Det der med parforhold og prioriteter

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 991
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 182
Likede indlæg: 2228

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Moxy-lady » 23. aug 2016, 22:07

Joe skrev:Okay, ja, når vi er oppe på de helt store ting, så er jeg helt enig - i de fleste tilfælde.
For hvis min kæreste havde været et seriøst dumt svin overfor min mor, så ville det da ikke nødvendigvis være hans ryg jeg havde.
Eller hvis min veninde inviterede til bryllup og min kæreste sagde at han hellere ville have at vi to blev hjemme og så en film, bare fordi han ikke lige gad, så ville jeg da stadig vælge at tage til brylluppet.

Så jeg ville nok ikke altid vælge min kærestes side. Men hvis det enten var en kæmpe stor ting jeg ikke kunne vælge min kærestes side i, eller det skete tilpas mange gange, så ville jeg da overveje om vi skulle være kærester.

Og nu var tråden inspireret af udsagn i den anden tråd om at man ikke var første prioritet hvis kæresten holdt sin mor i hånden eller valgte sin mor som borddame.
Og der tænker jeg, at jeg egentlig ikke har behov for at være første prioritet, hvis vi er sammen med kærestens familie. Ligesom han ikke er min første prioritet når vi er sammen med min. For jeg ser min kæreste væsentligt mere end jeg ser dem.

Når folk snakker om hvilken prioritet kæresten skal have, så forestiller jeg mig at folk har sådan en liste over hvilke mennesker i verden de bedst kan lide, og så behandler folk efter hvor de ligger på den liste. Og sådan en liste har jeg bare ikke lige.

Smiling_Goat skrev:Jeg er én af dem, der siger, at min seriøse kæreste er min 1. prioritet, og jeg helst vil være hans også.

Dermed mener jeg ikke, at jeg altid, ukritisk, skal være 1. prioritet. Når det handler om opmærksomhed, synes jeg, man taler om noget helt andet end prioriteringer, så når vi er sammen med hans venner, synes jeg, han skal koncentrere sig om dem. I begyndelsen af vores forhold, var jeg faktisk nødt til at bede min kæreste stoppe med at ringe til mig og koncentrere sig om sin ven, netop fordi de ikke så hinanden så tit, og så skulle de have mest muligt ud af besøget.

Når jeg taler om prioriteter, mener jeg de store ting, som hvis jeg har en konflikt med hans far, skal jeg ikke bekymre mig om at også få en konflikt med min kæreste - for vi er på samme hold. Dermed igen ikke sagt, det skal være ukritisk. Jeg er bare et ret rimeligt og fantastisk menneske (:D), så jeg kommer ikke i konflikt med folk, med mindre jeg har ret (true story :afro:)

Så ja, for mig er betegnelsen 1. prioritet måske i virkeligheden helt forkert. Det er måske mere "holdkammerat på et to-mandshold," der er dækkende - det er bare så langt.


I mener jo et eller andet sted lidt det samme, sådan læser jeg det i hvert fald. Og jeg er enig med jer begge.

For mig er det et spørgsmål om hvor ens ultimative loyalitet ligger. Ikke om man giver sig 300 % på jobbet i en periode, eller man prioriterer en veninde med kærestesorger over sit parforhold mens hun har det svært. Men i sidste ende har min kæreste min loyalitet i en grad som andre ikke har. Jeg er også loyal overfor min bror og min mor, men det er på en anden måde. Jeg satser på at blive gammel sammen med min kæreste - sådan helt groft er han min fremtid, hvor de, og det at de fyldte 80% af mit liv var da jeg var yngre, er en del af min fortid. Jeg er en del af en meget tætknyttet familie, og jeg snakker med min mor dagligt, men min kæreste er stadig den første jeg ringer til når jeg har brug for at snakke om godt eller skidt. Og vice versa. Det samme gælder for min bror. Han har jo sin egen familie nu, som er hans primære fokus, uanset hvor gode venner han har, hvor glad han er for sin søster og hvor meget han er en arbejdsnarkoman.

