Jobjagter-tråden

Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 9048
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 1180
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 10981

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 2SHY » 8. mar 2016, 10:39

De har slet ikke lov til at spørge ind til graviditet eller sygdom. Jeg er højest blevet spurgt om jeg ellers er sund og rask eller om jeg har nogle skavanker man skal tage hensyn til og der har jeg bare sagt af ud over min overvægt så er jeg rask og at der ikke var noget der skulle tilpasses mig
1
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

The secrets are gone when you look away
Sleep well: They'll whisper your fate
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 3102
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 435
Likede indlæg: 6560

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Angelina » 8. mar 2016, 11:02

Smiling_Goat skrev:Jo, jeg kan godt følge, hvad I siger, men man vil vel som arbejdsgiver undre sig, og hvorfor skulle man tage chancen med én, der har været så syg, at hun ikke kunne passe uddannelse/arbejde, når der (bogstaveligt talt) er mindst 117 andre, der ikke havde det problem og som derfor både er mere erfarne og uddannede?

Altså én ting er, at man tager chancen, når man får forklaringen, for det viser en slags tillid/investering i virksomheden, men hvis du ikke engang vil forklare, så virker det som om, at virksomheden bare skal tage en chance uden at ane hvorfor eller med hvad. Føler jeg.

Jeg forestiller mig en samtale ala:
"Hvordan kan det være?"
"Jeg gennemgik desværre et sygdomsforløb, der besværliggjorde uddannelse osv. Men det er heldigvis bag mig, og jeg er kommet videre"

Så tror I ikke, at de spørger: "Nåda, det lyder da ikke så godt. Må man spørge, hvad du fejlede?" For så skal jeg, som jeg forstår med jeres metode, sige: "Det har jeg ikke rigtigt lyst til at snakke om. Det er en del af min fortid, og nu vil jeg bare gerne videre"
Hvorefter jeg har virkelig svært ved at tro, at de tænker: "Fino, hende tør vi da godt tage chancen med, selvom vi skal snakke med 7 andre kandidater som alle har masser af erhvervserfaring."

Altså, jeg føler lidt, at jeg er nødt til at bruge jeres metode, for jeg tror, der er endnu mindre chance for at få pladsen, hvis jeg siger sandheden. Men det her stinker.

(Lortesygdom)


Jeg tror ikke dine chancer er mindre end en der har været på barsel eller taget sabbatår for at lære at surfe i Australien, eller så meget andet der kan give huller i cv'et .. I sidste ende tror jeg meget mere de kigger på kvalifikationer og kemi.
1
~indsæt smart signatur her~
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 999
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 181
Likede indlæg: 1892

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 8. mar 2016, 11:20

Smiling_Goat skrev:Jo, jeg kan godt følge, hvad I siger, men man vil vel som arbejdsgiver undre sig, og hvorfor skulle man tage chancen med én, der har været så syg, at hun ikke kunne passe uddannelse/arbejde, når der (bogstaveligt talt) er mindst 117 andre, der ikke havde det problem og som derfor både er mere erfarne og uddannede?

Altså én ting er, at man tager chancen, når man får forklaringen, for det viser en slags tillid/investering i virksomheden, men hvis du ikke engang vil forklare, så virker det som om, at virksomheden bare skal tage en chance uden at ane hvorfor eller med hvad. Føler jeg.

Jeg forestiller mig en samtale ala:
"Hvordan kan det være?"
"Jeg gennemgik desværre et sygdomsforløb, der besværliggjorde uddannelse osv. Men det er heldigvis bag mig, og jeg er kommet videre"

Så tror I ikke, at de spørger: "Nåda, det lyder da ikke så godt. Må man spørge, hvad du fejlede?" For så skal jeg, som jeg forstår med jeres metode, sige: "Det har jeg ikke rigtigt lyst til at snakke om. Det er en del af min fortid, og nu vil jeg bare gerne videre"
Hvorefter jeg har virkelig svært ved at tro, at de tænker: "Fino, hende tør vi da godt tage chancen med, selvom vi skal snakke med 7 andre kandidater som alle har masser af erhvervserfaring."

