Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Allmost_Famous
Indlæg: 707
Tilmeldt: 12. aug 2016, 18:37
Kort karma: 107
Likede indlæg: 1669

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Allmost_Famous » 19. sep 2016, 16:11

Buller skrev:
jeg synes ikke det er rummeligt at forvente at folk skal øve vold mod sig selv fordi man lige har lyst til at blive underholdt nu. Jeg synes at være rummelig betyder at man giver plads til andre, ikke at forvente at de skal indrette sig efter en. Derfor giver jeg gerne plads til at mine venner kan få ro og de giver heldigvis også plads til mig.

At man ærgrer sig over det er da fint nok, det gør jeg da også, også når jeg er den som er løbet tør for energi og ikke kan overskue det alligevel. Jeg sidder ikke bare derhjemme og ser vild med dans og gnækker over at have "brændt mine venner af". Men den slags udmeldinger der er kommet i tråden er jo ikke bare at man ærgrer sig over ikke at se sin ven, det er fordi man er muggen over at ens legetøj ikke kom alligevel og nu skal man bare underholde sig selv..buhuuu

Men det er da godt, at du ikke laver drama, sådan som du beskylder folk, der forventer overholdte aftaler, for at gøre.
10
:lol:

Stofbind sælges: viewtopic.php?f=58&t=4479
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1310
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 328
Likede indlæg: 3686

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Novella » 19. sep 2016, 16:12

Ballademager skrev:
Buller skrev:eller endnu smartere, sørger for en omgangskreds der kan rumme en og ikke laver drama over det.


Synes det er en lille smule unuanceret at kalde folk ikke rummelige, fordi man kan blive ærgelig over, at ens venner aflyser en aftale, hvis det sådan sker flere gange i træk med den begrundelse, at man ikke lige orker det alligevel :genert:

Jobsamtaler, sygdom, krise på hjemmefronten osv. er selvfølgelig altid gyldige grunde til at aflyse uanset hvad.

For mig afhænger det også af typen af aftalen. Det var der vist også en anden, der var inde på i starten af tråden. Hvis vi har aftalt, at jeg skal lave mad, så bruger jeg noget tid og krudt på at lave noget lækkert og at gøre noget ud af det. Hvis aftalen så bliver aflyst uden nogen "ordentlig" grund, så bliver man sgu da lidt skufftet. Hvis det derimod er sådan en "smæk benene op, se fodbold og spis take-away", så er sagen en helt anden, og afbud er ikke helt så generende, selvom det selvfølgelig altid er ærgerligt, hvis man havde glædet sig til at se den anden.

Personligt har jeg også et ret stort behov for alenetid, og jeg kan ofte godt tænke, at jeg ikke altid orker at tage af sted, hvis jeg skal et eller andet. Men har nærmest aldrig oplevet, at det ikke endte med at være super hyggeligt og givende, når jeg først kom af sted.


Selvfølgelig. Jeg ville eddersparkseme også brænde mit lys i samtlige ender for at nå frem til en af de aftaler, der involverede middag og stearinlys. Dem har jeg ret beset heller ikke mange af netop af hensyn til kræfterne.
2
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 2697
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 388
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 3842

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Delfin » 19. sep 2016, 16:34

Novella skrev:
Delfin skrev:
Novella skrev:Jeg bliver nogle gange i højere grad end andre mindet om, at der ikke er plads til psykisk sygdom eller kroniske funktionsnedsættelse i samfundet. Ikke hvis man vil have venner, i hvert fald.


Har du ikke lyst at uddybe det lidt?


Når man står i en situation, hvor man ganske enkelt ikke ved, om man har kræfterne om fire uger, er det ret svært at lave aftaler, når det er så helligt. Og det er det - jeg kender godt de sociale spilleregler. Ham kæresten der og flere i tråden giver udtryk for, at det ikke er en mulighed, at man kan klappe sammen på selve dagen, men... øh... jo, det er det. Uanset alle de gode intentioner. Ja, så kan man jo melde sig syg, og det har jeg også gjort, når jeg har slæbt mig hjem og bare ligger med en hyletone i hovedet og ikke engang magter at gå ud og smøre mig en ostemad.

