Er du også bimlende ordinær?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5732
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10267

Re: Er du også bimlende ordinær?

Indlægaf DetSorteCirkus » 3. aug 2016, 16:40

Fru Sunshine skrev:Det er bestemt min oplevelse, at de mennesker, der sidder og skriver om, hvor tihi-fnis-skøre de er, i bund og grund er lige så almindelige som de fleste andre.


Det er også min erfaring. I min verden gør det dem bare ikke mindre ordinære af den grund. Jeg finder det tværtimod uhyre tidstypisk.
1
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7838
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1017
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9230

Re: Er du også bimlende ordinær?

Indlægaf Fru Sunshine » 3. aug 2016, 16:40

Og jeg KAN ikke fatte, at almindelig er negativt.

Altså: jeg er mig, og det er der jo ikke andre, der er, så på den måde er vi jo alle enere. Jeg gider bare ikke dyrke det der med at skulle være noget specielt.
8
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Guldfisk
Indlæg: 464
Tilmeldt: 18. aug 2015, 18:40
Kort karma: 49
Likede indlæg: 1048

Re: Er du også bimlende ordinær?

Indlægaf Guldfisk » 3. aug 2016, 16:55

Jeg er selvfølgelig bedre end de fleste andre. Men mere sådan generelt, ikke på nogle særlige områder.
5
Sorenspige
Indlæg: 1460
Tilmeldt: 29. sep 2015, 06:34
Kort karma: 215
Likede indlæg: 1017

Re: Er du også bimlende ordinær?

Indlægaf Sorenspige » 3. aug 2016, 20:02

Jeg er helt almindelig, ordinær og gennemsnittelig, og det passer mig fremragende.

Jeg er gift, mor (:love:), har hus og realkreditlån og fast arbejde. Jeg har kahlervaser og Poul Pava ting og går med leggins :).

Jeg elsker mit liv, og jeg tænker dagligt på, hvor heldig jeg er.

Hvor ordinært det end må lyde, er det her, hvad jeg har drømt om.
3
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 843
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 215
Likede indlæg: 2270

Re: Er du også bimlende ordinær?

Indlægaf Zombie » 3. aug 2016, 20:48

Fru Sunshine skrev:Og jeg KAN ikke fatte, at almindelig er negativt.

Altså: jeg er mig, og det er der jo ikke andre, der er, så på den måde er vi jo alle enere. Jeg gider bare ikke dyrke det der med at skulle være noget specielt.


For mig er almindelig ikke negativ. Jeg ved bare, at jeg er tilpas meget mønsterbryder til, at jeg ikke kan kalde mig almindelig.

Jeg ville virkelig ønske, at jeg var mere almindelig og jeg går bestemt ikke rundt og skilter med, at være en tos' eller noget særligt. Jeg synes også, almindelige mennesker er/kan være noget særligt, i hvert fald er mange af mine venner helt almindelige og ganske særlige for mig.

Når jeg skriver, at jeg ikke er almindelig, er det fordi jeg tilhører mange specielle subkulturer og derfor er jeg heller ikke almindelig inden for den enkelte subkultur, eksempelvis.
Oven i hatten har jeg en diagnose og har valgt en lidt alternativ måde at leve mit liv.

Ser man mig på gaden eller møder mig tilfældigt, er jeg dræbende kedelig at se på/opleve. Og sidder man ved siden af mig til en fest, er jeg også ret kedelig for de fleste. Desværre, jeg arbejder en del med mine sociale evner.

At være u-almindelig ser jeg ikke som noget udpræget positivt.
0
Brugeravatar
Justified Ancients of Mu Mu
Indlæg: 180
Tilmeldt: 18. maj 2016, 18:33
Kort karma: 53
Geografisk sted: Live from The Lost Land of Lemuria
Likede indlæg: 288

Re: Er du også bimlende ordinær?

