Jeg vil ikke have børn...eller

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
godtnavn
Indlæg: 1965
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 211
Likede indlæg: 1212

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf godtnavn » 29. aug 2016, 20:49

Maanii skrev:
godtnavn skrev:Jeg så også programmet og sammenbragte familier og blev virkelig sur på hende damen der slet ikke gad sine bonusbørn :genert: Altså, selvfølgelig er der forskel på sine egne børn og ens partners børn, men at blive sur over at de skal være der er fjollet. Jeg blev så trist på børnenes vegne. Det lader ikke til du bryder dig så lidt om dine bonusbørn, så mon ikke I får et meget bedre familieforhold end de har?


Det er sjovt, jeg så slet ikke en kvinde der ikke gad sin mands børn. Jeg så hende i løbet af programmet flere omgange i kærlig og omsorgsfuld kontakt med hans børn.

Det jeg så var til gengæld en kvinde der var midt i en kæmpe krise, i dyb sorg, presset langt langt ud over grænsen for hvad hun kunne holde til og desperat kæmpede for at redde et forhold hvor hun i den grad blev svigtet på flere områder.

Jeg kan godt forstå hvordan situationen omkring julen fra en udefrakommen kan se ud - Det man skal forstå er blot at det ikke hander om hvorvidt det barn må deltage juleaften. Det handler om at der er lavet en aftale på forhånd, og den aftale bliver ændret henover hovedet på kvinden. Når det sker tilstrækkeligt mange gange, så får man en grundfølelse af at være umyndiggjort og ligegyldig i forholdet.
De har i fælleskab lavet en aftale med deres terapeut om hvordan rammerne for deres forhold skal være, når han bryder de rammer er det et løfte der bliver brudt. Jeg kan tydeligt se på hende at det er et kæmpe svigt for hende, som handler om alt andet end praktikken om en juleaften. Var hun blevet inkludereret i samtalen som en ligeværdig voksen er der ingen tvivl om at barnet havde været mere end velkommen til at deltage juleaften.

Hele den situation er så meget mere kompleks end man nogensinde kan forestille sig uden at have stået i det.


Jeg synes bare hun udsendte meget "verden ville være bedre hvis de ikke fandtes" og udsendte negativitet da de var der. F.eks. gemte sig med hendes barn i et rum uden de andre børn og var sur over faren brugte tid på de andre børn. Det kan børn altså godt mærke. Jeg forstår slet ikke at hun er sur over det med julen, hvis min kæreste havde et barn fra tidligere og for første gang i 5 år fik lov at holde jul med barnet ville jeg oprigtig være skuffet over ham (faktisk hældende til at fortryde at få barn med ham) hvis han ikke havde sagt ja i samme sekund. Ligesom jeg ville være skuffet hvis kæresten ikke uden at blinke siger ja hvis hans niece vil holde jul her, også selvom vi har aftalt en meget lille jul i år.

Ligeledes var det sært at hans datter ikke måtte overnatte hos hans forældre, hvor de iøvrigt tog hen så hun kunne få fri for børnene. Ligeledes vil hun kun se den lille mere hvis hun så slipper for den store. Hun vil dem ganske tydeligt ikke og lægger ikke skjul på det.

Hun snakker konstant om hendes kernefamilie som hende, manden og deres fælles barn, den familie har hun ikke, hun har en familie med mand og 3 børn, vil hun ikke det burde hun ikke have lavet den familie.

Jeg fik oprigtig vildt ondt af børnene. Måske er det fordi jeg selv har prøvet at være barn med sådan en papmor og ved hvor meget det påvirker en at være så uønsket. Og så forstår jeg ikke at man ikke elsker sin kærestes børn, jeg forstår godt man elsker sit eget barn højere, men jeg forstår ikke at man kan bruge så meget tid med børn uden at elske dem, i så fald synes jeg man skal forlade forholdet, om ikke andet så kun bo sammen når børnene ikke er der.