Jeg har i årevis løst problemet ved at takke nej til næsten alt og sjældent tage initiativ, men det her er ikke rigtigt noget, man kan tale om eller acceptere. Folk i min omgangskreds vidste godt, at jeg var syg. Min nærmeste familie har dog direkte givet udtryk for, at de ikke troede på det. Flere venner har droppet mig, herunder min allerbedste veninde, som forklarede mig, at årsagen var, at jeg var holdt op med at være sjov og spontan.

Jeg stabler mig på benene nu, for nu er jeg efterhånden der, hvor jeg kan tage mig sammen lige som andre mennesker. Jeg får stadig overbelastningsperioder, og det kommer ikke til at ændre sig, men jeg kan cope med det nu og planlægge mig ud af en del. Det har taget ni år.

Når det så er sagt, har jeg også lært at balancere mine kræfter, så jeg ikke bruger alt på arbejde. Det har taget mig en del terapi, så du lytter sikkert ikke, TS, men overvejer lige, om arbejdet er værd at ofre omgangskredsen for.


Tak for uddybning.
Jeg kan følge dig et stykke af vejen, som skrevet andetsteds har jeg selv meget sygdom at slås med, og der er bestemt ikke meget energi til sociale aftaler. Hver anden uge, som er arbejdsuge er trukket helt ud af kalenderen, hvad angår aftaler. Jeg prioriterer hårdt, og nogle aftaler bliver lavet med forbehold, mens jeg vil kæmpe meget hårdt for at overholde andre aftaler, fordi de giver mig noget på trods af at det efterfølgende kan koste lang tids restitution.
Det har da også kostet nogle venner undervejs, men det har for de flestes vedkommende været mit fravalg og ikke deres, og det er nok der, det skiller os. Jeg er ikke ked af det fravalg, fordi det giver mig plads til nogle få af de ting, jeg prioriterer højest.
1
14 11 14 :banan:
Rakel
Indlæg: 2976
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 418
Likede indlæg: 3087

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Rakel » 19. sep 2016, 16:40

Allmost_Famous skrev:
Buller skrev:
jeg synes ikke det er rummeligt at forvente at folk skal øve vold mod sig selv fordi man lige har lyst til at blive underholdt nu. Jeg synes at være rummelig betyder at man giver plads til andre, ikke at forvente at de skal indrette sig efter en. Derfor giver jeg gerne plads til at mine venner kan få ro og de giver heldigvis også plads til mig.

At man ærgrer sig over det er da fint nok, det gør jeg da også, også når jeg er den som er løbet tør for energi og ikke kan overskue det alligevel. Jeg sidder ikke bare derhjemme og ser vild med dans og gnækker over at have "brændt mine venner af". Men den slags udmeldinger der er kommet i tråden er jo ikke bare at man ærgrer sig over ikke at se sin ven, det er fordi man er muggen over at ens legetøj ikke kom alligevel og nu skal man bare underholde sig selv..buhuuu

Men det er da godt, at du ikke laver drama, sådan som du beskylder folk, der forventer overholdte aftaler, for at gøre.


Jeg tror, at der bliver talt lidt forbi hinanden i den her tråd.

Min familie og venner er nødt til at leve med muligheden for et afbud fra mig med kort varsel. Og det gør de.

Dem, der ikke forstår min sygdom/min fysik og mit liv (der er fx i dag nul og niks hjælp at hente i forhold til arbejdsmarkedet selvom man virkeligt er syg) er faldet fra og sådan må det være.

Jeg melder sjælent afbud. Og burde gøre det oftere, men jeg vil jo rigtig gerne min familie og venner.

Men måske man skal prøve at forstå en ven eller familiemedlems grund til at agere på en bestemt måde og ikke bare tro, at det nødvendigvis er sjusk, der er til grund for afbud eller ustabilitet.
4
fisken80
Indlæg: 982
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 76
Likede indlæg: 1518

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf fisken80 » 19. sep 2016, 16:55

Buller skrev:
Ballademager skrev:
Buller skrev:eller endnu smartere, sørger for en omgangskreds der kan rumme en og ikke laver drama over det.


Synes det er en lille smule unuanceret at kalde folk ikke rummelige, fordi man kan blive ærgelig over, at ens venner aflyser en aftale, hvis det sådan sker flere gange i træk med den begrundelse, at man ikke lige orker det alligevel :genert:

Jobsamtaler, sygdom, krise på hjemmefronten osv. er selvfølgelig altid gyldige grunde til at aflyse uanset hvad.

