Når kæresten er bortrejst

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1389
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 161
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2522

Når kæresten er bortrejst

Indlægaf Mi55y » 15. aug 2016, 07:27

Jeg er jo i mit første forhold i mange år, og vi skal til at flytte sammen. Pt. er kæresten på ferie med 3 vennepar og en singlefyr. De har 3 separate enkeltdage på en festival, og derudover 7 dage i hovedstaden, hvor festivalen afholdes. De har været afsted i 5 dage nu og har sidste dag på festivalen i dag. Jeg kunne godt være taget med, men jeg skulle afsted på Smukfest, som lå umiddelbart før deres afrejse.

Nå, men nu til sagens kerne... Jeg føler mig sgu lidt ensom, mens han er væk. Jeg havde før hans afrejse bedt ham om altid at skrive godnat, når han gik i seng. Både så jeg vidste, at han var OK, men også fordi det for mig betød, at jeg var i hans tanker. Han kunne ikke rigtig se ideen i at skrive til en, der lå og sov, hvorimod jeg prøvede at overbevise ham om det rare ved at stå op til en besked fra ham. Han indvilligede dog. Og nu er det så anden gang på fem dage, at det er glippet for ham...

Dertil har jeg sendt ham et par billeder, bla. en tegning jeg selv havde lavet, som jeg kan se, at han har læst men ikke reagerer på... Fair nok han har travlt på sin ferie, men lige med tegningen, som jeg har sat mig ned og brugt tid på at lave til ham, synes jeg det er lidt træls, at han i det mindste ikke lige takker for den. Jeg påpegede det, men fik blot en "Sov godt"-besked i løbet af natten. Næste formiddag skrev han dog, at den var fin, efter jeg havde skrevet, at han lige fik en chance mere for at gøre det godt igen. Lidt blah, når anerkendelsen skal hives ud af ham... (Ha ha, føler mig som et barn, der ikke bliver rost nok!)

Ovenstående er irritationsmomenter, men det der egentlig gør mig trist er, at han ikke på noget tidspunkt har spurgt til min dag, hvad jeg går og laver, og hvordan jeg har det. Faktum er at jeg går og knokler med at gøre min lejlighed indflytningsklar til ham, men det er et ret ensomt job, når han ikke er hjemme - og især når han bare virker totalt ligeglad med mig lige i øjeblikket. Jeg har et par gange skrevet til ham, at jeg savner ham, men heller ikke her nogen reaktion... Det er jo ikke fordi, at han er på drukferie med gutterne og ligger i spritlage - de er i overvægt af kærestepar.

På den anden side så svarer han beredvilligt (omend ngoel gange først anden gang spørgsmålet stilles) på praktiske spørgsmål og svarede bla., at det var en god ide med min ide om at holde housewarming i forbindelse med halloween. Så min logik fortæller mig, at alt er som det skal være. Det er bare sådan, han er. Ikke så glad for det der følelses-noget... Men jeg føler mig bare trist og ensom. Og hver gang han ignorerer en besked fra mig eller glemmer at skrive godnat, så bliver det værre... Overvejer om jeg skal skrive en besked om det til ham, men det er da også bare træls at modtage sådan noget på sin ferie. På den anden side kommer han først hjem lørdag, så han kan nå at "træde forkert" mange gange endnu, hvilket måske kunne afværges...

Nå, men som sagt så er det længe siden jeg har været i forhold, så jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er ren overtænkning, og om jeg bare skal slappe af. Altså, manden har sagt sin lejlighed op for at flytte ind, så han kan jo godt lide mig. Min søster mener i hvert fald, at jeg er hysterisk... Men jeg er også lidt bange for at blive en walk-over. Fair nok at han ikke er den mest betænksomme og ord-kærlige kæreste, men vi skulle vel helst gerne kunne mødes et sted på midten. Og når han ikke engang kan overholde en simpel aftale om at skrive godnat hver aften, så føles det for mig, som om han er ligeglad med mine behov. Men det kan også bare være en total overreaktion fra min side.

Argh, jeg er forvirret...

Hvad har I af tanker?
0
Frisk på brætspil i Århus? viewtopic.php?f=5&t=4972

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2755
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 530
Likede indlæg: 4281

Re: Når kæresten er bortrejst

Indlægaf Rapfisk » 15. aug 2016, 07:35

Jeg ville også blive ked af det. Måske gør han ikke noget forkert objektivt set, men det er bare så små ting, der betyder alverden. Især, fordi du går og tænker så meget på ham, som du gør, når du ordner lejlighed. Pludselig er den afstand meget større, end den ellers ville have været.

