"Jeg har aldrig datet"

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Smiling_Goat
Indlæg: 2038
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 460
Likede indlæg: 5862

"Jeg har aldrig datet"

Indlægaf Smiling_Goat » 30. aug 2016, 15:53

Okay, nu gør jeg det. Jeg har undret mig så længe, og jeg kan ikke selv finde svaret, så nu spørger jeg herinde.

Jeg hører flere (især kvinder) sige, at de aldrig har datet, og det selvom de har været i længere forhold. De siger typisk, at man ikke datede, da de fandt sammen med deres tidligere partner, og det er det, jeg ikke forstår.

Jeg antager ikke, at man bare flyttede sammen på kryds og tværs, men at der var en slags kurtiseringsproces forud for pardannelse også før 00'erne (eller hvornår skellet nu er.)

Så hvis man ikke datede, hvad gjorde man så? Og hvor kommer ordet "stævnemøde" ind i billedet? Var det noget man gjorde? Og hvis det var, er det så ikke det samme som at date?

Er der nogen, der kan forklare det?
1
godtnavn
Indlæg: 1960
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 211
Likede indlæg: 1211

Re: "Jeg har aldrig datet"

Indlægaf godtnavn » 30. aug 2016, 16:00

Jeg mødte min kæreste i byen gennem venner, vi tilbragte et døgns tid sammen (uden sex) hvor vi snakkede og sov. To dage efter kom han hjem til mig og vi blev kærester samme dag. Et par måneder efter flyttede vi sammen og nu 6 år senere venter vi vores første barn. Man kan vel godt kalde den dag han kom hjem til mig og vi blev kærester for en date, men jeg føler ikke vi har datet.

Så det er nok en definitionssag, men jeg mener aldrig jeg har datet.
0
POCKETKITTEN
Indlæg: 1119
Tilmeldt: 28. dec 2015, 18:47
Kort karma: 203
Likede indlæg: 2566

Re: "Jeg har aldrig datet"

Indlægaf POCKETKITTEN » 30. aug 2016, 16:05

For mig indebærer det at date nok bare at shoppe lidt mere rundt mellem mulighederne.

Jeg er gået fra kæreste til kæreste, siden jeg var ung teen. Jeg begyndte at kysse med min nuværende kæreste, en uge efter at have brudt med min eks, og selvom der gik nogle uger eller måneder, før vi synes, vi var kærester, besøgte jeg ham hver weekend, og vi var exclusive fra starten. Det føltes bare ikke rigtig som at date.
1
my sexuality is James McAvoy angrily sitting in the desert in that lilac v neck shirt
Lykke
Indlæg: 1083
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 45
Likede indlæg: 718

Re: "Jeg har aldrig datet"

Indlægaf Lykke » 30. aug 2016, 16:07

Jeg mødte min kæreste, nu mand, i kollegiebaren. Derefter mødtes vi mange gange i baren, og derefter var vi skiftevis på mit værelse og hans.
Jeg tænker ikke vi datede. Vi mødtes ganskevist, men det var ikke med det formål at vi date, så som et opsat møde.

Men jeg tror meget det handler om definitionen af begrebet date.
For jeg kan da godt omtale, at vi skal ud at spise og måske drikke en drink, som at vi skal på date.
Men ellers tænker jeg at date/stævnemøde, er et møde med det formål at afklare om man passer sammen/har følelser/kemi.

Jeg har dog ikke som sådan behov for at omtale at vi aldrig har datet.
1
Smiling_Goat
Indlæg: 2038
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 460
Likede indlæg: 5862

Re: "Jeg har aldrig datet"

Indlægaf Smiling_Goat » 30. aug 2016, 16:17

Hm.. Du skriver: "det var ikke med det formål at vi date, så som et opsat møde" så I så ikke hinanden som romantiske muligheder? Jeg synes jo, ethvert aftalt møde mellem to mennesker, der overvejer en romantisk fremtid sammen, er en date.

Også selvom det bare er en film hos den ene part, en drink el.lign.

Så det kan sagtens være, vi bare er ude i nogle forskellige begrebsforståelser.
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7794
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9135

Re: "Jeg har aldrig datet"

Indlægaf Fru Sunshine » 30. aug 2016, 16:21

Jeg datede ikke min mand.
Vi kendte hinanden og kaldte vel egentlig hinanden kærester, før vi overhovedet havde kysset.
Heldigvis var det også godt.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Smiling_Goat
Indlæg: 2038
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 460
Likede indlæg: 5862

Re: "Jeg har aldrig datet"

Indlægaf Smiling_Goat » 30. aug 2016, 16:26

Måske handler det om tryghedsniveauet? Dating for mig er noget med at lære hinanden at kende, blive trygge ved hinanden, og når man først er kærester, er det fordi man er så trygge ved hinanden, at det giver mening. Så hvis man nu bare føler sig tryg og "hjemme" fra begyndelsen, føler man måske ikke, at man dater?
0
Lykke
Indlæg: 1083
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 45
Likede indlæg: 718

Re: "Jeg har aldrig datet"

Indlægaf Lykke » 30. aug 2016, 16:38

Jeg tror det er svært at definere begrebet. Fordi det netop handler meget om følelser.

Jeg synes bare vi hyggede rundt. Så en film, drak en øl i køkkenet. Men i lang tid inden sås vi bare i baren. Det var lidt tilfældige møder. Vi havde ikke hinandens numre før efter en del tid.

