Hvordan kommer man sig over en eks, man i bund og grund stadig holder af?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
BareEtKig
Indlæg: 8
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:54
Kort karma: 0
Likede indlæg: 6

Hvordan kommer man sig over en eks, man i bund og grund stadig holder af?

Indlægaf BareEtKig » 3. okt 2016, 16:14

Min eks og jeg har været sammen i lidt over et år.

Vi gik fra hinanden for to uger siden, fordi vi havde haft endnu en konflikt, hvor jeg på ingen måder følte mig hørt eller respekteret; vi havde haft, et skænderi om hans samlermani. Han er begyndt at samle reklameglas fra gaden og i stedet for at involvere mig, har han bare taget det ind i husholdningen. Meget voksent smed jeg så bare det reklameglas ud, uden at involvere ham. Vi skændtes i 45 minutter, da det gik op for mig, at vi bund og gerne ville det samme: Involveres, så jeg prøvede at fortælle ham, at vi jo bare ville det samme, så hvad med at vi begyndte på det? Det ville han ikke, han fokuserede kun på, at jeg havde smidt hans glas ud. Fair nok, men hvad ville der ske, hvis jeg nu fik lov til at have en mening, og jeg eksempelvis sagde, at jeg ikke brød mig om det glas? Så ville han sætte det ned i kælderen. I min verden respekterede han ikke min holdning, han ville ikke give slip. Jeg ved godt, at det er en del af hans samlermani, men alligevel..

Han er stædig som et ondt år, og kunne slet ikke forstå, at jeg følte mig vraget over et reklameglas. Det kunne han ikke få ind i hans knold i to dage. Så jeg spurgte stille og roligt ham om det var det? Ja, det måtte det så være. Derfor satte jeg mig til computeren og søgte efter lejligheder. Jeg har fundet en og fået lejekontrakt på den, jeg kan overtage den d. 1/1. Fordi jeg bor omkring 300 km fra min familie, fik jeg lov til at bo sammen med ham. Det gik sådan okay de første dage, hvor jeg bare var vred, men mit behov for fysisk kontakt er stort, så jeg spurgte ham om, hvad han ville sige til et slags tidsbegrænset forhold? Det var han med på :)

Så vi har fundet frem til, at vi ikke helt kan undvære hinanden, men ovenstående konflikter har vi efterhånden haft så mange af. Derudover kan han simpelthen ikke rumme følelser, han enten går eller prøver at aflede mig med noget helt andet, når jeg har en af mine dybe monologer om følelser, og hvordan vi alle sammen hænger sammen ;) Derudover har vi kæmpet med et kæmpestort issue med manglende lyst til sex fra hans side af. Han vil gerne tilfredsstille mig, men jeg kan mærke på ham, at han ikke selv gider. At han gør det for, at jeg kan få ro på. Det er en rigtig lystdræber, selvom han gør det af kærlighed til mig, men jeg synes, det er sjovest at elske med en, der har ligeså stor lyst som jeg. Det er kun sket 3 gange, at han også har været liderlig.

I bund og grund elsker vi stadig hinanden, men et sammensurium af manglende seksuel lyst og interesse, alle vores konflikter og det han ikke kan rumme følelser, har tvunget mig til at gå fra ham. Han er heller ikke helt færdig med mig, for vi har snakket om at holde madaftener og stadig hygge sammen, så mit store spørgsmål er: Hvordan kommer man videre?
0
IrmaPigen
Indlæg: 1099
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 76
Likede indlæg: 944

Re: Hvordan kommer man sig over en eks, man i bund og grund stadig holder af?

Indlægaf IrmaPigen » 3. okt 2016, 16:23

Det lyder i hvert fald som om i begge skal gro lidt modenhed inden i går ind i et forhold igen.

Så måske er det det du skal arbejde med, og erkende at I bare ikke var særlig gode for hinanden.
2
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 6105
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 555
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 10304

Re: Hvordan kommer man sig over en eks, man i bund og grund stadig holder af?

Indlægaf icelady » 3. okt 2016, 16:30

Hvad vil du?