Det betyder ikke at jeg automatisk ville støtte min kæreste ubetinget hvis han opfører sig som en nar. With great power comes great responsibility :p
2
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1390
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 162
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2525

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Mi55y » 24. aug 2016, 04:27

Animi skrev:Det er ret interessant det der med at besøge hinandens familie som par. For jeg håber virkelig, at når jeg finder manden i mit liv, at han så ender med at blive en hel naturlig del af min familie. At når vi fx er i sommerhus med familien, ikke behøver hænge sammen som par hele tiden, men sagtens kan lave alle mulige ting uden hinanden. At han ville have lyst til at komme forbi mine forældre til en kop kaffe, uden jeg er med.

Da jeg var yngre havde min søster en kæreste, som var rigtig glad for vores familie. Det var sådan at han sagtens kunne sidde i 1-2 timer og spille spil med mig, eller komme spontant forbi for at sige hej til mine forældre. Det var ret fedt egentlig.


Hvis den er henvendt til mig, så skriver jeg ikke, at vi skal hænge sammen som par. Jeg skriver, at jeg forventer, at dagen er tilrettelagt efter, at vi er inviteret som par. Dvs der er ikke planlagt noget, der udelukker mig. Og derudover skriver jeg, at jeg ikke ville sætte pris på at blive fravalgt af min kæreste til fordel for hans familie. Det er jo milevidt fra en situation, hvor jeg sidder og hygger med svigerfars kone mens han og kæreste render rundt ude i skuret og hugger brænde eller what not... Men var de i stedet taget ud at bowle, som min kæreste ved jeg elsker, uden at spørge om jeg ville med, så ville jeg blive ked af det og føler mig udelukket. På trods af at kaffe med svigerfars kone da også er hyggeligt...
1
Frisk på brætspil i Århus? viewtopic.php?f=5&t=4972

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 2640
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 309
Likede indlæg: 5729

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Animi » 24. aug 2016, 06:33

Mi55y skrev:
Animi skrev:Det er ret interessant det der med at besøge hinandens familie som par. For jeg håber virkelig, at når jeg finder manden i mit liv, at han så ender med at blive en hel naturlig del af min familie. At når vi fx er i sommerhus med familien, ikke behøver hænge sammen som par hele tiden, men sagtens kan lave alle mulige ting uden hinanden. At han ville have lyst til at komme forbi mine forældre til en kop kaffe, uden jeg er med.

Da jeg var yngre havde min søster en kæreste, som var rigtig glad for vores familie. Det var sådan at han sagtens kunne sidde i 1-2 timer og spille spil med mig, eller komme spontant forbi for at sige hej til mine forældre. Det var ret fedt egentlig.


Hvis den er henvendt til mig, så skriver jeg ikke, at vi skal hænge sammen som par. Jeg skriver, at jeg forventer, at dagen er tilrettelagt efter, at vi er inviteret som par. Dvs der er ikke planlagt noget, der udelukker mig. Og derudover skriver jeg, at jeg ikke ville sætte pris på at blive fravalgt af min kæreste til fordel for hans familie. Det er jo milevidt fra en situation, hvor jeg sidder og hygger med svigerfars kone mens han og kæreste render rundt ude i skuret og hugger brænde eller what not... Men var de i stedet taget ud at bowle, som min kæreste ved jeg elsker, uden at spørge om jeg ville med, så ville jeg blive ked af det og føler mig udelukket. På trods af at kaffe med svigerfars kone da også er hyggeligt...


