Jeg hader jobsamtaler

[englishchannel]

Åh, jeg håber på lidt input eller erfaringer her. Jeg har siden jeg blev ledig været til 13 samtaler, heraf 4 indenfor de seneste par måneder, men jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvad man "skal" gøre i situationen.

På den side skal man "bare være sig selv" og "vise personlighed", men på den anden side skal man åbenbart være helt perfekt.

På den ene side skal man "være ærlig" omkring sine fejl og svage sider, men åbenbart ikke for ærlig.

På den ene side skal man "vise hvad man kan", men man skal også være klædeligt ydmyg.

Jeg er blevet valgt fra på at være for udadvendt, for indadvendt, for ærlig, ikke ærlig nok, for selvsikker, for ydmyg.


Det er underligt, for jeg har ellers relativt gode sociale kompetencer sådan til hverdag, men jeg kan simpelthen ikke greje hvad der "forventes" af mig i en jobsamtalesituation. Jeg føler, at der er en masse underforståede social cues som jeg burde kende, men som ingen har fortalt mig om.

Jeg ved godt, at oplægget er ret ukonkret, men kan I fortælle mig lidt om hvad I gør til jobsamtaler? Hvordan navigerer I igennem det her (for mig) håbløse HR-minefelt, hvor den mindste petitesse gør, at man ikke får jobbet?

[Rapfisk]

Det ER sindssygt svært, og jeg har ikke fundet den hellige gral, men jeg går ind til det med den tanke, at det er ligesom at gå til møde, når man har fået jobbet, eller som ekstern konsulent. Jeg skal ikke performe, men skabe samtalen sammen med dem, der sidder på den anden side. Det handler også om at fornemme, hvordan de går til samtalen, for som du skriver, er der stor forskel. Nogle gange vil de gerne sælge deres arbejdsplads, andre gange forventes det, at det er dig, der taler mest. Hvis du kan mærke, at du taber dem, så vær lidt meta og sig "hov, der blev jeg vist lidt for meget, det, jeg ville sige, er, at jeg er god til at..."

Jeg fik det råd at finde tre ting, jeg gerne vil have frem om mine kompetencer i forhold til stillingen. Så kan jeg altid finde en rød tråd i min fortælling, når de spørger (uden at alt skal handle om de tre ting, forstås).

Jeg har også fået det råd, at det er okay at lige tage en kort tænkepause, inden jeg svarer på et spørgsmål - det viser, at jeg gerne vil give dem et svar, der passer til spørgsmålet og ikke er præfabrikeret. Men derefter er det selvfølgelig vigtigt at være åben, smilende og netop vise, at man er bevidst om deres behov.

Har din fagforening eller a-kasse workshops? Det har mine (DJØF og AAK) i hvert fald, og selv om man på mange måder alligevel skal finde sin egen stil, er det godt at få et rum til at udforske den.

[Chloecat]

Jeg ville se på din a-kasses mulighed for kurser, jeg har ca og de har diverse kompetence afklarings ting. Sikkert også ting målrettet jobsamtaler. Jobsamtaler syntes jeg handler om at sælge sig selv, være skarp på de ting man er god til og knap så god til, du må jo kunne skrive nogle gode ansøgninger siden du når dertil. Så jeg ville øve mig på de klassiske spørgsmål.

Det kan også være du bare har været uheldig og andre har passet bedre på stillingen.

[Peter Post]

Jeg har været med til at ansætte mange personer i mit liv og Dikus har ret.
Fagligt er du bedømt til at kunne bestride stillingen, ellers var du ikke kommet så langt.
Når jeg sidder og har samtaler, så er det vigtig for mig om du passer ind i den kultur der hvor du skal ansættes. Du skal ikke tænke så meget på at "sælge dig selv", det opdager man hurtigt. Vær afslappet og dig selv, der er intet rigtig eller forkert svar. Der er din personlighed vi prøver at finde frem til. Men noget coaching ville være en god ide.

[englishchannel]

Det ER sindssygt svært, og jeg har ikke fundet den hellige gral, men jeg går ind til det med den tanke, at det er ligesom at gå til møde, når man har fået jobbet, eller som ekstern konsulent. Jeg skal ikke performe, men skabe samtalen sammen med dem, der sidder på den anden side. Det handler også om at fornemme, hvordan de går til samtalen, for som du skriver, er der stor forskel. Nogle gange vil de gerne sælge deres arbejdsplads, andre gange forventes det, at det er dig, der taler mest. Hvis du kan mærke, at du taber dem, så vær lidt meta og sig "hov, der blev jeg vist lidt for meget, det, jeg ville sige, er, at jeg er god til at..."