Når det er sagt: Fordi han måske ikke gør noget forkert objektivt set, ville jeg ikke skrive noget til ham på hans ferie. Jeg ville bruge tiden på at øve mig i, at det er én af de ting, I ser forskelligt på, og at det er okay at se forskelligt på det. Dine følelser er helt legitime, men det er hans handlinger også.

Er der nogen som helst mulighed for, at du kan få en veninde til at komme en aften med pizza, så lejlighedsrenoveringen ikke bliver så ensom? Det ville jeg da meget gerne gøre, hvis jeg var din veninde og på nogen måde havde mulighed for det. Det er jo også en slags "sidste gang", I på den måde kan være alene i din lejlighed - selv om man giver hinanden plads und alles, er det jo noget andet, når en mand også bor der. Altså nyde den tid, hvor du er alene og går og nusser om tingene.
5
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
Minionine
Indlæg: 195
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:28
Kort karma: 43
Likede indlæg: 428

Re: Når kæresten er bortrejst

Indlægaf Minionine » 15. aug 2016, 07:52

Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i, hvordan du har det. Jeg har også behov for den der kontakt og anerkendelse i et forhold. Din kæreste derimod har tydeligvis ikke samme behov, hvilket også er helt legitimt. I har vist forskellige kærlighedssprog (hvis du ikke kender til de forskellige sprog, kan du google det :) ), og skal lære hinandens "sprog" at kende. Jeg er sikker på, at han ikke gør det af ond vilje, men du bliver nok nødt til at virkelig forklare ham, hvordan det føles for dig, når han ikke skriver som lovet. Så må vi håbe at han tager det seriøst og vil mødes på halvvejen, for det vil unægteligt være et tilbagevendende emne, hvis ikke.
5
Lulu
Indlæg: 681
Tilmeldt: 11. apr 2016, 16:42
Kort karma: 55
Geografisk sted: Odense
Likede indlæg: 564

Re: Når kæresten er bortrejst

Indlægaf Lulu » 15. aug 2016, 08:18

I mit forhold er vi som din kæreste. Der er ingen forventninger til at vi hører fra hinanden når en af os er bortrejst.
Eneste undtagelse er hvis den ene ringer. Et ring betyder der er noget galt og vi derfor skal tale sammen, så hvis man ikke lige ser det mens opringningen står på så ringer man tilbage hurtigst muligt.


Når du ikke har det sådan, så synes jeg du skal gøre opmærksom på det. Men ikke nu. Lad ham nyde sin ferie og forbered det til når han kommer hjem. Og så snak ganske løst om det så du ikke sidder med en masse forventninger når han nu ikke har haft en kinamands chance for at forberede sig på sådan en samtale. Men fortæl ham da endelig at du ikke trives særlig godt med så lidt kommunikation og du derfor godt kunne tænke dig at I fik ridset nogle spilleregler op for kontakt når den ene person er "bortrejst". Du vil næppe få alle dine ønsker igennem men kompromisser er jo nok vejen frem når I nu ser forskelligt på det.
3
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1389
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 161
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2522

Re: Når kæresten er bortrejst

Indlægaf Mi55y » 15. aug 2016, 08:20

I har begge helt ret! Vi er nemlig forskellige og har forskellige kærlighedssprog... Men det rammer jo alligevel når han ikke overholder en aftale, jeg har forklaret ham, betyder noget for mig. Jeg har svært ved at forstå, at han kan "glemme" mig, selvom han er på ferie... Mine tanker går jo helt automatisk til ham, når jeg skal sove...
0
Frisk på brætspil i Århus? viewtopic.php?f=5&t=4972

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2755
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 530
Likede indlæg: 4281

Re: Når kæresten er bortrejst

Indlægaf Rapfisk » 15. aug 2016, 08:24

Mi55y skrev:I har begge helt ret! Vi er nemlig forskellige og har forskellige kærlighedssprog... Men det rammer jo alligevel når han ikke overholder en aftale, jeg har forklaret ham, betyder noget for mig. Jeg har svært ved at forstå, at han kan "glemme" mig, selvom han er på ferie... Mine tanker går jo helt automatisk til ham, når jeg skal sove...