Det var tankestrøm fra min side af ift mange par jeg kender, havde den været henvendt til dig havde jeg citeret dig :)
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Anilara
Indlæg: 1343
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:43
Kort karma: 162
Likede indlæg: 1824

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Anilara » 24. aug 2016, 06:52

Jeg skifter ret meget prioritet hele tiden, nu jeg tænker over det.
I sidste uge, så var OL højeste prioritet. Der måtte kæresten forvises andetsteds hen end stuen, hvis han ville game - og hvis han havde brug for at snakke, måtte han vente til det jeg lige så, var ovre :-p
Om lidt er højeste prioritet mine forældres hund og min far, da jeg tager 300 km væk for at besøge dem.
Sommetider er selv fb på min mobil højere prioriteret end min kæreste. Det hele kommer an på i hvilke sammenhæng vi taler om.
Alt fra kage, min far, min kæreste, kaffe, alenetid, mit arbejde, mit studie, min søvn, en ven eller en veninde osv. osv. kan for mig have højeste prioritet.

Men det betyder ikke, at jeg er ligeglad med min kæreste. Han ligger aldrig totalt på bunden af min prioriteringsliste sammen med opvask f.eks :-D
Han kan i øvrigt ikke regne med min ubetingede støtte. Hvis jeg vitterlig er imod noget, så er det umuligt for mig at mene andet og bakke op om det. Der tror jeg egentlig, at han lidt mere kan tilsidesætte egne behov, end jeg kan.
Senest rettet af Anilara 24. aug 2016, 07:06, rettet i alt 2 gange.
1
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 441
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 43
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 503

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Luffegås » 24. aug 2016, 06:53

JackieO skrev:
Luffegås skrev:
JackieO skrev:
Dem af jer, der har børn, har vel heller ikke en prioriteringsliste, hvor det ene barn automatisk bliver prioriteret højere end det andet?
?

Vil det ikke altid komme an på behov?? Netop ved at behandle sine børn forskelligt giver man dem da netop en følelse af ligeværd og ligestilling. Jeg tror på man kan føde 2-3-4-5 børn og de vil alle have forskelligt behov for moderens kærlighed, nogen vil have brug for den hele livet, og andre vil måske hellere have farens, og andre vil fint kunne være sig selv. Selvfølgelig vil de da priotere dem lige, men tror ligeså meget det handler om behovet FOR at blive prioteret.


Okay, der er jeg så temmelig uenig med dig, da jeg ikke tror på, at man giver sine børn en følelse af ligeværd ved at vise dem, at man elsker den ene mere end den/de andre. Jeg tror derimod at søskende har brug for at mærke, at de bliver elsket LIGE højt, da det ellers vil skabe konflikter og en konstant jagt på opmærksomhed og kærlighed fra forældrene.

Jeg har heller aldrig oplevet, at der var nogle børn (eller voksne for den sags skyld), der havde det fint med at være sig selv og ikke blive prioriteret eller elsket at sine forældre. Jo mindre man føler sig prioriteret, desto større bliver behovet for at være prioriteret.


Men de har bare ikke altid behov for at blive lige prioriteret. Kommer fra en familie hvor min mor har 2 yngre brødre, og den mindste er født handikappet, hvilket nok tildels har gået udover ham den mellemste, han har ikke nødvendigvis følt sig lige så prioriteret, selvom hun har gjort alt for ham, særligt i hans voksne liv. Min mor er derimod blevet meget selvstændig af at tage sig af sine brødre, og særligt den yngste. Han har så haft aflastningsfamilie at være hos hver 2. weekend. Min mor og mormor har et godt forhold, og da min mor fik kræft VILLE min mormor med da operationerne kom, men det var ikke noget min mor mente hun havde den store behov for, hun ville gerne have klaret det helt alene hvis hun kunne.
Min egen far prioriterede aldrig mig som barn, eller at bruge penge på mig (børnepenge blev brugt til alt andet f.eks.) men i dag er jeg ikke i tvivl om hans kærlighed, på trods af jeg føler han egentligt ville gøre meget mere for min lillebror, end han vil gøre for mig. Men han priotere mig langt mere anderledes end da jeg var barn, men nu er det som om han indimellem vil have os til at vise vi prioritere ham, og det kan være hårdt.
0
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 441
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 43
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 503

