Vores kræsenpind.

Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5743
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10282

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf DetSorteCirkus » 1. aug 2016, 19:57

Fru Sunshine skrev:Hvis barnet ellers trives og vokser som han skal, er der altså ingen grund til at gøre et problem ud af det.


Det er jeg enig i, men hvis man er usikker på, om det forholder sig sådan, kan jeg ikke se noget galt i at undersøge det nærmere. Tværtimod tror jeg, at det også for barnet kan gøre måltiderne og anden spisning mere afslappet at være omgivet af forældre, der ikke er nervøse og forsøger sig med forskellige ting, der ingen steder fører. Især da hvis det bedste ville være slet ikke at tage så mange initiativer.

For mig ville det også spille ind, hvor længe mit barn havde været meget kræsent. Hvis det altid havde været som beskrevet, ville jeg faktisk ved fireårsalderen begynde at se det som et problem; ikke som en katastrofe, men som noget "ikke-positivt", som jeg ville være interesseret i at vide mere om. Sådan er vi så forskellige, og jeg dømmer ikke forældre, der opfatter årelang kræsenhed hos førskolebørn som en del af pakken.
2
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7851
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1019
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9249

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Fru Sunshine » 1. aug 2016, 20:38

Men Eva vokser han som han skal? Trives han?
Har han energi til at lege?
Han ser jo fin ud på de billeder, jeg har set af ham, og det er nok derfor, jeg tænker, at han får det, han har brug for.
2
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1207
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 299
Likede indlæg: 3031

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf vibbsen » 2. aug 2016, 06:58

Hvordan spiser han i børnehaven ???? Min erfaring er nemlig at der kan være stor forskel på hvad børn vil spise når forældrene er ansvarlig for måltidet. Og når de slet ikke er tilstede. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om I har madordning i børnehaven. Men min erfaring er at det er guds gave til kræsne børn. Utrolig hvad der glider ned deroppe. Som jeg ALDRIG ville få Primadonna Barnet (4 år) til at spise herhjemme. Jeg var rystet den dag hun stod og skovlede grønkål i gabet. Som snack. Jeg skulle bare prøve at serverer grønkål herhjemme. She would make me SOOO sorry :D

Her i huset har vi 4 regler : 1) Jeg gider ikke høre "ADDDRRR" om mad man slet ikke har smagt på. 2)Man smager på de ting der er på bordet. Uanset hvor lille en mundfuld det så er. 3) Det mad der er på bordet. Det er det mad vi spiser. ALLESAMMEN. Der bliver IKKE lavet specialkost til nogen. 4)Ketchup er noget vi spiser til pølser. Ellers ikke.

Og indenfor de rammer så er jeg faktisk pænt ligeglad med hvad Primadonna Barnet spiser. Jeg sørger altid for at der er mindst 1 ting jeg ved hun kan lide på bordet. Men hvis hun vil spise sig mæt i det, jamen så værsågod....Kommer hun i tanke om at hun slet ikke vil spise noget som helst. Jamen så er det også fint. Så er der jo heldigvis morgenmad i morgen tidlig kl 7. Det her er 1st world. Børn som selv vælger maden fra er simpelthen ikke sultne nok....Vi var på vej ned af den der vej hvor måltiderne blev enormt anstrengende fordi det var en kamp hver gang. Så kunne hun ikke lide dit og så kunne hun ikke lide dat. Det problem har vi ikke mere. Hvis hun ikke kan lide dit eller dat. Så må hun nøjes med at spise dut. Freden genoprettet. Og barnet spiser i øvrigt ofte både dit og dat og dut.

Hvad angår pålæg så vil jeg da bare sige PYT til at han kun vil spise rullepølse, spegepølse og kødpølse. Og så købe noget i en ordentlig kvalitet. Her er jeg nok præget af at jeg selv er vokset op med madpakker med rulle-, spege- og kødpølse.....Og ofte at en lidt skummel kvalitet. Og jeg var - hvilket min mor har lægens ord på - et ualmindelig sundt barn. Og det er også den anskuelse jeg lægger til grund for vores egen "kostpolitik"...

Så længe der ikke er anledning til at tro at barnet bliver fejlernæret, så må jeg indrømme at så vil jeg skide på om den kost hun indtager er fuldstændig på linje med hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler....Vores måltider skal være hyggelige familiestunder. Ikke en slagmark mellem viljer.