Forståelse og accept er jo også to forskellige ting. Man kan ikke kræve, at den anden skal forstå eller være enig, men man er nødt til nogle gange at acceptere, at den anden er anderledes, uden at der ligger andet i det. Det ene er ikke bedre end det andet, det er bare forskellige tilgange.
2
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
JoyNips
Indlæg: 1540
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 222
Likede indlæg: 2912

Re: Når kæresten er bortrejst

Indlægaf JoyNips » 15. aug 2016, 08:32

Sms'er er skabt af fanden. For man kan bare læse dem helt forkert. Hvis min kæreste er afsted kan jeg også sende en sød godnatSMS til ham med kyssesmiley og jeg savner dig og alting - og få svaret "sov godt". :sur: Men det betyder altså ikke, at jeg ikke betyder noget for ham! Han kommunikerer bare lidt mere to the point... Og indimellem husker han faktisk kyssesmileyerne! Men de gange fokuserer man jo ikke lige på, når man bliver skuffet over en lidt "kold" besked, vel?

Men det burde man sgu da! I stedet for at gå og gemme på de gange, man bliver skuffet, så skal de da arkiveres lodret og man skal gemme på de gange, hvor man bliver glad! Hvorfor gå og bruge energi på negativitet og skuffelse, når man kan bruge energien på positivitet og glæde?
4
Smiling_Goat
Indlæg: 2048
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 466
Likede indlæg: 5888

Re: Når kæresten er bortrejst

Indlægaf Smiling_Goat » 15. aug 2016, 08:35

Jeg har fulgt lidt interesseret med i dine beskrivelser på sidelinjen (I blev næsten officielle samtidig med, jeg blev det med min kæreste, så det har været interessant at se forholdene udvikle sig sideløbende. Jeg ved ikke, om det giver mening.) Derfor, når du nu spørger direkte, vil jeg også sige, at jeg har bemærket, at I ser ud til at have meget forskellige behov.

Jeg vil lige prøve at beskrive mine observationer:

Jeg oplever, at du igennem jeres forholds længde har beskrevet, at du ikke føler dig som en prioritet for ham. I det daglige beskriver du, set med mine øjne, at han ofte har lavet aftaler til anden side, og der dermed er gået flere dage mellem, I har været sammen. Det virker til at have gået dig på.

Jeg husker også, at du fortalte, hvordan han havde valgt at åbne op for dig, fordi I skulle flytte sammen, og det virkede du til at blive meget glad for.

Nu beskriver du så igen, som jeg oplever det, at du ikke føler dig som en prioritet, fordi han ikke får sendt de godnat-beskeder osv. som du har behov for (hvilket jeg synes er et fuldt ud forståeligt behov.)

De her ting sammenlagt, får mig til at overveje, om du har en grundlæggende tvivl på, hvorvidt din kæreste er lige så investeret i jeres relation, som du selv er - det er også lidt det, jeg læser, du beskriver i startindlægget her.

Føler du, at I kan tale om tingene, eller er det en stor ting, når følelser bliver lagt på bordet? For jeg synes, det ser ud til, at du er en type, der godt vil tale følelser og oplevelser igennem, hvor han måske mere er en type, der holder det lidt for sig selv (bl.a. pba. episoden, hvor han åbnede op ifm. samflytningen.) Der skal være plads til begge typer, hvis begge skal trives, tror jeg.

Ved han, at du går rundt med de her følelser og, hvis jeg har oplevet rigtigt, at du har følt sådan længe? Ellers synes jeg bestemt, du kunne overveje at få dem smidt på bordet. Dine behov er forståelige og fair, og jeg synes hverken, du er krævende eller needy, så hvis du vil undgå at bære rundt på den tvivl, jeg synes at læse mig frem til, tror jeg virkelig det er vigtigt at få formidlet det hele til din kæreste. I skal bo sammen, være sammen resten af jeres liv (forhåbentligt) og så skal der da være plads til at kunne tale om de her ting. Det her er jo kun ét bump. Igennem et liv sammen kommer der utallige, og hvis I ikke kan tale om dem, som de opstår, kan jeg godt tænke, om der med tiden kan opstå afstand mellem jer af ting, der ikke er blevet sagt.

Netop fordi (igen, hvis jeg oplever det rigtige) det er en længerevarende tvivl, ville jeg vente, til I kan tage snakken ansigt til ansigt. Hvis det går dig meget på, fortjener det mere opmærksomhed end et par SMS'er.

Det blev meget langt og meget personligt. Jeg håber ikke, jeg er gået over nogle grænser, eller har sagt noget ubehageligt - jeg vil bare hjælpe. Det kan jo også være, jeg rammer helt ved siden af. Jeg er helt bevidst om, at indlæg herinde er øjebliksbilleder og ikke ensbetydende med den faktiske virkelighed :)
13
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1389
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 161
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2522

Re: Når kæresten er bortrejst

Indlægaf Mi55y » 15. aug 2016, 08:38

Messenger er endnu værre... Der kan man se, hvis beskeden bliver læst men ikke svaret på. Shit jeg kan køre op i en spids over at blive ignoreret! Altså, jeg holder det for mig selv ik, but still...