Altså, jeg føler lidt, at jeg er nødt til at bruge jeres metode, for jeg tror, der er endnu mindre chance for at få pladsen, hvis jeg siger sandheden. Men det her stinker.

(Lortesygdom)


Jeg tror du overtænker det, virkelig. Jeg har også et par huller i mit CV, men jeg er aldrig nogensinde blevet spurgt om det.
0
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 9048
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 1180
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 10981

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 2SHY » 8. mar 2016, 11:49

Jeg plejer at dække over CV huller ved at sige som det er: Der er rift om jobbene og det har været nogle andre der har fået tilbudt jobbet. Det er jo helt reelt. Alle ved der er mange ledige og mange om jobbene
3
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

The secrets are gone when you look away
Sleep well: They'll whisper your fate
Brugeravatar
Daphne
Indlæg: 1067
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:19
Kort karma: 223
Likede indlæg: 1332

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Daphne » 8. mar 2016, 12:17

Smiling_Goat skrev:Jo, jeg kan godt følge, hvad I siger, men man vil vel som arbejdsgiver undre sig, og hvorfor skulle man tage chancen med én, der har været så syg, at hun ikke kunne passe uddannelse/arbejde, når der (bogstaveligt talt) er mindst 117 andre, der ikke havde det problem og som derfor både er mere erfarne og uddannede?

Altså én ting er, at man tager chancen, når man får forklaringen, for det viser en slags tillid/investering i virksomheden, men hvis du ikke engang vil forklare, så virker det som om, at virksomheden bare skal tage en chance uden at ane hvorfor eller med hvad. Føler jeg.

Jeg forestiller mig en samtale ala:
"Hvordan kan det være?"
"Jeg gennemgik desværre et sygdomsforløb, der besværliggjorde uddannelse osv. Men det er heldigvis bag mig, og jeg er kommet videre"

Så tror I ikke, at de spørger: "Nåda, det lyder da ikke så godt. Må man spørge, hvad du fejlede?" For så skal jeg, som jeg forstår med jeres metode, sige: "Det har jeg ikke rigtigt lyst til at snakke om. Det er en del af min fortid, og nu vil jeg bare gerne videre"
Hvorefter jeg har virkelig svært ved at tro, at de tænker: "Fino, hende tør vi da godt tage chancen med, selvom vi skal snakke med 7 andre kandidater som alle har masser af erhvervserfaring."

Altså, jeg føler lidt, at jeg er nødt til at bruge jeres metode, for jeg tror, der er endnu mindre chance for at få pladsen, hvis jeg siger sandheden. Men det her stinker.

(Lortesygdom)


Jeg ville aldrig fortælle, at jeg havde været syg (har selv været der). Det er et kæmpe rødt flag i en situation, hvor man skal virke så overskudsagtig som muligt. Jeg tror, det er meget få virksomheder, som tænker, at det slet ikke gør noget - især hvis de har andre kvalificerede kandidater uden de "problemer". Så skal kemien være ekseptionel god, og det sker sjældent i så stor grad, tror jeg.

Og nej, de må ikke spørge om sygdom (eller graviditet). Men lur mig om de ikke gør det alligevel, hvis du nævner at du har været syg - og der vil et afvigende svar trække kraftigt ned = vi hopper videre til næste kandidat. Jeg er blevet spurgt til samtaler, om jeg snart skal have børn osv. - de må ikke, men de gør det. Og nægter jeg at svare med henvisning til loven, så kan jeg vist lige så godt rejse mig og gå. Der er jo andre kandidater, der venter i kulissen, som godt vil svare og har det rigtige svar. Virksomhederne kan vælge og vrage i stor stil - så lad være med at give dem en grund til at vrage dig.