Primadonna barnet har i øvrigt lært at man IKKE kan bede om at få noget at spise fordi man "bare er så sulten at man er ved at dø" med mindre man er indstillet på at spise det som bliver serveret. Det tog lige lidt tid for hende at fatte at her i huset kurerer vi ikke sult med figenstænger, is og slikkepinde :D
11
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 495
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 106
Likede indlæg: 964

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Evapeva » 2. aug 2016, 13:00

Fru Sunshine skrev:Så så stort et problem, at man søger professionel hjælp.

Min erfaring er bare, at det er vigtigt ikke at lade det få fokus.


Og det er jeg helt enig i. Han forsøger nemlig selv at bringe det i fokus, hver gang jeg sætter noget på bordet.
I går til eftermiddagsmad tilbød jeg jordbær, blåbær og hindbær på en tallerken. Han pegede bare og sagde "det, det og dét kan jeg ikke lide". Jeg prøvede (igen) at forklare ham, at man ikke behøver fortælle hver gang, der er noget, man ikke kan lide - altså ud fra devisen om, at det er temmelig uinteressant at høre på.

Han søger ofte at sætte det i fokus. Og her skal vi nok gøre en større indsats som forældre ved lidt at overhøre alle hans formaninger og i stedet tale om, hvor lækkert vi selv synes maden er.

Med hensyn til professionel hjælp kunne jeg godt finde på at inddrage den lokale SP. Simpelthen give hende et ring og tale om, hvordan man kan vende bøtten. Det tænker jeg ikke er overkill.
2
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 495
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 106
Likede indlæg: 964

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Evapeva » 2. aug 2016, 13:04

vibbsen skrev:Hvordan spiser han i børnehaven ???? Min erfaring er nemlig at der kan være stor forskel på hvad børn vil spise når forældrene er ansvarlig for måltidet. Og når de slet ikke er tilstede. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om I har madordning i børnehaven. Men min erfaring er at det er guds gave til kræsne børn. Utrolig hvad der glider ned deroppe. Som jeg ALDRIG ville få Primadonna Barnet (4 år) til at spise herhjemme. Jeg var rystet den dag hun stod og skovlede grønkål i gabet. Som snack. Jeg skulle bare prøve at serverer grønkål herhjemme. She would make me SOOO sorry :D

Her i huset har vi 4 regler : 1) Jeg gider ikke høre "ADDDRRR" om mad man slet ikke har smagt på. 2)Man smager på de ting der er på bordet. Uanset hvor lille en mundfuld det så er. 3) Det mad der er på bordet. Det er det mad vi spiser. ALLESAMMEN. Der bliver IKKE lavet specialkost til nogen. 4)Ketchup er noget vi spiser til pølser. Ellers ikke.

Og indenfor de rammer så er jeg faktisk pænt ligeglad med hvad Primadonna Barnet spiser. Jeg sørger altid for at der er mindst 1 ting jeg ved hun kan lide på bordet. Men hvis hun vil spise sig mæt i det, jamen så værsågod....Kommer hun i tanke om at hun slet ikke vil spise noget som helst. Jamen så er det også fint. Så er der jo heldigvis morgenmad i morgen tidlig kl 7. Det her er 1st world. Børn som selv vælger maden fra er simpelthen ikke sultne nok....Vi var på vej ned af den der vej hvor måltiderne blev enormt anstrengende fordi det var en kamp hver gang. Så kunne hun ikke lide dit og så kunne hun ikke lide dat. Det problem har vi ikke mere. Hvis hun ikke kan lide dit eller dat. Så må hun nøjes med at spise dut. Freden genoprettet. Og barnet spiser i øvrigt ofte både dit og dat og dut.

Hvad angår pålæg så vil jeg da bare sige PYT til at han kun vil spise rullepølse, spegepølse og kødpølse. Og så købe noget i en ordentlig kvalitet. Her er jeg nok præget af at jeg selv er vokset op med madpakker med rulle-, spege- og kødpølse.....Og ofte at en lidt skummel kvalitet. Og jeg var - hvilket min mor har lægens ord på - et ualmindelig sundt barn. Og det er også den anskuelse jeg lægger til grund for vores egen "kostpolitik"...

Så længe der ikke er anledning til at tro at barnet bliver fejlernæret, så må jeg indrømme at så vil jeg skide på om den kost hun indtager er fuldstændig på linje med hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler....Vores måltider skal være hyggelige familiestunder. Ikke en slagmark mellem viljer.