Jeg fik det råd at finde tre ting, jeg gerne vil have frem om mine kompetencer i forhold til stillingen. Så kan jeg altid finde en rød tråd i min fortælling, når de spørger (uden at alt skal handle om de tre ting, forstås).

Jeg har også fået det råd, at det er okay at lige tage en kort tænkepause, inden jeg svarer på et spørgsmål - det viser, at jeg gerne vil give dem et svar, der passer til spørgsmålet og ikke er præfabrikeret. Men derefter er det selvfølgelig vigtigt at være åben, smilende og netop vise, at man er bevidst om deres behov.

Har din fagforening eller a-kasse workshops? Det har mine (DJØF og AAK) i hvert fald, og selv om man på mange måder alligevel skal finde sin egen stil, er det godt at få et rum til at udforske den.

Jeg ville se på din a-kasses mulighed for kurser, jeg har ca og de har diverse kompetence afklarings ting. Sikkert også ting målrettet jobsamtaler. Jobsamtaler syntes jeg handler om at sælge sig selv, være skarp på de ting man er god til og knap så god til, du må jo kunne skrive nogle gode ansøgninger siden du når dertil. Så jeg ville øve mig på de klassiske spørgsmål.

Det kan også være du bare har været uheldig og andre har passet bedre på stillingen.

Jeg har ledt efter workshops i min fagforening (DJØF) og min a-kasse (CA), men jeg har åbenbart ikke ledt grundigt nok Jeg har fundet en masse artikler, men det meste er meget generisk ("Husk at give et fast håndtryk, have god øjenkontakt, være velsoigneret, have besøgt hjemmesiden først, blablabla...") og jeg synes jo selv, at jeg gør alle de ting allerede.

[Rapfisk]

Det ER sindssygt svært, og jeg har ikke fundet den hellige gral, men jeg går ind til det med den tanke, at det er ligesom at gå til møde, når man har fået jobbet, eller som ekstern konsulent. Jeg skal ikke performe, men skabe samtalen sammen med dem, der sidder på den anden side. Det handler også om at fornemme, hvordan de går til samtalen, for som du skriver, er der stor forskel. Nogle gange vil de gerne sælge deres arbejdsplads, andre gange forventes det, at det er dig, der taler mest. Hvis du kan mærke, at du taber dem, så vær lidt meta og sig "hov, der blev jeg vist lidt for meget, det, jeg ville sige, er, at jeg er god til at..."

Jeg fik det råd at finde tre ting, jeg gerne vil have frem om mine kompetencer i forhold til stillingen. Så kan jeg altid finde en rød tråd i min fortælling, når de spørger (uden at alt skal handle om de tre ting, forstås).

Jeg har også fået det råd, at det er okay at lige tage en kort tænkepause, inden jeg svarer på et spørgsmål - det viser, at jeg gerne vil give dem et svar, der passer til spørgsmålet og ikke er præfabrikeret. Men derefter er det selvfølgelig vigtigt at være åben, smilende og netop vise, at man er bevidst om deres behov.

Har din fagforening eller a-kasse workshops? Det har mine (DJØF og AAK) i hvert fald, og selv om man på mange måder alligevel skal finde sin egen stil, er det godt at få et rum til at udforske den.

Jeg ville se på din a-kasses mulighed for kurser, jeg har ca og de har diverse kompetence afklarings ting. Sikkert også ting målrettet jobsamtaler. Jobsamtaler syntes jeg handler om at sælge sig selv, være skarp på de ting man er god til og knap så god til, du må jo kunne skrive nogle gode ansøgninger siden du når dertil. Så jeg ville øve mig på de klassiske spørgsmål.

Det kan også være du bare har været uheldig og andre har passet bedre på stillingen.

Jeg har ledt efter workshops i min fagforening (DJØF) og min a-kasse (CA), men jeg har åbenbart ikke ledt grundigt nok Jeg har fundet en masse artikler, men det meste er meget generisk ("Husk at give et fast håndtryk, have god øjenkontakt, være velsoigneret, have besøgt hjemmesiden først, blablabla...") og jeg synes jo selv, at jeg gør alle de ting allerede.

Hos DJØF hedder workshoppen "Brænd igennem til jobsamtalen" og kan findes under "kurser og arrangementer".

[englishchannel]

Det lyder til, du har meget fokus på at performe og mindre på at komme ind på livet af dem, der deltager i samtalen.

