Den vildeste historie om bedrag

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Chanel
Indlæg: 179
Tilmeldt: 7. maj 2016, 11:59
Kort karma: 10
Likede indlæg: 111

Den vildeste historie om bedrag

Indlægaf Chanel » 20. aug 2016, 10:58

Min historie er ret lang, men jeg skal prøve at korte den ned.
Det er nok kun folk der har været udsat for en psykopat der kan forstå hvordan man kunne være så blind, dum og tilgivende.
Vær sød ikke at quote, så jeg kan slette igen når jeg er kommet videre.
Alt det nedenstående er ret negativt, men det skal så lige siges at manden der har hovedrollen er utroligt charmerende og alle der kender til psykopater ved hvad de kan formå. Udfra 50 punkts tjekliste scorer han 41 hakker, så der er ingen tivl.
I de gode perioder vandt han alt det dårlige ind. Altid sød, kærlig og hjalp med ALT altid

Nå.. I 2009 bliver jeg ansat i butik hos en yderst charmerende chef. Han har allerede kæreste på 6 år, men har ingen fortænkeligheder i at rå flirte med mig.
Det starter i det små med sms’er, dernæst uskyldig berøring og så starter hans utroskab mod hende derfra.
Jeg bliver hevet ind i hans arme og dette foregår i 6 mdr inden han får nosset sig sammen til at gå fra hende. De havde lige købt nybyg hus 2 år inden og boede 70 km fra mig og arbejdet, så det var ikke nemt.

I start 2010 går han fra hende og jeg er jo lykkelig Jeg vandt den mand jeg havde kæmpet for. Hun flyttede ud og jeg var der en del i de 3 mdr der gik før han smuttede fra mig. Der var mistillid fra start,
Han valgte kort efter at skrive en sms hvor der stod han havde savnet hende og måtte give det en chance mere
Jeg var knust og tog ud at rejse for at komme videre. 4 måneder efter skrev han en lang mail med undskyldning osv og han godt vidste han ikke fortjente mig.
Vi begyndte at snakke sammen igen og derefter at ses. Han går fra hende og giver os endnu en chance og det holder i 6 mdr før han får en hjerneblødning og skal være alene. Det har han så været fra 2011-2015 hvor vi kun sås som venner med fordele. Ofte prøvede vi kun at være venner, men faldt i hver gang, han kunne ikke holde den og jeg var for svag. I januar 2015 prøver vi en sidste gang, jeg gad ikke mere og ville gerne have afklaret om vi skulle fortsætte eller ej. 1 år efter skrider han endnu engang fordi han skal have fred og jeg er bitter og aldrig er tilfreds.
Han ignorerer mig i et par uger, men pludselig kan vi ses igen.
Jeg prøver lige indtil nu at holde et normalt venskab, men det er svært.
Vi aftaler mange ting vi skal sammen, spa, rejse osv men han aflyser hver gang fordi jeg lige har gjort noget forkert eller stemningen er dårlig imellem os.
Jeg har aldrig mødt hans familie og var kun velkommen i hans hjem de 2 første gange vi var kærester. Derefter var det slut, vi var kun hos mig og så kun hinanden 1-2 gange om ugen og nogle gange kun en time eller 2. Dog stadig med mange overnatninger og mange sms’er stort set dagligt, så jeg var sikker på intet var galt her.

Jeg har altid været loren ved hende eksen. Hun betalte til huset på 6. år uden at bo der, så jeg var sikker på hun ville have ham tilbage.
3 gange skrev hun om jeg stadig så ham, hvor jeg sagde ja og hun troede ikke på mig. Hun ville have beviser, men jeg gad ikke det drama så bad hende smutte hver gang.
Han havde indbrud og beskyldte hende for det, sagde hun var skør, så det endte med jeg troede på den. Han udskrev liste med opkald og sms så jeg kunne se de ikke snakkede sammen.

