Jeg vil ikke have børn...eller

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 490
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 105
Likede indlæg: 953

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Evapeva » 19. aug 2016, 05:42

Straniera skrev:Jeg er i begyndelsen af trediverne og også ambivalent - det vil sige 90% nej til børn og 10% ja.

Jeg gider ikke at være gravid og ødelægge min krop, for det har jeg ikke fortjent! Ja, det er mit ego, der taler nu, men helt ærligt, jeg har altså knoklet for min sixpack, mine markerede Madonna-arme og min stramme røv, så jeg synes ikke det er attraktivt at sætte alt det lækre ved mig på spil blot for en baby.

Desuden elsker jeg at drikke vin til maden, udforske og eksperimentere med cocktails og så er jeg en kaffesnob. Selvfølgelig elsker jeg også min frihed og muligheden for spontanitet og det, at jeg reelt set kun har mig selv at være ansvarlig for. I det hele taget elsker og værdsætter jeg mit liv, som det er, for det er godt nok dejligt :blush2: :love2: :lun:

MEN når jeg så har været på en lækker italiensk restaurant og fået lidt for meget pasta, så kan jeg godt stå foran spejlet og svaje i ryggen, så min let udspilede mave foregiver, at jeg er gravid i tredje måned. Nogle gange lægger jeg mine hænder på den, så de danner et hjerte - og ofte gør min kæreste det samme, og jeg elsker det altså... Selv om vi ikke orker børn og al det hårde arbejde, der følger med, så bliver jeg blød i hjertet, når vi joker med, at jeg er med rogn, for der er ligesom noget smukt ved, at der kan skabes et væsen, som binder os sammen. MEN så igen... jeg er jo ikke idiot, og jeg ved godt, hvor mange forhold, der går itu fordi en baby udgør en alvorlig stressfaktor, og jeg vil ikke løbe risikoen for at ende som enlig mor. Jeg har en idiotisk stor frygt for at skulle stå med et barn og være buttet, fyldt med strækmærker og alene om alting, mens min kæreste kan fyre den af som Tivoli-far og tiltrække kvinder, der ser hans faderskab som noget sødt og fordelagtigt.

Med andre ord: Min krop siger ja, men min hjerne siger nej! Som i NEJ!

Jeg lader det være et nej, for når jeg er sammen med folk, der har børn, så bliver jeg ofte træt i hovedet og drænet for energi, så det vidner om, at det er bedst, at jeg lader være. Hunde er jo også meget søde... :P


Det er virkelig svært at skrive noget "rigtigt", dvs. noget upartisk, når du er så fordomsfuld omkring hvad livet med børn indebærer.
Hvis man skulle følge din logik, så er alle forældre jo røvsyge, socialt drænende, tykke og med strækmærker. Og kan ALDRIG mere gå på restaurant eller drikke dyr kaffe. :klap:

Men nice med Madonna-armene, du ser garanteret hot ud. :gogo:
Senest rettet af Evapeva 19. aug 2016, 06:28, rettet i alt 2 gange.
6
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 490
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 105
Likede indlæg: 953

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Evapeva » 19. aug 2016, 05:42

Men for lige at skille det ad, så:
Hvis du er trænet, dyrker din træning etc. - hvad skulle så stoppe dig i at få nøjagtigt den samme krop tilbage efterfølgende? Kun faren, vil jeg mene. Altså hvis han ikke kan tage baby, når du går til træning.

Jeg forstår, hvis du finder småbørn drænende, men forældrene?! De er da de samme mennesker. Og hvis ikke de kan finde ud af at sætte pris på the finer things in life eller nogetsomhelst andet end deres børn, så er du da bumpet ind i de forældretyper, som giver alle andre forældre et dårligt ry. Vi elsker stadig koncerter, biografture, lækre restauranter - hey, vi havde lige børnefri i fredags og fik blåmuslinger på et lækkert sted! - og på næste søndag er der planlagt hyggefrokost mellem 10 vennepar, børnefrit arrangement. Vi glæder os alle for vildt!

Dét sagt, så bliver børnene jo også en interesse for én. Man får nogle oplevelser, som man aldrig ville få uden, vil jeg tro. Alting fra ens egen barndom genopleves sammen med barnet, og helt ærligt: Det er fedt!