Når først man er til samtale, er man typisk vurderet egnet til stillingen rent fagligt. Og så ansættes man på kemi.

Frem for at sælge dig selv, ville jeg bruge tid på at finde ud af, om arbejdspladsen er sådan et sted, du vil gå smilende ind ad døren hver dag. Og få intervieweren til at føle, det er netop det engagement de naturligt får med. Og den fantastiske kollega.

Du (og Peter Post) har uden tvivl ret. Men... hvordan gør man det i en jobsamtalesituation?

Jeg har netop følelsen af hele tiden at skulle performe, fordi jeg føler at hele situationen lægger op til det. Jeg bliver jo spurgt om mine resultater, hvordan jeg agerer i bestemte situationer og tit sidder jeg med følelsen af, at der bliver gået ret hårdt til mig. Jeg synes - med enormt få undtagelser, der ligger år tilbage - ikke, at jobsamtaler er specielt rare. Og jeg føler ikke, at det er en ligeværdig relation, hvor "vi ser hinanden an". Det burde det ideelt være, men lige nu er der et skævt magtforhold.

Og ja, så kan man nok sige, at det ikke var "de rigtige steder", når jeg føler sådan. Men det er alligevel 13 steder i forskellige brancher med forskellige kulturer, der har fået mig til at føle sådan. Det eneste, de steder har til fælles, er at de har holdt en jobsamtale med mig.

EDIT: I kan godt mærke, at "jeg føler" stærkt for det her, ikke?

[englishchannel]

Jeg har været med til at ansætte mange personer i mit liv og Dikus har ret.
Fagligt er du bedømt til at kunne bestride stillingen, ellers var du ikke kommet så langt.
Når jeg sidder og har samtaler, så er det vigtig for mig om du passer ind i den kultur der hvor du skal ansættes. Du skal ikke tænke så meget på at "sælge dig selv", det opdager man hurtigt. Vær afslappet og dig selv, der er intet rigtig eller forkert svar. Der er din personlighed vi prøver at finde frem til. Men noget coaching ville være en god ide.

Men det ved "ingen forkerte svar" synes jeg så bare, at der er alligevel. Der er jo enormt stor forskel på, hvordan man siger ting, hvordan man spinner ting og hvor ærlig, man skal være, især når man taler om svage sider og ens fejltagelser. Jeg har flere gange helt tydeligt kunnet mærke, at mine interviewere gik fra at være positive til at være lunkne på baggrund af hvordan jeg besvarede et enkelt spørgsmål. Og når jeg så har talt med min svigermor, der selv ansætter folk, bliver hun helt forfærdet og siger: "Ej, det skulle du have besvaret på en helt anden måde!". Selvom essensen havde været den samme.

Og det er hele det her spil, jeg har det svært ved.

[englishchannel]

Det ER sindssygt svært, og jeg har ikke fundet den hellige gral, men jeg går ind til det med den tanke, at det er ligesom at gå til møde, når man har fået jobbet, eller som ekstern konsulent. Jeg skal ikke performe, men skabe samtalen sammen med dem, der sidder på den anden side. Det handler også om at fornemme, hvordan de går til samtalen, for som du skriver, er der stor forskel. Nogle gange vil de gerne sælge deres arbejdsplads, andre gange forventes det, at det er dig, der taler mest. Hvis du kan mærke, at du taber dem, så vær lidt meta og sig "hov, der blev jeg vist lidt for meget, det, jeg ville sige, er, at jeg er god til at..."

Jeg fik det råd at finde tre ting, jeg gerne vil have frem om mine kompetencer i forhold til stillingen. Så kan jeg altid finde en rød tråd i min fortælling, når de spørger (uden at alt skal handle om de tre ting, forstås).

Jeg har også fået det råd, at det er okay at lige tage en kort tænkepause, inden jeg svarer på et spørgsmål - det viser, at jeg gerne vil give dem et svar, der passer til spørgsmålet og ikke er præfabrikeret. Men derefter er det selvfølgelig vigtigt at være åben, smilende og netop vise, at man er bevidst om deres behov.

Har din fagforening eller a-kasse workshops? Det har mine (DJØF og AAK) i hvert fald, og selv om man på mange måder alligevel skal finde sin egen stil, er det godt at få et rum til at udforske den.