Den sidste måned begyndte han ar trække sig igen. Han fik et ekstra job, så han kunne betale sin store gæld af. Vi så kun hinanden om dagen og enkelte gange om natten, men ellers kun kort.
Han kom i en anden bil, hans egen var til service.
2. gang jeg skulle vinke kom han aldrig ud. Jeg undrede mig og da jeg spurgte, talte han uden om og han havde kørt forkert.
3. gang var det en anden bil igen, så jeg gik ind på tjekbil for at se om han var så langt ude så bilen var taget af evt kreditor og jeg ville derfor have større forståelse for hans fravær. Jeg havde allerede kigget derinde i juni da jeg købte ny bil og sammenlignede hans med min, noget han ikke var vild med, han synes altid jeg snagede, selvom det ikke var for at snage.
Jeg opdager så at manden jeg har stolet på i 7 år er blevet gift med eksen og min verden går i sort.

Her står jeg en uge efter. Jeg har snakket med hende, der heller intet fatter, de har boet sammen det sidste år, De var i Thailand i januar hvor han havde slået op med mig og ikke kunne overskue noget. Hun har flere gange opdaget ham, men han fik hende overbevist om jeg var sindssyg, havde været indlagt og var farlig, så hvis han ikke svarede mig ville jeg sætte ild til hans bil.

Jeg er så chokeret over det hele. Det er ikke kun dette han har løjet om, det er ALT. Han så ofte sin bror, men i virkeligheden har han slet ikke set ham i 10 år. Jeg har købt og solgt ting for ham, men hvor man troede min mors højtaler var til broren, var det til deres fælleshjem.
Jeg har købt gaver til søsteren, det har nok været til hende osv

Jeg har aldrig før taget ham i en direkte løgn, men der har været 2 ting der var underlige.
1. Jeg fandt ud af han havde en facebook profil og var venner med hende og ikke mig, jeg var blokeret. Da jeg spurgte benægtede han i et år at det var hans. Jeg bad ham få den slettet, men det så han ingen grund til
2. Hans eks var pludselig blokeret fra min profil og omvendt. Han havde været inde på min computer og sikre vi ikke opdagede noget.

Hvordan helvede kan det her lade sig gøre. Vi har udover at ses ofte og skrive sammen konstant været på mange ture sammen, spa i Jylland, Spanien osv.
Jeg er faktisk ligeglad med hans utroskab osv, det blegner i forhold til alle de løgne der har været og han udstiller mig som sindssyg. Han er typen der vender ALT mod andre, og alt jeg har oplevet, har hun tilsvarende. Han gør noget forkert, men vi står tilbage og undskylder. Det er så sygt!

Hun lovede at vende tilbage, men har ikke hørt noget siden de skulle snakke igår. I forgårs vendte han om på motorvejen og kom ikke hjem og sove. Hvis hun ikke kunne komme videre, kunne det være ligemeget. Igår satte han deres bryllupsbillede på facebook, så han har vel endnu engang overtalt hende, selvom hun ved alt. Han benægtede mig endnu engang, indtil hun sagde hun havde screenshots helt tilbage til december 2015 og så kunne det godt været vi havde set lidt til hinanden.

Jeg er så knust over han kan vinde den her. Hun burde skride og lade ham stå tilbage uden hus og nogen af os.
Ved godt det hele er rodet, men det er en alt for vanvittig historie. :(
Hun synes jeg er heldig jeg bare kan vende mig om og gå, men jeg har bare brug for at få at vide hvorfor. Jeg skrev og spurgte da jeg opdagede det hele, men han mente ikke han skulle forklare noget, han lod som om han ikke kendte mig, det er så hårdt..Vi nåede ikke at ses efter brylluppet og det er surt, kun sms og det er det hun hæfter sig ved, så kan han vel ændre sig. Men han var her 2 dage inden deres bryllup og der kunne han i hvert fald ikke holde snitterne for sig selv, sagt på den pæne måde. Han har haft en dårlig smag i munden. Føj!

