Jobjagter-tråden

Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4624
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5865

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Dikus » 7. mar 2016, 22:25

Jeg ville skifte psykisk sygdom ud med sygdom og holde fast i forklaringen.
0
Smiling_Goat
Indlæg: 2042
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 460
Likede indlæg: 5866

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Smiling_Goat » 7. mar 2016, 22:44

Dikus skrev:Jeg ville skifte psykisk sygdom ud med sygdom og holde fast i forklaringen.


Jo, det var selvfølgelig også min første tanke, men den taktik holder vel kun til de spørger om, hvad jeg fejlede? :P

(og tak for kortet)
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4624
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5865

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Dikus » 7. mar 2016, 23:26

Smiling_Goat skrev:
Dikus skrev:Jeg ville skifte psykisk sygdom ud med sygdom og holde fast i forklaringen.


Jo, det var selvfølgelig også min første tanke, men den taktik holder vel kun til de spørger om, hvad jeg fejlede? :P

(og tak for kortet)


Næææh. For det er en længere historie, du heldigvis har lagt bag dig
0
Smiling_Goat
Indlæg: 2042
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 460
Likede indlæg: 5866

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Smiling_Goat » 7. mar 2016, 23:34

Dikus skrev:
Smiling_Goat skrev:
Dikus skrev:Jeg ville skifte psykisk sygdom ud med sygdom og holde fast i forklaringen.


Jo, det var selvfølgelig også min første tanke, men den taktik holder vel kun til de spørger om, hvad jeg fejlede? :P

(og tak for kortet)


Næææh. For det er en længere historie, du heldigvis har lagt bag dig


Tror du den går? Mon så ikke bare, de tænker, der er noget fordækt ved det, og de hellere må tage et sikrere valg. Som en med mere erhvervserfaring og uddannelse.
0
Brugeravatar
Rosa Espinosa
Indlæg: 2102
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:49
Kort karma: 287
Likede indlæg: 4428

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Rosa Espinosa » 8. mar 2016, 07:46

Der er endelig slået stillinger op på den arbejdsplads hvor jeg gerne vil arbejde, de er ellers lidt nærig med dem. Prøver ikke at hyperventilere og ligge i fosterstilling pga. nervøsitet, mens jeg prøver at skrive verdens mest perfekte ansøgning.
3
Du kan ikke klandre mig for, at der har været en polohest inde og rode i mit sølvtøj
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 583
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1123

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 8. mar 2016, 07:51

Smiling_Goat skrev:Jeg er blevet inviteret til samtale :banan:

Eneste problem er, at jeg ved, de vil spørge ind til mit hul i CV'et, og hvorfor jeg kun har taget så kort tid på universitetet. Jeg ved ikke, hvordan jeg bedst håndterer det.

Der er to ærlige svar:

1. Jeg følte ret hurtigt, at det var den forkerte uddannelse, og jeg ville ikke spilde SU-klip på den.
2. Jeg har haft en psykiatrisk diagnose, der har besværliggjort uddannelse etc. Men jeg er i dag i fuld remission og modtager hverken medicinsk eller anden behandling.

Jeg føler jo lidt, at jeg melder mig ude ved at vælge mulighed nr. 2, for hvem pokker vil ansætte en skør person? Samtidig kan svar nr. 1 få mig til at fremstå useriøs og flyvsk. Den vil også føre til en masse andre spørgsmål, og ingen af dem vil være helt troværdige, for de er jo ikke det 100 % ærlige svar.

Hvad ville I gøre?

Jeg har pga. min situation mulighed for fortrinsret for handicappede, men det er på mirakuløs vis lykkedes mig at få denne samtale uden. Nu ved jeg bare ikke, hvad jeg skal sige.


Jeg synes ikke mulighed 1 får dig til at fremstå flyvsk. Jeg synes ligeså godt det kan give et billede af dig som en ansvarsfuld person, der tør stå ved sine valg og tage konsekvenserne når ting udarter sig på en anden måde end man havde forventet.
4
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 1832
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3923

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Angelina » 8. mar 2016, 07:56

Smiling_Goat skrev:Jeg er blevet inviteret til samtale :banan:

Eneste problem er, at jeg ved, de vil spørge ind til mit hul i CV'et, og hvorfor jeg kun har taget så kort tid på universitetet. Jeg ved ikke, hvordan jeg bedst håndterer det.