Jeg siger ikke det er nemt, jeg siger blot at man ikke skal lave en familie hvor man så tydeligt viser børn at de er uønskede. Kan man ikke rumme familien må man melde sig ud.
1
Maanii
Indlæg: 59
Tilmeldt: 30. apr 2016, 09:10
Kort karma: 8
Likede indlæg: 153

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Maanii » 30. aug 2016, 06:05

godtnavn skrev:
Maanii skrev:
godtnavn skrev:Jeg så også programmet og sammenbragte familier og blev virkelig sur på hende damen der slet ikke gad sine bonusbørn :genert: Altså, selvfølgelig er der forskel på sine egne børn og ens partners børn, men at blive sur over at de skal være der er fjollet. Jeg blev så trist på børnenes vegne. Det lader ikke til du bryder dig så lidt om dine bonusbørn, så mon ikke I får et meget bedre familieforhold end de har?


Det er sjovt, jeg så slet ikke en kvinde der ikke gad sin mands børn. Jeg så hende i løbet af programmet flere omgange i kærlig og omsorgsfuld kontakt med hans børn.

Det jeg så var til gengæld en kvinde der var midt i en kæmpe krise, i dyb sorg, presset langt langt ud over grænsen for hvad hun kunne holde til og desperat kæmpede for at redde et forhold hvor hun i den grad blev svigtet på flere områder.

Jeg kan godt forstå hvordan situationen omkring julen fra en udefrakommen kan se ud - Det man skal forstå er blot at det ikke hander om hvorvidt det barn må deltage juleaften. Det handler om at der er lavet en aftale på forhånd, og den aftale bliver ændret henover hovedet på kvinden. Når det sker tilstrækkeligt mange gange, så får man en grundfølelse af at være umyndiggjort og ligegyldig i forholdet.
De har i fælleskab lavet en aftale med deres terapeut om hvordan rammerne for deres forhold skal være, når han bryder de rammer er det et løfte der bliver brudt. Jeg kan tydeligt se på hende at det er et kæmpe svigt for hende, som handler om alt andet end praktikken om en juleaften. Var hun blevet inkludereret i samtalen som en ligeværdig voksen er der ingen tvivl om at barnet havde været mere end velkommen til at deltage juleaften.

Hele den situation er så meget mere kompleks end man nogensinde kan forestille sig uden at have stået i det.


Jeg synes bare hun udsendte meget "verden ville være bedre hvis de ikke fandtes" og udsendte negativitet da de var der. F.eks. gemte sig med hendes barn i et rum uden de andre børn og var sur over faren brugte tid på de andre børn. Det kan børn altså godt mærke. Jeg forstår slet ikke at hun er sur over det med julen, hvis min kæreste havde et barn fra tidligere og for første gang i 5 år fik lov at holde jul med barnet ville jeg oprigtig være skuffet over ham (faktisk hældende til at fortryde at få barn med ham) hvis han ikke havde sagt ja i samme sekund. Ligesom jeg ville være skuffet hvis kæresten ikke uden at blinke siger ja hvis hans niece vil holde jul her, også selvom vi har aftalt en meget lille jul i år.

Ligeledes var det sært at hans datter ikke måtte overnatte hos hans forældre, hvor de iøvrigt tog hen så hun kunne få fri for børnene. Ligeledes vil hun kun se den lille mere hvis hun så slipper for den store. Hun vil dem ganske tydeligt ikke og lægger ikke skjul på det.

Hun snakker konstant om hendes kernefamilie som hende, manden og deres fælles barn, den familie har hun ikke, hun har en familie med mand og 3 børn, vil hun ikke det burde hun ikke have lavet den familie.

Jeg fik oprigtig vildt ondt af børnene. Måske er det fordi jeg selv har prøvet at være barn med sådan en papmor og ved hvor meget det påvirker en at være så uønsket. Og så forstår jeg ikke at man ikke elsker sin kærestes børn, jeg forstår godt man elsker sit eget barn højere, men jeg forstår ikke at man kan bruge så meget tid med børn uden at elske dem, i så fald synes jeg man skal forlade forholdet, om ikke andet så kun bo sammen når børnene ikke er der.