Jeg har ikke behov for at få at vide hvor dum jer er, men har bare brug for at få det ud og håber at andre i samme situation kan se tegn tidligere end jeg.
0
Marott
Indlæg: 529
Tilmeldt: 16. aug 2015, 07:15
Kort karma: 86
Likede indlæg: 408

Re: Den vildeste historie om bedrag

Indlægaf Marott » 20. aug 2016, 11:03

Du er ikke dum, du har været forelsket/forblændet/forgabt i en klaphat af en mand. :ae:
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5925

Re: Den vildeste historie om bedrag

Indlægaf Dikus » 20. aug 2016, 11:33

:ae: Det gør mig virkeligt ondt, du har været det igennem. Det er helt grotesk.

Jeg håber, du får bearbejdet det og finder tilbage til dig selv :kys:
1
Hvalpertineren
Indlæg: 4
Tilmeldt: 7. maj 2016, 06:14
Kort karma: 0
Likede indlæg: 16

Re: Den vildeste historie om bedrag

Indlægaf Hvalpertineren » 20. aug 2016, 11:49

Du har brug for at kigge her: https://www.psychopathfree.com - du er ikke alene. Og din pskopat-kæreste opfører sig netop, som det han er: En psykopat.

Stakkels dig - jeg sender dig tanker og styrke. Det er hårdt at bearbejde et svigt og et bedrag af den kaliber.
2
Hvalpertineren
Indlæg: 4
Tilmeldt: 7. maj 2016, 06:14
Kort karma: 0
Likede indlæg: 16

Re: Den vildeste historie om bedrag

Indlægaf Hvalpertineren » 20. aug 2016, 11:53

Du er overhovedet ikke dum. Du har været i kløerne på det mest destruktive væsen, der findes. I denne fase skal du informere dine venner om, at han sikkert vil forsøge at tilsværte dig. Og så skal du glemme alt om forklaringer. De findes ikke. Han gjorde det, fordi han ikke er et normalt menneske. Det bedste for dig nu er at lade være med at kontakte ham. Overhovedet. Glem alt om hævn, retfærdighed og den slags. Red dig selv!
6
Brugeravatar
Chanel
Indlæg: 179
Tilmeldt: 7. maj 2016, 11:59
Kort karma: 10
Likede indlæg: 111

Re: Den vildeste historie om bedrag

Indlægaf Chanel » 20. aug 2016, 11:55

Tak for jeres ord.
Jeg har mine tudeture, men er samtidig lettet over det er slut. Jeg er helt sikker på jeg aldrig hører fra ham igen. Det har jeg også sagt de andre gange, men denne gang er han afsløret og ved jeg er giftig i og med jeg fortalte hende det hele, så han tør ikke prøve her igen. De andre gange han er skredet har jeg siddet tilbage og savnet alt det gode, men det blegner lidt denne gang og ved jo ikke hvor meget der har været løgn. Hvis han har villet satse sit andet forhold ved at se mig kan jeg ikke være helt ligegyldig, men når han så opfører sig sådan når det opdages, ved jeg sgu ikke om alt bare var en leg
1
Hvalpertineren
Indlæg: 4
Tilmeldt: 7. maj 2016, 06:14
Kort karma: 0
Likede indlæg: 16

Re: Den vildeste historie om bedrag

Indlægaf Hvalpertineren » 20. aug 2016, 12:18

Du skal bestemt ikke regne med, at du nødvendigvis har set det sidste til ham. Og det er HAM, der er giftig - ikke dig! Der er en rimelig sandsynlighed for, at han vender tilbage og begynder forfra. Du bliver nødt til at læse om, hvordan de her mennesker fungerer, så du kan gardere dig imod ham. Ellers så kan sådan et menneske ødelægge dit liv fuldstændig. Hvad hans kone angår - jeg er sikker på, at de er "sammen" igen. Jeg er sikker på, at det samvær vil efterlade hende som et menneskeligt vrag. Og slutteligt så tænk på, at han muligvis har haft flere andre ved siden af dig og hende. Jeg er ked af, at jeg er så hård. Men det han har udsat dig og den anden kvinde for, er simpelthen så rablende psykopatisk. PAS PÅ DIG SELV! TAG HAM IKKE TILBAGE! Uanset hvor meget han prøver at genvinde dig, når der er faldet lidt ro på sagerne. Knus herfra!
4
Hvalpertineren
Indlæg: 4
Tilmeldt: 7. maj 2016, 06:14
Kort karma: 0
Likede indlæg: 16

