slet ikke holde tanken ud om tørken i Etiopien lige nu. Det berør mig så meget, at jeg helt undgår emnet. Jeg forstår ikke selv min sondring, men sådan er følelser nu en gang.
0
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2397
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 460
Likede indlæg: 4092

Re: Bliver I påvirkede af fremmedes tragedier?

Indlægaf Viskelæder » 20. jul 2016, 15:36

Pga. mit barske arbejde er jeg nødt til at lukke øjnene lidt for det, for jeg kan ikke holde til hele tiden at forholde mig til død, sygdom og forfærdelige skæbner, når jeg i forvejen gør det minimum 37 timer om ugen. Jeg kan godt lide at holde mig opdateret på nyheder, men det bliver blot skimmet. Så jeg distancerer mig fra det med vilje.
0

Tilbage til "Livets forhold"