Jobjagter-tråden

Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6210
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 874
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 8509

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Dikus » 8. mar 2016, 21:21

Jeg fandt en elevplads efter tre års sygdom ved at benytte modellen "Jeg var syg. Ny er jeg rask. Og tro mig. Jeg VED lediggang er roden til alt ondt"

Det gær jeg sådan set stadigvæk, når folk f.eks. Spørger mig om min evne til at håndtere travle perioder...

Ret ryggen og stå ved det hul i dit CV. Sygdom kan ramme alle. Og alle har lyst til at se folk rejse sig fra det og værste støvet af.
1
Sjg
Indlæg: 157
Tilmeldt: 28. nov 2015, 22:32
Kort karma: 11
Likede indlæg: 222

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Sjg » 9. mar 2016, 11:56

Det er altså ikke korrekt, at arbejdsgiveren hverken må spørge til sygdom eller graviditet.

Arbejdsgiveren må gerne spørge til helbredsforhold, der kan have betydning for arbejdet, og det kan længerevarende sygdom altså i langt de fleste stillinger. Arbejdsgiveren må også gerne spørge til graviditet, men svaret må ikke tillægges betydning for ansættelsen.

Smiling_Goat: Jeg er enig med JoyNips og ville også for så vidt muligt undgå samtale om et længerevarende sygdomsforløb. I dit sted ville jeg derfor nok fokusere på de påbegyndte uddannelser og forsøge at fremstille dem i et semi-positivt lys. Det kunne f.eks. være med noget á la "Jeg er meget glad for at lære nyt og trives med nye udfordringer, så jeg har haft lidt svært ved at udvælge den uddannelse, som jeg fandt mest spændende. Nu er jeg i gang med X, og det har vist sig at være det helt rigtige valg, fordi ... bla bla bla".
Det første må gerne siges med et lille selvironisk glimt i øjet. :)
0
Chichu
Indlæg: 182
Tilmeldt: 12. sep 2015, 20:24
Kort karma: 12
Likede indlæg: 369

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Chichu » 9. mar 2016, 12:15

Jeg ville søge vejledning ved fagforening, hvis jeg var dig :-) du har groft sagt pligt til at oplyse om sygdom, hvis den har konkret betydning for din ansættelse. Når du siger, at du ville have ret til handicapsamtalen, så skal du være ekstra obs, for det får man jo ikke pga småting. Hvis du fx får problemer med at passe jobbet pga eksisterende og relevante lidelser, så kan de faktisk fyre dig, hvis du ikke har oplyst om det. Snak med din fagforening er det bedste råd :-)

Held og lykke!
0
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 1462
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 184
Likede indlæg: 2038

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Mani » 9. mar 2016, 14:01

Bare et hurtigt pip fra en, som er i job til trods for jeg siden min diagnose har nævnt det ved samtlige samtaler. Jeg er bipolar og har ikke gået ledig siden jeg blev fyret fra det job, hvor jeg var sygemeldt, da jeg fik diagnosen. Jeg har valgt at fortælle det til samtalerne, så de ved det hvis jeg får en rådden periode. Det har jeg heldigvis ikke haft i de 8 år der er gået siden jeg fik diagnosen - og jeg har ingen sygdomsepisoder haft med baggrund i diagnosen.

Det jeg egentlig ville skrive var, at det ikke er alle arbejdsgivere, som bliver afskrækket af den årsag (jeg har haft 3 forskellige jobs) - men jeg sagtens kan forstå, at man ikke ønsker det skal være fokus til samtalen.
4
'At some point you just have to let go of what you thought should happen and live in what is happening'
Brugeravatar
Rosa Espinosa
Indlæg: 2857
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:49
Kort karma: 382
Likede indlæg: 6216

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Rosa Espinosa » 9. mar 2016, 16:03

Mani skrev:Bare et hurtigt pip fra en, som er i job til trods for jeg siden min diagnose har nævnt det ved samtlige samtaler. Jeg er bipolar og har ikke gået ledig siden jeg blev fyret fra det job, hvor jeg var sygemeldt, da jeg fik diagnosen. Jeg har valgt at fortælle det til samtalerne, så de ved det hvis jeg får en rådden periode. Det har jeg heldigvis ikke haft i de 8 år der er gået siden jeg fik diagnosen - og jeg har ingen sygdomsepisoder haft med baggrund i diagnosen.