Re: Den vildeste historie om bedrag

Indlægaf Hvalpertineren » 20. aug 2016, 12:19

Og jo: For ham var det/ er det bare en leg. Det er netop det mest ødelæggende for de stakkels mennesker, som lagde deres hjerte i hans hænder.
1
Brugeravatar
Chanel
Indlæg: 179
Tilmeldt: 7. maj 2016, 11:59
Kort karma: 10
Likede indlæg: 111

Re: Den vildeste historie om bedrag

Indlægaf Chanel » 20. aug 2016, 12:33

Jeg har været svag hver gang han har sagt undskyld, men de andre gange har jeg jo også kun haft mistanker til der var noget han ikke sagde. Jeg kunne aldrig drømme om at tilgive en der har behandlet mig sådan.
Jeg tror bare stadig han har fået en lærestreg nu jeg valgte at fortælle alt. Hvis han kontakter mig igen, ved han jo godt det kommer videre, så det ville være idiotisk. Jeg ville dog stadig gerne have svar på min meget lange afsluttende mail jeg sendte, men han er iskold for hvad jeg har behov for.
Det er bare klamt han har gået og planlagt bryllup bag min ryg. Han vidste mit største ønske er at blive gift, men gift er noget man tager for ikke at blive det i hans verden og alligevel har han kæmpet for ægteskab med hende. Hvorfor. Hvad får han ud af ar blive gift.
Ærgerligt hun ikke er stærk nok og er skuffet over jeg ikke får besked som hun lovede, det er IKKE mig hun skal kontakte næste gang hun er i tvivl igen, hvis jeg bare ender med at blive ignoreret. Da vi snakkede sammen lød det som om hun troede 100 % på mig, så ved ikke hvordan han har kunnet overbevise hende med de ca 40 screenshots hun har fået. Han har sagt han kun svarede fordi det var synd for mig osv, men det modbeviser de beskeder altså
Han har bare fået mad med hjem så mange gange til ham og datteren, er det bare endt i busken?
Har nok købt gaver og ting løbende for måske 30.000 i de 7 år. Sidst en ipod der var umulig at opdrive, den havde han bare sagt han havde fundet til hende. Billeder jeg havde på facebook har han bildt hende ind jeg har manipuleret med osv
0
Brugeravatar
Chanel
Indlæg: 179
Tilmeldt: 7. maj 2016, 11:59
Kort karma: 10
Likede indlæg: 111

Re: Den vildeste historie om bedrag

Indlægaf Chanel » 20. aug 2016, 13:11

Skal jeg bekymre mig om andet end han måske kan vende tilbage?
Altså skifte lås, er hans tanke om bil i brand noget han så kunne finde på selv, kan han pludselig stå her eller andre ting der ikke ville være så rare.
Han har aldrig rørt mig fysisk eller snydt økonomisk osv, men ved fandme ikke hvad jeg skal tro om ham når han er brudt ind i min computer osv. Ved ikke om han er hævngerrig efter jeg kontaktede hende. :(
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3340
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 577
Likede indlæg: 5108

Re: Den vildeste historie om bedrag

Indlægaf ManicNinja » 20. aug 2016, 13:15

Chanel skrev:Tak for jeres ord.
Jeg har mine tudeture, men er samtidig lettet over det er slut. Jeg er helt sikker på jeg aldrig hører fra ham igen. Det har jeg også sagt de andre gange, men denne gang er han afsløret og ved jeg er giftig i og med jeg fortalte hende det hele, så han tør ikke prøve her igen. De andre gange han er skredet har jeg siddet tilbage og savnet alt det gode, men det blegner lidt denne gang og ved jo ikke hvor meget der har været løgn. Hvis han har villet satse sit andet forhold ved at se mig kan jeg ikke være helt ligegyldig, men når han så opfører sig sådan når det opdages, ved jeg sgu ikke om alt bare var en leg


Læg mærke til, at du stadig sidder og tolker på hans adfærd og håber på at finde beviser for, at du ikke var helt ligegyldig for ham ... Jeg forstår det godt. For du har jo holdt af ham. Og stolet på ham. Eller rettere: Holdt af den, du troede, han var. Stolet på den, du troede, han var.

