4-åriges temperament

ajnaM
Indlæg: 368
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 54
Likede indlæg: 739

4-åriges temperament

Indlægaf ajnaM » 29. aug 2016, 17:15

Jeg har en dreng på 4, der alle dage har haft et stort temperament. Jeg ved ikke rigtig, om andre ord er bedre, men han har altid haft meget kraftige følelser og vist dem meget... Man er ikke i tvivl, når noget går ham imod. ;)

Men her på det sidste er det kammet helt over, synes jeg. Han bliver både meget vred og meget ked af det - ofte over helt små ting. Han kan være rigtig meget ked af det i løbet af en dag, græde rigtig meget - og jeg begynder at være i tvivl om, hvordan vi håndterer det bedst muligt.

Han er blevet storebror for 6 måneder siden, og det har selvfølgelig påvirket ham. Og så er han i sådan en overgangsfase i børnehaven, hvor han er ved at hoppe fra en vennegruppe med nogle drenge på hans egen alder til at lege mere med nogle større drenge. Det foregår heller ikke uden konflikter. Og så er han selvfølgelig bare 4 år... men han reagerer anderledes end hans jævnaldrende i samme situation, synes jeg.

Han græder nærmest som automatreaktion. Når jeg henter fra børnehave, når jeg kun har taget én banan med i rygsækken, når vi skal spise, når han skal have børstet tænder, når vi (som altid) kun læser én bog... osv. osv.

Vi har længe tænkt, at vi bare skulle fortsætte som normalt og altså behandle det som 'plageri' eller 'forkælet dreng-symptomer' - altså med konsekvens. Men efter flere måneders hardcore nej-sigeri, står vi nærmest værre. Jeg har også prøvet med anerkendelse, og jeg har prøvet at ignorere/vælge kampene med omhu. Uden held.


Nogen der har prøvet noget lignende? Eller har et godt råd?
0
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 1301
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 356
Likede indlæg: 2712

Re: 4-åriges temperament

Indlægaf Urtekussen » 29. aug 2016, 17:29

Vi håber det er en fase.
Her er standardfrasen:
"Hvorfor vil I ikke give mig noget vaaaaaaand??? *waaaaah*"
"Har du spurgt, om vi vil?"
"Vil I give mig vand"
"Ja, selvfølgelig"

Han går pr automatik ud fra, at vi kan læse hans tanker.
Og så er han bare super pylret om eftermiddagen - jeg tror stadig godt han kunne bruge middagssøvn, men det bruger de ikke i børnehaven. Han får i weekenden.
0
200 kg i bænkpres?
Prøv med 4,8 kg i kussepres :deer:
ajnaM
Indlæg: 368
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 54
Likede indlæg: 739

Re: 4-åriges temperament

Indlægaf ajnaM » 29. aug 2016, 19:49

Åh, jeg håber, det er en fase! Men så er det bare en meget lang fase. :tie:

Sofus er også ekstra pjevset om eftermiddagen efter børnehave. Men det er også i weekenderne, og ferien hjalp heller ikke synderligt.

Det går HELT amok, hvis han får lov at se fjernsyn eller spille iPad. Det kan han slet ikke håndtere - han bliver simpelthen i dårligt humør af det.
0
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1198
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 298
Likede indlæg: 3013

Re: 4-åriges temperament

Indlægaf vibbsen » 29. aug 2016, 20:31

Emma er 4 år og 3 måneder, og seriøst, hun driver os til vanvid. Nok især mig. En prut på tværs i hendes univers. Så hyler hun.

Vi har tidligere haft gode erfaringer med Low Arousal...Og har bl.a. brugt rigtig meget at give hende tid til at "blive klar" Men det går sgu ikke så godt nu....Når vi laver aftaler, så kan vi være helt sikre på at hun flipper ud når vi kommer til hendes del af aftalen...

Lad det være en fase....Lad det for guds skyld være en fase....For ellers, så er jeg simpelthen nødt til at køre min ud på en rasteplads og efterlade hende i en papkasse. Lidt ligesom man gør med kattekillinger.....
0
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Seance
Indlæg: 39
Tilmeldt: 5. jan 2016, 09:45
Kort karma: 6
Likede indlæg: 109

Re: 4-åriges temperament

Indlægaf Seance » 29. aug 2016, 22:07

Emma på 5 har også let til tårer i perioder. Hun er så ørebarn, så tit handler det også om at der igen er væske på hendes ører.
Hun har også tendens til forstoppelse (hun får movicol hver dag) og når maven driller, så har hun også mere let til tårer.
Det er efterhånden blevet tydeligt for mig, at hun har det på samme måde med øre og mave som jeg har det med mine diskus prolaps, når jeg siger ryggen er fin, så betyder det at jeg har ondt men ikke behøver smertestillende. Men hvis man ikke kender mig, så vil sådan et svar jo være lig med at alt er okay.
Jeg tror desværre at Emma har vænnet sig til at der tit er bøvl med øre/mave, og hun derfor ikke får sagt det til os.
Vi er nu ved at prøve at lære hende at svare lidt mere nuanceret når vi spørger ind til mave og øre.
Generelt er hun en glad fjollegøj, men indimellem kommer der en månedes tid hvor der er let til tårer og frustrationer hos hende.
Her hjælper det at holde fast i de vante rammer og grænser, men samtidig at rumme hendes humørsvingninger og viske tavlen ren et par gange om dagen, og så altid at stå klar med et kram og sofa puttetid.
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7835
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1017
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9225