Vil du have et venskab med ham? Kan du klare et venskab med ham? Hvis du mener du kan, så kan I godt have madaftener og hygge.

Hvis du finder ud af, at et venskab med ham ikke virker for dig, må du melde det ud, og undgå kontakt med ham.
1
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Brugeravatar
Q-beben
Indlæg: 242
Tilmeldt: 23. dec 2015, 11:23
Kort karma: 35
Likede indlæg: 561

Re: Hvordan kommer man sig over en eks, man i bund og grund stadig holder af?

Indlægaf Q-beben » 4. okt 2016, 07:41

Man kommer videre, når man føler, at man er færdig med den anden. Oftest hjælper det ikke at have kontakt i en periode.

Men der er to ting, jeg lige vil kommentere på, selvom det ikke har noget med dit spørgsmål at gøre:

1. Jeg kan ikke rigtig følge dig i din glasfortælling. Jeg synes ikke, at du giver din kæreste plads til at fylde i forholdet på en ligeværdig måde. Hvis han er glad for glas fra gaden, kan du da ikke bare smide hans ting ud, fordi han ikke har "spurgt" dig om lov. Han er da et voksent menneske, som bør kunne regne med, at han har lige så meget ret som partneren til at sætte sit eget præg på jeres bolig. Du kalder det samlermani. Hvis det vitterligt er samlermani, så skal han jo ha noget hjælp fra professionel side.

2. Du skriver, at han kun har været liderlig tre gange. I den forbindelse fokuserer du på, hvordan det påvirker dig. Jeg synes, du som en god kæreste i lige så høj grad burde fokusere på, om han har det godt i jeres sex-liv. Er der noget, han mangler? Er der noget, han tænder på, som du ikke ved af/ikke tænder på? Ved at tale om tingene finder man som regel en fælles vej. Hvis jeg ikke havde lyst, ville jeg helt sikkert ikke bryde mig om, at min partner "kræver" sex alligevel.
6
BareEtKig
Indlæg: 8
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:54
Kort karma: 0
Likede indlæg: 6

Re: Hvordan kommer man sig over en eks, man i bund og grund stadig holder af?

Indlægaf BareEtKig » 6. okt 2016, 18:30

Q-beben: Jeg kan følge, at historien med glasset og min følelse af at ikke at respekteret, virker useriøst, når man ikke kender os og historien bag.

Jeg går i terapi, og er opvokset i en særdeles dysfunktionel familie med en far, der er alkoholiker og en mor, hvis håndled sad løst, så jeg roder rundt med et kæmpe (meget lidt flatterende) behov for at kontrollere andre, følelse af ikke at være værd at elske, overtilpasning, hvor jeg glemmer mig selv i angst for at miste den anden, og derfor bliver en vaskeægte "pleaser" - blandt andet!
Han er mit livs anden kæreste, så jeg er ikke videre øvet ud i det der med at være kærester.

Han er en del ældre end mig, kronisk nyresyg og så overvægtig, at han skal tabe sig, for at komme på ventelisten til en ny nyre. Når man er så nyresyg skal man i dialyse, dialysen svarer til - for raske mennesker - at gennemføre et maraton, så selvfølgelig er han træt, når han kommer hjem! Fuld forståelse herfra. Desværre mister de fleste mænd også potensen, og vi har snakket, snakket og snakket ørerne fulde, været til sexolog og alt muligt, men han ved godt, at lysten til noget so m helst først kommer når han får en ny nyre. Hvad der er sket, når han har været liderlig ved hverken han eller jeg. Han gætter på, at det er fordi dialysen dræner ham og "den" for energi, han har dialysefri weekend, og det har som regel været om søndagen, hvor energien har været på sit højeste, at han har været liderlig. Så han mangler ikke noget, han tænder egentlig ikke rigtigt på noget. Han har tidligere boet 20 år alene, og et eller andet sted brugt sit arbejde som sin "kæreste". Han har aldrig haft noget decideret behov for kvinder, og sex, leg og kærtegn betyder derfor slet ikke det samme som det gør for mig. Det, der har kørt mig helt ned er, at han (meget naturligt, når han ikke føler det) slet ikke er i stand til at vise begær. Hans "forspil" foregår ved at nulre mine bryster, og fingerkneppe mig - og han er på ingen måder interesseret i at lære nyt.

