Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
fisken80
Indlæg: 987
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 77
Likede indlæg: 1530

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf fisken80 » 18. sep 2016, 17:39

Buller skrev:
kidkomb skrev:
Grissebassen skrev:Jeg er egentlig meget enig med dig i, at venskabsaftaler bør være drevet af lyst. Men man kan også bare meget nemt miste lysten til et venskab, hvis der er for mange/vage aflysninger. Jeg er personligt selv sådan en, der er meget pligtdrevet i forhold til aftaler med mine venner. For jeg ved nemlig med mig selv, at selvom lysten ikke nødvendigvis er der til at starte med fordi jeg er træt/stresset/whatever og i virkeligheden har mere lyst til at kravle under dynen eller få ordnet de bunker, der ligger og venter, så ender jeg næsten altid med at hygge mig gevaldigt, når jeg først er i selskab med gode mennesker - og det er jo netop derfor vi er venner. Fordi de kan få mig til at være i nu'et sammen med dem og glemme, at jeg har det lidt skidt og er stresset. Som oftest takler jeg det med at advare på forhånd ved at smide en besked der hedder "jeg ved godt vi har en aftale idag, men jeg er sgu ikke på toppen. Har du evt. lyst til at vi gør det på den og den måde, for det kan jeg nemlig bedre overskue". Selvfølgelig er det helt legitimt at aflyse pga vigtige ting. Men vigtige ting i den sammenhæng behøver ikke vedrøre liv og død, modsat hvad ham din ven får det til at lyde som. Generelt synes jeg det er vigtigt at forventningsafstemme. Jeg har i hvert fald selv oplevet mere end én gang, at der er opstået misforståelser på den konto.

Lige præcis. Og hvis man ikke kan være voksen og rent faktisk svinge sig op til at tage til en aftale OG hygge sig (for ingen gider helt ærligt, at folk sidder og ikke har lyst til at være der), så må man lade være med at lave den aftale. For så er man ikke helt så interesseret i virkeligheden.
-i min verden. Jeg anerkender fuldt ud, at det ikke betyder, at det er det samme for andre mennesker.
Vi kan alle sammen have en skod-dag, men så mander man sig op og hygger sig. Også for sin egen skyld, for på en skod-dag hjælper det oftest at komme ud og hygge sig.
Det er nok dét jeg har en bøf med. At man ikke engang gider at gøre forsøget.




sådan er vi jo netop forskellige... jeg er introvert, så hvis jeg er træt så er det sidste i ca. hele verden jeg har brug for at forholde mig til andre mennesker.

det ved jeg godt at ekstroverte aldrig kommer til at forstå, fordi de jo netop får energi af at være sammen med andre.

Men at de har så travlt med at få ondt i måsen over at jeg ikke har det på samme måde, det undrer mig altså.


Undskyld mig men - den der med at man er introvert er bare virkelig en dårlig undskyldning. Jeg er selv introvert og har et job, der kræver at jeg ugen igennem er meget udadvendt og på. Det kan jeg sagtens, men det betyder også, at jeg er ret drænet når jeg når fredag eftermiddag. Af samme grund laver jeg få sociale aftaler med mine venner i weekenderne (og det samme gælder hverdagsaftener). Men det sker jo, at man trods alt gerne vil se sine venner og være lidt social og derfor sker det også, at jeg f.eks. siger ja til en invitation. Og indrømmet når jeg går og gør mig klar, så orker jeg det overhovedet ikke, men jeg tager altid afsted alligevel, og hver gang ender det jo med at bliver rigtig sjovt og hyggeligt alligevel.

Havde jeg ladet min introverte side vinde, så havde jeg meldt afbud, men det gør jeg ikke. Jeg mander mig op og kommer afsted, for har jeg takket ja til en invitation, så melder jeg ikke bare fra igen, det synes jeg simpelthen er SÅ dårlig stil.