Strækmærker - well, det er ret meget arveligt betinget. Kig på din mor. Så ved du cirka, hvad du kan forvente. Og strækmærker forbliver jo ikke blå og iøjnefaldende, de trækker sig sammen og bliver hvide.

Og las vaginas (tænker at denne også spiller en stor rolle i for-og-imod): Den kan blive lige så stram som før. Og man kan også have sex ligesom før. Børn er heldigvis så smart indrettet, at de kommer tidligt i seng, så aftenerne efter i hvert fald kl. 20 er voksentid med alt, hvad det nu kunne indebære. Om forhold går i stykker, tja, hvad skyldes det som regel? Utroskab? Er det ikke en tilbøjelighed, som man allerede havde inden børn, så? Alle forhold skal jo i hvert fald plejes.

Edit: Det her skal ikke forstås som et korstog, hvor jeg skriger "få bøøøørn, det' fedt! :nerve:"
Det er et forsvar mod alle de fordomme, der flød frit i indlægget up above. ^^
17
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
lulu-p
Indlæg: 738
Tilmeldt: 20. aug 2015, 08:05
Kort karma: 54
Likede indlæg: 834

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf lulu-p » 19. aug 2016, 07:31

Straniera skrev:Jeg er i begyndelsen af trediverne og også ambivalent - det vil sige 90% nej til børn og 10% ja.

Jeg gider ikke at være gravid og ødelægge min krop, for det har jeg ikke fortjent! Ja, det er mit ego, der taler nu, men helt ærligt, jeg har altså knoklet for min sixpack, mine markerede Madonna-arme og min stramme røv, så jeg synes ikke det er attraktivt at sætte alt det lækre ved mig på spil blot for en baby.



Det er ret nemt at træne kroppen op igen efter en graviditet. I hvert fald hvis man er vant til at træne. Og med alderen forfalder kroppen alligevel ....uanset om man har fået børn eller ej.

Indtil jeg var midt i 20erne skulle jeg så bestemt ikke have børn. Jeg har aldrig været skruk, og mit biologiske ur tikker ikke...eller også har jeg aldrig kunnet høre det. Men min mand ville rigtig gerne have børn..og vi snakkede om det..og lysten til børn kom heldigvis....dog uden at den var overvældende, som den kan være hos andre kvinder.

I dag er jeg lykkelig for at jeg tog valget om at få børn. Jeg elsker mine børn højere end noget andet, men et decideret børnemenneske bliver jeg aldrig - i hvert fald ikke overfor andres børn. Med mine forhåbentlig kommende børnebørn er sagen selvfølgelig en helt anden..dem elsker jeg allerede..og selvom jeg måske ikke får nogen :-p
2
... Look to the light, Leland, find the light. Into the light, Leland, into the
light. Into the light, Leland... into the light... Don't be afraid. ...
Akehurst2
Indlæg: 2485
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 270
Likede indlæg: 4509

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Akehurst2 » 19. aug 2016, 07:44

Altså, alle mine veninder har børn. Alle sammen og er ikke færdige med at få flere. Det fylder rigtig meget, når vi ses i disse år med graviditeter og vuggestuer og mos og barsel og amning og parforholdet med børn og så videre. Og der er rigtig mange små børn med tit og ofte, så man kan ikke sidde og snakke lige så uforstyrret og lige så sent. Og ja, jeg synes det kan være drænende med al den uro, der ofte følger med småbørn, også lydniveauet og ja, jeg synes også samtalerne indimellem er rigtig kedelige. Mine veninder kommer sgu heller ikke lige så meget ud som tidligere.

