Vores kræsenpind.

Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 495
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 105
Likede indlæg: 962

Vores kræsenpind.

Indlægaf Evapeva » 1. aug 2016, 12:34

Hej med jer. Denne tråd er lidt inspireret af vennen, der ikke vil have grøntsager (madforum).

Vores søn på 4½ er simpelthen så kræsen. Han vil hverken spise grøntsager, salat eller kartofler. Det eneste, der glider rimeligt ned er pasta, ris og kød (egentlig helst frikadeller). Og ketchup. Nul andet dyppelse. Frugt vil han heller ikke have, kun bananer.

Til frokost er det selvfølgelig kun alt låårtepålægget, som tiltaler ham. Røget medister, spegepølse - den slags.

Jeg er bekymret for hans almene sundhed efterhånden. Han får en vitaminpille, men jeg burde vel supplere med noget mere, når det er så grelt? Vi får hele tiden at vide, at han nok vokser fra det, og det tror/håber jeg også - men indtil da skal jeg vel sætte ind med kosttilskud?

Vi har prøvet ALT undtagen selvfølgelig at stopfodre barnet. Tilbyde en kedelig rugbrødsmad med smør som eneste supplement, kræve at han i det mindste smager osv. osv. Og han smager også på maden efter lang debat frem og tilbage ved middagsbordet, men suk. Intet hjælper. Og det virker altså, som om han ikke kan udstå smagen - fx af rodfrugter. Som vi endda har lavet som fritter for at lokke.

Dog lavede jeg på et tidspunkt nogle oksefrikadeller, som jeg proppede med blendede grøntsager, og de gled lige ned. Soldater-frikadeller, kaldte jeg dem, fordi de bl.a. med små grønne plamager af broccoli (:fløjt:) midt i det brune lignede camouflage-mønster. Er det virkelig vejen frem? Eller er det udelukkende at servere sundt, som han er tvunget til at spise, hvis han vil ha' noget?

Lillebror på knap 2 spiser løs af alt, så ham er vi ikke så bekymrede for. Desværre smitter det ikke af på storebror.

Kan I anbefale kosttilskud til kræsenpinde? For mig er det en jungle at finde rundt i. :gruble:
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 495
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 105
Likede indlæg: 962

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Evapeva » 1. aug 2016, 13:11

Vores Børn har lavet en artikel om det, og de skriver følgende om "kræsenpinden":

"TYPE 3 - Kræsenpinden
KENDETEGN Spiser ensformigt og kan måske kun lide basisagtige madvarer som brød, frikadeller, æbler og jogurt. HVAD SKAL JEG VÆRE OPMÆRKSOM PÅ? Bed pædagoger og lærere om at holde øje med, hvad der ryger indenbords i løbet af dagen. Tag det alvorligt, hvis du er i tvivl, om dit barn får en tilstrækkelig varieret kost. Du skal ikke gå og være bekymret. Søg læge og eventuelt familievejleder, hvis du synes, problemet er grelt. At få dit barn til at spise mere alsidigt kan være en længere proces, men hvis du er tålmodig, skal det nok lykkes. GODE FIF Bliv ved med at tilbyde dit barn varieret kost, også selv om det kan virke omsonst. Vær et godt forbillede ved selv at spise sundt og varieret, og vis, at du nyder maden. I stedet for at tale en masse med dit barn om alt det, han ikke vil røre, så ros det for det, som han rent faktisk spiser. Giv en multivitaminpille hver dag, så du ved, at barnet får de nødvendige vitaminer og mineraler."

Umiddelbart må vi jo bare klø på, selvom det er en meget ulige kamp. :wacko:
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7848
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1019
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9242

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Fru Sunshine » 1. aug 2016, 18:34

Det hjælper i hvert fald ikke at presse ham.
Hvis han gerne vil spise grønne frikadeller, så er det jo en fin vej. Og så lige en vitaminpille.

Min 18-årige er først for forholdsvis nylig begyndt at spise salater.
3
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 1570
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 192
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 3454

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf HappyPaww » 1. aug 2016, 19:03

Kender det godt... Min søn spiser meget begrænset herhjemme men til gengæld får han alt muligt i vuggestuen, som han ikke vil spise ellers. I dag har ungen sgu ædt enorme mængder broccolisuppe :shock: Og i hans øjne, herhjemme, er grøn mad ellers giftigt :stoned: I øvrigt spiser han ofte noget med velbehag den ene dag, for så at nægte det næste dag...