I øvrigt, hvad hvis man har inviteret gæster og så pludselig har sådan en dårlig dag, at man ikke lige orker det? Skriver man så bare til sine gæster, at der sgu ikke lige er noget arrangement alligevel...?
11
IrmaPigen
Indlæg: 1096
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 76
Likede indlæg: 942

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf IrmaPigen » 18. sep 2016, 18:42

En eksamen kan vel næppe komme bag på en. Jeg har altid været påpasselig med at lave aftaler op til eksaminer og har mere eller mindre holdt de sidste to uger op til fri for aftaler.

Sygdom er ingen mands herre. At aflyse fordi man ikke lige er "in the mood" er pisse dårlig stil, synes jeg.
0
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 2645
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 310
Likede indlæg: 5751

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Animi » 18. sep 2016, 19:22

Jeg tænker at det handler rigtig meget om at kommunikere med sine venner/familie. At man fortæller dem hvis generelt er en person der pludselig kan føle sig overvældet og vitterligt ikke kan overskue en aftale. Så kan man sige at de ved man har det sådan, og hvis de så ikke har lyst til at være venner med en person der har det sådan, er det nok det bedste for begge parter.

Jeg har fx selv en svær periode. Jeg er lige kommet ud af en periode med stress og let depression. Derfor er jeg lige nu inde i en tid i mit liv, hvor en aftale jeg har gået og glædet mig til pludselig føles helt uoverskuelig. Så nytter det ikke noget bare at "tage mig sammen", så har jeg bare brug for at være mig selv og blive hjemme.
Men det ved mine venner. Og det accepterer de. Netop fordi de ved at jeg ikke aflyser fordi "ej, det orker jeg bare ikke lige." Men fordi jeg så virkelig har brug for at lade op alene.
Jeg havde en veninde der også nærmest hele tiden aflyste aftaler. Til sidst var det bare sådan at selvom hun havde sagt ja til noget, så regnede vi egentlig ikke med at hun kom. Det var vildt irriterende, men kun fordi vi ikke vidste at hun havde det rigtig svært psykisk, og derfor kunne små ting blive alt for uoverskuelige for hende. Havde hun sagt det til os, havde vi været meget mere forstående over for det.
2
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 2719
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 392
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 3879

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Delfin » 18. sep 2016, 19:25

Jeg er med på holdet, at en aftale er en aftale, medmindre man har en god undskyldning. Selvfølgelig skal man ikke komme, hvis snotten render i stride strømme, eller der dukker noget uopsætteligt og uforudset op. Hvis man på forhånd er usikker på, om man kan overholde en aftale grundet en ustabil periode med lejlighedsvis travlhed eller andet, foretrækker jeg at vide på forhånd, at det er en halv aftale, så det står frit for begge parter at ændre aftalen.

Corvida skrev: Jeg synes stadig, at det er lidt skørt, at voksne mennesker ikke kan styre deres skuffelse over en aflysning, så længe det sker sjældent og i god tid, og jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor man vil insistere på samvær med en, som hellere var fri den dag, men sådan er vi jo forskellige og fred med det :)


Nu behøver det ikke handle om skuffelse, men om at modparten har afsat tid til at mødes med dig.
Det er nok lidt specielt, men for mit vedkommende er mit sociale liv pga helbred meget begrænset. Det koster mig rigtig meget energi at sætte mig op til en aftale, og jeg må økonomisere med andre ting i dagene før og efter. Måske laver jeg endda forberedelser flere dage i forvejen, så jeg kan begrænse det, jeg skal forberede på selve dagen. Af samme grund laver jeg selv lidt forbehold eller undlader helt at lave aftaler mere end et par dage forud, hvis jeg er inde i en dårlig periode.
3
14 11 14 :banan:
Brugeravatar
Sukisaki
Indlæg: 281
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:06
Kort karma: 32
Likede indlæg: 503

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Sukisaki » 18. sep 2016, 19:33

Jeg er enig med dig. Jeg synes at det er ok grunde du har haft til at aflyse, og det ville være fint med mig.
Generelt har jeg været ok til at give andre lov til at aflyse, men har selv været alt for pligtopfyldende ift. at overholde alle aftaler, og er helt klart kommet til at presse mig selv alt for hårdt i perioder.