Re: 4-åriges temperament

Indlægaf Fru Sunshine » 30. aug 2016, 06:10

Det er en fase.
Men kors, hvor er det hårdt, mens de er i den
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Sigga
Indlæg: 32
Tilmeldt: 13. aug 2015, 05:07
Kort karma: 0
Likede indlæg: 7

Re: 4-åriges temperament

Indlægaf Sigga » 30. aug 2016, 06:50

Urtekussen skrev:Vi håber det er en fase.
Her er standardfrasen:
"Hvorfor vil I ikke give mig noget vaaaaaaand??? *waaaaah*"
"Har du spurgt, om vi vil?"
"Vil I give mig vand"
"Ja, selvfølgelig"

Han går pr automatik ud fra, at vi kan læse hans tanker.
Og så er han bare super pylret om eftermiddagen - jeg tror stadig godt han kunne bruge middagssøvn, men det bruger de ikke i børnehaven. Han får i weekenden.



Det kender jeg. Min yngste på 3,5 år lægger også bare ud med "der er ingen som vil hjææææælpe miiiiiig" :whine:
0
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 647
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1015

Re: 4-åriges temperament

Indlægaf milisa » 31. aug 2016, 16:52

Åh gud. Det, I beskriver der, lyder som min datter. Som er 2 år. :whine:
0
Tally-ho
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 490
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 105
Likede indlæg: 953

Re: 4-åriges temperament

Indlægaf Evapeva » 6. sep 2016, 21:57

milisa skrev:Åh gud. Det, I beskriver der, lyder som min datter. Som er 2 år. :whine:


Uh, jamen 2-årige er i en kategori helt for sig. :genert: De er endnu værre!!

Vi har både en 2-årig og en 4-årig herhjemme. :alien:
2
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
ajnaM
Indlæg: 368
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 54
Likede indlæg: 739

Re: 4-åriges temperament

Indlægaf ajnaM » 7. sep 2016, 10:18

Vi har slet ikke haft samme problemer, da han var 2. Der var han bare i selvstændighedsfasen på en nuttet måde. Det her er meget værre. :shock:

Jeg tror måske faktisk, jeg synes, det er ekstra nederen, fordi han er så stor. Havde han været 2 år, havde det ikke været helt så irriterende, men når sådan en stor dreng ikke kan noget selv og whiner over alting, får jeg totalt fnidder.

Men jeg skal nok lige huske mig selv på, at han stadig er lille, selvom han er den store.
0
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 490
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 105
Likede indlæg: 953

Re: 4-åriges temperament

Indlægaf Evapeva » 7. sep 2016, 18:36

ajnaM skrev:Vi har slet ikke haft samme problemer, da han var 2. Der var han bare i selvstændighedsfasen på en nuttet måde. Det her er meget værre. :shock:

Jeg tror måske faktisk, jeg synes, det er ekstra nederen, fordi han er så stor. Havde han været 2 år, havde det ikke været helt så irriterende, men når sådan en stor dreng ikke kan noget selv og whiner over alting, får jeg totalt fnidder.

Men jeg skal nok lige huske mig selv på, at han stadig er lille, selvom han er den store.


Åh, jeg kan sagtens følge dig! Tænkte det vist lige ud fra, hvordan den lille er lige nu herhjemme. For når man genoplever den der 2-års-ting med den lille, er man pludselig noget mere frustreret over, hvorfor han ikke bare kan siiiige, hvad der er galt, altså.

Det gode er nemlig (synes jeg), at den 4-årige i det mindste kan fortælle, hvad der går ham på. Men han whiner også løs over de mindste ting. Det bedste middel er at lave rolige ting, putte, bade og nusse, når de er sådan. Det er det eneste, der virker her.

Vi må vist bare messe "det er en faaase, det går oooover" de næste par år. Småbørn. Gotta love them. :lun:
1
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1198
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 298
Likede indlæg: 3013

Re: 4-åriges temperament

Indlægaf vibbsen » 7. sep 2016, 21:49

Evapeva skrev:
ajnaM skrev:Vi har slet ikke haft samme problemer, da han var 2. Der var han bare i selvstændighedsfasen på en nuttet måde. Det her er meget værre. :shock:

Jeg tror måske faktisk, jeg synes, det er ekstra nederen, fordi han er så stor. Havde han været 2 år, havde det ikke været helt så irriterende, men når sådan en stor dreng ikke kan noget selv og whiner over alting, får jeg totalt fnidder.