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Luffegås » 24. aug 2016, 07:03

Moxy-lady skrev:For mig er det et spørgsmål om hvor ens ultimative loyalitet ligger. Ikke om man giver sig 300 % på jobbet i en periode, eller man prioriterer en veninde med kærestesorger over sit parforhold mens hun har det svært. Men i sidste ende har min kæreste min loyalitet i en grad som andre ikke har. Jeg er også loyal overfor min bror og min mor, men det er på en anden måde. Jeg satser på at blive gammel sammen med min kæreste - sådan helt groft er han min fremtid, hvor de, og det at de fyldte 80% af mit liv var da jeg var yngre, er en del af min fortid. Jeg er en del af en meget tætknyttet familie, og jeg snakker med min mor dagligt, men min kæreste er stadig den første jeg ringer til når jeg har brug for at snakke om godt eller skidt. Og vice versa. Det samme gælder for min bror. Han har jo sin egen familie nu, som er hans primære fokus, uanset hvor gode venner han har, hvor glad han er for sin søster og hvor meget han er en arbejdsnarkoman.

Det betyder ikke at jeg automatisk ville støtte min kæreste ubetinget hvis han opfører sig som en nar. With great power comes great responsibility :p

Det her opsummere præcist hvad det er jeg føler, og i overgangene i livet er det bare naturligt at man går ud, finder en mage, og får skabt sin egen familie. I nogen kulturer flytter man ind hos mandens familie, og bliver en del af den husholdning, men her bliver vi altså vores egen identitet. Vi fødder jo trods alt mennesker og samfundsborgere. Min egen farmor har engang siddet og fortalt mig hvor glad hun er for hendes venner, hvor meget de betyder for hende, og jeg tror hun gjorde det fordi hun ved jeg også holder af mine venner meget. Og hun sagde selv, "venner er den familie man selv vælger". Man behøver sgu ikke altid have sine forældres ryg, bare fordi de har lavet en, ork, vi har mange dilemaer i min familie hvor man indimellem tænker, hvis det ikke var fordi vi var familie(endda mor-barn niveau), så var vi nok aldrig blevet venner. Og derfor prioritere jeg min kæreste, det er ham jeg skal have en dagligdag med, have børn med, leve med, kunne være mig selv med. Min mor skriver og chatter jeg med næsten dagligt, men vi er både min kæreste og jeg enige om, at vi ligeså meget kontakter vores forældre, fordi det forventes og fordi vi ikke gider de skal blive sure over vi bare ikke gør det. Det er simpelthen kun for at undgå problemer. Vi skal nærmest "tjekke ind" hos vores forældre for at tilfredsstille deres behov. Selvfølgelig elsker vi vores forældre, og nyder samværet, men det er liiiiidt irriterende at fordi man ikke har ringet i 1 mdr. skal høre på "Nå! Jeg troede du var død siden du aldrig ringede!!"..
0
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 1253
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 101
Likede indlæg: 1828

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Sangius » 24. aug 2016, 07:07

Mi55y skrev:
Sangius skrev:
Men hvad hvis han siger nej til at spille ludo med dig, fordi I tit spiller Ludo, og han gerne vil spille med sin far i stedet, som han ikke ser lige så ofte?


Så ville jeg stadig mene, at de skulle være taget i sommerhus uden mig. Jeg er ikke taget med min kæreste og hans far i sommerhus for at sidde alene og være lukket ude af deres samvær - især ikke med noget som min kæreste ved, at jeg gerne ville have deltaget i. Når vi besøger svigere, så besøger vi dem som par, og jeg forventer at besøget bliver tilrettelagt derefter. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan underholde mig selv en halv time, mens min kæreste hjælper hans far med noget praktisk, men mht. almindeligt samvær, der forventer jeg, at jeg anses som værende min kærestes partner og ikke bare en taske, han har med og lægger fra sig, mens han hygger sig med familien.