Selvfølgelig er der ingen som gider en ven som konstant aflyser, eller dem der som hele tiden er åbne for "et bedre tilbud". Men det lyder jo heller ikke til at være tilfældet.
Og så er der selvfølgelig forskel på hvad slags aftaler det er. Store og vigtige begivenheder skal jeg virkelig være syg for at aflyse, og hvis der er krise skal jeg nok dukke op.
Men alm. kaffe-aftaler og sådan noget kan jeg altså godt aflyse uden at være døden nær. Efterhånden kan jeg godt vurdere, om det er en af de dage hvor det nok bliver fint når jeg er igang, eller om jeg bare vil sidde og tænke på hvornår jeg kan tillade mig at tage hjem.
Jeg gør det mest for at at passe på mig selv, men også fordi at jeg håber mine venner gør det samme. Ville ikke bryde mig om at de var sammen med mig af pligt, når de mest havde behov for noget andet.
1
Brugeravatar
zembra1986
Indlæg: 818
Tilmeldt: 12. aug 2015, 13:24
Kort karma: 78
Likede indlæg: 1143

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf zembra1986 » 18. sep 2016, 20:04

Folk der forventer at jeg altid overholder en social aftale og som absolut kun ser fysisk sygdom som en valid grund til, at aflyse ville aldrig blive en del af min vennekreds, det er sådan en holdning jeg forventer en chef har overfor sine ansatte, ikke venner.

Heldigvis er det ikke sådan i min vennekreds, her er der plads til at aflyse af mange årsager så som at der er dukket noget uventet op som forhindre en at kunne mødes, at man har en super dårlig dag, er mega uoplagt osv., og så længe man ikke aflyser særlig tit, hvilket mine venner og jeg selv ikke gør, så synes jeg det er helt legalle undskyldninger som jeg har fuld forståelse for, og mine venner er heldigvis af samme mening.

Hvem gider dog også at gennemtvinge en aftale med en ven, hvis vedkommende reelt ikke magter det, og bare ønsker at sammenværet skal overståes hurtigst muligt?? Jeg gad sgu ikke!

Det skal dog lige siges at der sevfølgelig er forskel på hvilken en aftale det er, snakker vi en højtidelig ting som 30-års fødselsdag, invitation til nytårsfest eller lign. ja så ville jeg forvente at man kun aflyste pga. af sygdom eller hvis lokummet VIRKELIG brændte på, men ovenstående (2. afsnit) er min mening ifgl. helt almindelige sociale hygge/kaffe aftaler, som rimelig nemt bare kan udsættes, det skal som sagt bare ikke ske ofte.
7
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1328
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 334
Likede indlæg: 3761

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Novella » 18. sep 2016, 20:15

Jeg bliver nogle gange i højere grad end andre mindet om, at der ikke er plads til psykisk sygdom eller kroniske funktionsnedsættelse i samfundet. Ikke hvis man vil have venner, i hvert fald.
5
Maria86
Indlæg: 133
Tilmeldt: 3. maj 2016, 16:10
Kort karma: 2
Likede indlæg: 16

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Maria86 » 18. sep 2016, 20:16

Jeg tænker at det handler rigtig meget om at kommunikere med sine venner/familie. At man fortæller dem hvis generelt er en person der pludselig kan føle sig overvældet og vitterligt ikke kan overskue en aftale. Så kan man sige at de ved man har det sådan, og hvis de så ikke har lyst til at være venner med en person der har det sådan, er det nok det bedste for begge parter.