Jeg ville se på din a-kasses mulighed for kurser, jeg har ca og de har diverse kompetence afklarings ting. Sikkert også ting målrettet jobsamtaler. Jobsamtaler syntes jeg handler om at sælge sig selv, være skarp på de ting man er god til og knap så god til, du må jo kunne skrive nogle gode ansøgninger siden du når dertil. Så jeg ville øve mig på de klassiske spørgsmål.

Det kan også være du bare har været uheldig og andre har passet bedre på stillingen.

Jeg har ledt efter workshops i min fagforening (DJØF) og min a-kasse (CA), men jeg har åbenbart ikke ledt grundigt nok Jeg har fundet en masse artikler, men det meste er meget generisk ("Husk at give et fast håndtryk, have god øjenkontakt, være velsoigneret, have besøgt hjemmesiden først, blablabla...") og jeg synes jo selv, at jeg gør alle de ting allerede.

Hos DJØF hedder workshoppen "Brænd igennem til jobsamtalen" og kan findes under "kurser og arrangementer".

Tak

[DetSorteCirkus]

Men det ved "ingen forkerte svar" synes jeg så bare, at der er alligevel. Der er jo enormt stor forskel på, hvordan man siger ting, hvordan man spinner ting og hvor ærlig, man skal være, især når man taler om svage sider og ens fejltagelser. Jeg har flere gange helt tydeligt kunnet mærke, at mine interviewere gik fra at være positive til at være lunkne på baggrund af hvordan jeg besvarede et enkelt spørgsmål. Og når jeg så har talt med min svigermor, der selv ansætter folk, bliver hun helt forfærdet og siger: "Ej, det skulle du have besvaret på en helt anden måde!". Selvom essensen havde været den samme.

Og det er hele det her spil, jeg har det svært ved.

Kan du komme med et eksempel på det?

[englishchannel]

Men det ved "ingen forkerte svar" synes jeg så bare, at der er alligevel. Der er jo enormt stor forskel på, hvordan man siger ting, hvordan man spinner ting og hvor ærlig, man skal være, især når man taler om svage sider og ens fejltagelser. Jeg har flere gange helt tydeligt kunnet mærke, at mine interviewere gik fra at være positive til at være lunkne på baggrund af hvordan jeg besvarede et enkelt spørgsmål. Og når jeg så har talt med min svigermor, der selv ansætter folk, bliver hun helt forfærdet og siger: "Ej, det skulle du have besvaret på en helt anden måde!". Selvom essensen havde været den samme.

Og det er hele det her spil, jeg har det svært ved.

Kan du komme med et eksempel på det?

Eksempelvis med svage sider. I starten besvarede jeg dem bare ærligt efter hvad jeg selv følte var mine svageste sider, men nu har jeg lært, at man skal vælge noget, der "slet ikke er så slemt alligevel" og så samtidig pakke det ind i: "Jeg er er klar over, at dette er et område, jeg skal være opmærksom på, og jeg arbejder aktivt med at blive bedre."-floskler.

Det er nok også mit problem ved det hele. På den ene side skal man være sig selv og være autentisk, men samtidig skal man jo være lidt uærlig og floskel-agtig, men bare på en vildt overbevisende måde.

[Æble]

Du skal være forberedt, på den måde at du på forhånd har tænkt over 3-5 ting der gør at du er perfekt til stillingen. Fx at du brænder helt vildt for xxx og kan forstå at der er stor mulighed for at bruge dine kompetencer indenfor xxx i jobbet. En god blanding af grunde der både dækker hvorfor de bliver glade for dig og hvorfor du bliver glade for dem.

Mht udviklingsområder, så har jeg haft held med at finde nogle som jeg kan vende til noget positivt. Det nytter ikke noget at "være ærlig" og sige at man ikke er god til yyy. Man skal vise selvindsigt og selvreflektion og vise at man arbejder med sine svagheder. Fx svare: hmm jeg ved ikke om jeg vil kalde det en svaghed, men noget af det jeg for tiden er optaget af at forbedre mig indenfor, er at jeg nogle gange godt kan have dårlig selvtillid når jeg fx skal fremføre min holdning. Jeg prøver at håndtere det ved at være ekstra godt forberedt og jeg var i en situation for nylig xxxxxx hvor der faktisk lykkedes at få min holdning igennem.

Så får du vist at du er selvreflekterende og får vendt en samtale om din svaghed til at handle om en situation hvor du lykkes med noget.

Derudover find på eksempler der understøtter dine 3-5 punkter og dine 2-3 svaghedshistorier.