Forude venter en lang helingsproces for dig. Med masser af vrede og sorg og en somme tider sikkert nærmest lammende følelse af håbløshed og forvirring: HvorFOR gjorde han dog dette?
Min egen erfaring er, at man er ved at være sund og sig selv igen, når man begynder at acceptere, at man aldrig kommer til at forstå det. DET er et meget vigtigt sundhedstegn. Omvendt er jeg helt sikker på, at man SKAL igennem en lang periode, hvor man desperat prøver at forstå og finde ud af, hvad Helvede det er, der er gået i stykker indeni de her mennesker. Ind imellem falder man også i "det var nok bare mig, der ikke var god nok"-fælden. Ind imellem sidder du sikkert og forestiller dig, at han fra nu af vil være et normalt menneske, og at fordi han elsker sin kone oprigtigt, vil han give hende alt det, han ikke gav dig. Selvnedgørende tanker, som til syvende og sidst blot er udtryk for, at du ikke KAN begribe, at han inderst inde ER det, du på det sidste har fået øjnene op for. Men det er han.

Med den rigtige støtte (og med mere faktuel viden om, hvordan psykopater adskiller sig fra andre mennesker), vil du godt kunne gøre det. Rive dig løs. Lægge det bag dig. Ikke mere prøve at forstå. I løbet af den proces vil du kunne kæmpe dig hen imod ikke at have fokus på, hvad han syntes eller synes om dig, om det hele har været en leg for ham, hvad du har "betydet" for ham osv.
En psykopat er dybest set ikke i stand til at elske nogen. Han/hun kan efterligne os andre, så de ligner mennesker med empati og indlevelsesevne. Men reelt er deres handlinger aldrig styret af kærlighed og altruisme og dét bare at ville glæde en anden, fordi de holder af vedkommende. Jeg glemmer aldrig, da min psykopat-eks, engang vi talte om hans desperation, når jeg græd, udbrød: "Tit så sidder jeg når du græder og tænker: "Hvad fanden gør jeg? Hvad var det nu, jeg gjorde sidst, som fik det til at holde op?" Fokus på, at HAN synes, det er ubehageligt/overflødigt/er ligeglad med årsagen, bare han kan få det til at holde op. Og at det at få gråden til at stoppe er noget man gør med en eller anden adfærd, man har lært udenad ...

Tit kaperede han i øvrigt gråd ved at flippe fuldstændigt ukontrolleret ud og gå amok på mig. Det var nemmere - fokus blev drejet. Jeg blev forskrækket eller vred. Sært nok :rulle: Og så havde han dermed "retfærdiggjort", at han skred fra en situation, der ikke gav ham noget udbytte, og som han ikke mestrede/kunne kontrollere.
At skabe en ramme, hvor de slipper for situationer, der kan lægge op til nærhed, er de i øvrigt tit mestre i - præcis som din eks, der "pendlede" mellem to verdener: Den med dig og den med konen. Når én af jer så blev "krævende", kunne han smutte. Min eks havde også en masse påskud for aldrig at gide/ville/turde nærheden. Og så kunne han rende og føle sig beundret, fordi jeg jo konstant savnede ham og kontaktede ham :rulle: Jeg har også efterfølgende opdaget mange, mange løgne og mærkelige historier, der bestemt ikke hang sammen.

