ajnaM skrev:Allmost_Famous skrev:Dikus skrev:Jeg er jo en af dem, der har arbejdet 70-80 timer om ugen i perioder. Men for det meste kun 60 timer. Personligt har jeg så valgt at afspadsere til 1:1,5 hvilket har givet laaaange ferier med ro og "spelthygge". Men selv uden den krølle, kan jeg sagtens se sådan en arbejdsuge være foreneligt med forældreskab, når man har fleksibilitet i arbejdet og ofrer alt andet.
Rolig morgen med barnet og på arbejde klokken ni.
Otte timers arbejde og hjemme 17.30 til et barn, hentet af faren, mad lavet og rengøring, højvand mm overstået. 2,5 time med ro til barnet, der går i seng klokken otte.
Mere arbejde fra 9-12. Så har man nået 11,5 times arbejde.
Gør man det fem gange om ugen, rammer man uden besvær 57,5 time. Derudover tager man weekendaftner i brug og rammer 65 timer, selvom man har holdt fri med barnet hele weekenden. Skal man over de 65 timer, så bruger man eftermiddagslure/sover mindre selv/barnet leger med venner/hygger med far...
Men det forudsætter jo, at faren ikke også lægger alle de timer på jobbet. Når begge forældre vil køre karriereræset på samme tid, får barnet jo ikke den tid med en forælder, som i den konstellation, du beskriver.
Præcis.
Og så har jeg set alt for mange forhold gå i stykker på den der model. Og så risikerer man pludselig at stå som aleneforælder og få en hverdag til at fungere.

Vores forhold gik jo i stykker efter 18 år. Nu ikke på grund af modellen. Men det har altså virket fint, også når jeg har været alene med barnet. Jeg har så betalt mig fra de manglende hænder. Det privillegie at kunne det, følger jo med.
Dertil kommer, at modellen har givet en far, der er knyttet til barnet som en "traditionel" mor. Og som ofrer alt det, vi andre gør for barnets skyld. Det giver nogle helt andre samarbejdsmuligheder at have to forældre, der er så engageret i et barns trivsel.
Men igen. Ja. Det kræver så at far netop prioriterer sådan, hvilket ikke er tilfældet i det omtalte eksempel. Jeg har også lavet en lille tilføjelse til det citerede indlæg med det, der var min pointe. Men som jeg glemte pga besøg

Jeg har hørt en del oplæg fra kvinder, der mener børn bare må passes i døgninstitutioner, så mor og far har tid til karrieren. Og jeg er bare nødt til at sige, at jeg aldrig, aldrig nogensinde skulle arbejde sammen med eller for så afstumpede mennesker.