Fortsættelse på 'Om forholdet til ens familie'

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
avdotja
Indlæg: 565
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1060

Re: Fortsættelse på 'Om forholdet til ens familie'

Indlægaf avdotja » 11. aug 2016, 12:07

Kanga skrev:Decibell; du har nok ret, det kan ikke sammenlignes. Vi er slet ikke ens og slet ikke 'on the same page' i alle henseender. Og som sagt, jeg er voksen, jeg skal nok overleve den manglende kontakt. Det er for min søn, jeg er på barrikaderne. Jeg synes ikke, der er rimeligt, hvis han får en mindre tæt forhold til sin mormor og morfar, fordi de prioriterer at se min søster mere.
Jeg synes, deres undskyldninger for ikke at se os er så lamme. Og jeg synes nogen gange, man kunne sige, at vi også bare kunne komme. Det gør de ikke, og har i øvrigt aldrig gjort, heller ikke før sygdom. Jeg synes, vi byder ind, men selvf. tit bliver skuffede, når vi bliver afvist. Om det så er min far der blokerer, om de virkelig ikke har overskud eller hvad det er... Aner det ikke.

Måske skal jeg bare acceptere, hvordan tingene er, ikke prøve så meget, og så heller ikke blive så skuffet. Men det er svært.

Kanga

Jeg ved godt at der er mange der har det på samme måde som dig, men faktum er at man ikke er moralsk forpligtet til at have samvær med folk man ikke ønsker at se; heller ikke selvom de, biologisk set, er ens nærmeste familie. Mange kan finde forståelse for at børn/børnebørn ikke ønsker at tilbringe tid sammen med forældre/bedsteforældre der dræner dem for energi; men det er som om at folk ser anderledes på det i den omvendte situation: når det er forældrene/bedsteforældrene som ikke ønsker at prioritere samværet.

Jeg kommer selv fra en familie, der på ingen måde kan karakteriseres som en mønsterfamilie og det præger formentlig min tilgang til de her situationer. Men jeg har aldrig nogensinde forstået hvordan man, som voksen, kan mene at ens familie "skylder" en noget i form af opmærksomhed, tilstedeværelse og hjælp - udelukkende fordi de er familie. Man kan forsøge at opbygge en tæt relation til hvem end man ønsker - familie eller ej - men hvis vedkommende ikke er interesseret, er h*n i sin gode ret til ikke at engagere sig.

I dine sko, ville jeg fokusere på mennesker som rent faktisk ville mig. Hvis du er tilfreds med at komme til selvinviteret aftensmad nu og da, er der ingen grund til at stoppe dette; men lad være med at sammenligne med din søster og alt det du ikke får. Det er den sikre vej til at blive bitter.
4

Tilbage til "Livets forhold"