I dag rører det mig ikke. Og jeg kan faktisk godt grine lidt af, at han nok stadig tror, han snød mig, samtidig med at han antog, han kunne booste mig, som han selv nød at blive boostet: Ved at kalde mig "lynende intelligent" og lignende, og af, at han tror, at jeg ikke aner, hvorfor jeg ikke måtte møde venner, familie osv. Jamen, herregud - tænk at være så dum/arrogant at kalde mig intelligent og så stadig tro, at man kan snyde mig så vandet driver. Det er jo nærmest komisk ...

Det er ikke længere vigtigt for mig, hvad han tror eller ikke tror. Jeg ved, at jeg gennemskuede ham og kan sågar stå og pjatte kollegialt med ham på job, når han - stadig, tit - opsøger mig. Han prøver på alle mulige måder at komme til at snakke om private ting med mig, nærme sig yderligere. Men det sker ikke. Jeg er glat som en ål. Han får sin egen medicin.
Hans nye kæreste, der (som jeg forudsagde for længe siden) er en anden, endnu yngre kollega, sidder i samme rum som jeg. Han opsøger mig kun, når hun ikke er der. Men da er den til gengæld også sikker. Jeg taler KUN arbejde med ham. Og kun på hans foranledning. Kan sagtens lave fis med og være sød og umiddelbart imødekommende. Han forstår helt sikkert ikke, hvorfor han ikke kan få mere, hvorfor jeg aldrig besvarer en mail, der er sendt direkte til mig og ikke til mit team, hvorfor hans ros for dette hint preller fuldstændigt af osv.

Det er den eneste "triumf", jeg under mig selv - at kunne tænke: "Den kloge narrer i sidste ende den mindre kloge". Og det er, fordi det gør, at samarbejdet fungerer og ikke kræver noget som helst psykisk af mig. Ellers holder jeg mig langt væk fra den her tankegang om spil og sejre og nederlag, vindere og tabere. For netop dén tankegang er psykopatens. Bvadr!

Et andet eksempel på at psykopater kun tænker på sig selv:
En dag på job fik jeg pludselig voldsomme føleforstyrrelser i ansigtet, der lynhurtigt bredte sig til venstre arm. Der opstod synsforstyrrelser, og en bekymret kollega fik mig til at ringe til Akuttelefonen. En ambulance kom lynhurtigt. Man frygtede, jeg havde en hjerneblødning. Blev kørt derfra i ambulance. Inden ambulancen kørte fra min arbejdsplads blev eks'en tilkaldt (han arbejdede også dengang samme sted). Hans reaktion var at ville sende mig af sted med et "hej, hej - du sms'er lige, når du er på hospitalet, ikke?" Sms'er? :gisp:
Jeg måtte svimmel og rystende argumentere for, at han skulle tage med mig. :rulle: (Jeg ved faktisk ikke, om jeg ruller mest med øjnene over ham eller mig selv, fordi jeg gad at være hans kæreste efter det her ...).
Om aftenen blev han naturligvis ikke og sov os mig, efter at jeg var hjemme fra hospitalet og havde fået konstateret, at det heldigvis blot var et usædvanligt grimt migræneanfald, men at jeg havde brug for megen hvile og ro og skulle passse på mig selv. Nej, han skulle da hjem, "for han trængte virkelig til at være alene oven på det her". Aha ...

Jeg har BUNKEVIS af den slags eksempler. Og jeg ved den dag i dag ikke, hvorfor jeg syntes, at en sådan adfærd var i orden og god nok fra en person, jeg kaldte min kæreste. Jeg brugte, så vidt jeg husker, enormt meget tid på at håbe, han blev en anden. Og på at tænke, at hvis bare jeg opførte mig helt rigtigt ... Det er forfærdeligt at tænke tilbage på, hvad jeg har budt mig selv. Men jeg dadler ikke mig selv. Glæder mig kun over, at jeg i dag har et helt andet selvværd og en helt anden sans for at vurdere, hvad jeg synes er rimeligt. Og sgu ikke altid synes, jeg skylder folk hverken forklaringer eller andet.