Men det med graviditet og småbørnstid er jo en ret lille del af det at få børn, så det er dumt at lade det afskrække en, hvis man på sigt gerne vil være en børnefamilie. Det er jo kun en kort periode, det hele let kan drukne i småbørn - så bliver der plads til andre ting igen, hvis det er det, man vil :)
8
Brugeravatar
Minionine
Indlæg: 195
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:28
Kort karma: 43
Likede indlæg: 428

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Minionine » 19. aug 2016, 07:57

Jeg synes der er mange, der tænker meget kortsigtet, når de vælger børn fra. Som i at det er besværligt når de er små, tager meget af ens alenetid og mulighed for at være spontan osv. Disse ting går jo over på et tidspunkt. Børnene vokser og bliver selvstændige væsener. Det er ikke sådan at man er bundet til sit hjem resten af livet, fordi man har fået børn. Når børnene er store nok, kan de passe sig selv, og så har man igen friheden til at gøre lige som man har lyst.. bare med den bonus, at man har nogle børn til at dele en masse oplevelser med. Børnene vil med stor sandsynlighed være der resten af ens liv til glæde og til gavn, til at give nogle børnebørn, skabe en familie og til at besøge en på plejehjemmet. Jeg ved ikke, jeg synes bare at de langsigtede udsigter i høj grad er værd at tage med i overvejelserne også. Jeg ser det som en investering i min fremtid :)

Personligt glæder jeg mig helt enormt meget til at min lille pige kommer til verden og jeg opgiver glædeligt ALT for hende det næste stykke tid. Heldigvis har jeg en skøn kæreste, der mere end gerne vil tage over efter et par måneder, sådan at jeg kan komme ud og drikke paraply drinks og svinge træbenet med tøserne :D
Jeg har iøvrigt ikke fået et eneste strækmærke, og jeg træner stadig, selvom jeg havde termin i går. Jeg forventer at være tilbage i topform inden min barsel er omme.
7
Brugeravatar
lulu-p
Indlæg: 738
Tilmeldt: 20. aug 2015, 08:05
Kort karma: 54
Likede indlæg: 834

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf lulu-p » 19. aug 2016, 08:06

Minionine skrev:Jeg synes der er mange, der tænker meget kortsigtet, når de vælger børn fra. Som i at det er besværligt når de er små, tager meget af ens alenetid og mulighed for at være spontan osv. Disse ting går jo over på et tidspunkt. Børnene vokser og bliver selvstændige væsener. .


Og det går meget hurtigere end man tror :lol: .
1
... Look to the light, Leland, find the light. Into the light, Leland, into the
light. Into the light, Leland... into the light... Don't be afraid. ...
Brugeravatar
Minionine
Indlæg: 195
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:28
Kort karma: 43
Likede indlæg: 428

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Minionine » 19. aug 2016, 08:07

lulu-p skrev:
Minionine skrev:Jeg synes der er mange, der tænker meget kortsigtet, når de vælger børn fra. Som i at det er besværligt når de er små, tager meget af ens alenetid og mulighed for at være spontan osv. Disse ting går jo over på et tidspunkt. Børnene vokser og bliver selvstændige væsener. .


Og det går meget hurtigere end man tror :lol: .


Haha ja det tror jeg gerne! Og så læææænges man efter at de er små og nuttede :lol2:
1
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 360
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 90
Likede indlæg: 1476

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf DenSyngendeLussing » 19. aug 2016, 08:20

Jeg fylder 30 lige om lidt og har altid været hundrede procent sikker på, at jeg ikke skulle have børn. Indtil nu.

Det er egentlig ikke fordi, at der er sket noget specielt. Jeg er nok bare blevet mere mellow med alderen, så når snakken falder på børn nu, er jeg mere sådan, "måske, jeg tror det ikke, men det kan da godt være, jeg er i hvert fald ikke helt sikker." Og det er altså en kæmpe omvæltning fra, hvordan jeg havde det for bare fem år siden. Dér afviste jeg det blankt, hver gang.

Jeg har dog stadig mange forbehold omkring det, og min største frygt er nok, at jeg ville fortryde det. Jeg ved godt, at forældre altid siger, at man ikke fortryder, når man først har fået ungen, men...jeg tror sgu ikke altid på dem. Jeg tror for eksempel sagtens, at man kan elske sine børn, men alligevel ønske, at man havde valgt anderledes. Og dét kunne jeg faktisk se ske for mig selv, for der er virkelig mange begrænsninger ved børn, som jeg grundlæggende ikke ville trives med.

På den anden side er der jo også mange store gevinster ved at få børn, og jeg risikerer vel også at fortryde en dag, hvis jeg IKKE får dem. Det er noget bøvl.

