Ældre mennesker og madholdbarhed

Vi elsker alle kage, men man kan også spise andet. Hvis du kigger herind, kan du måske få inspiration til aftensmaden eller lære glæden ved cognac.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 6682
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 846
Likede indlæg: 12253

Re: Ældre mennesker og madholdbarhed

Indlægaf DetSorteCirkus » 15. sep 2016, 05:49

Jeg har heldigvis været forskånet for problemet. Ikke engang hos mine bedsteforældre og deres generation, hvoraf mange havde prøvet små kår, har jeg oplevet noget lignende, og derfor ville jeg nok være tilbøjelig til i mit stille sind at afvise krigsundskyldningen og mere tænke i plain nærighed, evt. kombineret med begyndende senilitet.

Hvorom alting er, ville det for mig handle om selv at slippe for at spise fordærvet mad, hvorimod jeg ikke ville blande mig i, hvad den anden part gjorde, så længe jeg kunne mærke, at det primært skyldtes et bevidst valg og ikke en form for svækkelse. Ældre mennesker er voksne, ligesom jeg er, og vi må hver især selv bestemme, hvad vi spiser. Jeg ville derfor orientere vedkommende om, at jeg tror på fødevaremyndighedernes anvisninger og derfor ikke spiser fordærvet mad. På den baggrund ville jeg enten foreslå samvær uden mad, eller at jeg købte ind og lavede maden, ligesom jeg også gør, hvis jeg kan mærke, at det bliver et problem, at jeg ikke kan tåle lactose.

Hvis den udmelding blev taget meget ilde og/eller uforskammet op, ville jeg overveje omfanget af samvær. Jeg stiller ikke altid de samme krav til alle mennesker, men hvis mine grænser decideret bliver overskredet, er jeg, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende, ligeglad med, om den anden part er ældre, barn, syg, osv. De fleste evner stadig at kunne opføre sig ordentligt, og derfor finder jeg mig ikke i hvad som helst.
1

Tilbage til "Mad og drikke"