Jeg tænker, at eksemplerne kan illustrere for dig, hvad en psykopat egentlig er - eller måske snarere: Hvad de IKKE er. ;)

Lige så udspekuleret han/hun kan være, lige så meget han/hun har styr på alles ømme punkter (og på den måde paradoksalt nok demonstrerer en mærkelig, syg form for "indlevelse" i andre) lige så følelsesmæssigt uvidende er han/hun, når vedkommende står i en konkret situation, hvor han/hun ikke kan bruge nogen af sine robotagtigt indlærte adfærdsskabeloner ... Prøv at tænke tilbage på din "følelsesmæssige kommunikation" med din eks. Jeg er sikker på, du pludselig kan spotte, at han i en del pressede situationer har kørt på samme overfladiske skabelonniveau som dét, jeg har beskrevet ovenfor. Jo dygtigere psykopat eller jo mere forelsket/kærlighedshungrende man er, jo længere er man blot om at gennemskue det.

Den slags tanker og spørgsmål (om du mon intet betød for ham osv.) hviler på en præmis om, at du stadig tror, han fungerer ligesom ikke-psykopatiske mennesker. Du forsøger at forstå eller finde sammenhæng i hans adfærd, ud fra hvordan normale mennesker fungerer og hænger sammen. Klart nok. Hvad skulle du ellers? Ingen af os forventer heldigvis, at vores medmennesker er forskruede og i stykker inden i følelserne. Men sagen er, at når man løber på en psykopat, er de almindelige antagelser om vores medmennesker sat ud af kraft. Og så kan man køre sig selv meget ned på ikke at kende til de grundlæggende forskelle mellem en psykopat og et ikke-psykopatisk menneske ... Men det er helt forståeligt og almindeligt, at man især i starten ikke kan begribe, at han gør, som han gør, med konstant fokus på, hvad han selv kan få ud af det/hvad han selv kan slippe for.

Modsat hvad du tror, vil han kunne få en hel del ud af at "vinde dig tilbage" - for det vil give ham et endnu større kick, hvis han kan overtale og besnære dig, efter at du ellers har gennemskuet ham. Ligesom han lige har gjort med sin kone. Dét vil være et endnu større bevis på din beundring og afhængighed af ham - og dét lever en psykopat på. Beundring, følelsen af magt over andre og over situationen. Derfor er psykopater som regel dygtige til at lade som om og fake - medfølelse, interesse, erkendelse af egne fejl osv. Men inderst inde erkender de ikke noget (læg også mærke til, at de aldrig lærer af deres fejl, trods smukke, velformulerede og rørende undskyldninger gør de nøjagtigt det samme næste gang, selv om de sårede dig ad Helvede til sidste gang, og selv om I snakkede om det). Og de synes mest, at du er besværlig, hvis du kræver noget ekstra af dem eller græder eller er nedtrykt. Det gider de ikke. De trøster eller undskylder eller lignende for at få dig til at være glad og nem og beundre og booste dem igen. Men hvis ikke du ret hurtigt "arter dig", vil de så sikkert smutte, finde på ærinder eller simpelthen eksplodere i vrede, fordi du er så urimelig ikke bare at underholde og være den del af dig, som de "kan bruge til noget" ...

Jeg håber, du forstår, at mit indlæg er skrevet i den bedste mening, selv om det måske kan lyde hårdt, og selv om du sikkert har lyst til at forsvare ham lidt lige nu.

Du har på ingen måde været "dum". Du er bare gået ud fra, at andre mennesker fungerer nogenlunde ligesom dig selv, hvad angår anstændighed, tillid, kærlighed og omgang med sandheden. Det kaldes tiltro. Og vi er alle sammen påvirket og vil gerne tro det bedste, når vi holder meget af nogen.

Jeg har den dybeste medfølelse med alle, der går det her igennem. Og jeg gør, hvad jeg kan for at lytte, støtte, give konstruktivt medspil, vidensdele med mennesker, der går det her igennem. Dét er min måde at "betale tilbage på", fordi nogle gode, kloge mennesker hjalp mig afsindigt, dengang JEG stod i lort til halsen efter at være blevet pillet fuldstændigt fra hinanden af en psykopat.