Primadonna barnet har i øvrigt lært at man IKKE kan bede om at få noget at spise fordi man "bare er så sulten at man er ved at dø" med mindre man er indstillet på at spise det som bliver serveret. Det tog lige lidt tid for hende at fatte at her i huset kurerer vi ikke sult med figenstænger, is og slikkepinde :D


Vi har også fået madordning i børnehaven, og jeg klappede i hænderne, da det blev indført i januar. Men barnet sidder også derhenne og siger "ad" og peger og fnyser, siger pædagogerne. Så desværre var madordningen ikke den store hjælp, som vi havde regnet med.

Det er også derfor, jeg selv tror, det er psykisk betinget. Og jeg grubler over, hvordan pokker det er blevet sådan. Som lille var han altædende. :stoned:

De regler, I har opstillet omkring mad, synes jeg er gode. Jeg vil overveje at bruge nogle af dem herhjemme :gogo:
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 495
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 106
Likede indlæg: 964

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Evapeva » 2. aug 2016, 13:05

Fru Sunshine skrev:Men Eva vokser han som han skal? Trives han?
Har han energi til at lege?
Han ser jo fin ud på de billeder, jeg har set af ham, og det er nok derfor, jeg tænker, at han får det, han har brug for.


Han vokser derudad, er ikke tyk, men heller ikke mager. Han har en livlig fantasi og leger løs. Så du har helt ret, på den måde er der ingen ko på isen. :)
1
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 495
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 106
Likede indlæg: 964

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Evapeva » 2. aug 2016, 13:07

DetSorteCirkus skrev:
Fru Sunshine skrev:Hvis barnet ellers trives og vokser som han skal, er der altså ingen grund til at gøre et problem ud af det.


Det er jeg enig i, men hvis man er usikker på, om det forholder sig sådan, kan jeg ikke se noget galt i at undersøge det nærmere. Tværtimod tror jeg, at det også for barnet kan gøre måltiderne og anden spisning mere afslappet at være omgivet af forældre, der ikke er nervøse og forsøger sig med forskellige ting, der ingen steder fører. Især da hvis det bedste ville være slet ikke at tage så mange initiativer.

For mig ville det også spille ind, hvor længe mit barn havde været meget kræsent. Hvis det altid havde været som beskrevet, ville jeg faktisk ved fireårsalderen begynde at se det som et problem; ikke som en katastrofe, men som noget "ikke-positivt", som jeg ville være interesseret i at vide mere om. Sådan er vi så forskellige, og jeg dømmer ikke forældre, der opfatter årelang kræsenhed hos førskolebørn som en del af pakken.


Giver rigtig god mening. Jeg tror nemlig, vi virker nervøse/frustrerede omkring måltiderne. Det får alllt for meget opmærksomhed ved bordet. Ofte får jeg næsten ikke set til den lilles side, fordi den store bare moser på med snak om alt det, han ikke kan lide. :gruble:
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 495
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 106
Likede indlæg: 964

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Evapeva » 2. aug 2016, 13:08

godtnavn skrev:Med min lillesøster hjalp det når hun var med til at lave maden, især med formaning at man ikke måtte smage på grøntsagerne undervejs med det resultat at hun proppede grøntsager i munden hver gang jeg kiggede væk :lol: Af en eller anden grund smager en forbudt gulerod bedre end en man skal spise.

Derudover tegnede vi også med maden, altså lavede billeder på tallerknen med maden, og legede vi var kæmper der spiste træer hver gang vi spiste broccoli. Det kræver selvfølgelig noget overskud, og en holdning om det er okay at lege med maden, det mener alle jo ikke. Det hjalp meget og hun var stort set altædende, at det så forsvandt lidt da hun blev teen er en anden snak.


Lyder jo helt vildt fantastisk. Det overskud må vi finde i hverdagen; det kan garanteret rykke ham. :gogo:
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Rakel
Indlæg: 2999
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 423
Likede indlæg: 3114

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Rakel » 2. aug 2016, 14:31

Evapeva skrev:
DetSorteCirkus skrev:
Fru Sunshine skrev:Hvis barnet ellers trives og vokser som han skal, er der altså ingen grund til at gøre et problem ud af det.