For mig afhænger det også af typen af aftalen. Det var der vist også en anden, der var inde på i starten af tråden. Hvis vi har aftalt, at jeg skal lave mad, så bruger jeg noget tid og krudt på at lave noget lækkert og at gøre noget ud af det. Hvis aftalen så bliver aflyst uden nogen "ordentlig" grund, så bliver man sgu da lidt skufftet. Hvis det derimod er sådan en "smæk benene op, se fodbold og spis take-away", så er sagen en helt anden, og afbud er ikke helt så generende, selvom det selvfølgelig altid er ærgerligt, hvis man havde glædet sig til at se den anden.

Personligt har jeg også et ret stort behov for alenetid, og jeg kan ofte godt tænke, at jeg ikke altid orker at tage af sted, hvis jeg skal et eller andet. Men har nærmest aldrig oplevet, at det ikke endte med at være super hyggeligt og givende, når jeg først kom af sted.


jeg synes ikke det er rummeligt at forvente at folk skal øve vold mod sig selv fordi man lige har lyst til at blive underholdt nu. Jeg synes at være rummelig betyder at man giver plads til andre, ikke at forvente at de skal indrette sig efter en. Derfor giver jeg gerne plads til at mine venner kan få ro og de giver heldigvis også plads til mig.

At man ærgrer sig over det er da fint nok, det gør jeg da også, også når jeg er den som er løbet tør for energi og ikke kan overskue det alligevel. Jeg sidder ikke bare derhjemme og ser vild med dans og gnækker over at have "brændt mine venner af". Men den slags udmeldinger der er kommet i tråden er jo ikke bare at man ærgrer sig over ikke at se sin ven, det er fordi man er muggen over at ens legetøj ikke kom alligevel og nu skal man bare underholde sig selv..buhuuu


Der er efterhånden flere der har uddybet, hvad årsagerne kan være til at man synes det er trælst at blive brændt af. Det kan være man selv har skubbet rundt med noget for at få aftalen op at stå, det kan være man har flyttet et møde, sagt nej til noget andet osv. osv. og hvis man så på dagen eller dagen før mødes af en aflysning, så er det da hamrende frustrerende, at man har gjort noget for at kunne ses med sin ven, og så bliver det droppet, fordi vennen ikke lige er oplagt.
Det handler overhovedet ikke om, at "ens legetøj ikke kommer" det var dog en mærkelig udlægning.
6
Brugeravatar
Ballademager
Indlæg: 2703
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:17
Kort karma: 350
Likede indlæg: 3464

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Ballademager » 19. sep 2016, 16:59

Buller skrev:
Ballademager skrev:
Buller skrev:eller endnu smartere, sørger for en omgangskreds der kan rumme en og ikke laver drama over det.


Synes det er en lille smule unuanceret at kalde folk ikke rummelige, fordi man kan blive ærgelig over, at ens venner aflyser en aftale, hvis det sådan sker flere gange i træk med den begrundelse, at man ikke lige orker det alligevel :genert:

Jobsamtaler, sygdom, krise på hjemmefronten osv. er selvfølgelig altid gyldige grunde til at aflyse uanset hvad.

For mig afhænger det også af typen af aftalen. Det var der vist også en anden, der var inde på i starten af tråden. Hvis vi har aftalt, at jeg skal lave mad, så bruger jeg noget tid og krudt på at lave noget lækkert og at gøre noget ud af det. Hvis aftalen så bliver aflyst uden nogen "ordentlig" grund, så bliver man sgu da lidt skufftet. Hvis det derimod er sådan en "smæk benene op, se fodbold og spis take-away", så er sagen en helt anden, og afbud er ikke helt så generende, selvom det selvfølgelig altid er ærgerligt, hvis man havde glædet sig til at se den anden.

Personligt har jeg også et ret stort behov for alenetid, og jeg kan ofte godt tænke, at jeg ikke altid orker at tage af sted, hvis jeg skal et eller andet. Men har nærmest aldrig oplevet, at det ikke endte med at være super hyggeligt og givende, når jeg først kom af sted.


jeg synes ikke det er rummeligt at forvente at folk skal øve vold mod sig selv fordi man lige har lyst til at blive underholdt nu. Jeg synes at være rummelig betyder at man giver plads til andre, ikke at forvente at de skal indrette sig efter en. Derfor giver jeg gerne plads til at mine venner kan få ro og de giver heldigvis også plads til mig.