Jeg kan slet ikke sætte mig ind i den vinkel du kommer med der :gruble:
Jeg anser min mand som en del af min familie. Når vi er på tur, så er det ikke mit ansvar, at han har nogen at lege med. Hvis jeg bruger tid med min mor, så regner jeg med at han bruger tid med de andre. Hvis han konstant insisterede på at være del i alle aktiviteter og sociale relationer i løbet af min dag ville jeg godt nok blive træt.

Ja, vi besøger familien som par. Men han er en del af familien ige så vel som jeg er det, og han skal ikke særbehandles i forhold til alle andre familiemedlemmer. Ligefør det er tværtimod, da jeg jo konstant ser min mand, men ikke så ofte min mor eller bedsteforældre. :)
5
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4636
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 676
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5890

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Dikus » 24. aug 2016, 07:19

Mængden af tid brugt på en person siger i mon bog intet om, hvor højt den person er prioriteret
0
Brugeravatar
achillaxedprune
Indlæg: 1065
Tilmeldt: 4. jan 2016, 18:38
Kort karma: 346
Likede indlæg: 2370

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf achillaxedprune » 24. aug 2016, 07:20

^^ forskellen ligger måske også i, hvor etableret et par man er og hvor meget ens partner er blevet en del af familien.

Der er jo kæmpe stor forskel på, om man har været sammen i mange år eller blot et enkelt. Og jeg tror, at Mi55ys holdning er helt normal i et nyere forhold, mens dit er mere normalt i et længerevarende forhold. :)

Jeg har ikke set så meget til min mands familie, så når vi er sammen med dem, forventer jeg at min mand ikke "efterlader" mig... Mens vi har været en del sammen med min familie, så min mand kan langt nemmere være alene med mine familiemedlemmer... Han har da også været ude med min bror alene, og sådan nogle ting.


Og af hensyn til tråden: Jeg skal være number uno i min mands liv... Han kan sagtens vælge andre over mig, hvis der er lyst eller behov for det, men står jeg virkelig i suppedasen, så skal jeg være 100 % sikker på, at han vælger min side. I bund og grund, skal jeg være den vigtigste i hans liv. :-D
2
Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.
Citat: Ukendt morfar.
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 1253
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 101
Likede indlæg: 1828

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Sangius » 24. aug 2016, 07:23

Selvfølgelig. Hvis han dårligt kender min familie ville jeg da ikke efterlade ham. Men når forholdet kører på 7. år, så gider jeg ikke være babysitter til alle familiesammenkomster. Der må han selv hægte sig af og på i det omfang han vil. Præcis som jeg gør det når vi besøger hans mor. :)
6
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1390
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 162
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2525

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Mi55y » 24. aug 2016, 07:32

Sangius skrev:
Jeg kan slet ikke sætte mig ind i den vinkel du kommer med der :gruble:
Jeg anser min mand som en del af min familie. Når vi er på tur, så er det ikke mit ansvar, at han har nogen at lege med. Hvis jeg bruger tid med min mor, så regner jeg med at han bruger tid med de andre. Hvis han konstant insisterede på at være del i alle aktiviteter og sociale relationer i løbet af min dag ville jeg godt nok blive træt.

Ja, vi besøger familien som par. Men han er en del af familien ige så vel som jeg er det, og han skal ikke særbehandles i forhold til alle andre familiemedlemmer. Ligefør det er tværtimod, da jeg jo konstant ser min mand, men ikke så ofte min mor eller bedsteforældre. :)


Så fungerer vores familier bare forskelligt. I min familie, og i min kærestes for den sags skyld, ville man aldrig invitere en gruppe og så lave en aktivitet, der kun involverer halvdelen. Det anser jeg faktisk som helt almindelig høflighed og ikke i nærheden af at være særbehandling. Vi har f.eks. også ofte spilaftener, og kunne da aldrig finde på at foreslå et spil til 4 personer, hvis vi er 6 - og det helt uden at føle jeg særbehandler nogen som helst.