Jeg siger ikke det er nemt, jeg siger blot at man ikke skal lave en familie hvor man så tydeligt viser børn at de er uønskede. Kan man ikke rumme familien må man melde sig ud.


Igen er der sjovt, hvor forskelligt vi ser programmet.

Du ser hun trækker sig fra fællesskabet. Jeg ser en kvinde overladt alene med sin baby, mens speakeren fortæller at manden trækker sig fra hende/baby når de andre børn kommer.

Noget som jeg tror er kernen i problematikken. Manden har fået et barn mere end han har lyst til / magter, og føler sig berettiget til at frasige sig ansvaret for når det passer ham.
Altså handler det mere om at han reelt beder hende være praktiserende enlig mor når hans børn er i huset, og det er dét, ikke dém hun ikke kan håndtere og magte.

Du ser en forkælet kvinde der ikke fik lige præcis det liv hun drømte om. Jeg ser en kvinde der blev bedt om at aborterer, et for manden uønsket barn, samtidig med hun kort efter gravid skulle rumme hans anden ønske baby. Det er noget der giver ar på sjælen, om man forstår det eller ej.

Jeg siger ikke vi skal være enige. Det kan vi slet ikke blive, for du har ikke været der og vil aldrig forstå de følelser og mekanismer der er i spil.

Det er bare for let at sætte sig tilbage og pege fingre af én person, når det i virkeligheden er meget mere komplekst og i høj grad handler om dymamikken mellem de voksne, er simpelthen for let. Og ukonstruktiv. Og det der skaber de dårlige sammenbragte familier.

Jeg er enig med dig i hun ikke bør være en del af den familie, jeg er bare slet ikke enig i dig hvad grundene til det er. Hun skal nok komme videre, men det er også en process.
2
godtnavn
Indlæg: 1965
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 211
Likede indlæg: 1212

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf godtnavn » 30. aug 2016, 06:42

Og jeg siger jo også jeg mener hun skal forlade det forhold fordi hun tydeligt ikke kan magte det. Jeg kan godt se hun har det svært, men hun har selv valgt den familie, både at få barn med en der ikke ønsker flere børn lige nu, og at leve sammen med dem alligevel. Børnene lider under det, de har ikke selv valgt det.

Det lyser ud af hende hun ikke er glad for tingene, men hun har valget at gå, hun er den voksne. Det gør så fandens ondt på børnenes vegne, faktisk græd jeg på tidspunkter fordi det ramte så hårdt hos mig (men ja, jeg er også gravid og ekstra tudende) jeg synes det er så synd for de børn.

Og jeg har måske aldrig været en papmor der ikke elsker sine bonusbørn (hvilket for mig er komplet uforståeligt), men jeg har været barn der var uønsket af sin papmor, og jeg ved hvordan det påvirker hele ens liv. Så vi ser det nok fra hver vores side, du ser hun har det hårdt, for det har du selv prøvet (går jeg udfra?) og jeg ser hvor meget børnene lider, for det har jeg prøvet. Så måske forstår du lige så lidt som mig, men bare hver vores side?

Jeg ved godt livet ikke altid er lyserødt, men jeg synes man skal gøre sit for at barndommen er det, børn skal ikke vokse om og være uønskede og det er de signaler hun tydeligt sender til de to børn. Hun er den voksne, hun burde gå.
2
Maanii
Indlæg: 59
Tilmeldt: 30. apr 2016, 09:10
Kort karma: 8
Likede indlæg: 153

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Maanii » 30. aug 2016, 08:13

godtnavn skrev:Og jeg siger jo også jeg mener hun skal forlade det forhold fordi hun tydeligt ikke kan magte det. Jeg kan godt se hun har det svært, men hun har selv valgt den familie, både at få barn med en der ikke ønsker flere børn lige nu, og at leve sammen med dem alligevel. Børnene lider under det, de har ikke selv valgt det.

Det lyser ud af hende hun ikke er glad for tingene, men hun har valget at gå, hun er den voksne. Det gør så fandens ondt på børnenes vegne, faktisk græd jeg på tidspunkter fordi det ramte så hårdt hos mig (men ja, jeg er også gravid og ekstra tudende) jeg synes det er så synd for de børn.