Så jeg er mere med på 2SHYs forslag om, at der har været rift om jobbene, og at du ikke lige har været heldig. For det er et problem, som næsten alle kan sætte sig ind i. Evt. i forlængelse af, at du kunne mærke, at uddannelsen ikke var det rigtige for dig, og at du derfor traf et bevidst valg om at komme videre.
1
Smiling_Goat
Indlæg: 2787
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 607
Likede indlæg: 9114

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Smiling_Goat » 8. mar 2016, 12:31

Daphne skrev:
Smiling_Goat skrev:Jo, jeg kan godt følge, hvad I siger, men man vil vel som arbejdsgiver undre sig, og hvorfor skulle man tage chancen med én, der har været så syg, at hun ikke kunne passe uddannelse/arbejde, når der (bogstaveligt talt) er mindst 117 andre, der ikke havde det problem og som derfor både er mere erfarne og uddannede?

Altså én ting er, at man tager chancen, når man får forklaringen, for det viser en slags tillid/investering i virksomheden, men hvis du ikke engang vil forklare, så virker det som om, at virksomheden bare skal tage en chance uden at ane hvorfor eller med hvad. Føler jeg.

Jeg forestiller mig en samtale ala:
"Hvordan kan det være?"
"Jeg gennemgik desværre et sygdomsforløb, der besværliggjorde uddannelse osv. Men det er heldigvis bag mig, og jeg er kommet videre"

Så tror I ikke, at de spørger: "Nåda, det lyder da ikke så godt. Må man spørge, hvad du fejlede?" For så skal jeg, som jeg forstår med jeres metode, sige: "Det har jeg ikke rigtigt lyst til at snakke om. Det er en del af min fortid, og nu vil jeg bare gerne videre"
Hvorefter jeg har virkelig svært ved at tro, at de tænker: "Fino, hende tør vi da godt tage chancen med, selvom vi skal snakke med 7 andre kandidater som alle har masser af erhvervserfaring."

Altså, jeg føler lidt, at jeg er nødt til at bruge jeres metode, for jeg tror, der er endnu mindre chance for at få pladsen, hvis jeg siger sandheden. Men det her stinker.

(Lortesygdom)


Jeg ville aldrig fortælle, at jeg havde været syg (har selv været der). Det er et kæmpe rødt flag i en situation, hvor man skal virke så overskudsagtig som muligt. Jeg tror, det er meget få virksomheder, som tænker, at det slet ikke gør noget - især hvis de har andre kvalificerede kandidater uden de "problemer". Så skal kemien være ekseptionel god, og det sker sjældent i så stor grad, tror jeg.

Og nej, de må ikke spørge om sygdom (eller graviditet). Men lur mig om de ikke gør det alligevel, hvis du nævner at du har været syg - og der vil et afvigende svar trække kraftigt ned = vi hopper videre til næste kandidat. Jeg er blevet spurgt til samtaler, om jeg snart skal have børn osv. - de må ikke, men de gør det. Og nægter jeg at svare med henvisning til loven, så kan jeg vist lige så godt rejse mig og gå. Der er jo andre kandidater, der venter i kulissen, som godt vil svare og har det rigtige svar. Virksomhederne kan vælge og vrage i stor stil - så lad være med at give dem en grund til at vrage dig.

Så jeg er mere med på 2SHYs forslag om, at der har været rift om jobbene, og at du ikke lige har været heldig. For det er et problem, som næsten alle kan sætte sig ind i. Evt. i forlængelse af, at du kunne mærke, at uddannelsen ikke var det rigtige for dig, og at du derfor traf et bevidst valg om at komme videre.