Og, som jeg har forsøgt at understrege flere gange, så er der selvfølgelig ikke tale om helt almindelige dagligdags ting, som at tale med svigermor om hækling, hjælpe til i køkkenet, lege med niecen på gulvet, fikse svigerfars bil etc., hvor det er helt naturligt, at man deler sig lidt op i forbindelse med helt almindeligt samvær.
1
Frisk på brætspil i Århus? viewtopic.php?f=5&t=4972

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4111
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 422
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 5997

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf LadyFox » 24. aug 2016, 07:52

Mi55y skrev:
Sangius skrev:
Jeg kan slet ikke sætte mig ind i den vinkel du kommer med der :gruble:
Jeg anser min mand som en del af min familie. Når vi er på tur, så er det ikke mit ansvar, at han har nogen at lege med. Hvis jeg bruger tid med min mor, så regner jeg med at han bruger tid med de andre. Hvis han konstant insisterede på at være del i alle aktiviteter og sociale relationer i løbet af min dag ville jeg godt nok blive træt.

Ja, vi besøger familien som par. Men han er en del af familien ige så vel som jeg er det, og han skal ikke særbehandles i forhold til alle andre familiemedlemmer. Ligefør det er tværtimod, da jeg jo konstant ser min mand, men ikke så ofte min mor eller bedsteforældre. :)


Så fungerer vores familier bare forskelligt. I min familie, og i min kærestes for den sags skyld, ville man aldrig invitere en gruppe og så lave en aktivitet, der kun involverer halvdelen. Det anser jeg faktisk som helt almindelig høflighed og ikke i nærheden af at være særbehandling. Vi har f.eks. også ofte spilaftener, og kunne da aldrig finde på at foreslå et spil til 4 personer, hvis vi er 6 - og det helt uden at føle jeg særbehandler nogen som helst.

Og, som jeg har forsøgt at understrege flere gange, så er der selvfølgelig ikke tale om helt almindelige dagligdags ting, som at tale med svigermor om hækling, hjælpe til i køkkenet, lege med niecen på gulvet, fikse svigerfars bil etc., hvor det er helt naturligt, at man deler sig lidt op i forbindelse med helt almindeligt samvær.

Hvorfor er det helt almindelig høflighed?
Altså, hvor jeg kommer fra der ville det hensyn i mange tilfælde være at tage hensyn til ingen. Det er bare ikke altid at alle har lyst til at beskæftige sig med præcis det samme. Min kærestes storebror havde fødselsdag for nylig, en gruppe havde lyst til at tage en tur på stranden, en anden gruppe var mere til at tage en kamp på Playstation - så det ente med at vi var nogle der tog på stranden - og nogle gutter (blandt andet min kæreste) blev hjemme, og så mødtes vi igen nogle timer senere. Senere spillede nogle kroket, imens andre passede grill, sludrede og drak øller.
1
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1390
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 162
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2525

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Mi55y » 24. aug 2016, 07:55

LadyFox skrev:Hvorfor er det helt almindelig høflighed?
Altså, hvor jeg kommer fra der ville det hensyn i mange tilfælde være at tage hensyn til ingen. Det er bare ikke altid at alle har lyst til at beskæftige sig med præcis det samme. Min kærestes storebror havde fødselsdag for nylig, en gruppe havde lyst til at tage en tur på stranden, en anden gruppe var mere til at tage en kamp på Playstation - så det ente med at vi var nogle der tog på stranden - og nogle gutter (blandt andet min kæreste) blev hjemme, og så mødtes vi igen nogle timer senere. Senere spillede nogle kroket, imens andre passede grill, sludrede og drak øller.