Og jeg har måske aldrig været en papmor der ikke elsker sine bonusbørn (hvilket for mig er komplet uforståeligt), men jeg har været barn der var uønsket af sin papmor, og jeg ved hvordan det påvirker hele ens liv. Så vi ser det nok fra hver vores side, du ser hun har det hårdt, for det har du selv prøvet (går jeg udfra?) og jeg ser hvor meget børnene lider, for det har jeg prøvet. Så måske forstår du lige så lidt som mig, men bare hver vores side?

Jeg ved godt livet ikke altid er lyserødt, men jeg synes man skal gøre sit for at barndommen er det, børn skal ikke vokse om og være uønskede og det er de signaler hun tydeligt sender til de to børn. Hun er den voksne, hun burde gå.


Jeg synes også det er synd for børnene. Det er bare også synd for hende, og ham og deres fælles barn. Nøglen til en situation der fungerer ligger bare rigtig meget hos ham. Hvis han præsterer at skabe et samliv hvor hans kæreste føler sig elsket, rummet, forstået, ligeværdig og medbestemmende, så vil jeg vædde min højre arm på at du vil se hende blive rummelig i en helt anden grad.

Jeg er selv skilsmissebarn. Jeg har været på samme side som dig, jeg har følt mig fravalgt og i vejen. Men nu er jeg voksen, og så kan man ikke fastholde de her naive forestillinger om at stedmor er ond punktum. Man bliver nødt til at se på de underliggende problematikker, ellers fastholder vi den sammenbragte familie i en ond cirkel af dysfunktionalitet.

Vi kan godt blive enig om at hun skal gå. Det ændre bare ikke på det samfundsmæssige problem at den sammenbragte familie ikke fungerer, at 75% af forholdene opløses igen og børn derfor oplever flere svigt og brud. Hun er måske en oplagt syndebuk, men problemet er meget mere komplekst end det - Og jeg er ked af programmet ikke præsterede at få det budskab igennem.
0
godtnavn
Indlæg: 1965
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 211
Likede indlæg: 1212

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf godtnavn » 30. aug 2016, 08:53

Jeg synes det er ondt at vise børn at de er uønskede. Jeg tror dog også hun er meget mere end det, jeg mener godt man kan være ond på nogle punkter og en engel på andre. Jeg siger ikke det hele er hendes skyld, men det er hendes skyld at hun vælger et liv hvor hun halvdelen af tiden (dvs al den tid børnene er der) viser børn de er uønskede. Jeg synes hun er skurken her, fordi hun vælger at behandle børn sådan, faren er sikkert skurken på alle mulige andre punkter (dog synes jeg han er anti-skurk når det kommer til børnene), men det ændre ikke på at intet giver hende ret til at få børn til at føle som hun gør.

Jeg kender mange sammenbragte familier der er lykkelige, faktisk endte jeg også selv i en. Min far og min ("den gode") papmor endte med at gå fra hinanden, men det havde intet med den sammenbragte familie at gøre, og vi ses stadig allesammen og holder meget af hinanden. Jeg er da ikke i tvivl om hun elsker hendes biologiske børn en milliard gange mere end mig, men det er okay, for jeg har altid været elsket og velkomment. Så jeg synes ikke sammenbragte familier per definition er skidt, jeg kender mange hvor man formår at elske hinanden og have en fantastisk familie. Jeg synes bare dem der ikke formår det er nødt til at tage ansvar som voksne og sørge for børnene har det godt.


Men vi må hellere stoppe den her debat, det er vidst lidt af et sidespring fra tråden, jeg tog det kun op fordi jeg ikke synes det lød som ts havde et stort problem med kærestens børn, så at jeg ikke troede hun ville få samme problemer som den dokumentar hun henviste til.
2
Maanii
Indlæg: 59
Tilmeldt: 30. apr 2016, 09:10
Kort karma: 8
Likede indlæg: 153

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Maanii » 30. aug 2016, 09:36

godtnavn skrev:Jeg synes det er ondt at vise børn at de er uønskede. Jeg tror dog også hun er meget mere end det, jeg mener godt man kan være ond på nogle punkter og en engel på andre. Jeg siger ikke det hele er hendes skyld, men det er hendes skyld at hun vælger et liv hvor hun halvdelen af tiden (dvs al den tid børnene er der) viser børn de er uønskede. Jeg synes hun er skurken her, fordi hun vælger at behandle børn sådan, faren er sikkert skurken på alle mulige andre punkter (dog synes jeg han er anti-skurk når det kommer til børnene), men det ændre ikke på at intet giver hende ret til at få børn til at føle som hun gør.