Jeg har fx selv en svær periode. Jeg er lige kommet ud af en periode med stress og let depression. Derfor er jeg lige nu inde i en tid i mit liv, hvor en aftale jeg har gået og glædet mig til pludselig føles helt uoverskuelig. Så nytter det ikke noget bare at "tage mig sammen", så har jeg bare brug for at være mig selv og blive hjemme.
Men det ved mine venner. Og det accepterer de. Netop fordi de ved at jeg ikke aflyser fordi "ej, det orker jeg bare ikke lige." Men fordi jeg så virkelig har brug for at lade op alene.
Jeg havde en veninde der også nærmest hele tiden aflyste aftaler. Til sidst var det bare sådan at selvom hun havde sagt ja til noget, så regnede vi egentlig ikke med at hun kom. Det var vildt irriterende, men kun fordi vi ikke vidste at hun havde det rigtig svært psykisk, og derfor kunne små ting blive alt for uoverskuelige for hende. Havde hun sagt det til os, havde vi været meget mere forstående over for det.

Jeg siger altid ja med forbehold for at jeg ikke kommer, der er dage hvor jeg ikke kan overskue noget som helst :genert: :mellow: jeg kan ikke for ud sige det hvornår jeg ikke kan overskue det :mellow: så derfor er det sådan. Jeg ved godt at fra november til februar er der hvor mit overskud ikke er særlig godt. Jeg skal kun 5 ting [i][/i] jeg skal i december og selvom det er ting som jeg gerne vil kan jeg næsten ikke overskue det :rulle: jeg skal til fødselsdag og julefrokost og der er juleaften og julefrokost og så er der 4 imellem julen og nytåret som ikke er som det plejer :rulle: jeg virkelig lyst til at skrive j som det er at jeg er meget bange for nytårsaften og min depression er bare i udbrud så kan andre nemlig se at jeg ikke er sur på dem men at mit psykiske overskud er meget lang nede. eller blot skrive at min depression er i udbrud. januar bruger jeg på at komme ovenpå igen :dance: jeg sagde nej til en rund fødselsdag den 10 januar netop fordi jeg vidste at jeg ikke var ovenpå igen og ganske rigtigt jeg var ikke kommet ovenpå
Jeg er så ikke særlig meget overskud så de ved godt at jeg kan sige nej med få timer. eller jeg kan gå efter en time :rulle:
0
Maria86
Indlæg: 133
Tilmeldt: 3. maj 2016, 16:10
Kort karma: 2
Likede indlæg: 16

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Maria86 » 18. sep 2016, 20:16

Jeg tænker at det handler rigtig meget om at kommunikere med sine venner/familie. At man fortæller dem hvis generelt er en person der pludselig kan føle sig overvældet og vitterligt ikke kan overskue en aftale. Så kan man sige at de ved man har det sådan, og hvis de så ikke har lyst til at være venner med en person der har det sådan, er det nok det bedste for begge parter.

Jeg har fx selv en svær periode. Jeg er lige kommet ud af en periode med stress og let depression. Derfor er jeg lige nu inde i en tid i mit liv, hvor en aftale jeg har gået og glædet mig til pludselig føles helt uoverskuelig. Så nytter det ikke noget bare at "tage mig sammen", så har jeg bare brug for at være mig selv og blive hjemme.
Men det ved mine venner. Og det accepterer de. Netop fordi de ved at jeg ikke aflyser fordi "ej, det orker jeg bare ikke lige." Men fordi jeg så virkelig har brug for at lade op alene.
Jeg havde en veninde der også nærmest hele tiden aflyste aftaler. Til sidst var det bare sådan at selvom hun havde sagt ja til noget, så regnede vi egentlig ikke med at hun kom. Det var vildt irriterende, men kun fordi vi ikke vidste at hun havde det rigtig svært psykisk, og derfor kunne små ting blive alt for uoverskuelige for hende. Havde hun sagt det til os, havde vi været meget mere forstående over for det.