Anyways, jeg tror bare min pointe med mit indlæg er, at jeg kender det dér med, at man alligevel bløder lidt op over for tanken om børn - også selvom man havde forsvoret, at det nogensinde kunne ske. :)
2
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 360
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 90
Likede indlæg: 1476

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf DenSyngendeLussing » 19. aug 2016, 08:30

Men jeg tror så forresten også, at HVIS jeg får børn, så bliver det ved et "uheld," dvs. ikke planlagt. Hvis jeg skal gå og tænke for meget over det, så tror jeg ikke, at jeg nogensinde ville få mod til at tage springet. Derimod kunne jeg godt forestille mig, at jeg ville have nemmere ved at sige, "okay, så gør vi det sgu," hvis jeg allerede var blevet gravid.
0
Straniera
Indlæg: 47
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 4
Likede indlæg: 115

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Straniera » 19. aug 2016, 10:04

DenSyngendeLussing skrev:Jeg fylder 30 lige om lidt og har altid været hundrede procent sikker på, at jeg ikke skulle have børn. Indtil nu.

Det er egentlig ikke fordi, at der er sket noget specielt. Jeg er nok bare blevet mere mellow med alderen, så når snakken falder på børn nu, er jeg mere sådan, "måske, jeg tror det ikke, men det kan da godt være, jeg er i hvert fald ikke helt sikker." Og det er altså en kæmpe omvæltning fra, hvordan jeg havde det for bare fem år siden. Dér afviste jeg det blankt, hver gang.

Jeg har dog stadig mange forbehold omkring det, og min største frygt er nok, at jeg ville fortryde det. Jeg ved godt, at forældre altid siger, at man ikke fortryder, når man først har fået ungen, men...jeg tror sgu ikke altid på dem. Jeg tror for eksempel sagtens, at man kan elske sine børn, men alligevel ønske, at man havde valgt anderledes. Og dét kunne jeg faktisk se ske for mig selv, for der er virkelig mange begrænsninger ved børn, som jeg grundlæggende ikke ville trives med.

På den anden side er der jo også mange store gevinster ved at få børn, og jeg risikerer vel også at fortryde en dag, hvis jeg IKKE får dem. Det er noget bøvl.

Anyways, jeg tror bare min pointe med mit indlæg er, at jeg kender det dér med, at man alligevel bløder lidt op over for tanken om børn - også selvom man havde forsvoret, at det nogensinde kunne ske. :)


Så vidt jeg ved, er jeg ikke stødt på folk, der har fortrudt deres valg af børn, men jeg har mødt flere, der siger, at de ville have været lige så lykkelige uden. Jeg har det sådan, at jeg ved, hvor godt mit liv er uden børn, men kan ikke med sikkerhed vide, hvordan det bliver med, så hvorfor sætte en god ting på spil? Og ja, jeg ved godt, at det forholder sig sådan med mange ting her i livet, men børn er en varig beslutning, som man ikke bare kan fortryde, hvis man er træt af valget efter et par år.
2
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 490
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 105
Likede indlæg: 953

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Evapeva » 19. aug 2016, 10:43

Akehurst2 skrev:Altså, alle mine veninder har børn. Alle sammen og er ikke færdige med at få flere. Det fylder rigtig meget, når vi ses i disse år med graviditeter og vuggestuer og mos og barsel og amning og parforholdet med børn og så videre. Og der er rigtig mange små børn med tit og ofte, så man kan ikke sidde og snakke lige så uforstyrret og lige så sent. Og ja, jeg synes det kan være drænende med al den uro, der ofte følger med småbørn, også lydniveauet og ja, jeg synes også samtalerne indimellem er rigtig kedelige. Mine veninder kommer sgu heller ikke lige så meget ud som tidligere.