Indlægaf Justified Ancients of Mu Mu » 3. aug 2016, 20:52

Jeg er en lille lækker chokolademarengs midt i livets store chokolademarangskagedåse.:D
Så jeg er meget unik, speciel og min helt egen ligesom alle andre. Sådan objektivt set er jeg fuldstændig plain, almindelig, ret kedelig og dybt ordinær, lidt bimlende, men jo tættere på man kommer jo flere nuancer har jeg og jo mere unik bliver jeg. :lun: Ihh, jeg kan godt lide mig.:genert:
Senest rettet af Justified Ancients of Mu Mu 4. aug 2016, 05:30, rettet i alt 1 gang.
13
This is what the Billede is about
Following the white rabbit
Oh, I am so absolutely the most lobstromonous here!
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 1124
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 145
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 1913

Re: Er du også bimlende ordinær?

Indlægaf Purple Haze » 3. aug 2016, 20:56

Zombie skrev:
Fru Sunshine skrev:For mig er almindelig ikke negativ. Jeg ved bare, at jeg er tilpas meget mønsterbryder til, at jeg ikke kan kalde mig almindelig.

Jeg synes også, almindelige mennesker er/kan være noget særligt, i hvert fald er mange af mine venner helt almindelige og ganske særlige for mig.

Når jeg skriver, at jeg ikke er almindelig, er det fordi jeg tilhører mange specielle subkulturer og derfor er jeg heller ikke almindelig inden for den enkelte subkultur, eksempelvis, og har valgt en lidt alternativ måde at leve mit liv.

Ser man mig på gaden eller møder mig tilfældigt, er jeg dræbende kedelig at se på/opleve.

At være u-almindelig ser jeg ikke som noget udpræget positivt.


Har lige sakset en smule i Zombies indlæg, og lige den del der er tilbage passer også godt på mig.
Mener ikke at hverken almindelig eller ualmindelig er specielt negativt eller positivt, det er bare sådan det er.
Dog hvis man fx er ualmindelig fordi man elsker at kvæle kattekillinger, så er det pænt negativt - men det er ikke fordi det er ualmindeligt, men fordi det er fucking nederen at gøre det.
1
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 843
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 215
Likede indlæg: 2270

Re: Er du også bimlende ordinær?

Indlægaf Zombie » 3. aug 2016, 21:21

Purple Haze skrev:
Har lige sakset en smule i Zombies indlæg, og lige den del der er tilbage passer også godt på mig.
Mener ikke at hverken almindelig eller ualmindelig er specielt negativt eller positivt, det er bare sådan det er.
Dog hvis man fx er ualmindelig fordi man elsker at kvæle kattekillinger, så er det pænt negativt - men det er ikke fordi det er ualmindeligt, men fordi det er fucking nederen at gøre det.


Jeg tænker tit på, om jeg havde været lykkelig hvis jeg var mere almindelig. Jeg havde helt sikkert haft et nemmere liv, og det kan jeg godt sukke lidt over engang imellem.
Omvendt har jeg jo selv valgt en stor del af tilstanden. Ikke det hele, men meget.
1
superboa
Indlæg: 346
Tilmeldt: 14. aug 2015, 22:02
Kort karma: 28
Likede indlæg: 243

Re: Er du også bimlende ordinær?

Indlægaf superboa » 3. aug 2016, 21:36

Godt spørgsmål :gruble:

Som så mange andre er jeg vild med Game of Thrones, at drikke caffé latte med mine veninder på en café og har en FB-konto. Jeg er gift, har en kat, en bil og læser bøger - alt sammen ganske almindeligt :)
Når andre kommenterer på mit liv som "værende anderledes", er det fordi jeg (vi) ikke ønsker at få børn, jeg drikker ikke alkohol, er udpræget B-menneske og arbejder primært om aften samt i week-ender + helligdage.
0
Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 599
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 104
Likede indlæg: 1198

Re: Er du også bimlende ordinær?

Indlægaf Kattefjæs » 3. aug 2016, 22:15

Vildt ordinær på nogle punkter og slet ikke overhovedet på andre. Men der er ikke meget af det som jeg betragter som et egentligt personligt valg - det er bare omstændigheder og livets lotteri og alt det der.
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7838
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1017
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9230

Re: Er du også bimlende ordinær?

Indlægaf Fru Sunshine » 4. aug 2016, 04:32

Hov! Må hellere skynde mig at tilføje, at jeg ikke ser nogen her i tråden, som laver det der tihifnisskøremig.
Det er dem, der øjensynligt betragter almindeligt som noget negativt. Det må de gøre, siden de har så travlt med at fremhæve, hvor specielle og "skøre" de er.
2
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1328
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 332
Likede indlæg: 3759

Re: Er du også bimlende ordinær?