At man ærgrer sig over det er da fint nok, det gør jeg da også, også når jeg er den som er løbet tør for energi og ikke kan overskue det alligevel. Jeg sidder ikke bare derhjemme og ser vild med dans og gnækker over at have "brændt mine venner af". Men den slags udmeldinger der er kommet i tråden er jo ikke bare at man ærgrer sig over ikke at se sin ven, det er fordi man er muggen over at ens legetøj ikke kom alligevel og nu skal man bare underholde sig selv..buhuuu


Fair nok, det er så sådan, du har det og fint med det. Er ikke enig med dig, men det er jo også okay.

I øvrigt synes jeg ikke, at din tone i det her svar er helt fair i forhold til det, jeg skrev. Synes ikke, at der er noget "buhuuu mit legetøj kom ikke" i mit indlæg
4
Forstadskedelig :love:

I'll never know what I'm capable of, if I don't go where I'm scared to be lost...
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 2625
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 307
Likede indlæg: 5695

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Animi » 19. sep 2016, 17:32

Jeg tror egentlig de fleste er enige i at aftaler generelt bør overholdes og at man ikke bare aflyser hveranden gang man har en aftale.
Jeg har bare lidt svært ved at sætte mig ind i, at man ikke ville kunne rumme det, hvis ens ven ringede og fortalte at de havde en lortedag og var fuldkommen smadret og intet overskud havde til at skulle forholde sig til andre. Jeg tror nu også langt fleste ville være mere forstående overfor det, hvis de en dag stod med veninden i røret.

Et eksempel på hvorfor jeg engang har aflyst en aftale, var en dag da jeg havde en virkelig virkelig lorte dag. Jeg havde sovet for længe og kom for sent på arbejdet. Den dag var vi underbemandet så der var kaos hele dagen. Samtidig havde jeg et sammenstød med pædagogen på min stue, der fortalte at hun ikke var sikker på at hun ville fortsætte vores samarbejde, så jeg blev pludselig nervøs for at jeg blev fyret.
Da jeg skulle hjem var toget selvfølgelig forsinket, og dér kunne jeg mærke at jeg var fuldkommen mørbanket og ikke havde overskud til at se nogen. Det kunne min veninde heldigvis godt forstå, og vi sås en anden dag :)
6
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Advocatus-Diaboli
Bortvist
Indlæg: 1627
Tilmeldt: 8. mar 2016, 15:10
Kort karma: 238
Likede indlæg: 2243

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Advocatus-Diaboli » 19. sep 2016, 18:02

Buller skrev:
Advocatus-Diaboli skrev:
Buller skrev:
Advocatus-Diaboli skrev:
Jamen så lader man bare være med at lave aftaler 4 uger ud i fremtiden, hvis man på forhånd ved at man ikke kan overskue det. Så nøjes man med 2 uger, 1 uge, et par dage ud i fremtiden. Er det også for meget, så nøjes man med at kontakte vennerne når man har det godt, og spørger om de er friske på noget her-og-nu.


eller endnu smartere, sørger for en omgangskreds der kan rumme en og ikke laver drama over det.


Min løsning virker både på dem der kan håndtere at blive brændt af og dem der ikke gider det. Din løsning virker kun på dem der godt kan tåle det. Så din løsning er ikke "endnu smartere".


jo, det er den faktisk. For størstedelen af gangene kan man jo sagtens lave aftalerne længe i forvejen. Man skal bare sørge for at have sorteret dem fra der brænder helt sammen over den 1% af gangene man så må aflyse.


Jeg prøver én gang til. Min løsning virker på 100 % af tilfældene. Ikke kun størstedelen af gangene, og man behøver ikke sortere nogen fra. Din løsning virker på mindre end 100 % af tilfældene, og man er nødt til at sortere folk fra. Din løsning er ikke "endnu smartere". Det kan enhver se, selvom du vælger strudsemetoden, og nægter at erkende det.
1
Listen, I'm a nice person - so if I'm an asshole to you, you need to ask yourself why.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4562
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1147
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9631

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf kidkomb » 19. sep 2016, 19:00

ER der seriøst nogen grund til at være så nedladende og kalde andre mennesker for dramatiske og urimelige?
Det er sgu da i højere grad fyringsgrund end nogle aflyste aftaler.
3
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4626
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5867

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Dikus » 19. sep 2016, 19:57

Animi skrev:Jeg tror egentlig de fleste er enige i at aftaler generelt bør overholdes og at man ikke bare aflyser hveranden gang man har en aftale.
Jeg har bare lidt svært ved at sætte mig ind i, at man ikke ville kunne rumme det, hvis ens ven ringede og fortalte at de havde en lortedag og var fuldkommen smadret og intet overskud havde til at skulle forholde sig til andre. Jeg tror nu også langt fleste ville være mere forstående overfor det, hvis de en dag stod med veninden i røret.