Det er jo super at han kan lide frikadellerne - så prøv mere af den slags med de skjulte grøntsager :)

Jeg tror desværre ikke der er så meget andet at gøre end at blive ved med at tilbyde forskellige ting men også have noget af det han kan lide på bordet... Det kommer nok. Og ift vitaminer burde en almindelig børnevitamin være fint.

En lidt politisk ukorrekt metode som noget gange virker herhjemme er, at sætte ham foran tv eller iPad - så glider maden noget nemmere ned pr automatik... :genert:
Senest rettet af HappyPaww 1. aug 2016, 19:06, rettet i alt 1 gang.
1
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10280

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf DetSorteCirkus » 1. aug 2016, 19:03

Jeg er enig i, at han ikke skal presses, dvs. tvinges, lokkes, bebrejdes eller straffes. Uanset hvad der ligger bag hans kræsenhed, er det nu engang sådan, han har det, om det så skyldes, at han ikke kan lide smagen, noget psykisk eller en blanding.

Personligt ville jeg finde det påfaldende, at han frasorterer hele fødevaregrupper, og det ville få mig til at søge professionel hjælp til at komme dybere ind i, hvad det egentlig handler om, når han kun kan spise meget få ting. Jeg mener på ingen måde, at alle skal kunne lide alt, for vi mennesker er meget forskellige, så det er vi naturligt nok også på dette område, men opdelingen i hans kræsenhed virker så systematisk, at der godt kunne ligge mere i det end smag og behag. Og her er det vigtigt at huske på, at "mere" ikke behøver at betyde "noget meget alvorligt"; formålet med at blive klogere på tilstanden er som udgangspunkt at sikre, at man ikke spilder tid og kræfter på en masse ting, der ikke hjælper.

Som brandslukning her og nu ville jeg spørge lægen til råds om vitamintilskud.
1
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 1400
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 183
Likede indlæg: 1964

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Mani » 1. aug 2016, 19:11

Vores snart 12-årige er også kræsen overfor en del, men vi har efterhånden opdaget, at det er konsistenserne, han ikke bryder sig om. Han kan simpelthen ikke klare kogte/stegte/bagte grønsager i stykker. Fint hakkede/purerede går det tilgengæld fint. Så her hakker vi også i findele i supper/farser/gryderetter. Han er af og til selv med i køkkenet - og jeg skjuler ikke indholdet for ham.
2
'At some point you just have to let go of what you thought should happen and live in what is happening'
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7848
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1019
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9242

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Fru Sunshine » 1. aug 2016, 19:12

Når man er 4 1/2 er det altså ret normalt at være kræsen. Professionel hjælp er vist overkill lige her.
13
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 2437
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 528
Likede indlæg: 2495

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Bøtte » 1. aug 2016, 19:19

Vores på 3,5 er også kræsen. Hun åbner dog så småt op for at smage nogle nye ting. Vi presser ikke, men tilbyder ofte, det hun ikke kan lide. Og så skal man altså smage på aftensmaden herhjemme.
3
S :lun:
V :lun:
godtnavn
Indlæg: 2001
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 214
Likede indlæg: 1235

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf godtnavn » 1. aug 2016, 19:20

Med min lillesøster hjalp det når hun var med til at lave maden, især med formaning at man ikke måtte smage på grøntsagerne undervejs med det resultat at hun proppede grøntsager i munden hver gang jeg kiggede væk :lol: Af en eller anden grund smager en forbudt gulerod bedre end en man skal spise.

Derudover tegnede vi også med maden, altså lavede billeder på tallerknen med maden, og legede vi var kæmper der spiste træer hver gang vi spiste broccoli. Det kræver selvfølgelig noget overskud, og en holdning om det er okay at lege med maden, det mener alle jo ikke. Det hjalp meget og hun var stort set altædende, at det så forsvandt lidt da hun blev teen er en anden snak.
4
Rakel
Indlæg: 2999
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 423
Likede indlæg: 3113

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Rakel » 1. aug 2016, 19:21

Vi har valgt, at alle spiser det, der serveres (og der serveres, så alle har noget vælge mellem (vi ved jo, hvem der spiser hvad)). Dernæst må man få rugbrød/havregryn/banan/andre lign. kedelige ting. Ingen skal gå rundt at være sultne.

Vi tvinger ikke til at smage, men opfordrer til det og har gjort det altid. Så det er en vane at forsøge sig lidt frem uden et ores for at spise.