Indlægaf Novella » 4. aug 2016, 05:04

Jeg er ikke ligefrem ordinær som person, men jeg har indrettet mit liv på en ordinær måde, så jeg bedre kan overskue det. Mit sind er meget dramatisk med rutscheture og kreativitet, og jeg har været nede med et par depressioner, der var ved at tage livet af mig. I et andet liv og århundrede skulle jeg have haft en mæcen, så jeg kunne kaste mig over kunsten og rejse rundt og skrive og male manisk og derudover ligge med de der periodiske depressioner, men sådan fungerer verden ikke helt. I stedet har jeg taget en lang uddannelse, som jeg bruger til at tjene ganske pænt i et helt ordinært job. Jeg ejer meget lidt og har indrettet mig så jeg kan tåle at bryde sammen, selv om jeg naturligvis håber, at det aldrig sker igen. Jeg har udrettet nogle ganske spændende ting, men min voldsomme energi koster i sidste ende. Måske, når jeg bliver ældre og ikke har hjemmeboende børn længere, finder jeg på at drøne i kloster i Italien og skrive romaner eller lignende. Der sker nok noget på et tidspunkt.
1
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5033

Re: Er du også bimlende ordinær?

Indlægaf Aima » 4. aug 2016, 05:43

Jeg er ikke meget anderledes end flertallet ift. skills eller looks eller andre af de mere umiddelbare faktorer, men jeg har så længe jeg husker følt mig lidt malplaceret og lige så længe tilstræbet ikke at være det. Det var nok først i mine slut-tyvere, jeg for alvor fik elimineret de der tilbagevendende semi-identitetskriser og fandt fred med at være mig, sådan 100% uden hensynstagen til 'bør' og 'skal' og flertallets præferencer og normer.

Jeg har aldrig kunne identificere mig særligt meget med folk omkring mig eller hvad der implicit, i kraft af køn/alder/livsfase/baggrund/egenskaber/whatever blev forventet af mig, det er en følelse der bare altid har været der. Når jeg alligevel har formået at danne stærke relationer, har det været på trods af forskelligheder og grundet gode tilpasningsevner og empatisk sans, både fra mig og mine mennesker. Jeg vil ikke det samme som mine alderssvarende veninder, og det har jeg faktisk aldrig villet. Jeg bryder mig ikke om traditioner, jeg ønsker hverken hus eller børn og 95% af det, der sendes i fjernsynet underholder mig max i tre minutter. Jeg ser heller ikke film og serier og de bøger jeg læser, er oftest faglitteratur.
Jeg hverken magter eller evner small-talk, og jeg føler, jeg spilder mit liv, hvis jeg bruger for meget af det på at forholde mig til eller beskæftige mig med stuff, jeg finder uinteressant, uvedkommende og, ja, meningsløse. Jeg gør i det hele taget meget, meget lidt af pligt, bortset fra mit arbejde, men det er så heldigvis ret meget min kop te.

I morgen er jeg 34 år og om ganske kort tid, når min forretning er overdraget, er jeg ikke bundet af noget udover ansvaret for mig selv og de mennesker, det står mig nærmest. Jeg kunne sagtens have haft både ægteskab, børn og fast ejendom som mange af mine veninder, men jeg har bare aldrig ønsket at prioritere mit liv på de ting, og jeg er ret overbevist om, jeg ikke havde været så tilfreds og grundlykkelig i min tilværelse som jeg er, hvis jeg var endt i sådan en anordning.

Jeg har klart fundet fodfæste, så det der med at fungere og ville noget andet end flertallet, er ikke længere noget, jeg selv mærker. De folk, jeg har i mit liv, anser mig heller ikke som usædvanlig, for dem er jeg jo bare, som jeg altid har været, og jeg overrasker ikke nogen med mine valg og præferencer, tværtimod. Selvom jeg har haft svært med at definere min plads på hylden, har det, bortset fra nogle år med mobning i folkeskolen, aldrig for alvor ligget mig til last. Jeg har været forvirret, men aldrig alvorligt ramt på min selvopfattelse. Jeg gør generelt et ret godt indtryk og folk kan oftest godt lide mig. Jeg har altid følt mig både anerkendt og accepteret, og jeg tror egentligt, den der mig-hed der så er lidt anderledes, oftere har gjort folk nysgerrige, end det har fået dem til at tage afstand. Heldigt nok.
2
I'll stick with hell no's and headphones...
Akehurst2
Indlæg: 2508
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 273
Likede indlæg: 4540

Re: Er du også bimlende ordinær?