Ja, men det er alligevel lidt vildt, hvis jeg ikke har fået tilbudt et eneste job siden 2011. Det er jo ikke som om, jeg bare har gået hjemme. Jeg har prøvet at tage tre-fire uddannelser i perioden, men jeg har jo så været for syg til at færdiggøre dem, så det er jo et massivt hul.
0
Brugeravatar
Daphne
Indlæg: 1067
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:19
Kort karma: 223
Likede indlæg: 1332

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Daphne » 8. mar 2016, 14:30

Smiling_Goat skrev: Ja, men det er alligevel lidt vildt, hvis jeg ikke har fået tilbudt et eneste job siden 2011. Det er jo ikke som om, jeg bare har gået hjemme. Jeg har prøvet at tage tre-fire uddannelser i perioden, men jeg har jo så været for syg til at færdiggøre dem, så det er jo et massivt hul.


Ok, var ikke lige klar over, at der var så lang en periode det drejede sig om. Jeg har selv et hul på lidt under 2 år, hvor jeg så efterfølgende har uddannet mig i en anden retning, så der synes jeg ledighed dækker det ok (hvilket heller ikke er usandt, da jeg "bare" var på dagpenge, men reelt var ret syg).
I din situation bliver det nok lidt svært at bruge den, så ved ikke lige hvad jeg ville gøre, hvis jeg var dig. Jeg ville nok ikke nævne, at jeg har forsøgt med 3-4 uddannelser, for det udstråler ikke ligefrem stabilitet. Har du en jobkonsulent eller lignende, som du kan spørge til råds?
0
JoyNips
Indlæg: 2951
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 395
Likede indlæg: 5765

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf JoyNips » 8. mar 2016, 14:46

Smiling_Goat skrev:
Daphne skrev:
Smiling_Goat skrev:Jo, jeg kan godt følge, hvad I siger, men man vil vel som arbejdsgiver undre sig, og hvorfor skulle man tage chancen med én, der har været så syg, at hun ikke kunne passe uddannelse/arbejde, når der (bogstaveligt talt) er mindst 117 andre, der ikke havde det problem og som derfor både er mere erfarne og uddannede?

Altså én ting er, at man tager chancen, når man får forklaringen, for det viser en slags tillid/investering i virksomheden, men hvis du ikke engang vil forklare, så virker det som om, at virksomheden bare skal tage en chance uden at ane hvorfor eller med hvad. Føler jeg.

Jeg forestiller mig en samtale ala:
"Hvordan kan det være?"
"Jeg gennemgik desværre et sygdomsforløb, der besværliggjorde uddannelse osv. Men det er heldigvis bag mig, og jeg er kommet videre"

Så tror I ikke, at de spørger: "Nåda, det lyder da ikke så godt. Må man spørge, hvad du fejlede?" For så skal jeg, som jeg forstår med jeres metode, sige: "Det har jeg ikke rigtigt lyst til at snakke om. Det er en del af min fortid, og nu vil jeg bare gerne videre"
Hvorefter jeg har virkelig svært ved at tro, at de tænker: "Fino, hende tør vi da godt tage chancen med, selvom vi skal snakke med 7 andre kandidater som alle har masser af erhvervserfaring."

Altså, jeg føler lidt, at jeg er nødt til at bruge jeres metode, for jeg tror, der er endnu mindre chance for at få pladsen, hvis jeg siger sandheden. Men det her stinker.

(Lortesygdom)


Jeg ville aldrig fortælle, at jeg havde været syg (har selv været der). Det er et kæmpe rødt flag i en situation, hvor man skal virke så overskudsagtig som muligt. Jeg tror, det er meget få virksomheder, som tænker, at det slet ikke gør noget - især hvis de har andre kvalificerede kandidater uden de "problemer". Så skal kemien være ekseptionel god, og det sker sjældent i så stor grad, tror jeg.