Det jeg egentlig ville skrive var, at det ikke er alle arbejdsgivere, som bliver afskrækket af den årsag (jeg har haft 3 forskellige jobs) - men jeg sagtens kan forstå, at man ikke ønsker det skal være fokus til samtalen.


Som en der fik samme diagnose for 3 år siden er det dejligt at vide, har nemlig været nervøs for det. Er dog kommet udenom at fortælle om mit sygdomsforløb, da jeg kun har noteret praktik i mit cv. Det blev vi anbefalet af a-kassen, for arbejdsgiver ved godt at man som nyuddannet ikke rigtig har noget erfaring, med mindre man har haft studiejob ved siden af. Har heller ikke været syg siden, så føler ikke at det har relevans at fortælle.
0
Jeg trænger til et slumretæppe
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 1462
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 184
Likede indlæg: 2038

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Mani » 9. mar 2016, 16:09

Rosa Espinosa skrev:
Mani skrev:Bare et hurtigt pip fra en, som er i job til trods for jeg siden min diagnose har nævnt det ved samtlige samtaler. Jeg er bipolar og har ikke gået ledig siden jeg blev fyret fra det job, hvor jeg var sygemeldt, da jeg fik diagnosen. Jeg har valgt at fortælle det til samtalerne, så de ved det hvis jeg får en rådden periode. Det har jeg heldigvis ikke haft i de 8 år der er gået siden jeg fik diagnosen - og jeg har ingen sygdomsepisoder haft med baggrund i diagnosen.

Det jeg egentlig ville skrive var, at det ikke er alle arbejdsgivere, som bliver afskrækket af den årsag (jeg har haft 3 forskellige jobs) - men jeg sagtens kan forstå, at man ikke ønsker det skal være fokus til samtalen.


Som en der fik samme diagnose for 3 år siden er det dejligt at vide, har nemlig været nervøs for det. Er dog kommet udenom at fortælle om mit sygdomsforløb, da jeg kun har noteret praktik i mit cv. Det blev vi anbefalet af a-kassen, for arbejdsgiver ved godt at man som nyuddannet ikke rigtig har noget erfaring, med mindre man har haft studiejob ved siden af. Har heller ikke været syg siden, så føler ikke at det har relevans at fortælle.

Det er også svært. Jeg fortalte det første gang fordi jeg søgte direkte fra det sygdomsforløb, som fik afdækket diagnosen (med tilhørende sygemelding og fyring). Men der havde jeg jo noget erfaring og arbejdspladsen valgt at ansætte mig på trods af diagnosen. Siden da har jeg ikke haft syge dage med baggrund i det - men i enkelte perioder bedt om lidt mere ro på og prioritering af mine opgaver.
Jeg ville gøre som dig - og kan sige dig at jeg i de 8 (9? :gruble:) år der er gået i mellemtiden har jeg fuldt ud budt ind med det samme som mine kolleger.
0
'At some point you just have to let go of what you thought should happen and live in what is happening'
Brugeravatar
Rosa Espinosa
Indlæg: 2857
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:49
Kort karma: 382
Likede indlæg: 6216

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Rosa Espinosa » 9. mar 2016, 16:14

Mani skrev:
Rosa Espinosa skrev:
Mani skrev:Bare et hurtigt pip fra en, som er i job til trods for jeg siden min diagnose har nævnt det ved samtlige samtaler. Jeg er bipolar og har ikke gået ledig siden jeg blev fyret fra det job, hvor jeg var sygemeldt, da jeg fik diagnosen. Jeg har valgt at fortælle det til samtalerne, så de ved det hvis jeg får en rådden periode. Det har jeg heldigvis ikke haft i de 8 år der er gået siden jeg fik diagnosen - og jeg har ingen sygdomsepisoder haft med baggrund i diagnosen.