Der er to ærlige svar:

1. Jeg følte ret hurtigt, at det var den forkerte uddannelse, og jeg ville ikke spilde SU-klip på den.
2. Jeg har haft en psykiatrisk diagnose, der har besværliggjort uddannelse etc. Men jeg er i dag i fuld remission og modtager hverken medicinsk eller anden behandling.

Jeg føler jo lidt, at jeg melder mig ude ved at vælge mulighed nr. 2, for hvem pokker vil ansætte en skør person? Samtidig kan svar nr. 1 få mig til at fremstå useriøs og flyvsk. Den vil også føre til en masse andre spørgsmål, og ingen af dem vil være helt troværdige, for de er jo ikke det 100 % ærlige svar.

Hvad ville I gøre?

Jeg har pga. min situation mulighed for fortrinsret for handicappede, men det er på mirakuløs vis lykkedes mig at få denne samtale uden. Nu ved jeg bare ikke, hvad jeg skal sige.


Som Diskus siger, det kommer jo ikke sagen ved hvad du fejlede, du havde problemer med helbredet, du fik det fikset og er nu rask (end of story) - det er jo helt ligegyldigt om det er psykiatrisk diagnose eller en besværlig graviditet, et kræftforløb eller noget helt femte.

Og det der med forkert uddannelse, der har mange været, det ville være flyvsk hvis du havde 5-10 påbegyndte uddannelser ... men det er jo EN - altså, herregud.
3
~indsæt smart signatur her~
Smiling_Goat
Indlæg: 2042
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 460
Likede indlæg: 5866

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Smiling_Goat » 8. mar 2016, 10:24

Jo, jeg kan godt følge, hvad I siger, men man vil vel som arbejdsgiver undre sig, og hvorfor skulle man tage chancen med én, der har været så syg, at hun ikke kunne passe uddannelse/arbejde, når der (bogstaveligt talt) er mindst 117 andre, der ikke havde det problem og som derfor både er mere erfarne og uddannede?

Altså én ting er, at man tager chancen, når man får forklaringen, for det viser en slags tillid/investering i virksomheden, men hvis du ikke engang vil forklare, så virker det som om, at virksomheden bare skal tage en chance uden at ane hvorfor eller med hvad. Føler jeg.

Jeg forestiller mig en samtale ala:
"Hvordan kan det være?"
"Jeg gennemgik desværre et sygdomsforløb, der besværliggjorde uddannelse osv. Men det er heldigvis bag mig, og jeg er kommet videre"

Så tror I ikke, at de spørger: "Nåda, det lyder da ikke så godt. Må man spørge, hvad du fejlede?" For så skal jeg, som jeg forstår med jeres metode, sige: "Det har jeg ikke rigtigt lyst til at snakke om. Det er en del af min fortid, og nu vil jeg bare gerne videre"
Hvorefter jeg har virkelig svært ved at tro, at de tænker: "Fino, hende tør vi da godt tage chancen med, selvom vi skal snakke med 7 andre kandidater som alle har masser af erhvervserfaring."

Altså, jeg føler lidt, at jeg er nødt til at bruge jeres metode, for jeg tror, der er endnu mindre chance for at få pladsen, hvis jeg siger sandheden. Men det her stinker.

(Lortesygdom)
0
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 6801
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 938
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 8451

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 2SHY » 8. mar 2016, 10:39

De har slet ikke lov til at spørge ind til graviditet eller sygdom. Jeg er højest blevet spurgt om jeg ellers er sund og rask eller om jeg har nogle skavanker man skal tage hensyn til og der har jeg bare sagt af ud over min overvægt så er jeg rask og at der ikke var noget der skulle tilpasses mig
1
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

Tak fordi du trimmer indlæg med mange citater :blomst:
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 1832
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3923

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Angelina » 8. mar 2016, 11:02

Smiling_Goat skrev:Jo, jeg kan godt følge, hvad I siger, men man vil vel som arbejdsgiver undre sig, og hvorfor skulle man tage chancen med én, der har været så syg, at hun ikke kunne passe uddannelse/arbejde, når der (bogstaveligt talt) er mindst 117 andre, der ikke havde det problem og som derfor både er mere erfarne og uddannede?