Jeg siger altid ja med forbehold for at jeg ikke kommer, der er dage hvor jeg ikke kan overskue noget som helst :genert: :mellow: jeg kan ikke for ud sige det hvornår jeg ikke kan overskue det :mellow: så derfor er det sådan. Jeg ved godt at fra november til februar er der hvor mit overskud ikke er særlig godt. Jeg skal kun 5 ting [i][/i] jeg skal i december og selvom det er ting som jeg gerne vil kan jeg næsten ikke overskue det :rulle: jeg skal til fødselsdag og julefrokost og der er juleaften og julefrokost og så er der 4 imellem julen og nytåret som ikke er som det plejer :rulle: jeg virkelig lyst til at skrive j som det er at jeg er meget bange for nytårsaften og min depression er bare i udbrud så kan andre nemlig se at jeg ikke er sur på dem men at mit psykiske overskud er meget lang nede. eller blot skrive at min depression er i udbrud. januar bruger jeg på at komme ovenpå igen :dance: jeg sagde nej til en rund fødselsdag den 10 januar netop fordi jeg vidste at jeg ikke var ovenpå igen og ganske rigtigt jeg var ikke kommet ovenpå
Jeg er så ikke særlig meget overskud så de ved godt at jeg kan sige nej med få timer. eller jeg kan gå efter en time :rulle:
0
Akehurst2
Indlæg: 2508
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 273
Likede indlæg: 4546

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Akehurst2 » 18. sep 2016, 20:32

Novella skrev:Jeg bliver nogle gange i højere grad end andre mindet om, at der ikke er plads til psykisk sygdom eller kroniske funktionsnedsættelse i samfundet. Ikke hvis man vil have venner, i hvert fald.


Altså, TS skriver om arbejde, eksamen og almindelig sygdom - der står da ikke noget om psykiske sygdomme eller kroniske funktionsnedsættelser.
9
Allmost_Famous
Indlæg: 707
Tilmeldt: 12. aug 2016, 18:37
Kort karma: 107
Likede indlæg: 1671

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Allmost_Famous » 18. sep 2016, 20:48

Novella skrev:Jeg bliver nogle gange i højere grad end andre mindet om, at der ikke er plads til psykisk sygdom eller kroniske funktionsnedsættelse i samfundet. Ikke hvis man vil have venner, i hvert fald.

Selvfølgelig er der plads til det. Det handler bare om kommunikation. Jeg har da en veninde, som ved, at hun kan skrive "Sorry, jeg er i eneboerhumør i dag" eller sådan noget, og så er jeg ok med en aflyst aftale, fordi jeg godt ved, at hun pludselig ikke har mere social kapacitet den dag. Hun er ikke psykisk syg eller noget, hun kan bare godt have brug for at trække stikket hvis hun har nødt til at være mere på end forventet. Men jeg er jo ok med det fordi hun er ærlig omkring det, og det ikke er helt så nemt at forudsige som f.eks stress over eksamen.
2
:lol:

Stofbind sælges: viewtopic.php?f=58&t=4479
Buller
Indlæg: 475
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 29
Likede indlæg: 643

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Buller » 18. sep 2016, 21:00

fisken80 skrev:
Undskyld mig men - den der med at man er introvert er bare virkelig en dårlig undskyldning. Jeg er selv introvert og har et job, der kræver at jeg ugen igennem er meget udadvendt og på. Det kan jeg sagtens, men det betyder også, at jeg er ret drænet når jeg når fredag eftermiddag. Af samme grund laver jeg få sociale aftaler med mine venner i weekenderne (og det samme gælder hverdagsaftener). Men det sker jo, at man trods alt gerne vil se sine venner og være lidt social og derfor sker det også, at jeg f.eks. siger ja til en invitation. Og indrømmet når jeg går og gør mig klar, så orker jeg det overhovedet ikke, men jeg tager altid afsted alligevel, og hver gang ender det jo med at bliver rigtig sjovt og hyggeligt alligevel.

Havde jeg ladet min introverte side vinde, så havde jeg meldt afbud, men det gør jeg ikke. Jeg mander mig op og kommer afsted, for har jeg takket ja til en invitation, så melder jeg ikke bare fra igen, det synes jeg simpelthen er SÅ dårlig stil.

I øvrigt, hvad hvis man har inviteret gæster og så pludselig har sådan en dårlig dag, at man ikke lige orker det? Skriver man så bare til sine gæster, at der sgu ikke lige er noget arrangement alligevel...?


og der kom ømheden i måsen så igen, hehe.

