Hvad har din partner sidst sagt/gjort, der var sødt?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
SofieP
Indlæg: 62
Tilmeldt: 11. jan 2016, 12:12
Kort karma: 8
Likede indlæg: 65

Re: Hvad har din partner sidst sagt/gjort, der var sødt?

Indlægaf SofieP » 29. mar 2016, 09:52

Han har lige sendt en sms om at han nok skal sørge for at handle og planlægge aftensmad, selvom det egentlig er min uge. Jeg skal aflevere speciale på fredag, så jeg er en smule presset, og så betyder det bare ekstra meget!
Generelt har han været fantastisk sød de sidste par uger, og fundet sig i virkelig meget fra min side.. Jeg er ikke altid lige nem at bo med når jeg er stresset... :genert:

Jeg tror virkelig han skal forkæles når jeg er ude på den anden side! Den fantastiske mand! :love:
4
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 2042
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 241
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 3860

Re: Hvad har din partner sidst sagt/gjort, der var sødt?

Indlægaf Mi55y » 29. mar 2016, 09:57

Kaldt mig sin yndlingspligt :lol:
3
Frisk på brætspil i Midtjylland? viewtopic.php?f=50&t=7064

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 1247
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 78
Likede indlæg: 1340

Re: Hvad har din partner sidst sagt/gjort, der var sødt?

Indlægaf Torn » 29. mar 2016, 13:31

Varmet mælk og fundet et fælles påskeæg :D
2
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 1247
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 78
Likede indlæg: 1340

Re: Hvad har din partner sidst sagt/gjort, der var sødt?

Indlægaf Torn » 31. mar 2016, 07:22

Jamen altså.

Min cykel har været i stykker i 6 måneder. Jeg har ikke fået gjort noget ved det, da jeg i øjeblikket arbejder i en anden by og derfor pendler med offentlig transport. Alligevel irriterer det mig, når jeg skal rundt omkring i min by i min fritid. Jeg har så selvfølgelig brokket mig lejlighedsvis det sidste halve år, fordi jeg enten a) ikke gider at gå eller b) gider bruge bybusser.

Nå, men. I går aftes fortæller min kæreste, at han har fundet en ikke-brugbar cykel i storskrald. Den har de dele, som min cykel mangler. Og vupti, så skabte han lige en velfungerende (og bedre!) cykel ud af min brugte og storskraldscyklen. Bare lige fordi han havde lyst til at nørde lidt rundt med det.
17
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 2266
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 367
Likede indlæg: 3404
Kontakt:

Re: Hvad har din partner sidst sagt/gjort, der var sødt?

Indlægaf Annione » 1. apr 2016, 04:13

Han kaldte på mig, da jeg sad i sofaen med kæmpe hørebøffer på. "Skat!! Kig DÉR" sagde han og pegede på bordet. Mens jeg sad og stirrede stift på bordet rejste han sig fra sit computerspil og klaskede den kæmpe kakerlak, der kravlede ned af en væg ca. 2 meter foran mig.
Vi er i Caribien - og ja, her er kræ. Men for helvede, hvor jeg hader de der voldsomt store, 5-6 cm lange kakerlakker. Forleden dansede jeg rundt som en sindssyg mens jeg hylede højt, fordi der fes en kakerlak væk, da jeg tog min sko på...

Shubidua havde ret. De varme lande er noget lort. I hvert fald med hensyn til kakerlakker :tie: :whine:
4
Brugeravatar
Thestral
Indlæg: 1690
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:15
Kort karma: 315
Likede indlæg: 1521

Re: Hvad har din partner sidst sagt/gjort, der var sødt?

Indlægaf Thestral » 1. apr 2016, 04:20

Jeg har en dum Krop og når vi rammer fredag er jeg helt ødelagt og må tit og meget ofte gå i seng efter aftensmaden. Han vælger så at gå i seng samtidig med mig, fordi han hellere vil sidde og se mig sove (se tv eller spille ps3 uden lyd) end at sidde alene i stuen og se tv eller spille ps4 :lun:
8
Jeg har nået den alder,
hvor jeg ved, hvad der er værd at vide
og på en god dag kan jeg også huske noget af det..
Smiling_Goat
Indlæg: 2700
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 578
Likede indlæg: 8690

Re: Hvad har din partner sidst sagt/gjort, der var sødt?

Indlægaf Smiling_Goat » 2. apr 2016, 15:31

Vi så noget med en gravid kvinde på tv, og der blev nævnt noget med, at man så kunne købe legetøj. Min kæreste blev meget begejstret og lagde hånden på min mave (for sjov selvfølgelig.)

Som den store komiker jeg er, sagde jeg: "Vi får se" og bankede ham jovialt på ryggen. Han gjorde store øjne, og sagde: "vi får se?!" så slukkede han filmen, og bad mig lige forklare. Jeg sagde så, at det var en joke, jeg ikke havde lagt meget tanke bag, og at jeg godt ville have børn en dag. Til det spurgte han så: "med mig?" og så smeltede mit hjerte lidt..