Med hensyn til professionel hjælp, så nægter han. Han har en diætist til rådighed oppe på sygehuset, men hun vil røre ved hans mad - og det må hun ikke! Han har det meget svært med autoriteter, så jeg ved også, at en potentiel psykolog, der kunne arbejde med hans trang til samlermani, ville få den største fuck-finger, der findes ;) Det er kun, fordi han set, hvordan det påvirker mig, at han ingen lyst har, at han tog med til sexolog.

Jeg har haft det sådan, at hvis han ville samarbejde med diætisten kunne han hurtigere komme af med kiloerne, men jeg har i hvert fald fundet ud af, at man kommer ingen steder, medmindre den indre motivation er der, og den er først kommet nu :) Motivationen indebærer dog stadig ikke diætisten, for hun er stadig en "skide ko". Så i stedet går han en hulens masse. Jeg er naturligvis også stolt, men når vægten står stille og har gjort det det sidste år, bliver jeg frustreret, men tja...

Historien med glasset var bare den berømte dråbe. Jeg flyttede ind hos ham, og fordi han er en mand med masser af pondus, har jeg aldrig helt følt, jeg har skulle sige noget angående indretningen :) Gennem det sidste års tid har vi igen, igen og igen haft konflikter omkring hans lyst til at samle ting og sager. Når mit hoved roder, har jeg brug for, at der er pænt udenfor mit hoved. Så når han tager glas med hjem fra gaden, jeg siger endelig fra - og så bliver jeg ikke taget seriøst. Så følte jeg mig skidt på. Det er jeg dog kommet over, og så længe vi er i tidsbegrænset forhold, så holder jeg mig fra at diskutere og gøre ting, jeg ved, der trigger ham. På den måde er vi begge de bedste kærester, vi nogensinde har været for hinanden, og det er også derfor, at jeg egentlig har svært ved at droppe ham fuldstændigt :D

Jeg svinger meget imellem tvivlen om jeg mon finder en, der er bedre, mere lyttende, mere rummende end ham, og så fortsætte med at være en slags "kæreste", hvor vi bare bor hver for sig. På den måde kan han samle lige præcis det han vil, og jeg skal nok blande mig helt uden om, for jeg har jo mit eget.
0
Brugeravatar
Q-beben
Indlæg: 242
Tilmeldt: 23. dec 2015, 11:23
Kort karma: 35
Likede indlæg: 561

Re: Hvordan kommer man sig over en eks, man i bund og grund stadig holder af?

Indlægaf Q-beben » 7. okt 2016, 07:26

Ja, det gir et helt andet billede, når du beskriver nogle af tingene bagved... Hm...

Alle forhold har ups and downs... men grundlæggende skal man føle sig elsket, værdsat, set, hørt, mærket... Selvfølgelig skal man tage hensyn til hinanden, men ikke så meget, at man holder igen med sin egen personlighed. Og det gælder begge vegne - altså for begge parter.

Om man skal være kærester, skal ikke bero på, om man mon kan finde en, der er bedre end ham, man har... men om man er glad i det kæresteforhold, man er i. Der er masser af mænd ude i den store verden, - så selvfølgelig kan man altid finde en ny. Det gælder for alle.

Hvis man ikke er glad og ikke kan nikke genkendende til det oven for, så skal der nok ske noget, ellers er det svært at leve i, tænker jeg. Man går simpelthen på kompromis med for meget med sig selv.

Den bedste måde at komme videre på er ikke at have kontakt til ham i et stykke tid, - altså hvis du vil forlade ham/ikke være sammen med ham. Det andet, hvor man er lidt sammen og alligevel ikke, - det er ikke godt for nogen parter... efter min mening.
3

Tilbage til "Forhold og sex"