Men jeg skal nok lige huske mig selv på, at han stadig er lille, selvom han er den store.


Åh, jeg kan sagtens følge dig! Tænkte det vist lige ud fra, hvordan den lille er lige nu herhjemme. For når man genoplever den der 2-års-ting med den lille, er man pludselig noget mere frustreret over, hvorfor han ikke bare kan siiiige, hvad der er galt, altså.

Det gode er nemlig (synes jeg), at den 4-årige i det mindste kan fortælle, hvad der går ham på. Men han whiner også løs over de mindste ting. Det bedste middel er at lave rolige ting, putte, bade og nusse, når de er sådan. Det er det eneste, der virker her.

Vi må vist bare messe "det er en faaase, det går oooover" de næste par år. Småbørn. Gotta love them. :lun:


Enig her. I det mindste kan den 4 årige sætte ord på hvorfor han whiner, så det ikke er ren gætteleg....

Til gengæld så skal der noget mindre til før de whiner når de er 4 :nej: For 14 dage siden var vi til fødselsdag....4 børn i alderen 4-5 og 6. En på 2.
De 4 store whinede og hylede og lavede så meget drama at man skulle tro det var løgn. Den 2 årige sad bare ligeså pænt....
2
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 490
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 105
Likede indlæg: 953

Re: 4-åriges temperament

Indlægaf Evapeva » 7. sep 2016, 23:39

Her er forresten en rigtig god artikel om emnet - det vil jeg til at bruge. Det ender - indrømmet! - til tider med noget gensidigt råberi herhjemme, og i artiklen synes jeg, der er gode, konkrete forslag til en anden tilgang :gogo:

http://nordicparenting.dk/2016/09/02/op ... ern-lytte/
1
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
ajnaM
Indlæg: 368
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 54
Likede indlæg: 739

Re: 4-åriges temperament

Indlægaf ajnaM » 8. sep 2016, 06:54

Evapeva skrev:
Åh, jeg kan sagtens følge dig! Tænkte det vist lige ud fra, hvordan den lille er lige nu herhjemme. For når man genoplever den der 2-års-ting med den lille, er man pludselig noget mere frustreret over, hvorfor han ikke bare kan siiiige, hvad der er galt, altså.

Det gode er nemlig (synes jeg), at den 4-årige i det mindste kan fortælle, hvad der går ham på. Men han whiner også løs over de mindste ting. Det bedste middel er at lave rolige ting, putte, bade og nusse, når de er sådan. Det er det eneste, der virker her.

Vi må vist bare messe "det er en faaase, det går oooover" de næste par år. Småbørn. Gotta love them. :lun:


Øj ja, det kan jeg sagtens forestille mig. Haha, jeg kan allerede nu tage mig selv i at spørge Herman om ting. Som om han ville svare. :D
0
ajnaM
Indlæg: 368
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 54
Likede indlæg: 739

Re: 4-åriges temperament

Indlægaf ajnaM » 8. sep 2016, 07:09

Evapeva skrev:Her er forresten en rigtig god artikel om emnet - det vil jeg til at bruge. Det ender - indrømmet! - til tider med noget gensidigt råberi herhjemme, og i artiklen synes jeg, der er gode, konkrete forslag til en anden tilgang :gogo:

http://nordicparenting.dk/2016/09/02/op ... ern-lytte/


Jeg er bare ikke enig. :genert:

Eksempelvis lyder det for mig altid sådan lidt 'psyko', når folk foreslår, at man ikke lader sig påvirke af barnet. Altså, når Sofus er pisseirriterende, så er han virkelig irriterende. Det synes jeg faktisk, han skal lære at forstå, så han kan holde op. Reagerer jeg ikke på det, vil der være andre ude i den virkelige verden, der gør. Og så hellere, at det er mig, han får det at vide af.

Det samme med den der tilgang til, at man ikke selv må blive sur/vred/hæve stemmen. Jeg ville da synes, det var skræmmende, hvis jeg ledte efter grænser og var provokerende med vilje, og jeg så ingen reaktion fik? Voksne er jo ikke følelsesløse. Og jeg mener, jeg viser fint, at min grænse er nået, når jeg bliver vred. Jeg gider eksempelvis ikke slås, sparkes, bides eller kaldes grimme ting. Og bliver jeg det, bliver jeg sgu sur. Det har barnet heldigvis forstået. ;)

Og så synes jeg, det er nedladende, det der med "jeg kan godt se, du er vred". Selvfølgelig kan jeg se det? Men anerkendelse handler vel om, at jeg kan relatere til hans følelse, og det kan jeg ofte ikke. Kan jeg forstå, hvor han kommer fra, og er der noget rationale i det, bliver det anerkendt. Eksempelvis hvis jeg henter tidligt, og han lige har gang i en god leg - der kan jeg selvfølgelig godt forstå ham. Men jeg kommer aldrig til at stå og sige "jeg kan godt se, du gerne ville have haft den røde kop i stedet for den blå."
5

Tilbage til "Børn"