Indlægaf Akehurst2 » 4. aug 2016, 08:51

LaScrooge skrev:Mja, jeg er vel særlig på min egen måde, men jeg lever et ret konformt liv. Arbejde, venner, koncerter, biografture, fester. Jeg bevæger mig indenfor rammerne og træffer valg, der er rimelig meget indenfor normen.

Men ordinær synes jeg ikke jeg er. På ingen måde. Det refererer ikke kun til de ting man gør, men den man er, i mine øjne. Og jeg søger bevidst at udforske og udfordre (om ikke andet, så i tankerne) selvsamme rammer og normer, så jeg ved hvorfor jeg vælger det jeg gør. Der er nærmest intet der er automatreaktioner hos mig. Jeg er interesseret i de ideer og strukturer der konstruerer de rammer vi mener at kunne bevæge os indenfor og jeg er interesseret i det der ligger udenfor dem. Jeg spørger både hvorfor og hvorfor ikke. Jeg synes, det land jeg lever i giver mig mulighed for at udvikle mig til et højt niveau og sammenlignet med antallet af ligebyrdige er jeg nok én ud af mange, men jeg har nogle vilkår der gør, at jeg kan oplyse og arbejde med mig selv i en konstant stræben efter at leve så dydigt som muligt (dyd skal her forstås i en etisk kontekst), hvilket jeg synes står i kontrast til at være ordinær.

Så svaret er: nej. Jeg er ikke bimlende ordinær ;)


Det her synes jeg er virkelig interessant.

For noget af det, der gør mig helt almindelig er jo netop alle de punkter, hvor jeg ikke har reflekteret over tingene, men i vidt omfang bare har gjort som "alle" andre og befundet mig fint ved det, men hvor jeg måske kunne have været gladere ved noget andet.

Jeg er fx virkelig glad for at leve mit helt almindelige liv med fuldtidsjob, mand og terminer. Men nogen gange kan jeg føle mig fanget vedtanken om, at nu har jeg så placeret mig i hamsterhjulet nærmest uden at tænke over det før jeg sad der og skal jeg ud af det vil det kræve ret omfattende ændringer. Og hvad nu hvis jeg hellere ville noget andet eller rejse ud i verden eller gøre noget helt andet? Nogen gange er det jo også nemmere bare at gøre det, man gør.

Så jeg synes, det er spændende med nogen, der virkelig forsøger at undgå automatreaktionerne og reflektere over valgene i livet og stiller spørgsmålstegn ved tingene.

Jeg nyder det også, når man bliver skubbet lidt til i forhold til sine valg. Jeg arbejder fx frivilligt som fængselsbesøgsven, hvilket mange ikke kan forstå, og det giver en anledning til at tænke nærmere over den ting, når man skal ”forsvare” hvorfor det er det, man har valgt.
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4637
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 676
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5901

Re: Er du også bimlende ordinær?

Indlægaf Dikus » 4. aug 2016, 09:11

Nu prøver jeg alligevel at tage en ordinær-test:

Gift: Ja, men kun fordi vi ikke har taget os sammen til at blive skilt. Så skal man jo dele stuff og alt muligt. Og det er svært, da vi stadig bor sammen og vil gøre det en årrække endnu.
Kæreste: on and off
Bolig: Ejer bolig i DK og lejer hus i Nuuk
Børn: Kun et barn. Som keg fik som 23-årig med ham, jeg er gift med
Arbejde: Fuldtids lederjob
Helbred: 50 % varige men og smertelindres dagligt med morfinpræparat. Burde maks arbejde deltid, men det gider jeg ikke
Vægt: Overvægtig
Hår: Farves
Tøj: Altid kjoler

Vægt og hår er nok det mest ordinære ved mig.
0

Tilbage til "Livets forhold"