Et eksempel på hvorfor jeg engang har aflyst en aftale, var en dag da jeg havde en virkelig virkelig lorte dag. Jeg havde sovet for længe og kom for sent på arbejdet. Den dag var vi underbemandet så der var kaos hele dagen. Samtidig havde jeg et sammenstød med pædagogen på min stue, der fortalte at hun ikke var sikker på at hun ville fortsætte vores samarbejde, så jeg blev pludselig nervøs for at jeg blev fyret.
Da jeg skulle hjem var toget selvfølgelig forsinket, og dér kunne jeg mærke at jeg var fuldkommen mørbanket og ikke havde overskud til at se nogen. Det kunne min veninde heldigvis godt forstå, og vi sås en anden dag :)


Det ville jeg også fint kunne forstå. Gjorde du det en gang hvert halve år... så ville min forståelse svinde.

For to uger siden aflyste en ven en aftale med mig. Af HELT legitime grunde. Jeg har så mulighed for at se ham igen om to-tre måneder. Havde han meldt afbud, fordi han var udkørt - selv på din måde - så var jeg blevet muggen over, han ikke i stedet havde lavet aftalen om til, jeg kom hjem til ham og opvartede ham, mens han slappede af.

Eller nej. Jeg var ikke blevet muggen. Jeg havde følt mig som en bekendt.
1
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 2625
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 307
Likede indlæg: 5695

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Animi » 19. sep 2016, 20:19

Dikus skrev:
Animi skrev:Jeg tror egentlig de fleste er enige i at aftaler generelt bør overholdes og at man ikke bare aflyser hveranden gang man har en aftale.
Jeg har bare lidt svært ved at sætte mig ind i, at man ikke ville kunne rumme det, hvis ens ven ringede og fortalte at de havde en lortedag og var fuldkommen smadret og intet overskud havde til at skulle forholde sig til andre. Jeg tror nu også langt fleste ville være mere forstående overfor det, hvis de en dag stod med veninden i røret.

Et eksempel på hvorfor jeg engang har aflyst en aftale, var en dag da jeg havde en virkelig virkelig lorte dag. Jeg havde sovet for længe og kom for sent på arbejdet. Den dag var vi underbemandet så der var kaos hele dagen. Samtidig havde jeg et sammenstød med pædagogen på min stue, der fortalte at hun ikke var sikker på at hun ville fortsætte vores samarbejde, så jeg blev pludselig nervøs for at jeg blev fyret.
Da jeg skulle hjem var toget selvfølgelig forsinket, og dér kunne jeg mærke at jeg var fuldkommen mørbanket og ikke havde overskud til at se nogen. Det kunne min veninde heldigvis godt forstå, og vi sås en anden dag :)


Det ville jeg også fint kunne forstå. Gjorde du det en gang hvert halve år... så ville min forståelse svinde.

For to uger siden aflyste en ven en aftale med mig. Af HELT legitime grunde. Jeg har så mulighed for at se ham igen om to-tre måneder. Havde han meldt afbud, fordi han var udkørt - selv på din måde - så var jeg blevet muggen over, han ikke i stedet havde lavet aftalen om til, jeg kom hjem til ham og opvartede ham, mens han slappede af.

Eller nej. Jeg var ikke blevet muggen. Jeg havde følt mig som en bekendt.


Men - ret mig endelig hvis jeg misforstår - så ville du da ikke fint kunne forstå det, hvis du så samtidig ville føle dig nedgraderet til en bekendt?
Vi er jo alle selvfølgelige forskellige, men jeg ved at når jeg er i den tilstand, ville jeg ikke engang kunne klare hvis min veninde kom forbi for at varte mig op, selvom det da er en dejlig tanke. Fordi så ville jeg stadigvæk skulle forholde mig til hende, og det ville jeg ikke have lyst til.

