Jobjagter-tråden

Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 10353
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 2178
Likede indlæg: 12940

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Wizzze » 2. mar 2016, 21:28

Rosa Espinosa skrev:Hvordan noterer man i en jobansøgning at man ville kunne starte med det samme?


"Er fleksibel mht. jobstart, kan starte straks hvis ønskeligt"
0
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
Rosa Espinosa
Indlæg: 2984
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:49
Kort karma: 408
Likede indlæg: 6565

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Rosa Espinosa » 2. mar 2016, 21:56

Bruger lidt af det hele i skriver og så prøver jeg også med humor denne gang. Det er en stilling som er meget specifik og det tror jeg godt de ved. Det som jobbet beskæftiger sig med, er ikke noget som man får afprøvet i praktikken eller på et studiejob, så kan ikke trække på en masse erfaring, som hvis det var en anden afdeling.

Alt det andet jeg har prøvet har ikke virket, så nu skriver jeg mindre stift og slutter af med lidt humor, for det er en stor del af mig. Så må det briste eller bære.
1
Okay, seje reje
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 1061
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 186
Likede indlæg: 1980

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 3. mar 2016, 09:32

Guldlok skrev:Hvad gør I andre ved følelsen af bare at have ramt en mur?

Jeg søger og søger og søger og søger.. Ringer rundt, spørger interesseret, søger noget mere, forsøger at forbedre osv. mine ansøgninger, får hjælp/sparring til ansøgninger i mit netværk osv.

Efterfulgt af .. ingenting ?

Har været ledig over 7 mdr nu (i denne omgang, tæller videre på gammel periode) og der sker bare ingenting. Har været til 4 (mener jeg) jobsamtaler på den tid, hvoraf de 2 er på denne side af nytår.
Pga. barsel før ledighed, er det efterhånden ret længe siden jeg havde noget relevant på mit CV (til sommer er det 2 år siden min seneste ansættelse i et vikariat udløb) så derudover har jeg kun en virksomhedspraktik at skrive på.

Samtidig havde jeg kun et vikariat (deltid) på mindre end et år før min barsel, så jeg havde ikke optjent timer nok til ny dagpengeperiode (er fuldtidsforsikret), så jeg tæller videre på en gammel DP-periode (fra 2013) og er efterhånden ved at nærme mig langtidsledig.
Skal til møde med min sagsbehandler om en uges tid og derefter overhår jeg så til en anden sagsbehandler som tager sig af de langstidsledige.

Er lidt bange for jeg snart mister modet.

Jeg kunne også læse noget andet og det ligger da i mine tanker hele tiden - men jeg HAR jo allerede uddannet mig til det jeg ville.

Nå, sorry, det blev vist mest bare et længere indlæg om ingenting.


Tuder. Helt ærligt. Jeg har nok en tur eller to om måneden hvor jeg bare giver helt slip og lader min kæreste nusse mig i håret i en time indtil jeg er nogenlunde okay igen.

Jeg har mistet modet for et stykke tid siden, og er for længst holdt op med at ringe og gøre en ekstra indsats. Nu prøver jeg at høre jobcentret om jeg kan komme ind hos anden aktør fordi jeg har brug for noget selvtillid igen. Hvis det ikke lykkes, så ved jeg ikke hvad jeg gør.

Det er så sindssygt hårdt det her - det tror jeg bare man skal acceptere, trække stikket i en uges tid, råbe alt det røv man har lyst til, og så forsøge at kæmpe videre. :ae:
0
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 9223
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 1199
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 11215

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 2SHY » 3. mar 2016, 09:54

Er man en møgkælling hvis man er glad for at andre også bryder sammen af og til? :genert: Så føler jeg mig ikke så alene når jeg har gjort det mens jeg søgte job
1
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

The secrets are gone when you look away
Sleep well: They'll whisper your fate
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 9223
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 1199
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 11215

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 2SHY » 3. mar 2016, 09:57

Guldlok skrev:
2SHY skrev:Er man en møgkælling hvis man er glad for at andre også bryder sammen af og til? :genert: Så føler jeg mig ikke så alene når jeg har gjort det mens jeg søgte job


Jeg har lige gennemset flere forskellige sider for job alt imens jeg overvejede om jeg skulle tude eller skrige. ARGH.