Min erfaring er, at tiden arbejder for en. 4 1/2 år er en alder, hvor mange børn spiser selektivt og de færreste børn i Danmark fejlernæres med lidt omtanke fra forældrene. Vores læge er enig. Sønnen fik en vitamintablet en overgang på hans vejledning, men behovet er jeg knapt så sikker på.

Vi går ikke op i det med spisningen, så længe at børnene vokser, trives, leger og lærer.

Alle inddrages i indkøb og madlavning her. Det hjælper meget på alle tre børns lyst og engagement i maden. Det giver af og til nogle lidt besynderlige måltider, men det fungerer godt herhjemme pt især på Lillesøsters maddag (3 år).
Senest rettet af Rakel 1. aug 2016, 19:22, rettet i alt 1 gang.
6
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 2437
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 528
Likede indlæg: 2495

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Bøtte » 1. aug 2016, 19:21

Og så kan squash i øvrigt skjules i nærmest alt :-D
4
S :lun:
V :lun:
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10280

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf DetSorteCirkus » 1. aug 2016, 19:34

Fru Sunshine skrev:Når man er 4 1/2 er det altså ret normalt at være kræsen. Professionel hjælp er vist overkill lige her.


Nu behøver professionel hjælp jo ikke at betyde en kæmpe indsats, hvor problemet gøres til en mindre spiseforstyrrelse; det kan også handle om sparring med en læge eller vejleder, som det også nævnes i den tekst, som Evapeva citerer fra. Viden og inspiration, der kan gøre indsatsen mere bevidst, så følelsen af ikke at gøre nok og/eller løbe panden mod en mur lettes.
2
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7848
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1019
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9242

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Fru Sunshine » 1. aug 2016, 19:43

DetSorteCirkus skrev:
Fru Sunshine skrev:Når man er 4 1/2 er det altså ret normalt at være kræsen. Professionel hjælp er vist overkill lige her.


Nu behøver professionel hjælp jo ikke at betyde en kæmpe indsats, hvor problemet gøres til en mindre spiseforstyrrelse; det kan også handle om sparring med en læge eller vejleder, som det også nævnes i den tekst, som Evapeva citerer fra. Viden og inspiration, der kan gøre indsatsen mere bevidst, så følelsen af ikke at gøre nok og/eller løbe panden mod en mur lettes.

Hvis barnet ellers trives og vokser som han skal, er der altså ingen grund til at gøre et problem ud af det.
1
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
achillaxedprune
Indlæg: 1069
Tilmeldt: 4. jan 2016, 18:38
Kort karma: 348
Likede indlæg: 2379

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf achillaxedprune » 1. aug 2016, 19:51

Fru Sunshine skrev:
DetSorteCirkus skrev:
Fru Sunshine skrev:Når man er 4 1/2 er det altså ret normalt at være kræsen. Professionel hjælp er vist overkill lige her.


Nu behøver professionel hjælp jo ikke at betyde en kæmpe indsats, hvor problemet gøres til en mindre spiseforstyrrelse; det kan også handle om sparring med en læge eller vejleder, som det også nævnes i den tekst, som Evapeva citerer fra. Viden og inspiration, der kan gøre indsatsen mere bevidst, så følelsen af ikke at gøre nok og/eller løbe panden mod en mur lettes.

Hvis barnet ellers trives og vokser som han skal, er der altså ingen grund til at gøre et problem ud af det.


Men nu synes TS jo, at det er et problem...

TS, jeg så en dokumentar her for en uges tid siden omkring madvaner... Der var bl.a. en del omkring kræsenhed og tilvænning til smage. Der skulle vist en 10-15 gange til, før end man kunne lide en smag (som udgangspunkt... Søde sager kan man normalt godt lide i første forsøg.)

Pointen var i hvert fald, at man skulle tilvænne sig nye smage, hvis de ikke er søde... Og at man derfor skulle være opmærksom på, at børn måske ikke kan lide nye ting de første gange, det sættes på bordet. Hvis han er helt hysterisk og ikke vil spise noget, så bliver det selvfølgelig svært... Men hvis man bare kan få ham til at smage på det, så kunne det jo være, at han til sidst vænnede sig til smagen og måske kunne lide det. :)
2
Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.
Citat: Ukendt morfar.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7848
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1019
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9242

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Fru Sunshine » 1. aug 2016, 19:57

Så så stort et problem, at man søger professionel hjælp.

Min erfaring er bare, at det er vigtigt ikke at lade det få fokus.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.

Tilbage til "Børn"