Og nej, selvfølgelig skal det ikke ske hvert halve år - jeg tror det er sket 2 gange, i de 10 år jeg har kendt hende.
1
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Corvida
Indlæg: 43
Tilmeldt: 27. apr 2016, 19:35
Kort karma: 2
Likede indlæg: 91

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Corvida » 19. sep 2016, 20:41

Akehurst2 skrev:
Corvida skrev: Jeg synes stadig, at det er lidt skørt, at voksne mennesker ikke kan styre deres skuffelse over en aflysning, så længe det sker sjældent og i god tid, og jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor man vil insistere på samvær med en, som hellere var fri den dag, men sådan er vi jo forskellige og fred med det :)


Det er vel ikke mere skørt at blive ked af aflysninger end det er skørt ikke bare at tage sig sammen og holde sine aftaler?

Altså, dine følelser af stress og din manglende planlægning skal respekteres, men andres skuffelse over aflysninger er skøre?


Nej, det er ikke skørt at blive skuffet eller ked af en aflysning. Men for mig er det skørt at blive SÅ skuffet at man dropper venskabet på baggrund af en aflysning (som min venindes kæreste gør). Jeg forlanger ikke at nogen bare skal være helt cool med at blive aflyst, men jeg er uforstående overfor nultolerance holdningen.

De 4 aftaler som jeg nævnte at have aflyst på 2 år var i øvrigt en kop kaffe på Baresso. Så der var altså ikke tale om, at min veninde havde lagt store planer og forberedelser i det. Derfor kan hun selvfølgelig godt have glædet sig og afsat nogle timer af sin dag til det. Men bliver man ikke også skuffet over at ens veninde møder op dødtræt og stresset? Så ville jeg igen selv foretrække en aflysning.
1
Brugeravatar
Advocatus-Diaboli
Bortvist
Indlæg: 1627
Tilmeldt: 8. mar 2016, 15:10
Kort karma: 238
Likede indlæg: 2243

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Advocatus-Diaboli » 19. sep 2016, 21:08

Corvida skrev:Nej, det er ikke skørt at blive skuffet eller ked af en aflysning. Men for mig er det skørt at blive SÅ skuffet at man dropper venskabet på baggrund af en aflysning (som min venindes kæreste gør). Jeg forlanger ikke at nogen bare skal være helt cool med at blive aflyst, men jeg er uforstående overfor nultolerance holdningen.


Men altså - alle mennesker har vel nultolerance overfor et eller andet i livet. For nogle er det aftaler og for andre er det noget andet. Det er bare at overføre princippet og erstatte emnet.

Hvis deres venner så fejler på lige netop dét punkt, så er det vel ikke så underligt, hvis de bryder forbindelsen.

De 4 aftaler som jeg nævnte at have aflyst på 2 år var i øvrigt en kop kaffe på Baresso. Så der var altså ikke tale om, at min veninde havde lagt store planer og forberedelser i det.


I dine øjne... Det er veninden det går ud over, så det er hendes mening der tæller.

Men bliver man ikke også skuffet over at ens veninde møder op dødtræt og stresset?


Jeg ville i hvert fald blive skuffet over hvis hun kørte sig selv over evne, når hun nu vidste hun havde en aftale, eller at hun lavede en aftale med mig, når hun vidste hun var træt og stresset.
0
Listen, I'm a nice person - so if I'm an asshole to you, you need to ask yourself why.
Brugeravatar
Corvida
Indlæg: 43
Tilmeldt: 27. apr 2016, 19:35
Kort karma: 2
Likede indlæg: 91

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Corvida » 19. sep 2016, 21:56

Advocatus-Diaboli skrev:
Corvida skrev:Nej, det er ikke skørt at blive skuffet eller ked af en aflysning. Men for mig er det skørt at blive SÅ skuffet at man dropper venskabet på baggrund af en aflysning (som min venindes kæreste gør). Jeg forlanger ikke at nogen bare skal være helt cool med at blive aflyst, men jeg er uforstående overfor nultolerance holdningen.


Men altså - alle mennesker har vel nultolerance overfor et eller andet i livet. For nogle er det aftaler og for andre er det noget andet. Det er bare at overføre princippet og erstatte emnet.