Det jeg egentlig ville skrive var, at det ikke er alle arbejdsgivere, som bliver afskrækket af den årsag (jeg har haft 3 forskellige jobs) - men jeg sagtens kan forstå, at man ikke ønsker det skal være fokus til samtalen.


Som en der fik samme diagnose for 3 år siden er det dejligt at vide, har nemlig været nervøs for det. Er dog kommet udenom at fortælle om mit sygdomsforløb, da jeg kun har noteret praktik i mit cv. Det blev vi anbefalet af a-kassen, for arbejdsgiver ved godt at man som nyuddannet ikke rigtig har noget erfaring, med mindre man har haft studiejob ved siden af. Har heller ikke været syg siden, så føler ikke at det har relevans at fortælle.

Det er også svært. Jeg fortalte det første gang fordi jeg søgte direkte fra det sygdomsforløb, som fik afdækket diagnosen (med tilhørende sygemelding og fyring). Men der havde jeg jo noget erfaring og arbejdspladsen valgt at ansætte mig på trods af diagnosen. Siden da har jeg ikke haft syge dage med baggrund i det - men i enkelte perioder bedt om lidt mere ro på og prioritering af mine opgaver.
Jeg ville gøre som dig - og kan sige dig at jeg i de 8 (9? :gruble:) år der er gået i mellemtiden har jeg fuldt ud budt ind med det samme som mine kolleger.


Har slet ikke noget erfaring endnu, er lige blevet færdiguddannet så vil helst ikke sige det, da jeg er ret sikker på at de vælger en anden så. Vil selvfølgelig ikke lyve, men håber at det ikke kommer på banen. Skal dog først lige blive kaldet til en samtale, så langt er jeg desværre ikke nået. Endnu.
1
Jeg trænger til et slumretæppe
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 1462
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 184
Likede indlæg: 2038

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Mani » 9. mar 2016, 16:21

Rosa Espinosa skrev:
Har slet ikke noget erfaring endnu, er lige blevet færdiguddannet så vil helst ikke sige det, da jeg er ret sikker på at de vælger en anden så. Vil selvfølgelig ikke lyve, men håber at det ikke kommer på banen. Skal dog først lige blive kaldet til en samtale, så langt er jeg desværre ikke nået. Endnu.

Jeg krydser fingre - og synes det lyder som en fin beslutning - du har jo været uden sygdomsepisoder længe, så det vil næppe betyde noget som helst i din indsats :gogo:
Jeg har f.eks. ikke lyst til at stå frem (blev bedt om det af Sind) fordi det både kan påvirke min arbejdsgiver og mine familie/børn hvad der ligger offentligt. Men samtidig er det jo med til at tabuer ikke brydes.
2
'At some point you just have to let go of what you thought should happen and live in what is happening'
Brugeravatar
Rosa Espinosa
Indlæg: 2857
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:49
Kort karma: 382
Likede indlæg: 6216

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Rosa Espinosa » 9. mar 2016, 16:23

Mani skrev:
Rosa Espinosa skrev:
Har slet ikke noget erfaring endnu, er lige blevet færdiguddannet så vil helst ikke sige det, da jeg er ret sikker på at de vælger en anden så. Vil selvfølgelig ikke lyve, men håber at det ikke kommer på banen. Skal dog først lige blive kaldet til en samtale, så langt er jeg desværre ikke nået. Endnu.

Jeg krydser fingre - og synes det lyder som en fin beslutning - du har jo været uden sygdomsepisoder længe, så det vil næppe betyde noget som helst i din indsats :gogo:
Jeg har f.eks. ikke lyst til at stå frem (blev bedt om det af Sind) fordi det både kan påvirke min arbejdsgiver og mine familie/børn hvad der ligger offentligt. Men samtidig er det jo med til at tabuer ikke brydes.