Det er jeg enig i, men hvis man er usikker på, om det forholder sig sådan, kan jeg ikke se noget galt i at undersøge det nærmere. Tværtimod tror jeg, at det også for barnet kan gøre måltiderne og anden spisning mere afslappet at være omgivet af forældre, der ikke er nervøse og forsøger sig med forskellige ting, der ingen steder fører. Især da hvis det bedste ville være slet ikke at tage så mange initiativer.

For mig ville det også spille ind, hvor længe mit barn havde været meget kræsent. Hvis det altid havde været som beskrevet, ville jeg faktisk ved fireårsalderen begynde at se det som et problem; ikke som en katastrofe, men som noget "ikke-positivt", som jeg ville være interesseret i at vide mere om. Sådan er vi så forskellige, og jeg dømmer ikke forældre, der opfatter årelang kræsenhed hos førskolebørn som en del af pakken.


Giver rigtig god mening. Jeg tror nemlig, vi virker nervøse/frustrerede omkring måltiderne. Det får alllt for meget opmærksomhed ved bordet. Ofte får jeg næsten ikke set til den lilles side, fordi den store bare moser på med snak om alt det, han ikke kan lide. :gruble:


Jeg tror, at I skal overveje, hvad regler i vil have ved bordet. Vi gider ikke høre om, hvad børnene ikke kan lide ved bordet. Vi har (som voksne) en ide om, hvad vi taler om ved bordet og guider samtalen derhen. Spiste din søn her en dag vikke det være en høflig henstilling om at tale om noget andet - der er jo masser. Og trives han, så skal du måske øve dig i ikke at gå op i hans madvaner og servere på måde, som I finder hensigtsmæssigt.

Det med frugt/bær på tallerken. Her havde man fået et 'nå' og 'vil du have en bolle?', da jeg ved, at Lillesøster spiser det.
5
Mette
Indlæg: 82
Tilmeldt: 28. aug 2015, 11:43
Kort karma: 2
Likede indlæg: 72

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Mette » 2. aug 2016, 14:41

Jeg synes det lyder meget normalt.

Og tror vejen frem er, at være ligeglad. Og ikke presse eller tvinge. Og så tror jeg det er rigtig vigtigt med en god stemning om bordet. Hvor snakken går på alt andet end maden.

Jeg ville nok give en fiskeoliekapsel også.

PS. Min mand var mega kræsen som barn. Som i at han intet kunne lide. Hvidt brød var det eneste.
Idag er der ingenting han ikke kan lide. Han er et madøre :)
1
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1207
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 299
Likede indlæg: 3031

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf vibbsen » 2. aug 2016, 15:37

Evapeva skrev:Giver rigtig god mening. Jeg tror nemlig, vi virker nervøse/frustrerede omkring måltiderne. Det får alllt for meget opmærksomhed ved bordet. Ofte får jeg næsten ikke set til den lilles side, fordi den store bare moser på med snak om alt det, han ikke kan lide. :gruble:


" They Smell Fear" :-D

Hvad ville der ske hvis I bare lod som ingenting og lod ham passe sin egen forretning ? I ordets bogstaveligste forstand møde hans "Det kan jeg ikke lide" med et skuldertræk og et "Så spis noget af det andet" og et emneskift til f.eks. hvad man har lavet i børnehaven idag eller hvad man skal lave i weekenden.

Rakel er lidt inde på det samme. Hun tilbyder så dog en bolle. Det gør jeg ikke.

En klog kollega jeg har sagde at hjemme hos hende tæller ALLE grøntsager i regnskabet. Også den skål frosne majs/ærter som barnet spiser mens det sidder foran fjernsynet og chiller. Eller den gulerod der ryger ned på vej hjem i bilen. Det lever jeg højt på. Emma vil muligvis ikke spise grøntsager til måltiderne. Men hun vil gerne spise agurk, tomat og den slags som snack. Og det tæller også i mit regnskab :lol: :lol: :lol:
2
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Akehurst2
Indlæg: 2515
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 274
Likede indlæg: 4574

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Akehurst2 » 2. aug 2016, 15:44

vibbsen skrev:
Evapeva skrev:Giver rigtig god mening. Jeg tror nemlig, vi virker nervøse/frustrerede omkring måltiderne. Det får alllt for meget opmærksomhed ved bordet. Ofte får jeg næsten ikke set til den lilles side, fordi den store bare moser på med snak om alt det, han ikke kan lide. :gruble:


" They Smell Fear" :-D

Hvad ville der ske hvis I bare lod som ingenting og lod ham passe sin egen forretning ? I ordets bogstaveligste forstand møde hans "Det kan jeg ikke lide" med et skuldertræk og et "Så spis noget af det andet" og et emneskift til f.eks. hvad man har lavet i børnehaven idag eller hvad man skal lave i weekenden.