Jeg er bare heller ikke vant til at være sammen med en mand, der er så... ja, kold i mangel af bedre ord. Har faktisk ikke prøvet det før. Og det kan gøre mig pisseusikker! Og det har vi haft snakke om flere gange, så derfor føler jeg mig ligegyldig, når han ikke lige gider at ære vores aftale under denne ferie...
4
Frisk på brætspil i Århus? viewtopic.php?f=5&t=4972

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 1561
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 192
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 3431

Re: Når kæresten er bortrejst

Indlægaf HappyPaww » 15. aug 2016, 08:38

JoyNips skrev:Sms'er er skabt af fanden. For man kan bare læse dem helt forkert. Hvis min kæreste er afsted kan jeg også sende en sød godnatSMS til ham med kyssesmiley og jeg savner dig og alting - og få svaret "sov godt". :sur: Men det betyder altså ikke, at jeg ikke betyder noget for ham! Han kommunikerer bare lidt mere to the point... Og indimellem husker han faktisk kyssesmileyerne! Men de gange fokuserer man jo ikke lige på, når man bliver skuffet over en lidt "kold" besked, vel?

Men det burde man sgu da! I stedet for at gå og gemme på de gange, man bliver skuffet, så skal de da arkiveres lodret og man skal gemme på de gange, hvor man bliver glad! Hvorfor gå og bruge energi på negativitet og skuffelse, når man kan bruge energien på positivitet og glæde?


Lige præcis... Og, TS, savner du ham, så ring til ham og sig det! Du behøver jo altså ikke at sidde og vente på en sms, der ikke kommer, højest sandsynligt, fordi han bare ikke er sms-typen. Ringer du og snakker med ham, og han har tid til at snakke, skal du nok få de søde ord du savner :)
0
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 1400
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 183
Likede indlæg: 1963

Re: Når kæresten er bortrejst

Indlægaf Mani » 15. aug 2016, 08:49

Åh, altså - jeg kunne nok lidt være din kæreste. Måske læse din besked i Messenger mens jeg var på vej til et eller andet og så tænke den var der mere ro til at svarer på senere - og så aldrig få det gjort. Ikke fordi jeg ikke tænker på min mand, når vi er hver for sig - men fordi jeg jo tænker at han jo må vide hvor meget han betyder for mig ... ellers ville jeg jo ikke flytte sammen med ham etc. Jeg øver mig virkelig i at blive bedre til at svarer - og skrive først, men det ligger bare ikke naturligt til mig. Lige som jeg heller ikke er god til at bruge smileys - og øver mig i det, fordi det betyder noget for ham.

Jeg snakker heller ikke i telefon bare for at have en hygge snak - og jeg sender ikke bare lige en sms bare fordi (eller det øver jeg mig jo så på) - men bruger dem når der er noget helt konkret der skal afklares.

Jeg kan godt forstå, at det frustrerer dig at han ikke overholder jeres aftale om f.eks. godnat sms - men jeg kunne så meget se det ske for mig også - selv om jeg tænker på min mand mange gange i løbet af en dag/aften/nat når han er væk. Jeg er blevet bedre til det, men det er virkelig et spørgsmål om at skulle have indarbejdet i min tankegang, at jeg skal skrive - i starten måtte jeg faktisk lægge det i min kalender, som en reminder :blush:
8
'At some point you just have to let go of what you thought should happen and live in what is happening'
Smiling_Goat
Indlæg: 2048
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 466
Likede indlæg: 5888

Re: Når kæresten er bortrejst

Indlægaf Smiling_Goat » 15. aug 2016, 08:49

Mi55y skrev:Messenger er endnu værre... Der kan man se, hvis beskeden bliver læst men ikke svaret på. Shit jeg kan køre op i en spids over at blive ignoreret! Altså, jeg holder det for mig selv ik, but still...

Jeg er bare heller ikke vant til at være sammen med en mand, der er så... ja, kold i mangel af bedre ord. Har faktisk ikke prøvet det før. Og det kan gøre mig pisseusikker! Og det har vi haft snakke om flere gange, så derfor føler jeg mig ligegyldig, når han ikke lige gider at ære vores aftale under denne ferie...


Men han synes jo tydeligvis ikke, du er ligegyldig. I flytter sammen om lidt.