Jeg kender mange sammenbragte familier der er lykkelige, faktisk endte jeg også selv i en. Min far og min ("den gode") papmor endte med at gå fra hinanden, men det havde intet med den sammenbragte familie at gøre, og vi ses stadig allesammen og holder meget af hinanden. Jeg er da ikke i tvivl om hun elsker hendes biologiske børn en milliard gange mere end mig, men det er okay, for jeg har altid været elsket og velkomment. Så jeg synes ikke sammenbragte familier per definition er skidt, jeg kender mange hvor man formår at elske hinanden og have en fantastisk familie. Jeg synes bare dem der ikke formår det er nødt til at tage ansvar som voksne og sørge for børnene har det godt.


Men vi må hellere stoppe den her debat, det er vidst lidt af et sidespring fra tråden, jeg tog det kun op fordi jeg ikke synes det lød som ts havde et stort problem med kærestens børn, så at jeg ikke troede hun ville få samme problemer som den dokumentar hun henviste til.


Men hvordan viser hun dem de er uønskede?
Jeg ser hende nusse dem i håret, sidde med dem på skødet, holde dem i hånden, have deres billeder på væggen, lave mad med dem på skamlen ved sidden af.
Jeg ser hende byde dem velkommen med sine handlinger, samtidig med jeg høre hende efterlyse nogle rammer for samværet hvor hun kan følge med, vel og mærke i et forum hvor børnene ikke hører med.

Det er muligt du ikke per definition synes den sammenbragte familie er noget skidt – Men faktum er at dét er den. Minimum 75% er i hvertfald.

Man ja, enig i vi stopper den her. Jeg kan bare ikke se din, i mine øjne, grove misfortolkning af kvinden og hendes situation, uden at reagerer.
0
godtnavn
Indlæg: 1965
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 211
Likede indlæg: 1212

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf godtnavn » 30. aug 2016, 14:13

Maanii skrev:Det er muligt du ikke per definition synes den sammenbragte familie er noget skidt – Men faktum er at dét er den. Minimum 75% er i hvertfald.


Det synes jeg er forkert at sige. Bare fordi 75% ender med at splitte op gør ikke at det er noget skidt. I så fald er 50% af alle ægteskaber noget skidt, og langt over 75% af alle forhold generelt (de fleste har mere end 4 kærester i løbet af deres liv og ender jo kun med den ene). Så ja, det ender i noget skidt, men det gør ikke at sammenbragte familier per definition er noget skidt.

Men du har ret, vi er uenige og bliver nok aldrig enige.
1
weeena
Indlæg: 7
Tilmeldt: 24. jul 2016, 08:44
Kort karma: 1
Likede indlæg: 5

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf weeena » 31. aug 2016, 11:20

Nu kender jeg til hende der var med i programmet. Og jeg så heller ikke en kvinde der ikke vil sine bonusbørn.
Der er meget man IKKE ser i programmet. Men hendes største problem med jul og diverse andre ting, det er at hun ikke bliver INDDRAGET. Beslutninger tages hen over hovedet på hende, hun føler sig ikke vigtigt, eller som en del af familien osv.. Dét kender jeg i den grad fra mit eget forhold, i starten.
Det er enormt vanskeligt at skulle være bonusmor, uden tvivl.
Men jeg tror egentlig på, at hvis vi får en fælles så vil vi blive endnu mere tætte som familie, end vi allerede er ved at blive.

Jeg tænker stadig, enormt meget. Og vi skal snak yderligere om det senere hen. :)
1

Tilbage til "Livets forhold"