[Nesnay]

Jeg synes heller ikke, en jobsamtale er den fedeste situation i verden - jeg har ikke noget problem med at skulle præstere, men jeg er ikke en særlig udpræget people person, så den del med at skulle småsnakke med og charmere (i mangel af bedre ord) fremmede er ikke min stærkeste side.

Jeg kringlede den ved at nævne som en svag side, at jeg ikke var typen, der gik ind i folk med træsko på, men mere sådan én, der vandt ved nærmere bekendtskab (selvfølgelig lidt pænere formuleret og med eksempler mv.). Det fik uvægerligt interviewerne til at sige, at de da syntes, jeg gav et rigtig godt førstehåndsindtryk - om det bare var almindelig høflighed, ved jeg ikke, men det fik framet det positivt og fik plantet idéen hos interviewerne om, at jeg ville blive en bedre og bedre kollega hen ad vejen

Alle mine fem samtaler var en del af forløbet hos min nuværende arbejdsplads, så måske jeg bare var heldig, at det passede godt til kulturen her, men måske du kan bruge grundidéen til noget.

Og rigtig meget held og lykke med at finde job!

[milisa]

Samtaler ER mega kunstige. Jeg begyndte at få stor succes, da jeg fik has på hele eksempel-pakken. Dvs, det der med HELE TIDEN at komme med eksempler. Hver eneste gang, jeg kommer med en påstand, så kommer jeg også med et eksempel. Ideen bag var at tage tyren ved hornene ift, at en af mine svage sider er, at jeg måske er lige vel fremme i skoene, og jeg derfor let blev misforstået. Humlen var jo så, at når vi så nåede den obligatoriske "hvad er dine svage sider"-snak, så kunne jeg sige, at det var det med at være for ligefrem, men at jeg løste det ved blablabla.

Jeg var altid bidende ærlig, men jeg lod som sagt ALDRIG en udtalelse stå alene. "Kan du godt blive vred?" svar: "Ja, jeg kan blive MEGA vred, desværre. Det er dælme ikke noget, jeg er glad for at indrømme, for jeg ser det som en stor svaghed - jeg synes faktisk, at folk, der ikke kan kontrollere deres temperament, mangler en væsentlig egenskab, og det irriterer mig altså at være "svag", i mangel af bedre ord (red.: den sætning er guld værd - også selvom du har masser af bedre ord, hvis der lige ryger en finke af panden, og du kan mærke, at du taber dem, så fyr den sætning af sammen med et "uha, nogle ting er altså svære sådan lige at forklare"....). Men jeg er heldigvis aldrig nogensinde for stolt til at sige undskyld. Der var engang i studietiden, hvor.................blablabla....og jeg flegnede...blablabla, men så bagefter så gik jeg altså hen og blablabla.....og så var alting godt"....... Forstår du? Det gælder om at styre samtalen.

Jeg havde det lige som dig med, at jamen, man må jo hverken det ene eller det andet. Og jeg prøvede også at tilpasse mig. Det virkede bare ikke for mig, for jeg tror, de kunne mærke, at jeg dels var forkrampet, dels ikke var helt ærlig. Til gengæld virkede den hudløse ærlighed, som sagt, men altså med moderationerne. Jeg fik også at vide, at jeg var ALT for dominerende for så til næste samtale at blive valgt fra med begrundelsen, at de havde brug for en, der var fremme i skoene..............!!! Problemet var, at jeg ER maaaaaaaaajet fremme i skoene, når jeg bliver entusiastisk og ivrig - hvilket jeg jo var til en jobsamtale. Det er så bare DIAMETRALT modsat af, hvordan jeg er især som new-kid-on-the-block, hvor jeg i den grad er anonym, afventende, tilbageholdende, mens jeg lurer miljøet, humoren, stemningen, personerne osv.

Efter de to samtaler, valgte jeg derfor at sørge for ALTID at få flettet ind, at for mig var samtalen en mega kunstig situation, hvor jeg jo havde ½ time til at overbevise dem om, at jeg var guds gave til arbejdspladsen, og jeg havde altså pt ikke lært at gøre lige præcis dét uden at virke MEGET huj-hej-hullahopsasa-agtig. Men det betød altså ikke, at jeg ikke er i stand til at "kende min plads" (i mangel af bedre ord....) og holde tilbage, observere, og tilpasse mig det miljø, jeg er i. Osv.

Aner ikke, om ovenstående er nogen som helst hjælp for dig!!

[englishchannel]

Tusind tak for alle jeres svar! Det er simpelthen SÅ brugbart, og jeg får mange vinkler, jeg ikke har overvejet før