Det forstår jeg udmærket, selvom det er flot når folk står frem. Folk der ikke kender sygdommen tror jo at vi er dybt crazy :genert:
2
Jeg trænger til et slumretæppe
Brugeravatar
Rosa Espinosa
Indlæg: 2857
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:49
Kort karma: 382
Likede indlæg: 6216

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Rosa Espinosa » 11. mar 2016, 06:11

Er en side for lang når det er en ansøgning? Det er selvfølgelig opdelt i afsnit og med mellemrum. Det virker måske lidt voldsomt, men føler ikke jeg kan få det hele med ellers. Dette job er ret vigtigt for mig, så vil gerne gøre det godt.
0
Jeg trænger til et slumretæppe
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6210
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 874
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 8509

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Dikus » 11. mar 2016, 06:14

Rosa Espinosa skrev:Er en side for lang når det er en ansøgning? Det er selvfølgelig opdelt i afsnit og med mellemrum. Det virker måske lidt voldsomt, men føler ikke jeg kan få det hele med ellers. Dette job er ret vigtigt for mig, så vil gerne gøre det godt.


En side er da netop passende for en ansøgning? Hvad får dig til at mene, det er for langt?
0
Brugeravatar
Rosa Espinosa
Indlæg: 2857
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:49
Kort karma: 382
Likede indlæg: 6216

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Rosa Espinosa » 11. mar 2016, 06:22

Dikus skrev:
Rosa Espinosa skrev:Er en side for lang når det er en ansøgning? Det er selvfølgelig opdelt i afsnit og med mellemrum. Det virker måske lidt voldsomt, men føler ikke jeg kan få det hele med ellers. Dette job er ret vigtigt for mig, så vil gerne gøre det godt.


En side er da netop passende for en ansøgning? Hvad får dig til at mene, det er for langt?


Det er fordi man hører lidt forskelligt fra folk. Det fælles for dem alle er at det i hvert fald ikke skal fylde mere end en side, men nogen mener også at den sagtens kan være kortere end det, så læseren ikke mister interessen.

Der er så meget pres på en, man skal jo fange dem fra starten. Bliver helt febrilsk og har lyst til at række ud efter en masse ord , fordi jeg skal nå at sige en masse rigtigt, så jeg ikke ender i nej bunken.
1
Jeg trænger til et slumretæppe
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 7563
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 913
Likede indlæg: 14799

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf DetSorteCirkus » 11. mar 2016, 10:05

Jeg er lige kommet hjem fra endnu en jobsamtale og er mildest talt - vred, kan jeg mærke.

Jeg modtog indkaldelsen på mail, mens jeg var på ferie, og måtte derfor kontakte skolen for at høre, om jeg kunne få en anden tid, hvilket jeg heldigvis godt kunne. Mit indtryk af stedet var også fint, da jeg ankom, men så begyndte det at blive mærkeligt.

Ved ankomsten hilste jeg kort på ansættelsesudvalget, inden jeg satte mig på kontoret og ventede. Da det var ved at blive min tur, kunne jeg se, at hende, der måtte - og også viste sig at - være lederen tog overtøj på og gik, og efter lidt mere ventetid blev jeg vist ind i et rum, hvor to lærere sad. Den ene fortalte, at der ikke ville være nogen repræsentanter for ledelsen til stede, da de alle var blevet kaldt ud til "vigtige møder". Det kom bag på mig, da det i sidste ende er ledelsen og ikke medarbejderne, som skal ansætte nye lærere, og min samtale altså derfor på forhånd må siges at have haft et "handicap" i forhold til de andre ansøgere.
Min undren blev ikke mindre, da jeg fik at vide, at dagens første ansøger var blevet væk uden at give besked. Jeg var selv kommet i god tid, og det betyder, at der faktisk ville have været i hvert fald 20 min., hvor lederen kunne have været med, hvis bare man havde prioriteret anderledes. Da jeg kom, sad ansættelsesudvalget tilsyneladende og småsludrede. Hvorfor ikke i stedet begynde min samtale tidligere? Hende, der var udeblevet, havde på det tidspunkt allerede fået 20 min. at løbe på.