Det er jo selvfølgelig ikke relevant i laaaaang tid, men det er sødt, at han åbenbart er så sikker på en fælles fremtid.
5
D.itsen
Indlæg: 1019
Tilmeldt: 11. aug 2015, 15:23
Kort karma: 220
Geografisk sted: Vest-Sjælland
Likede indlæg: 1877

Re: Hvad har din partner sidst sagt/gjort, der var sødt?

Indlægaf D.itsen » 2. apr 2016, 16:35

Han har taget hånd om så mange ting optil min rejse og tager sig også af at snakke med forsikring nu min bagage er blevet væk
Kæft han er et godt catch
5
UH UH UH UH KORT :love:
Brugeravatar
Anne Droid
Indlæg: 803
Tilmeldt: 28. sep 2015, 07:28
Kort karma: 52
Likede indlæg: 1575

Re: Hvad har din partner sidst sagt/gjort, der var sødt?

Indlægaf Anne Droid » 2. apr 2016, 19:01

I morges skulle han tidligt op for at arbejde. Jeg hørte ham stå op 4.30 og sov videre.
7.30 kom han ind til mig og sagde at han havde lavet kaffe til mig. Han drikker ikke selv kaffe, så det var meget sødt af ham.
Vi drikker altid te om morgenen og det foretrækker jeg, men det har han aldrig opdaget netop fordi vi altid drikker te.

Men jeg synes det var helt vildt sødt af ham :dåne:
1
My hovercraft is full of eels
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 3695
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 345
Likede indlæg: 5147

Re: Hvad har din partner sidst sagt/gjort, der var sødt?

Indlægaf Lemonella » 2. apr 2016, 19:18

Han er lige kommet hjem fra en bio-tur med vennerne og havde en stor gang popcorn med hjem til mig.

Han er ude og hygge med vennerne, men alligevel husker han på, at jeg elsker popcorn og tager en portion med hjem. Kan man andet end elske ham. :lun:
4
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
Blonderella
Indlæg: 133
Tilmeldt: 20. mar 2016, 20:19
Kort karma: 21
Likede indlæg: 293

Re: Hvad har din partner sidst sagt/gjort, der var sødt?

Indlægaf Blonderella » 2. apr 2016, 19:24

Han zappede - frivilligt - over på dr3 hvor der er en channing tatum film!
2
Brugeravatar
Thestral
Indlæg: 1690
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:15
Kort karma: 315
Likede indlæg: 1521

Re: Hvad har din partner sidst sagt/gjort, der var sødt?

Indlægaf Thestral » 3. apr 2016, 14:02

Idag har han ligget og ventet på at jeg skulle vågne af mig selv, selv om det betød at jeg først vågnede 8.51 :love:
1
Jeg har nået den alder,
hvor jeg ved, hvad der er værd at vide
og på en god dag kan jeg også huske noget af det..
Brugeravatar
Spasserinde
Indlæg: 199
Tilmeldt: 30. jan 2016, 10:01
Kort karma: 65
Likede indlæg: 825

Re: Hvad har din partner sidst sagt/gjort, der var sødt?

Indlægaf Spasserinde » 3. apr 2016, 19:04

"Your hair is so beautiful. It looks like spaghetti!"
8
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 1531
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 144
Likede indlæg: 1481

Re: Hvad har din partner sidst sagt/gjort, der var sødt?

Indlægaf girl_beat » 5. apr 2016, 08:36

Blonderella skrev:Han zappede - frivilligt - over på dr3 hvor der er en channing tatum film!

Lidt i samme stil ville min kæreste gerne se et afsnit 'Say Yes to the Dress' med mig forleden. Vi skal snart giftes, og selvom jeg er den der går mest op i kjole, pynt osv., var det nu meget sødt, at han gerne vil dele stemningen med mig :love:
1
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 1099
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 88
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 1659

Re: Hvad har din partner sidst sagt/gjort, der var sødt?

Indlægaf Luffegås » 5. apr 2016, 09:41

Det startede med jeg synes han var en nar. Jeg er lidt kontrolfreak, synes man skal bruge ting til de ting de er skabt til, og ikke bare spise sovs og kartoffler til morgenmad, og slik til aften. Ikke at jeg har gjort det, men min kæreste har på mange måder rykket rundt i min måde at leve på, og grænserne, mine Emma Gad grænser, bliver tit skubbet pga. ham. Det er kun sundt indimellem.

Forleden aften før sengetid spurgte han så om jeg også skulle have et glas vand. Da han kommer over med det, har han taget et af mine gigantiske rødvinsglas der kan indeholde en halv flaske vin, sådan nogle bowle-størrelser.. Jeg begynder så småt at køre op for "Uuugh man bruger sgu da rødvinsglas til rødvin! Der er så meget vand i, du ved jeg hader at stå op i nat for at tisse. Jeg har ikke sovet igennem flere måneder og dte ved du"

Han: "Jeg kan ikke se problemet. Det er bare et glas"
Mig: "det er ikke bare et glas for mig"
Ham: ............"Jeg ville jo bare prøve at få dig til at drikke mere vand. Du drikker så lidt i løbet af en dag, at jeg håbede jeg sådan kunne få en halv liter i dig"..
SÅ blev JEG stille.... Næsten flov.. Og ja, jeg stod op 2 gange den nat, men det var bare så sødt at han egentligt tænker på den slags bekymret.
3

Tilbage til "Forhold og sex"