Så er det jo også en anden situation. Jeg taler jo om at blive FRAVALGT til fordel for nogle andre. Og om at PLANLÆGGE aktiviteter, som kun involverer nogle.
1
Frisk på brætspil i Århus? viewtopic.php?f=5&t=4972

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4111
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 422
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 5997

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf LadyFox » 24. aug 2016, 08:05

Mi55y skrev:
LadyFox skrev:Hvorfor er det helt almindelig høflighed?
Altså, hvor jeg kommer fra der ville det hensyn i mange tilfælde være at tage hensyn til ingen. Det er bare ikke altid at alle har lyst til at beskæftige sig med præcis det samme. Min kærestes storebror havde fødselsdag for nylig, en gruppe havde lyst til at tage en tur på stranden, en anden gruppe var mere til at tage en kamp på Playstation - så det ente med at vi var nogle der tog på stranden - og nogle gutter (blandt andet min kæreste) blev hjemme, og så mødtes vi igen nogle timer senere. Senere spillede nogle kroket, imens andre passede grill, sludrede og drak øller.


Så er det jo også en anden situation. Jeg taler jo om at blive FRAVALGT til fordel for nogle andre. Og om at PLANLÆGGE aktiviteter, som kun involverer nogle.

Det kunne jeg også sagtens finde på. Har tit haft både skak, og backgammon fremme til fester, også mindre fester. Min erfaring siger mig at folk sagtens kan finde ud af en løsning, på den slags ting, hvis altså at der er rift om den aktivitet der ikke inkluderer alle - f.eks. at lave en tunering eller bare skiftes lidt. Er man mange siger min erfaring mig at alle sjældent kan finde ud af at være engageret i det samme på samme tid alligevel, så der kan man også sagtens dele tingene lidt op.

Jeg kan da godt se det kan virke ekskluderende at inviterer 10 mennesker til et spil ludo og intet andet, men jeg synes fint man kunne inviterer ti til spilaften med ludo, backgammon, dam og mølle f.eks. uden det behøver at være et problem. Min erfaring siger mig som sagt at voksne mennesker nok skal finde ud af det.

Jeg kan godt forstå hvis man gør det anderledes, jeg ser bare ikke det med at lave forskellige mindre ting som noget der nødvendigvis er uhøfligt og et problem.
0
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1390
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 162
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2525

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Mi55y » 24. aug 2016, 08:10

LadyFox skrev:Det kunne jeg også sagtens finde på. Har tit haft både skak, og backgammon fremme til fester, også mindre fester. Min erfaring siger mig at folk sagtens kan finde ud af en løsning, på den slags ting, hvis altså at der er rift om den aktivitet der ikke inkluderer alle - f.eks. at lave en tunering eller bare skiftes lidt. Er man mange siger min erfaring mig at alle sjældent kan finde ud af at være engageret i det samme på samme tid alligevel, så der kan man også sagtens dele tingene lidt op.

Jeg kan da godt se det kan virke ekskluderende at inviterer 10 mennesker til et spil ludo og intet andet, men jeg synes fint man kunne inviterer ti til spilaften med ludo, backgammon, dam og mølle f.eks. uden det behøver at være et problem. Min erfaring siger mig som sagt at voksne mennesker nok skal finde ud af det.

Jeg kan godt forstå hvis man gør det anderledes, jeg ser bare ikke det med at lave forskellige mindre ting som noget der nødvendigvis er uhøfligt og et problem.


Men så er præmissen jo også en anden, hvis der er lagt op til, at man skal lave noget i forskellige grupper. Men hvis jeg bliver inviteret til middag hos svigerfar, og de så sætter sig og spiller skak, mens jeg må passe mig selv, så ville jeg altså ikke synes, det var fedt. Hvis vi derimod var blevet inviteret til havefest samen med 20 andre, så lægges der jo op til forskellige aktiviteter.
1
Frisk på brætspil i Århus? viewtopic.php?f=5&t=4972

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)

Tilbage til "Forhold og sex"