Men det med graviditet og småbørnstid er jo en ret lille del af det at få børn, så det er dumt at lade det afskrække en, hvis man på sigt gerne vil være en børnefamilie. Det er jo kun en kort periode, det hele let kan drukne i småbørn - så bliver der plads til andre ting igen, hvis det er det, man vil :)


Jeg kan sagtens følge dig. Der er meget uro og forstyrrede samtaler, fordi små børn ikke fatter behovsudskydelse.
Der er mange måder, man kan dæmpe det på, fx hvis den ene forælder lige går med hen til legetøjet, fordi den anden har en dyb samtale ved spisebordet osv. Nogle forældretyper komplicerer altså virkelig børnenes tilstedeværelse unødvendigt meget, og så "vinder" børnene, kan man sige. Æv for dem, der faktisk udelukkende er kommet for at se vennerne og tale med dem. Det burde man være bedre til at spotte, synes jeg, for det KAN gøres mindre dominerende, det der hejs.
3
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Akehurst2
Indlæg: 2485
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 270
Likede indlæg: 4509

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Akehurst2 » 19. aug 2016, 10:51

Evapeva skrev:Jeg kan sagtens følge dig. Der er meget uro og forstyrrede samtaler, fordi små børn ikke fatter behovsudskydelse.
Der er mange måder, man kan dæmpe det på, fx hvis den ene forælder lige går med hen til legetøjet, fordi den anden har en dyb samtale ved spisebordet osv. Nogle forældretyper komplicerer altså virkelig børnenes tilstedeværelse unødvendigt meget, og så "vinder" børnene, kan man sige. Æv for dem, der faktisk udelukkende er kommet for at se vennerne og tale med dem. Det burde man være bedre til at spotte, synes jeg, for det KAN gøres mindre dominerende, det der hejs.


Jeg har mest af alt måtte lære, at det er bare ikke så let, når der er mindre børn til stede, og så indrette mig efter det. Lade være med at gå op i at alle sidder ned og spiser varm mad samtidig, at man har lange dybe samtaler og at man bliver ved til kl. 2.00.

Jeg er helt enig i, at nogle forældre tackler det bedre end andre, og det kan selvfølgelig hjælpe, men grundlæggende så er middage med børn noget andet end middage uden. Og det er også fint nok, for det er jo ikke for evigt, og vi skal jo have nogle børn i verden, selvom jeg ikke vil have dem.

De er bare synd at vælge børn fra, fordi man ikke orker de hektiske småbørnsår eller det, graviditeten gør ved kroppen. Det er jo i bund og grund småting i forhold til den påvirkning børn kan få på ens liv generelt, både positivt og negativt, og det er det store billede, man skal kigge på, når man overvejer om man skal have børn eller ej.
2
Akehurst2
Indlæg: 2485
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 270
Likede indlæg: 4509

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Akehurst2 » 19. aug 2016, 11:01

Straniera skrev:Så vidt jeg ved, er jeg ikke stødt på folk, der har fortrudt deres valg af børn, men jeg har mødt flere, der siger, at de ville have været lige så lykkelige uden. Jeg har det sådan, at jeg ved, hvor godt mit liv er uden børn, men kan ikke med sikkerhed vide, hvordan det bliver med, så hvorfor sætte en god ting på spil? Og ja, jeg ved godt, at det forholder sig sådan med mange ting her i livet, men børn er en varig beslutning, som man ikke bare kan fortryde, hvis man er træt af valget efter et par år.


Jeg er ikke i tvivl om, at der er folk, der fortryder deres børn (og ikke bare tidspunktet eller dem, de fik dem med). Det er formentlig ganske få, for biologien gør jo noget med kærlighed, der ændrer en masse ting, men derfor så kan folk jo alligevel godt fortryde. Det er bare et kæmpemæssigt tabu.

Hvis man står i den situation, at man er bange for at fortryde, så synes jeg man skal erkende, at det kan ske, og så overveje hvad det er, man tror, der kunne få en til at fortryde og forholde sig til det konkrete i stedet for at lulle sig selv ind i "man fortryder kun de børn man ikke får".

Jeg kan fx godt genkende frygten for at lade sig "overtale" til et barn og at forholdet så går i opløsning. Det tænkte jeg rigtig meget på, da jeg havde en kæreste, der ville have børn, hvor jeg overvejede om jeg skulle "give efter", men virkelig blev bremset ved den tanke, at jeg jo kunne risikere, at vi ikke blev sammen, og så hang jeg på barnet. Ja, det lyder grimt, men det er jo oftest moren, der har barnet mest og jeg følte bare en stor uretfærdighed på forhånd ved tanken om mig som enlig mor, når jeg nu slet ikke var den, der ville have barnet til at begynde med.