Altså én ting er, at man tager chancen, når man får forklaringen, for det viser en slags tillid/investering i virksomheden, men hvis du ikke engang vil forklare, så virker det som om, at virksomheden bare skal tage en chance uden at ane hvorfor eller med hvad. Føler jeg.

Jeg forestiller mig en samtale ala:
"Hvordan kan det være?"
"Jeg gennemgik desværre et sygdomsforløb, der besværliggjorde uddannelse osv. Men det er heldigvis bag mig, og jeg er kommet videre"

Så tror I ikke, at de spørger: "Nåda, det lyder da ikke så godt. Må man spørge, hvad du fejlede?" For så skal jeg, som jeg forstår med jeres metode, sige: "Det har jeg ikke rigtigt lyst til at snakke om. Det er en del af min fortid, og nu vil jeg bare gerne videre"
Hvorefter jeg har virkelig svært ved at tro, at de tænker: "Fino, hende tør vi da godt tage chancen med, selvom vi skal snakke med 7 andre kandidater som alle har masser af erhvervserfaring."

Altså, jeg føler lidt, at jeg er nødt til at bruge jeres metode, for jeg tror, der er endnu mindre chance for at få pladsen, hvis jeg siger sandheden. Men det her stinker.

(Lortesygdom)


Jeg tror ikke dine chancer er mindre end en der har været på barsel eller taget sabbatår for at lære at surfe i Australien, eller så meget andet der kan give huller i cv'et .. I sidste ende tror jeg meget mere de kigger på kvalifikationer og kemi.
1
~indsæt smart signatur her~
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 583
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1123

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 8. mar 2016, 11:20

Smiling_Goat skrev:Jo, jeg kan godt følge, hvad I siger, men man vil vel som arbejdsgiver undre sig, og hvorfor skulle man tage chancen med én, der har været så syg, at hun ikke kunne passe uddannelse/arbejde, når der (bogstaveligt talt) er mindst 117 andre, der ikke havde det problem og som derfor både er mere erfarne og uddannede?

Altså én ting er, at man tager chancen, når man får forklaringen, for det viser en slags tillid/investering i virksomheden, men hvis du ikke engang vil forklare, så virker det som om, at virksomheden bare skal tage en chance uden at ane hvorfor eller med hvad. Føler jeg.

Jeg forestiller mig en samtale ala:
"Hvordan kan det være?"
"Jeg gennemgik desværre et sygdomsforløb, der besværliggjorde uddannelse osv. Men det er heldigvis bag mig, og jeg er kommet videre"

Så tror I ikke, at de spørger: "Nåda, det lyder da ikke så godt. Må man spørge, hvad du fejlede?" For så skal jeg, som jeg forstår med jeres metode, sige: "Det har jeg ikke rigtigt lyst til at snakke om. Det er en del af min fortid, og nu vil jeg bare gerne videre"
Hvorefter jeg har virkelig svært ved at tro, at de tænker: "Fino, hende tør vi da godt tage chancen med, selvom vi skal snakke med 7 andre kandidater som alle har masser af erhvervserfaring."

Altså, jeg føler lidt, at jeg er nødt til at bruge jeres metode, for jeg tror, der er endnu mindre chance for at få pladsen, hvis jeg siger sandheden. Men det her stinker.