:ae: og trøstekram til dig og alle i tråden :ae:

Selvom jeg er sygemeldt så kan jeg ikke lade være med at tjekke jobopslag. Så finder jeg af og til noget jeg normalt ville søge og så føler jeg mig forpligtet til at søge. Men jeg kan bare ikke :(
1
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

The secrets are gone when you look away
Sleep well: They'll whisper your fate
JoyNips
Indlæg: 3308
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 416
Likede indlæg: 6506

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf JoyNips » 3. mar 2016, 11:06

Nå, det var et afslag. Jeg var nr. 2. Men det er sgu ok, jeg havde jo også mine tvivl om, hvor tændt jeg egentlig var på stillingen. Og den var for god til at jeg ville have kunnet sige nej, hvis jeg fik den tilbudt. Så det er nok i virkeligheden den bedste løsning.
Nu har jeg en anden ansøgning ude hos et af de mellemstore firmaer, der søger til samme forretningsområde, men som nok har en lidt anden type klienter.
1
Smiling_Goat
Indlæg: 2959
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 630
Likede indlæg: 9770

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Smiling_Goat » 7. mar 2016, 20:07

Jeg er blevet inviteret til samtale :banan:

Eneste problem er, at jeg ved, de vil spørge ind til mit hul i CV'et, og hvorfor jeg kun har taget så kort tid på universitetet. Jeg ved ikke, hvordan jeg bedst håndterer det.

Der er to ærlige svar:

1. Jeg følte ret hurtigt, at det var den forkerte uddannelse, og jeg ville ikke spilde SU-klip på den.
2. Jeg har haft en psykiatrisk diagnose, der har besværliggjort uddannelse etc. Men jeg er i dag i fuld remission og modtager hverken medicinsk eller anden behandling.

Jeg føler jo lidt, at jeg melder mig ude ved at vælge mulighed nr. 2, for hvem pokker vil ansætte en skør person? Samtidig kan svar nr. 1 få mig til at fremstå useriøs og flyvsk. Den vil også føre til en masse andre spørgsmål, og ingen af dem vil være helt troværdige, for de er jo ikke det 100 % ærlige svar.

Hvad ville I gøre?

Jeg har pga. min situation mulighed for fortrinsret for handicappede, men det er på mirakuløs vis lykkedes mig at få denne samtale uden. Nu ved jeg bare ikke, hvad jeg skal sige.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6776
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 913
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 9555

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Dikus » 7. mar 2016, 22:25

Jeg ville skifte psykisk sygdom ud med sygdom og holde fast i forklaringen.
0
Smiling_Goat
Indlæg: 2959
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 630
Likede indlæg: 9770

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Smiling_Goat » 7. mar 2016, 22:44

Dikus skrev:Jeg ville skifte psykisk sygdom ud med sygdom og holde fast i forklaringen.


Jo, det var selvfølgelig også min første tanke, men den taktik holder vel kun til de spørger om, hvad jeg fejlede? :P

(og tak for kortet)
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6776
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 913
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 9555

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Dikus » 7. mar 2016, 23:26

Smiling_Goat skrev:
Dikus skrev:Jeg ville skifte psykisk sygdom ud med sygdom og holde fast i forklaringen.


Jo, det var selvfølgelig også min første tanke, men den taktik holder vel kun til de spørger om, hvad jeg fejlede? :P

(og tak for kortet)


Næææh. For det er en længere historie, du heldigvis har lagt bag dig
0
Smiling_Goat
Indlæg: 2959
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 630
Likede indlæg: 9770

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Smiling_Goat » 7. mar 2016, 23:34

Dikus skrev:
Smiling_Goat skrev:
Dikus skrev:Jeg ville skifte psykisk sygdom ud med sygdom og holde fast i forklaringen.


Jo, det var selvfølgelig også min første tanke, men den taktik holder vel kun til de spørger om, hvad jeg fejlede? :P

(og tak for kortet)


Næææh. For det er en længere historie, du heldigvis har lagt bag dig


Tror du den går? Mon så ikke bare, de tænker, der er noget fordækt ved det, og de hellere må tage et sikrere valg. Som en med mere erhvervserfaring og uddannelse.
0
Brugeravatar
Rosa Espinosa
Indlæg: 2984
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:49
Kort karma: 408
Likede indlæg: 6565

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Rosa Espinosa » 8. mar 2016, 07:46

Der er endelig slået stillinger op på den arbejdsplads hvor jeg gerne vil arbejde, de er ellers lidt nærig med dem. Prøver ikke at hyperventilere og ligge i fosterstilling pga. nervøsitet, mens jeg prøver at skrive verdens mest perfekte ansøgning.
3
Okay, seje reje
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 1061
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 186
Likede indlæg: 1980

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 8. mar 2016, 07:51

Smiling_Goat skrev:Jeg er blevet inviteret til samtale :banan:

Eneste problem er, at jeg ved, de vil spørge ind til mit hul i CV'et, og hvorfor jeg kun har taget så kort tid på universitetet. Jeg ved ikke, hvordan jeg bedst håndterer det.