Altså, fair nok at du gider gøre den slags mod dig selv, jeg gider ikke, og jeg ville aldrig forvente af mine venner at de skulle gøre den slags mod dem selv.

Min underholdning trumfer bare ikke deres velbehag i min verden.
1
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 2719
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 392
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 3879

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Delfin » 18. sep 2016, 21:06

Novella skrev:Jeg bliver nogle gange i højere grad end andre mindet om, at der ikke er plads til psykisk sygdom eller kroniske funktionsnedsættelse i samfundet. Ikke hvis man vil have venner, i hvert fald.


Har du ikke lyst at uddybe det lidt?
1
14 11 14 :banan:
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4637
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 676
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5901

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Dikus » 18. sep 2016, 21:32

Akehurst2 skrev:
Novella skrev:Jeg bliver nogle gange i højere grad end andre mindet om, at der ikke er plads til psykisk sygdom eller kroniske funktionsnedsættelse i samfundet. Ikke hvis man vil have venner, i hvert fald.


Altså, TS skriver om arbejde, eksamen og almindelig sygdom - der står da ikke noget om psykiske sygdomme eller kroniske funktionsnedsættelser.


Og jeg er sådan en med kronisk funktionsnedsættelse. Det gør da ikke, jeg aflyser i tide og utide - men at jeg økonomiserer med de aftaler, jeg laver.

Jeg har måske kun en aftale hver tredje måned - så hvis jeg havde aflyst fire gange på to år, havde det været vanvittigt meget.

Og netop fordi en aftale for mig kræver meget planlægning, sætter jeg pris på, folk gider gennemføre og ikke føler det som en sur pligt. Gør de det, laver jeg ærligt talt hellere aftaler med andre
0
Brugeravatar
Advocatus-Diaboli
Bortvist
Indlæg: 1627
Tilmeldt: 8. mar 2016, 15:10
Kort karma: 238
Likede indlæg: 2244

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Advocatus-Diaboli » 18. sep 2016, 23:43

Corvida skrev:Hvad mener I? Er hans regler mon mere almindelige, end jeg tror? Burde det være nødvendigt at forventningsafstemme den slags i nye venskaber eller burde man, som jeg er kommet til, kunne gå ud fra at det er okay at aflyse, hvis man har en god grund og ikke gør det konstant eller i sidste øjeblik?


Hvis man har indgået en aftale, så foretager man sig alt rimeligt for at overholde den aftale. Det kræver en ekstraordinær god undskyldning at aflyse. Vi snakker begravelse i den nærmeste familie, at konen gennem mange år er skredet, at man bliver sat på gaden af fogeden - den liga. At der dukkede noget mere interessant op, er ikke engang en ordinær god undskyldning. At man nærmer sig en eksamen eller andre ting, hvis dato har været kendt i månedsvis, og at man derfor kan sige sig selv, at man nok får travlt og er småstresset, er ikke en ordinær god undskyldning. At man ikke orker, fordi man har tømmermænd fra dagen før, er ikke en ordinær god undskyldning.

Man indgik frivilligt en aftale og uden tvang - commit to it! Hvis man ikke er parat til at leve op til sit ord, så er der jo ingen der tvinger én til at indgå en aftale i første omgang. Hvis det er nødvendigt at aflyse, eller hvis man bliver forsinket på vej til en aftale, så ringer man og varsler FØR det tidspunkt, aftalen skulle begynde.

Hvis folk mod forventning brænder mig af én gang med en for mig uacceptabel grund eller en løgnehistorie, så taler jeg dunder og forklarer dem utvetydigt hvad jeg mener om den slags. Sker det to gange, er det slut. Mit tid er for værdifuld til at jeg gider den slags pis i mit liv, og så er det respektløst over for mig. Jeg har afsat tid til den aftale, jeg har forberedt på den aftale, jeg har sagt nej til andre ting i samme tidsrum.
0
Listen, I'm a nice person - so if I'm an asshole to you, you need to ask yourself why.

Tilbage til "Livets forhold"