Og nej, de må ikke spørge om sygdom (eller graviditet). Men lur mig om de ikke gør det alligevel, hvis du nævner at du har været syg - og der vil et afvigende svar trække kraftigt ned = vi hopper videre til næste kandidat. Jeg er blevet spurgt til samtaler, om jeg snart skal have børn osv. - de må ikke, men de gør det. Og nægter jeg at svare med henvisning til loven, så kan jeg vist lige så godt rejse mig og gå. Der er jo andre kandidater, der venter i kulissen, som godt vil svare og har det rigtige svar. Virksomhederne kan vælge og vrage i stor stil - så lad være med at give dem en grund til at vrage dig.

Så jeg er mere med på 2SHYs forslag om, at der har været rift om jobbene, og at du ikke lige har været heldig. For det er et problem, som næsten alle kan sætte sig ind i. Evt. i forlængelse af, at du kunne mærke, at uddannelsen ikke var det rigtige for dig, og at du derfor traf et bevidst valg om at komme videre.


Ja, men det er alligevel lidt vildt, hvis jeg ikke har fået tilbudt et eneste job siden 2011. Det er jo ikke som om, jeg bare har gået hjemme. Jeg har prøvet at tage tre-fire uddannelser i perioden, men jeg har jo så været for syg til at færdiggøre dem, så det er jo et massivt hul.


Du kunne også være lidt fræk og så bare på dit cv skrive noget a la diverse ufaglærte jobs på i den periode. Hvis de så spørger til hullet (som jo ikke længere er et hul, du har udfyldt det med ufaglærte jobs, så det gør de næppe), så bruger du forklaring 1: Du følte hurtigt, at det var den forkerte uddannelse, og derfor sprang du fra, og så brugte du nogle år på at finde ud af, hvad du ville og nu er du landet på den helt rigtige hylde, fordi *indsæt selv noget genialt som bringer samtalen tilbage på din generelle awesomeness og hvor meget de bare skal ansætte dig*.

Alternativt, så kan du lade helt være med at føre dit CV så langt tilbage. Medmindre du skal bruge dit første studie til noget i forhold til din ansøgning, så kan du bare udelade det helt fra CV'et og så har du vel noget "ungdomsuddannelse - hul - videregående uddannelse". Hvis der så bliver spurgt til hullet, så springer du tilbage til at du har haft diverse ufaglærte småjobs efter din ungdomsuddannelse, mens du fandt ud af, hvad du ville.
1
Smiling_Goat
Indlæg: 2787
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 607
Likede indlæg: 9114

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Smiling_Goat » 8. mar 2016, 15:09

Daphne skrev:
Smiling_Goat skrev: Ja, men det er alligevel lidt vildt, hvis jeg ikke har fået tilbudt et eneste job siden 2011. Det er jo ikke som om, jeg bare har gået hjemme. Jeg har prøvet at tage tre-fire uddannelser i perioden, men jeg har jo så været for syg til at færdiggøre dem, så det er jo et massivt hul.


Ok, var ikke lige klar over, at der var så lang en periode det drejede sig om. Jeg har selv et hul på lidt under 2 år, hvor jeg så efterfølgende har uddannet mig i en anden retning, så der synes jeg ledighed dækker det ok (hvilket heller ikke er usandt, da jeg "bare" var på dagpenge, men reelt var ret syg).
I din situation bliver det nok lidt svært at bruge den, så ved ikke lige hvad jeg ville gøre, hvis jeg var dig. Jeg ville nok ikke nævne, at jeg har forsøgt med 3-4 uddannelser, for det udstråler ikke ligefrem stabilitet. Har du en jobkonsulent eller lignende, som du kan spørge til råds?


Nej, jeg er jo ikke arbejdsløs, men jeg kan måske snakke med en studievejleder eller sådan noget. De kan vel også hjælpe ift. lærepladser.
0
Smiling_Goat
Indlæg: 2787
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 607
Likede indlæg: 9114

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Smiling_Goat » 8. mar 2016, 15:17

JoyNips skrev:
Smiling_Goat skrev:
Daphne skrev:
Smiling_Goat skrev:Jo, jeg kan godt følge, hvad I siger, men man vil vel som arbejdsgiver undre sig, og hvorfor skulle man tage chancen med én, der har været så syg, at hun ikke kunne passe uddannelse/arbejde, når der (bogstaveligt talt) er mindst 117 andre, der ikke havde det problem og som derfor både er mere erfarne og uddannede?