Værre blev det, da det viste sig, at de to lærere overhovedet ikke var klædt på til samtalen.
De introducerede kort skolen og det pågældende skema, hvorefter de bad mig "fortælle lidt om dig selv". Det opfattede jeg som en opfordring til en kort introduktion, så stor var min undren, da der ikke efterfølgende blev spurgt ind til noget som helst, hverken det, jeg havde fortalt, eller min ansøgning/CV. Intet!
Når jeg nu tænker over det, var det faktisk blot et faktatjek af ting, der jo ligesom allerede står i mine papirer, og mine forsøg på at få samtalen op på et højere didaktisk/pædagogisk niveau blev mødt med totalt pragmatik. Når jeg fx. spurgte til inklusion og elever med dansk som andetsprog, blev jeg nærmest bare beroliget med, at børnene på den pågældende årgang ikke var så slemme igen. Eller noget i den retning. Aj, men det hele var bare så uambitiøst og lavpraktisk, og jeg hader i forvejen den der lade tilgang til elever med særlige behov, hvor de blot bliver set som problemer. Det er ikke, fordi jeg vil tale teori og pædagogiske retninger, slet ikke, men enhver skole må være i stand til at præsentere sine visioner og politikker og reflektere over praksis på området. Hvad er der ellers at tale om?

Jeg regner bestemt ikke med at få jobbet, for de har så godt som intet nyt at bedømme mig på, og hvorfor i alverden skulle man vælge den eneste ansøger, som lederen ikke har mødt? Jeg må indrømme, at jeg har en mistanke om, at valget allerede var blevet taget, før jeg kom til samtale, og det er også fair nok, da det var min egen skyld, at tidspunktet skulle rykkes, men så kan man da bare aflyse. Det kan også være, at alle samtaler har været faktatjek, og at lærerne blot har gjort det samme som lederen; i så fald vil jeg sætte pris på et afslag.
0
Tingene er uden tvivl mere komplekse end jeg har nogen idé om.
Ukendt konspirationsteoretiker
Akehurst2
Indlæg: 4147
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 433
Likede indlæg: 8259

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Akehurst2 » 11. mar 2016, 11:59

Det lyder helt sindssygt uprofessionelt!

Til gengæld oplevede jeg til samtalen på mit første job som nyuddannet, at chefen ikke var der, da han ikke havde kunnet nå frem grundet snevejr, så jeg var til samtale kun med vicekontorchefen, og jeg fik jobbet alligevel. Så det behøver ikke at være ødelæggende.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 7563
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 913
Likede indlæg: 14799

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf DetSorteCirkus » 11. mar 2016, 14:23

Akehurst2 skrev:Det lyder helt sindssygt uprofessionelt!

Til gengæld oplevede jeg til samtalen på mit første job som nyuddannet, at chefen ikke var der, da han ikke havde kunnet nå frem grundet snevejr, så jeg var til samtale kun med vicekontorchefen, og jeg fik jobbet alligevel. Så det behøver ikke at være ødelæggende.


Jeg ville også have været fint tilfreds, hvis der havde været en anden ledelsesperson til stede. Selvfølgelig er det utrolig vigtigt at kunne samarbejde med de andre lærere og indgå i teams med dem, der underviser på samme klassetrin, men da skolerne bliver mere og mere topstyrede, især mht. ressourcer og fokuspmråder, er det helt fundamentalt, om man kan fungere med ledelsen og forstå deres tilgang og prioriteringer. Og omvendt, selvfølgelig.
Jeg kan slet ikke forstå, at man som leder "tør" lade to medarbejdere tage en jobsamtale alene, og helt sort bliver det, når de ikke bliver forberedt ordentlig til det.
Jeg havde faktisk ondt af dem. De kunne ikke engang svare på et simpelt faktuelt spørgsmål, om hvorvidt der fulgte et kontaktlærerhverv med i stillingen. Her fandt jeg kun ud af, at man på den skole kalder en kontaktlærer en klasseleder.
0
Tingene er uden tvivl mere komplekse end jeg har nogen idé om.
Ukendt konspirationsteoretiker

Tilbage til "Job"