Uanset hvad, så skal han jo på et eller andet tidspunkt lære, at andre mennesker gider ikke høre ham højlydt redegøre for, hvad han ikke kan lide (især ikke, hvis det er mad, de serverer for ham og andre), så no time like the present.

Hvis det så samtidig kan få ham til at fokusere på noget andet, er det bare win-win.
4
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1207
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 299
Likede indlæg: 3031

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf vibbsen » 2. aug 2016, 18:11

Akehurst2 skrev:
Uanset hvad, så skal han jo på et eller andet tidspunkt lære, at andre mennesker gider ikke høre ham højlydt redegøre for, hvad han ikke kan lide (især ikke, hvis det er mad, de serverer for ham og andre), så no time like the present.

Hvis det så samtidig kan få ham til at fokusere på noget andet, er det bare win-win.


Præcis. Jeg er benhård når det gælder Primadonna Barnets spise-opførsel på lige præcis det punkt. Ikke på vilkår om jeg vil have at hun sidder og siger "Addr" og "Det kan jeg ikke lide" om den mad der står på bordet. Fint nok hvis man ikke kan lide det. Så må man spise noget af det andet på tallerknen. Og det kan de faktisk lærer i en forholdsvis ung alder hvis man bare er lidt konsekvent.

Primadonna Barnet ved det ihvertfald godt. Og jeg har aldrig hørt hende sige "Addr" eller "Det kan jeg ikke lide" om mad vi har fået serveret ude. Så går hun bare uden om det. Helt uden ballade. Herhjemme skal hun nogen gange lige huskes på reglerne....På en dårlig dag kan mad som hun (den dag) ikke kan lide, udløse et gigantisk drama. Bare med sin blotte tilstedeværelse på hendes tallerken. Her må vi simpelthen holde fast i, at mad hun ikke kan lide under ingen omstændigheder kan havne i hendes mund, med mindre hun selv putter dem derind. Det er derfor ikke nødvendigt at fjerne pågældende mad fra hendes tallerken før hun kan spise videre..... :-D :-D :-D :-D :-D :-D
4
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
fisken80
Indlæg: 999
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 77
Likede indlæg: 1552

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf fisken80 » 3. aug 2016, 13:02

Evapeva skrev:
vibbsen skrev:Hvordan spiser han i børnehaven ???? Min erfaring er nemlig at der kan være stor forskel på hvad børn vil spise når forældrene er ansvarlig for måltidet. Og når de slet ikke er tilstede. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om I har madordning i børnehaven. Men min erfaring er at det er guds gave til kræsne børn. Utrolig hvad der glider ned deroppe. Som jeg ALDRIG ville få Primadonna Barnet (4 år) til at spise herhjemme. Jeg var rystet den dag hun stod og skovlede grønkål i gabet. Som snack. Jeg skulle bare prøve at serverer grønkål herhjemme. She would make me SOOO sorry :D

Her i huset har vi 4 regler : 1) Jeg gider ikke høre "ADDDRRR" om mad man slet ikke har smagt på. 2)Man smager på de ting der er på bordet. Uanset hvor lille en mundfuld det så er. 3) Det mad der er på bordet. Det er det mad vi spiser. ALLESAMMEN. Der bliver IKKE lavet specialkost til nogen. 4)Ketchup er noget vi spiser til pølser. Ellers ikke.

Og indenfor de rammer så er jeg faktisk pænt ligeglad med hvad Primadonna Barnet spiser. Jeg sørger altid for at der er mindst 1 ting jeg ved hun kan lide på bordet. Men hvis hun vil spise sig mæt i det, jamen så værsågod....Kommer hun i tanke om at hun slet ikke vil spise noget som helst. Jamen så er det også fint. Så er der jo heldigvis morgenmad i morgen tidlig kl 7. Det her er 1st world. Børn som selv vælger maden fra er simpelthen ikke sultne nok....Vi var på vej ned af den der vej hvor måltiderne blev enormt anstrengende fordi det var en kamp hver gang. Så kunne hun ikke lide dit og så kunne hun ikke lide dat. Det problem har vi ikke mere. Hvis hun ikke kan lide dit eller dat. Så må hun nøjes med at spise dut. Freden genoprettet. Og barnet spiser i øvrigt ofte både dit og dat og dut.