Altså én ting er, at man tager chancen, når man får forklaringen, for det viser en slags tillid/investering i virksomheden, men hvis du ikke engang vil forklare, så virker det som om, at virksomheden bare skal tage en chance uden at ane hvorfor eller med hvad. Føler jeg.

Jeg forestiller mig en samtale ala:
"Hvordan kan det være?"
"Jeg gennemgik desværre et sygdomsforløb, der besværliggjorde uddannelse osv. Men det er heldigvis bag mig, og jeg er kommet videre"

Så tror I ikke, at de spørger: "Nåda, det lyder da ikke så godt. Må man spørge, hvad du fejlede?" For så skal jeg, som jeg forstår med jeres metode, sige: "Det har jeg ikke rigtigt lyst til at snakke om. Det er en del af min fortid, og nu vil jeg bare gerne videre"
Hvorefter jeg har virkelig svært ved at tro, at de tænker: "Fino, hende tør vi da godt tage chancen med, selvom vi skal snakke med 7 andre kandidater som alle har masser af erhvervserfaring."

Altså, jeg føler lidt, at jeg er nødt til at bruge jeres metode, for jeg tror, der er endnu mindre chance for at få pladsen, hvis jeg siger sandheden. Men det her stinker.

(Lortesygdom)


Jeg ville aldrig fortælle, at jeg havde været syg (har selv været der). Det er et kæmpe rødt flag i en situation, hvor man skal virke så overskudsagtig som muligt. Jeg tror, det er meget få virksomheder, som tænker, at det slet ikke gør noget - især hvis de har andre kvalificerede kandidater uden de "problemer". Så skal kemien være ekseptionel god, og det sker sjældent i så stor grad, tror jeg.

Og nej, de må ikke spørge om sygdom (eller graviditet). Men lur mig om de ikke gør det alligevel, hvis du nævner at du har været syg - og der vil et afvigende svar trække kraftigt ned = vi hopper videre til næste kandidat. Jeg er blevet spurgt til samtaler, om jeg snart skal have børn osv. - de må ikke, men de gør det. Og nægter jeg at svare med henvisning til loven, så kan jeg vist lige så godt rejse mig og gå. Der er jo andre kandidater, der venter i kulissen, som godt vil svare og har det rigtige svar. Virksomhederne kan vælge og vrage i stor stil - så lad være med at give dem en grund til at vrage dig.

Så jeg er mere med på 2SHYs forslag om, at der har været rift om jobbene, og at du ikke lige har været heldig. For det er et problem, som næsten alle kan sætte sig ind i. Evt. i forlængelse af, at du kunne mærke, at uddannelsen ikke var det rigtige for dig, og at du derfor traf et bevidst valg om at komme videre.


Ja, men det er alligevel lidt vildt, hvis jeg ikke har fået tilbudt et eneste job siden 2011. Det er jo ikke som om, jeg bare har gået hjemme. Jeg har prøvet at tage tre-fire uddannelser i perioden, men jeg har jo så været for syg til at færdiggøre dem, så det er jo et massivt hul.


Du kunne også være lidt fræk og så bare på dit cv skrive noget a la diverse ufaglærte jobs på i den periode. Hvis de så spørger til hullet (som jo ikke længere er et hul, du har udfyldt det med ufaglærte jobs, så det gør de næppe), så bruger du forklaring 1: Du følte hurtigt, at det var den forkerte uddannelse, og derfor sprang du fra, og så brugte du nogle år på at finde ud af, hvad du ville og nu er du landet på den helt rigtige hylde, fordi *indsæt selv noget genialt som bringer samtalen tilbage på din generelle awesomeness og hvor meget de bare skal ansætte dig*.