Håber, at du kan bruge mit vist lidt rodede indlæg til et eller andet.
Senest rettet af ManicNinja 20. aug 2016, 14:02, rettet i alt 4 gange.
17
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2419
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 463
Likede indlæg: 4108

Re: Den vildeste historie om bedrag

Indlægaf Viskelæder » 20. aug 2016, 13:20

Hvor er jeg ked af, at du skulle opleve det. Sikke en ubehagelig og træls oplevelse, og så efter at have været involveret med ham i så mange år. Puha.

Dog bliver jeg måske lidt upopulær nu, men det er jo et debatforum.
En person er altså ikke nødvendigvis en psykopat, fordi han bedrager og er utro. Du har jo hele tiden kendt til, at han ikke er den mest loyale og ærlige person i verden, eftersom I startede jeres relation med utroskab, og at den gennemgående har været præget af mange svingninger. Det har du accepteret og levet med. Mennesker kan godt være forfærdelige røvhuller, uden nødvendigvis at være psykopater, fordi relationer bliver dysfunktionelle, og grænser lige så stille overskrides mere og mere, og går den, så går den.
Det gør på INGEN måde hans adfærd acceptabel, men jeg synes bare, at folk altid er hurtige til at smide psykopat-kortet.

Der er efter min mening forskel på pludselig at opdage alt det her efter 7 år i et dejligt, tillidsfuldt forhold, og så at opdage det efter et forhold som jeres. Jeg ved ikke, om det giver mening.
17
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3340
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 577
Likede indlæg: 5108

Re: Den vildeste historie om bedrag

Indlægaf ManicNinja » 20. aug 2016, 13:27

Viskelæder skrev:Hvor er jeg ked af, at du skulle opleve det. Sikke en ubehagelig og træls oplevelse, og så efter at have været involveret med ham i så mange år. Puha.

Dog bliver jeg måske lidt upopulær nu, men det er jo et debatforum.
[b]En person er altså ikke nødvendigvis en psykopat, fordi han bedrager og er utro. [/b]Du har jo hele tiden kendt til, at han ikke er den mest loyale og ærlige person i verden, eftersom I startede jeres relation med utroskab, og at den gennemgående har været præget af mange svingninger. Det har du accepteret og levet med. Mennesker kan godt være forfærdelige røvhuller, uden nødvendigvis at være psykopater, fordi relationer bliver dysfunktionelle, og grænser lige så stille overskrides mere og mere, og går den, så går den.
Det gør på INGEN måde hans adfærd acceptabel, men jeg synes bare, at folk altid er hurtige til at smide psykopat-kortet.

Der er efter min mening forskel på pludselig at opdage alt det her efter 7 år i et dejligt, tillidsfuldt forhold, og så at opdage det efter et forhold som jeres. Jeg ved ikke, om det giver mening.


Det har du ret i, Viske. Og der er jo også grader af psykopati ... Man kan godt ha'en del psykopatiske træk uden decideret at VÆRE psykopat, som jeg forstår det.

Men derfor er adfærden jo ubehagelig alligevel.
2
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2419
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 463
Likede indlæg: 4108

Re: Den vildeste historie om bedrag

Indlægaf Viskelæder » 20. aug 2016, 13:28

ManicNinja skrev:
Det har du ret i, Viske. Og der er jo også grader af psykopati ... Man kan godt ha'en del psykopatiske træk uden decideret at VÆRE psykopat, som jeg forstår det.

Men derfor er adfærden jo ubehagelig alligevel.


Det er den så absolut. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor svært det må være at blive behandlet sådan.
2
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7851
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1019
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9250

Re: Den vildeste historie om bedrag

Indlægaf Fru Sunshine » 20. aug 2016, 14:00

Men hvis der kan sættes flueben ved 41 af 50 punkter, der indikerer psykopati (hedder det sådan?), er der nok noget om snakken.
5
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.

Tilbage til "Forhold og sex"