Jeg tror måske nærmere det handler om, at han simpelthen ikke forstår, hvad du føler. Han er tydeligvis ikke ligeglad med dig, og jeg nægter at tro, at han ikke vil gøre alt i sin magt for at gøre dig glad. Så jeg tror nærmere hans manglende opfyldelse af dit behov her, skyldes, at han ikke ved, hvor stort det behov i virkeligheden er. Mennesker handler pba. motivationer, lærte jeg engang, og hvis han ikke forstår behovet, har han heller ingen motivation, for så fylder hans eget behov mere.
4
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1389
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 161
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2522

Re: Når kæresten er bortrejst

Indlægaf Mi55y » 15. aug 2016, 08:50

Smiling_Goat skrev:
Det blev meget langt og meget personligt. Jeg håber ikke, jeg er gået over nogle grænser, eller har sagt noget ubehageligt - jeg vil bare hjælpe. Det kan jo også være, jeg rammer helt ved siden af. Jeg er helt bevidst om, at indlæg herinde er øjebliksbilleder og ikke ensbetydende med den faktiske virkelighed :)


Slet ikke, du rammer meget hovedet på sømmet. Og vi HAR snakket om det - flere gange. Han er udmærket klar over, at jeg nemt kommer til at føle mig usikker, fordi jeg ikke får de her søde ord - som jeg i øvrigt ofte overøser ham med. Jeg VED med min logik, at han er glad for mig - altså for fanden, manden sagde jo for nylig, at han regnede med at bruge resten af livet sammen med mig. Og det gør mig megafrustreret, at jeg så stadig får de her følelser. Derudover så er det ret nyt for mig at være den, der "føler" i et forhold. Jeg har altid været den tilbageholdende og har tidligere fået klager for at være for kold. Så det er også en kæmpe omvæltning inde i mig selv med alle de her følelser - det har jeg slet ikke oplevet før.

Og langt hen ad vejen kan jeg jo vildt godt lide, at han er så afslappet. Og vores forhold bygger meget på humor. Jeg ville bare ønske, at han var lidt bedre til at møde mine helt simple behov på det her punkt - for synes nemlig at jeg har sat mine krav ret lavt, fordi jeg netop anerkender, hvordan han er som person. Men når han så ikke gør, så bygger det bare op indeni mig forfra...

Det er selvfølgelig også bare pissesvært i og med, at han er bortrejst, så man ikke bare lige kan tage snakken face to face... Så kan jeg gå her og svælge i det, indtil han kommer hjem...
0
Frisk på brætspil i Århus? viewtopic.php?f=5&t=4972

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 1400
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 183
Likede indlæg: 1963

Re: Når kæresten er bortrejst

Indlægaf Mani » 15. aug 2016, 08:52

Og så synes jeg, at I, i god tid inden næste gang, skal tage en snak om hvad I begge kan gøre for at undgå dette. Hvis han nu kan finde en måde at blive bedre til at kommunikerer det du har behov for - og du samtidig kan øve dig i, hvorfor han ikke gør det du finder naturligt, så kan I måske få en middelvej, der med tiden bliver naturlig for begge.
3
'At some point you just have to let go of what you thought should happen and live in what is happening'
Brugeravatar
Q-beben
Indlæg: 242
Tilmeldt: 23. dec 2015, 11:23
Kort karma: 35
Likede indlæg: 561

Re: Når kæresten er bortrejst

Indlægaf Q-beben » 15. aug 2016, 08:55

I står for at skulle flytte sammen, så ja, han vil dig gerne. I et godt forhold skal man kunne stole på hinanden.

Dvs., du skal kunne stole på ham, at når han siger og viser dig, at han vil dig, så passer det. Omvendt skal du også kunne stole på, at når I har en aftale om at skrive hjem inden han går i seng, så skal det overholdes. At han glemmer sin aftale, behøver dog ikke at betyde, at han ikke vil dig.

Jeg ville også blive irriteret over, at han ikke skrev som aftalt, - men jeg ville ikke lade det gå mig på, for jeg stoler selvfølgelig på min kæreste. Det siger jeg igen og igen til mig selv.

Jeg synes, du skal lade ham nyde hans ferie og så vende de her ting med ham, når han kommer hjem. Og så se det her som en øvelse for dig selv... Måske handler det mere om, hvorvidt du er jaloux, hvilket er en naturlig ting, når det er første gang, han er ude at rejse på den måde :)

Som du selv skriver, så er han kun væk i 10 dage, så mange af de praktiske spørgsmål kan måske vente? Hvis jeg var på ferie, og min kæreste blev stødt over, at jeg ikke svarede så hurtigt, ville jeg blive irriteret.
3

Tilbage til "Forhold og sex"