Hvad angår pålæg så vil jeg da bare sige PYT til at han kun vil spise rullepølse, spegepølse og kødpølse. Og så købe noget i en ordentlig kvalitet. Her er jeg nok præget af at jeg selv er vokset op med madpakker med rulle-, spege- og kødpølse.....Og ofte at en lidt skummel kvalitet. Og jeg var - hvilket min mor har lægens ord på - et ualmindelig sundt barn. Og det er også den anskuelse jeg lægger til grund for vores egen "kostpolitik"...

Så længe der ikke er anledning til at tro at barnet bliver fejlernæret, så må jeg indrømme at så vil jeg skide på om den kost hun indtager er fuldstændig på linje med hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler....Vores måltider skal være hyggelige familiestunder. Ikke en slagmark mellem viljer.

Primadonna barnet har i øvrigt lært at man IKKE kan bede om at få noget at spise fordi man "bare er så sulten at man er ved at dø" med mindre man er indstillet på at spise det som bliver serveret. Det tog lige lidt tid for hende at fatte at her i huset kurerer vi ikke sult med figenstænger, is og slikkepinde :D


Vi har også fået madordning i børnehaven, og jeg klappede i hænderne, da det blev indført i januar. Men barnet sidder også derhenne og siger "ad" og peger og fnyser, siger pædagogerne. Så desværre var madordningen ikke den store hjælp, som vi havde regnet med.

Det er også derfor, jeg selv tror, det er psykisk betinget. Og jeg grubler over, hvordan pokker det er blevet sådan. Som lille var han altædende. :stoned:

De regler, I har opstillet omkring mad, synes jeg er gode. Jeg vil overveje at bruge nogle af dem herhjemme :gogo:


Jeg tror ikke det er psykisk, men det er med udgangspunkt i, at det lyder ret meget som mig som barn. Ifølge min mor åd jeg alt som helt lille, men fra omkring 3-4 års alderen satte min kræsenhed ind og den har fulgt mig lige siden. Jeg er lidt mindre kræsen i dag end for 10 år siden, men der er stadig rigtig mange ting jeg ikke spiser.

Jeg synes som flere andre, at I skal lade være med at gøre et stort nummer ud af det, træk på skulderen og sig "nå". Det er jo ikke nogen katastrofe og han trives jo udmærket lyder det til.

Noget helt andet er den enorme opmærksomhed man som kræsen møder fra andre. Hver eneste gang jeg skal spise hos andre skal jeg høre om min kræsenhed. Og jeg forlanger altså på ingen måde særbehandling. Så sent som for nogle uger siden var jeg til aftensmad hos min farbror og tante, og her spiste jeg kød og brød. Det smagte dejligt, jeg blev mæt og så skulle man jo tro, at alle var glade, men nej - jeg skulle igen høre om, at jeg da også er så kræsen og at det da var en kedelig aftensmad jeg endte med at få. Nej, for mig er det ikke kedeligt, jeg holder af enkel mad.

Egentlig vil jeg bare sige med ovenstående, at omgivelserne også kan give kræsenhed for meget opmærksomhed, og det er faktisk megatrælst at høre på.
3
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7851
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1019
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9249

Re: Vores kræsenpind.

Indlægaf Fru Sunshine » 3. aug 2016, 14:23

fisken80 skrev:
Evapeva skrev:
vibbsen skrev:Hvordan spiser han i børnehaven ???? Min erfaring er nemlig at der kan være stor forskel på hvad børn vil spise når forældrene er ansvarlig for måltidet. Og når de slet ikke er tilstede. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om I har madordning i børnehaven. Men min erfaring er at det er guds gave til kræsne børn. Utrolig hvad der glider ned deroppe. Som jeg ALDRIG ville få Primadonna Barnet (4 år) til at spise herhjemme. Jeg var rystet den dag hun stod og skovlede grønkål i gabet. Som snack. Jeg skulle bare prøve at serverer grønkål herhjemme. She would make me SOOO sorry :D

Her i huset har vi 4 regler : 1) Jeg gider ikke høre "ADDDRRR" om mad man slet ikke har smagt på. 2)Man smager på de ting der er på bordet. Uanset hvor lille en mundfuld det så er. 3) Det mad der er på bordet. Det er det mad vi spiser. ALLESAMMEN. Der bliver IKKE lavet specialkost til nogen. 4)Ketchup er noget vi spiser til pølser. Ellers ikke.