Og sådan kan man jo have forskellige ting, man frygter eller i hvert fald har som overvejelse i forbindelse med det med børn, og det skal man da have lov til, når man nu ikke bare ved med sig selv, at man vil have børn. Så skal man da tænke over, om det er den rigtige beslutning.
4
Brugeravatar
musel
Indlæg: 117
Tilmeldt: 10. jan 2016, 19:43
Kort karma: 27
Likede indlæg: 233

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf musel » 19. aug 2016, 14:11

Akehurst2 skrev:
Straniera skrev:Så vidt jeg ved, er jeg ikke stødt på folk, der har fortrudt deres valg af børn, men jeg har mødt flere, der siger, at de ville have været lige så lykkelige uden. Jeg har det sådan, at jeg ved, hvor godt mit liv er uden børn, men kan ikke med sikkerhed vide, hvordan det bliver med, så hvorfor sætte en god ting på spil? Og ja, jeg ved godt, at det forholder sig sådan med mange ting her i livet, men børn er en varig beslutning, som man ikke bare kan fortryde, hvis man er træt af valget efter et par år.


Jeg er ikke i tvivl om, at der er folk, der fortryder deres børn (og ikke bare tidspunktet eller dem, de fik dem med). Det er formentlig ganske få, for biologien gør jo noget med kærlighed, der ændrer en masse ting, men derfor så kan folk jo alligevel godt fortryde. Det er bare et kæmpemæssigt tabu.

Hvis man står i den situation, at man er bange for at fortryde, så synes jeg man skal erkende, at det kan ske, og så overveje hvad det er, man tror, der kunne få en til at fortryde og forholde sig til det konkrete i stedet for at lulle sig selv ind i "man fortryder kun de børn man ikke får".

Jeg kan fx godt genkende frygten for at lade sig "overtale" til et barn og at forholdet så går i opløsning. Det tænkte jeg rigtig meget på, da jeg havde en kæreste, der ville have børn, hvor jeg overvejede om jeg skulle "give efter", men virkelig blev bremset ved den tanke, at jeg jo kunne risikere, at vi ikke blev sammen, og så hang jeg på barnet. Ja, det lyder grimt, men det er jo oftest moren, der har barnet mest og jeg følte bare en stor uretfærdighed på forhånd ved tanken om mig som enlig mor, når jeg nu slet ikke var den, der ville have barnet til at begynde med.

Og sådan kan man jo have forskellige ting, man frygter eller i hvert fald har som overvejelse i forbindelse med det med børn, og det skal man da have lov til, når man nu ikke bare ved med sig selv, at man vil have børn. Så skal man da tænke over, om det er den rigtige beslutning.


Jeg har det helt ligesom dig. Jeg kunne måske overtales til børn, hvis min kæreste på en eller anden måde kunne garantere at han ville blive projektleder for det (alt det med koordinering af bringe-hente og lave aftensmad og sådan) og at det var garanteret, at det var ham der ville have barnet mest hvis vi gik fra hinanden. Men jeg tror ikke lige den slags forhåndskontrakter er gyldige :afro:
0
Brugeravatar
Cordelia222
Indlæg: 78
Tilmeldt: 28. feb 2016, 23:25
Kort karma: 9
Likede indlæg: 90

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Cordelia222 » 22. aug 2016, 17:11

Jeg har altid vidst, at jeg ville have børn. Har aldrig tvivlet på det. Men så blev jeg 34, er stadig single og kan egentlig godt lide mit liv med veninder, byture og spontane aktiviteter. Vil stadig rigtig gerne have en kæreste, men er begyndt at stille spørgsmål tegn ved, om børn er en del af fremtidsplanerne. For der sker fravalg ved det tilvalg det er at sætte et nyt menneske i verden, og det skal også tages med i overvejelserne.
0
"Is a dream a lie if it don't come true, or is it something worse?"
At Disney, we mostly do happy endings... :devil:
Single and awesome! - Vil du ændre på singledelen? :genert:

Tilbage til "Livets forhold"