Alternativt, så kan du lade helt være med at føre dit CV så langt tilbage. Medmindre du skal bruge dit første studie til noget i forhold til din ansøgning, så kan du bare udelade det helt fra CV'et og så har du vel noget "ungdomsuddannelse - hul - videregående uddannelse". Hvis der så bliver spurgt til hullet, så springer du tilbage til at du har haft diverse ufaglærte småjobs efter din ungdomsuddannelse, mens du fandt ud af, hvad du ville.


Men jeg er egentligt ikke så gammel at beskæftigelse før min ungdomsuddannelse er relevant. Jeg var 20 eller sådan noget, da jeg blev færdig med den. Jeg var også beskæftiget frem til 2011, hvor jeg så fik min diagnose og var nødt til at droppe ud af mit studie. og SÅ opstår hullet.

Jeg ville bare have det rigtig dårligt med at lyve. Det går virkelig imod alt i mig at opføre ansættelser jeg ikke har haft.

Hvad med, hvis man siger, at jeg har hullet, fordi jeg desværre blev syg, men nu heldigvis er raskmeldt og har lagt det helt bag mig. Spørger de, hvad jeg fejlede, kan man måske sige. At mit liv i så lang tid handlede om sygdom, og nu vil jeg bare gerne kigge fremad. Jeg vil gerne ind et sted, hvor ingen kender til min sygdom, så jeg kan komme rigtigt videre.

Jeg ved det ikke.. Jeg synes, det er ret svært.
0
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 9048
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 1180
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 10981

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 2SHY » 8. mar 2016, 15:48

Kunne man sige at det ikke er noget der påvirker din arbejdsevne eller ikke vil have indflydelse på din indsats så derfor mener du ikke det er relevant at tale om?
1
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

The secrets are gone when you look away
Sleep well: They'll whisper your fate
Brugeravatar
Daphne
Indlæg: 1067
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:19
Kort karma: 223
Likede indlæg: 1332

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Daphne » 8. mar 2016, 16:07

Jeg ville heller ikke kunne lyve om ansættelser, som jeg ikke har haft.

Hvis de spørger ind til hullet i CV'et, så kunne du måske sige noget i stil med, at du gennemgik en meget svær tid på den private front, men at du er kommet stærkere ud på den anden side, og er 100% klar til at knokle igennem. Måske nogle vil tænke: "Okay det spørger jeg ikke mere ind til, og hun virker motiveret" og så er i videre. Og der vil sikkert også være nogen, som uden problemer vil spørge ind til det, og så kan du sige, at du var syg i en periode, men at det ikke er noget som påvirker dig mere. Så skal de stille et spørgsmål igen-igen for at finde ud af om det var fysisk, psykisk osv.
Det er en lidt mere...ehm...nørklet vej frem, uden du lyver. På den måder siger du ikke "Jeg var syg" med det samme, og det kan måske vendes til noget motiverende.

Jeg ved ikke om det overhovedet virker, for jeg synes nemlig også det er svært omkring sygdom. Men bare lige hvad jeg kan komme på... :)
0
JoyNips
Indlæg: 2951
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 395
Likede indlæg: 5765

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf JoyNips » 8. mar 2016, 16:09

Smiling_Goat skrev:
Men jeg er egentligt ikke så gammel at beskæftigelse før min ungdomsuddannelse er relevant. Jeg var 20 eller sådan noget, da jeg blev færdig med den. Jeg var også beskæftiget frem til 2011, hvor jeg så fik min diagnose og var nødt til at droppe ud af mit studie. og SÅ opstår hullet.

Jeg ville bare have det rigtig dårligt med at lyve. Det går virkelig imod alt i mig at opføre ansættelser jeg ikke har haft.