Og indenfor de rammer så er jeg faktisk pænt ligeglad med hvad Primadonna Barnet spiser. Jeg sørger altid for at der er mindst 1 ting jeg ved hun kan lide på bordet. Men hvis hun vil spise sig mæt i det, jamen så værsågod....Kommer hun i tanke om at hun slet ikke vil spise noget som helst. Jamen så er det også fint. Så er der jo heldigvis morgenmad i morgen tidlig kl 7. Det her er 1st world. Børn som selv vælger maden fra er simpelthen ikke sultne nok....Vi var på vej ned af den der vej hvor måltiderne blev enormt anstrengende fordi det var en kamp hver gang. Så kunne hun ikke lide dit og så kunne hun ikke lide dat. Det problem har vi ikke mere. Hvis hun ikke kan lide dit eller dat. Så må hun nøjes med at spise dut. Freden genoprettet. Og barnet spiser i øvrigt ofte både dit og dat og dut.

Hvad angår pålæg så vil jeg da bare sige PYT til at han kun vil spise rullepølse, spegepølse og kødpølse. Og så købe noget i en ordentlig kvalitet. Her er jeg nok præget af at jeg selv er vokset op med madpakker med rulle-, spege- og kødpølse.....Og ofte at en lidt skummel kvalitet. Og jeg var - hvilket min mor har lægens ord på - et ualmindelig sundt barn. Og det er også den anskuelse jeg lægger til grund for vores egen "kostpolitik"...

Så længe der ikke er anledning til at tro at barnet bliver fejlernæret, så må jeg indrømme at så vil jeg skide på om den kost hun indtager er fuldstændig på linje med hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler....Vores måltider skal være hyggelige familiestunder. Ikke en slagmark mellem viljer.

Primadonna barnet har i øvrigt lært at man IKKE kan bede om at få noget at spise fordi man "bare er så sulten at man er ved at dø" med mindre man er indstillet på at spise det som bliver serveret. Det tog lige lidt tid for hende at fatte at her i huset kurerer vi ikke sult med figenstænger, is og slikkepinde :D


Vi har også fået madordning i børnehaven, og jeg klappede i hænderne, da det blev indført i januar. Men barnet sidder også derhenne og siger "ad" og peger og fnyser, siger pædagogerne. Så desværre var madordningen ikke den store hjælp, som vi havde regnet med.

Det er også derfor, jeg selv tror, det er psykisk betinget. Og jeg grubler over, hvordan pokker det er blevet sådan. Som lille var han altædende. :stoned:

De regler, I har opstillet omkring mad, synes jeg er gode. Jeg vil overveje at bruge nogle af dem herhjemme :gogo:


Jeg tror ikke det er psykisk, men det er med udgangspunkt i, at det lyder ret meget som mig som barn. Ifølge min mor åd jeg alt som helt lille, men fra omkring 3-4 års alderen satte min kræsenhed ind og den har fulgt mig lige siden. Jeg er lidt mindre kræsen i dag end for 10 år siden, men der er stadig rigtig mange ting jeg ikke spiser.

Jeg synes som flere andre, at I skal lade være med at gøre et stort nummer ud af det, træk på skulderen og sig "nå". Det er jo ikke nogen katastrofe og han trives jo udmærket lyder det til.

Noget helt andet er den enorme opmærksomhed man som kræsen møder fra andre. Hver eneste gang jeg skal spise hos andre skal jeg høre om min kræsenhed. Og jeg forlanger altså på ingen måde særbehandling. Så sent som for nogle uger siden var jeg til aftensmad hos min farbror og tante, og her spiste jeg kød og brød. Det smagte dejligt, jeg blev mæt og så skulle man jo tro, at alle var glade, men nej - jeg skulle igen høre om, at jeg da også er så kræsen og at det da var en kedelig aftensmad jeg endte med at få. Nej, for mig er det ikke kedeligt, jeg holder af enkel mad.

Egentlig vil jeg bare sige med ovenstående, at omgivelserne også kan give kræsenhed for meget opmærksomhed, og det er faktisk megatrælst at høre på.

I hear you.

Man kommer overhovedet ikke kræsenhed til livs ved at sætte fokus på det.
2
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.

Tilbage til "Børn"