Der er to ærlige svar:

1. Jeg følte ret hurtigt, at det var den forkerte uddannelse, og jeg ville ikke spilde SU-klip på den.
2. Jeg har haft en psykiatrisk diagnose, der har besværliggjort uddannelse etc. Men jeg er i dag i fuld remission og modtager hverken medicinsk eller anden behandling.

Jeg føler jo lidt, at jeg melder mig ude ved at vælge mulighed nr. 2, for hvem pokker vil ansætte en skør person? Samtidig kan svar nr. 1 få mig til at fremstå useriøs og flyvsk. Den vil også føre til en masse andre spørgsmål, og ingen af dem vil være helt troværdige, for de er jo ikke det 100 % ærlige svar.

Hvad ville I gøre?

Jeg har pga. min situation mulighed for fortrinsret for handicappede, men det er på mirakuløs vis lykkedes mig at få denne samtale uden. Nu ved jeg bare ikke, hvad jeg skal sige.


Jeg synes ikke mulighed 1 får dig til at fremstå flyvsk. Jeg synes ligeså godt det kan give et billede af dig som en ansvarsfuld person, der tør stå ved sine valg og tage konsekvenserne når ting udarter sig på en anden måde end man havde forventet.
4
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 3457
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 460
Likede indlæg: 7433

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Angelina » 8. mar 2016, 07:56

Smiling_Goat skrev:Jeg er blevet inviteret til samtale :banan:

Eneste problem er, at jeg ved, de vil spørge ind til mit hul i CV'et, og hvorfor jeg kun har taget så kort tid på universitetet. Jeg ved ikke, hvordan jeg bedst håndterer det.

Der er to ærlige svar:

1. Jeg følte ret hurtigt, at det var den forkerte uddannelse, og jeg ville ikke spilde SU-klip på den.
2. Jeg har haft en psykiatrisk diagnose, der har besværliggjort uddannelse etc. Men jeg er i dag i fuld remission og modtager hverken medicinsk eller anden behandling.

Jeg føler jo lidt, at jeg melder mig ude ved at vælge mulighed nr. 2, for hvem pokker vil ansætte en skør person? Samtidig kan svar nr. 1 få mig til at fremstå useriøs og flyvsk. Den vil også føre til en masse andre spørgsmål, og ingen af dem vil være helt troværdige, for de er jo ikke det 100 % ærlige svar.

Hvad ville I gøre?

Jeg har pga. min situation mulighed for fortrinsret for handicappede, men det er på mirakuløs vis lykkedes mig at få denne samtale uden. Nu ved jeg bare ikke, hvad jeg skal sige.


Som Diskus siger, det kommer jo ikke sagen ved hvad du fejlede, du havde problemer med helbredet, du fik det fikset og er nu rask (end of story) - det er jo helt ligegyldigt om det er psykiatrisk diagnose eller en besværlig graviditet, et kræftforløb eller noget helt femte.

Og det der med forkert uddannelse, der har mange været, det ville være flyvsk hvis du havde 5-10 påbegyndte uddannelser ... men det er jo EN - altså, herregud.
3
~indsæt smart signatur her~
Smiling_Goat
Indlæg: 2959
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 630
Likede indlæg: 9770

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Smiling_Goat » 8. mar 2016, 10:24

Jo, jeg kan godt følge, hvad I siger, men man vil vel som arbejdsgiver undre sig, og hvorfor skulle man tage chancen med én, der har været så syg, at hun ikke kunne passe uddannelse/arbejde, når der (bogstaveligt talt) er mindst 117 andre, der ikke havde det problem og som derfor både er mere erfarne og uddannede?

Altså én ting er, at man tager chancen, når man får forklaringen, for det viser en slags tillid/investering i virksomheden, men hvis du ikke engang vil forklare, så virker det som om, at virksomheden bare skal tage en chance uden at ane hvorfor eller med hvad. Føler jeg.

Jeg forestiller mig en samtale ala:
"Hvordan kan det være?"
"Jeg gennemgik desværre et sygdomsforløb, der besværliggjorde uddannelse osv. Men det er heldigvis bag mig, og jeg er kommet videre"

Så tror I ikke, at de spørger: "Nåda, det lyder da ikke så godt. Må man spørge, hvad du fejlede?" For så skal jeg, som jeg forstår med jeres metode, sige: "Det har jeg ikke rigtigt lyst til at snakke om. Det er en del af min fortid, og nu vil jeg bare gerne videre"
Hvorefter jeg har virkelig svært ved at tro, at de tænker: "Fino, hende tør vi da godt tage chancen med, selvom vi skal snakke med 7 andre kandidater som alle har masser af erhvervserfaring."

Altså, jeg føler lidt, at jeg er nødt til at bruge jeres metode, for jeg tror, der er endnu mindre chance for at få pladsen, hvis jeg siger sandheden. Men det her stinker.

(Lortesygdom)
0

Tilbage til "Job"