Hvis deres venner så fejler på lige netop dét punkt, så er det vel ikke så underligt, hvis de bryder forbindelsen.

De 4 aftaler som jeg nævnte at have aflyst på 2 år var i øvrigt en kop kaffe på Baresso. Så der var altså ikke tale om, at min veninde havde lagt store planer og forberedelser i det.


I dine øjne... Det er veninden det går ud over, så det er hendes mening der tæller.

Men bliver man ikke også skuffet over at ens veninde møder op dødtræt og stresset?


Jeg ville i hvert fald blive skuffet over hvis hun kørte sig selv over evne, når hun nu vidste hun havde en aftale, eller at hun lavede en aftale med mig, når hun vidste hun var træt og stresset.


Jeg har kun nultolerance overfor helt ekstreme ting, når det gælder venner. De skal virkelig svigte mig groft, for at jeg uden videre dropper dem. En aflysning af en kaffeaftale kan selvfølgelig godt føles som et kæmpe svigt for nogen - men så har de en meget anden opfattelse af svigt end mig, og så skal vi nok slet ikke være venner.

Jeg synes ærligt talt at det er latterligt at argumentere for at man bare kan undgå at blive træt og stresset, hvis man har en aftale. Jeg står ikke ligefrem op om morgenen og tænker, "jeg tror jeg vil presse mig selv rigtig hårdt i dag og i det hele taget have en lorte dag som dræner mig totalt for energi, og så bare aflyse min aftale". Hvis man evnede altid at planlægge sig ud af stress, så var stress nok slet ikke et issue.

Mine venner må gerne være fejlbarlige. Men jeg skal også selv måtte være det indimellem. Dine venner skal åbenbart have totalt tjek på alt - og det er jo fint nok. Vi går nok bare efter nogle ret forskellige kvaliteter hos mennesker.
4
Brugeravatar
Advocatus-Diaboli
Bortvist
Indlæg: 1627
Tilmeldt: 8. mar 2016, 15:10
Kort karma: 238
Likede indlæg: 2243

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Advocatus-Diaboli » 19. sep 2016, 23:34

Corvida skrev:Jeg har kun nultolerance overfor helt ekstreme ting, når det gælder venner. De skal virkelig svigte mig groft, for at jeg uden videre dropper dem. En aflysning af en kaffeaftale kan selvfølgelig godt føles som et kæmpe svigt for nogen - men så har de en meget anden opfattelse af svigt end mig, og så skal vi nok slet ikke være venner.


Bingo. De har en anden opfattelse af hvad der er vigtigt. Det er ikke mere rigtigt eller forkert end din opfattelse. Det er bare anderledes.

Jeg synes ærligt talt at det er latterligt at argumentere for at man bare kan undgå at blive træt og stresset, hvis man har en aftale. Jeg står ikke ligefrem op om morgenen og tænker, "jeg tror jeg vil presse mig selv rigtig hårdt i dag og i det hele taget have en lorte dag som dræner mig totalt for energi, og så bare aflyse min aftale". Hvis man evnede altid at planlægge sig ud af stress, så var stress nok slet ikke et issue.


Hvis du ved på forhånd, at du har en aftale på en bestemt dag, så kan du sagtens gøre en masse for planlægge dine gøremål, så det gør dig mindst muligt træt og stresset i tiden lige op til at aftalen skal begynde. Og omvendt - hvis du ved at du får en hel afsindig stressende periode, så undgår du jo bare at lave langsigtede planer i den periode.

Mine venner må gerne være fejlbarlige. Men jeg skal også selv måtte være det indimellem. Dine venner skal åbenbart have totalt tjek på alt - og det er jo fint nok. Vi går nok bare efter nogle ret forskellige kvaliteter hos mennesker.


De må da være lige så utjekkede og fejlbarlige, som de har lyst til. Jeg forbyder dem intet. Jeg synes ikke engang jeg kræver noget, for det at stå ved sit ord og overholde en aftale, eller i det mindste melde afbud i tide ved aflysning eller forsinkelse, er noget jeg tager som en selvfølge at alle voksne mennesker gør af egen drift. Det skal dine venner åbenbart skide på - og det er jo fint nok. Vi går nok bare efter nogle ret forskellige kvaliteter hos mennesker.
0
Listen, I'm a nice person - so if I'm an asshole to you, you need to ask yourself why.

Tilbage til "Livets forhold"