Hvad med, hvis man siger, at jeg har hullet, fordi jeg desværre blev syg, men nu heldigvis er raskmeldt og har lagt det helt bag mig. Spørger de, hvad jeg fejlede, kan man måske sige. At mit liv i så lang tid handlede om sygdom, og nu vil jeg bare gerne kigge fremad. Jeg vil gerne ind et sted, hvor ingen kender til min sygdom, så jeg kan komme rigtigt videre.

Jeg ved det ikke.. Jeg synes, det er ret svært.


Til det første: nej, netop. Derfor behøver du strengt taget ikke at starte dit CV før der er noget relevant at starte det med. Huller i CV'et før den videregående uddannelse gør ikke så meget, fordi det netop er irrelevante jobs. Så de spørger nok næppe til et hul der ligger mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Hvis de gør, så kan du glide af på det og sige, at det tog dig lidt tid at finde ud af, hvad du gerne ville - og inden de så når at bore i HVAD du brugte tiden på, kan du så dreje den over på noget mere fremadrettet med at du er landet på den helt rigtige hylde og hvor awesome du er osv.

Jeg ville for alt i verden undgå at nævne længerevarende sygdomsforløb. Særligt når det er psykisk sygdom.
3
Smiling_Goat
Indlæg: 2787
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 607
Likede indlæg: 9114

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Smiling_Goat » 8. mar 2016, 16:56

JoyNips skrev:
Smiling_Goat skrev:
Men jeg er egentligt ikke så gammel at beskæftigelse før min ungdomsuddannelse er relevant. Jeg var 20 eller sådan noget, da jeg blev færdig med den. Jeg var også beskæftiget frem til 2011, hvor jeg så fik min diagnose og var nødt til at droppe ud af mit studie. og SÅ opstår hullet.

Jeg ville bare have det rigtig dårligt med at lyve. Det går virkelig imod alt i mig at opføre ansættelser jeg ikke har haft.

Hvad med, hvis man siger, at jeg har hullet, fordi jeg desværre blev syg, men nu heldigvis er raskmeldt og har lagt det helt bag mig. Spørger de, hvad jeg fejlede, kan man måske sige. At mit liv i så lang tid handlede om sygdom, og nu vil jeg bare gerne kigge fremad. Jeg vil gerne ind et sted, hvor ingen kender til min sygdom, så jeg kan komme rigtigt videre.

Jeg ved det ikke.. Jeg synes, det er ret svært.


Til det første: nej, netop. Derfor behøver du strengt taget ikke at starte dit CV før der er noget relevant at starte det med. Huller i CV'et før den videregående uddannelse gør ikke så meget, fordi det netop er irrelevante jobs. Så de spørger nok næppe til et hul der ligger mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Hvis de gør, så kan du glide af på det og sige, at det tog dig lidt tid at finde ud af, hvad du gerne ville - og inden de så når at bore i HVAD du brugte tiden på, kan du så dreje den over på noget mere fremadrettet med at du er landet på den helt rigtige hylde og hvor awesome du er osv.

Jeg ville for alt i verden undgå at nævne længerevarende sygdomsforløb. Særligt når det er psykisk sygdom.


Jo, men jeg har ikke nogen videregående uddannelse. Jeg er i gang med en HG for studenter og skal finde en plads som kontorelev.
0
Smiling_Goat
Indlæg: 2787
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 607
Likede indlæg: 9114

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Smiling_Goat » 8. mar 2016, 17:46

Nå, jeg tror måske, jeg har fundet på noget. Sygdommen bliver ikke nævnt, hvis jeg kan undgå det. Det vil simpelthen være for bittert at blive frasorteret for noget, jeg ingen indflydelse har haft på. Så jeg bruger den alternative sandhed. Så kan det godt være, jeg bliver frasorteret alligevel, men det kan jeg bedre leve med.

I skal have tak for hjælpen :)
0

Tilbage til "Job"