Jeg tænker ikke tilfældige møder som date. Og da vi begyndte at aftale at mødes, var vi egentligt nok ret enige om at vi var ekslusive, uden at det var italesat.
0
FrkRød
Indlæg: 47
Tilmeldt: 5. maj 2016, 06:24
Kort karma: 1
Likede indlæg: 55

Re: "Jeg har aldrig datet"

Indlægaf FrkRød » 30. aug 2016, 18:36

Ordet dating betyder for mig, et opsat møde med en man ikke kender i forvejen - du ved, sådan noget net-noget eller blind date konceptet. Så jeg tror egentlig det bunder i hvad man ligger i ordet.

Da jeg var ung, mødte man en ude i samfundet, kyssede lidt og så var man kærester. Det var sgu ikke så kompliceret som i dag, hvor der findes tjek-lister og hvad har vi :D

Så jo jeg har datet - men det er ikke en måde jeg finder en kæreste på. Jeg er til den gammeldags metode - og det er min kæreste heldigvis også :)
3
Brugeravatar
Studsgaard
Indlæg: 1415
Tilmeldt: 1. nov 2015, 15:06
Kort karma: 193
Geografisk sted: Rebild kommune
Likede indlæg: 2281

Re: "Jeg har aldrig datet"

Indlægaf Studsgaard » 30. aug 2016, 18:47

Jeg datede heller ikke min mand.
Han er fætter til nogle gamle veninder, så vi kendte lidt til hinanden. Var så sammen til en fest hvor jeg tog med ham hjem. Og så var vi sammen nærmest hele tiden derefter.

Når jeg tænker på dates. Så er det sådan noget med at mødes, tage i bio, ud at spise eller gøre noget bestemt sammen - ikke bare hænge ud hjemme hos den ene eller anden.

Idag tager vi på kæreste-dates uden børn. Men inden vi blev kærester var vi ikke på date.
0
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 647
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1008

Re: "Jeg har aldrig datet"

Indlægaf milisa » 30. aug 2016, 18:50

Det "at date" var noget, amerikanerne gjorde på film, da jeg lissom fik øjnene op for det modsatte køn. Jeg har været på date én gang i mit liv, og det var en biograftur som 15-årig, hvor datens far hentede og bragte, og det var meget vildt og eksotisk, og pigerne i klassen var ved at DÅNE over, at jeg så'n skulle på RIGTIG date.......som sagt, absolut ikke noget, man gjorde. Siden har jeg sgu aldrig været det. Mine forhold er startet ved, at vi er begyndt at snakke mere og mere sammen, og første gang muligheden ligesom bød sig, så kyssede vi, og så var vi i et forhold derfra.

En date for mig handler som TS siger om at lære hinanden at kende. Men jeg har bare aldrig nogensinde begyndt et forhold uden at kende vedkommende, dvs dating-behovet var der jo ikke. Det er i mit hoved først efter, at netdating er blevet så utrolig populært, at det at date er blevet så almindeligt - før, i hvert fald i min omgangskreds, der mødtes du ikke bare sådan lige med mere eller mindre fremmede folk for så at blive kærester.

Så jeg er en af dem, der ikke har datet, da der ikke var noget, der hed date dengang!
2
Tally-ho
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1308
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 328
Likede indlæg: 3680

Re: "Jeg har aldrig datet"

Indlægaf Novella » 30. aug 2016, 19:01

Jeg har datet en lille smule, men det var mest for at prøve det og finde nogen at knalde med. Det var ikke så kompliceret.

Jeg har til gengæld ikke fundet nogen kærester ved at date. De er dumpet lidt ned i hovedet på mig. En mødte jeg, da vi var tilskuere til en fodboldkamp, som min venindes kæreste spillede. En anden mødte jeg via fælles venner, da vi var i byen i en gruppe. En tredje mødte jeg via fælles venner, da vi holdt privatfest. Den nuværende sludrede jeg et stykke tid med på den unævnelige, og så drak vi en kop kaffe en dag, da han var i min by. Jeg ved ikke rigtigt, om det sidste gælder som dating. Der var ikke med det formål i hvert fald.
0
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 2690
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 387
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 3803

Re: "Jeg har aldrig datet"

Indlægaf Delfin » 30. aug 2016, 19:41

Jeg har mødt mine kærester irl, og så har vi bare hængt ud sammen. Det har ikke været noget med at invitere hinanden ud, og det er vel det det en date er - at man inviterer hinanden ud til et eller andet.
0
14 11 14 :banan:
Falstria
Indlæg: 1062
Tilmeldt: 18. aug 2016, 02:07
Kort karma: 77
Likede indlæg: 415

Re: "Jeg har aldrig datet"

Indlægaf Falstria » 30. aug 2016, 19:50

At date er vel når det foregår på den der boheme måde (efter amerikansk forbillede), hvor man tager ud at spise, i teatret, i biografen, mødes på cafe osv. mange gange, måske over flere måneder, -og måske samtidigt gør de samme ting med andre, for at se folk an inden man måske udser sig en at kysse med eller måske gør det med dem alle fra første date.

Det har jeg aldrig prøvet.


Et stævnemøde hvor det enten var knald eller fald, har været normen.
0
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 1246
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 99
Likede indlæg: 1813

Re: "Jeg har aldrig datet"

Indlægaf Sangius » 30. aug 2016, 19:56

Min første kæreste var jeg venner med i et års tid før vi blev kærester. Vi kyssede til en eller anden fest, og efter det var i kærester i nogle år. Så vi datede aldrig, ville jeg sige.

Min mand mødte jeg til en fest hjemme hos ham, og endte med at overnatte i hans seng, hvor vi dog ikke lavede noget. Jeg spenderede de næste dage i hans lejlighed, og efter en uges tid eller noget, kom vi frem til, at vi så nok var kærester nu. Så heller ingen dates der. :)
0

Tilbage til "Forhold og sex"