(Lortesygdom)


Jeg tror du overtænker det, virkelig. Jeg har også et par huller i mit CV, men jeg er aldrig nogensinde blevet spurgt om det.
0
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 6801
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 938
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 8451

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 2SHY » 8. mar 2016, 11:49

Jeg plejer at dække over CV huller ved at sige som det er: Der er rift om jobbene og det har været nogle andre der har fået tilbudt jobbet. Det er jo helt reelt. Alle ved der er mange ledige og mange om jobbene
3
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

Tak fordi du trimmer indlæg med mange citater :blomst:
Brugeravatar
Daphne
Indlæg: 641
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:19
Kort karma: 161
Likede indlæg: 845

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Daphne » 8. mar 2016, 12:17

Smiling_Goat skrev:Jo, jeg kan godt følge, hvad I siger, men man vil vel som arbejdsgiver undre sig, og hvorfor skulle man tage chancen med én, der har været så syg, at hun ikke kunne passe uddannelse/arbejde, når der (bogstaveligt talt) er mindst 117 andre, der ikke havde det problem og som derfor både er mere erfarne og uddannede?

Altså én ting er, at man tager chancen, når man får forklaringen, for det viser en slags tillid/investering i virksomheden, men hvis du ikke engang vil forklare, så virker det som om, at virksomheden bare skal tage en chance uden at ane hvorfor eller med hvad. Føler jeg.

Jeg forestiller mig en samtale ala:
"Hvordan kan det være?"
"Jeg gennemgik desværre et sygdomsforløb, der besværliggjorde uddannelse osv. Men det er heldigvis bag mig, og jeg er kommet videre"

Så tror I ikke, at de spørger: "Nåda, det lyder da ikke så godt. Må man spørge, hvad du fejlede?" For så skal jeg, som jeg forstår med jeres metode, sige: "Det har jeg ikke rigtigt lyst til at snakke om. Det er en del af min fortid, og nu vil jeg bare gerne videre"
Hvorefter jeg har virkelig svært ved at tro, at de tænker: "Fino, hende tør vi da godt tage chancen med, selvom vi skal snakke med 7 andre kandidater som alle har masser af erhvervserfaring."

Altså, jeg føler lidt, at jeg er nødt til at bruge jeres metode, for jeg tror, der er endnu mindre chance for at få pladsen, hvis jeg siger sandheden. Men det her stinker.

(Lortesygdom)


Jeg ville aldrig fortælle, at jeg havde været syg (har selv været der). Det er et kæmpe rødt flag i en situation, hvor man skal virke så overskudsagtig som muligt. Jeg tror, det er meget få virksomheder, som tænker, at det slet ikke gør noget - især hvis de har andre kvalificerede kandidater uden de "problemer". Så skal kemien være ekseptionel god, og det sker sjældent i så stor grad, tror jeg.

Og nej, de må ikke spørge om sygdom (eller graviditet). Men lur mig om de ikke gør det alligevel, hvis du nævner at du har været syg - og der vil et afvigende svar trække kraftigt ned = vi hopper videre til næste kandidat. Jeg er blevet spurgt til samtaler, om jeg snart skal have børn osv. - de må ikke, men de gør det. Og nægter jeg at svare med henvisning til loven, så kan jeg vist lige så godt rejse mig og gå. Der er jo andre kandidater, der venter i kulissen, som godt vil svare og har det rigtige svar. Virksomhederne kan vælge og vrage i stor stil - så lad være med at give dem en grund til at vrage dig.

Så jeg er mere med på 2SHYs forslag om, at der har været rift om jobbene, og at du ikke lige har været heldig. For det er et problem, som næsten alle kan sætte sig ind i. Evt. i forlængelse af, at du kunne mærke, at uddannelsen ikke var det rigtige for dig, og at du derfor traf et bevidst valg om at komme videre.
1
Smiling_Goat
Indlæg: 2042
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 460
Likede indlæg: 5866

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Smiling_Goat » 8. mar 2016, 12:31

Daphne skrev:
Smiling_Goat skrev:Jo, jeg kan godt følge, hvad I siger, men man vil vel som arbejdsgiver undre sig, og hvorfor skulle man tage chancen med én, der har været så syg, at hun ikke kunne passe uddannelse/arbejde, når der (bogstaveligt talt) er mindst 117 andre, der ikke havde det problem og som derfor både er mere erfarne og uddannede?

Altså én ting er, at man tager chancen, når man får forklaringen, for det viser en slags tillid/investering i virksomheden, men hvis du ikke engang vil forklare, så virker det som om, at virksomheden bare skal tage en chance uden at ane hvorfor eller med hvad. Føler jeg.

Jeg forestiller mig en samtale ala:
"Hvordan kan det være?"
"Jeg gennemgik desværre et sygdomsforløb, der besværliggjorde uddannelse osv. Men det er heldigvis bag mig, og jeg er kommet videre"

Så tror I ikke, at de spørger: "Nåda, det lyder da ikke så godt. Må man spørge, hvad du fejlede?" For så skal jeg, som jeg forstår med jeres metode, sige: "Det har jeg ikke rigtigt lyst til at snakke om. Det er en del af min fortid, og nu vil jeg bare gerne videre"
Hvorefter jeg har virkelig svært ved at tro, at de tænker: "Fino, hende tør vi da godt tage chancen med, selvom vi skal snakke med 7 andre kandidater som alle har masser af erhvervserfaring."

Altså, jeg føler lidt, at jeg er nødt til at bruge jeres metode, for jeg tror, der er endnu mindre chance for at få pladsen, hvis jeg siger sandheden. Men det her stinker.

(Lortesygdom)


Jeg ville aldrig fortælle, at jeg havde været syg (har selv været der). Det er et kæmpe rødt flag i en situation, hvor man skal virke så overskudsagtig som muligt. Jeg tror, det er meget få virksomheder, som tænker, at det slet ikke gør noget - især hvis de har andre kvalificerede kandidater uden de "problemer". Så skal kemien være ekseptionel god, og det sker sjældent i så stor grad, tror jeg.

Og nej, de må ikke spørge om sygdom (eller graviditet). Men lur mig om de ikke gør det alligevel, hvis du nævner at du har været syg - og der vil et afvigende svar trække kraftigt ned = vi hopper videre til næste kandidat. Jeg er blevet spurgt til samtaler, om jeg snart skal have børn osv. - de må ikke, men de gør det. Og nægter jeg at svare med henvisning til loven, så kan jeg vist lige så godt rejse mig og gå. Der er jo andre kandidater, der venter i kulissen, som godt vil svare og har det rigtige svar. Virksomhederne kan vælge og vrage i stor stil - så lad være med at give dem en grund til at vrage dig.

Så jeg er mere med på 2SHYs forslag om, at der har været rift om jobbene, og at du ikke lige har været heldig. For det er et problem, som næsten alle kan sætte sig ind i. Evt. i forlængelse af, at du kunne mærke, at uddannelsen ikke var det rigtige for dig, og at du derfor traf et bevidst valg om at komme videre.


Ja, men det er alligevel lidt vildt, hvis jeg ikke har fået tilbudt et eneste job siden 2011. Det er jo ikke som om, jeg bare har gået hjemme. Jeg har prøvet at tage tre-fire uddannelser i perioden, men jeg har jo så været for syg til at færdiggøre dem, så det er jo et massivt hul.
0
Brugeravatar
Daphne
Indlæg: 641
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:19
Kort karma: 161
Likede indlæg: 845

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Daphne » 8. mar 2016, 14:30

Smiling_Goat skrev: Ja, men det er alligevel lidt vildt, hvis jeg ikke har fået tilbudt et eneste job siden 2011. Det er jo ikke som om, jeg bare har gået hjemme. Jeg har prøvet at tage tre-fire uddannelser i perioden, men jeg har jo så været for syg til at færdiggøre dem, så det er jo et massivt hul.


Ok, var ikke lige klar over, at der var så lang en periode det drejede sig om. Jeg har selv et hul på lidt under 2 år, hvor jeg så efterfølgende har uddannet mig i en anden retning, så der synes jeg ledighed dækker det ok (hvilket heller ikke er usandt, da jeg "bare" var på dagpenge, men reelt var ret syg).
I din situation bliver det nok lidt svært at bruge den, så ved ikke lige hvad jeg ville gøre, hvis jeg var dig. Jeg ville nok ikke nævne, at jeg har forsøgt med 3-4 uddannelser, for det udstråler ikke ligefrem stabilitet. Har du en jobkonsulent eller lignende, som du kan spørge til råds?
0

Tilbage til "Job"