Jobjagter-tråden

Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10282

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf DetSorteCirkus » 23. maj 2016, 12:41

Hvor skønt, Neenah! :banan:

Jeg er lige blevet færdig med ugens første samtale (ud af to), og det var en rigtig god oplevelse på en interessant skole.
Ansættelsesudvalget var søde og imødekommende, og jeg synes, at jeg fik sagt, hvad jeg ville.
Resten er ude af mine hænder.
4
Je suis un tableau noir.
Smiling_Goat
Indlæg: 2061
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 469
Likede indlæg: 5933

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Smiling_Goat » 23. maj 2016, 14:33

Rosa Espinosa skrev:
Animi skrev:Jeg tænker at jeg lige vil bruge tråden til et spørgsmål :)
Jeg skal skrive en jobansøgning, hvor jeg kender en veninde der arbejder der. Hun har sagt at det selvfølgelig vil være en god idé at skrive at jeg kender hende, da det vil give mig en større chance for at få en samtale.
Men hvordan i alverden får man flettet det ind i jobansøgningen? Uanset hvordan jeg formulerer mig, synes jeg det lyder malplaceret og bare ikke særlig godt :gruble:


Ville måske skrive det under motivationsdelen. Hvis du nævner at du kun har hørt gode ting om afdelingen og det er en af grundene til at du søger så kan du måske flette det ind der?

----------------

Har lige sendt den samme ansøgning af sted til to forskellige afdelinger. Gider ikke en gang gøre noget ud af det mere, jeg er så modløs. Den ene efter den anden fra min klasse får jobs jeg også søger, så er helt nede i kulkælderen. Får jo ikke et job, så hvorfor overhovedet prøve? Vil ikke have medlidenhed, vil bare gerne lige råbe røv af det her arbejdsløshed.


Har du også mistet troen på, at du har noget ganske særligt at tilbyde en arbejdsplads? Du har noget viden og erfaring, der gør, at du passer ind i en masse forskellige stillinger. Det er jeg helt sikker på. Men har du glemt det? For det er ganske naturligt, tror jeg, at miste troen på sig selv, når man ikke modtager invitationer til samtaler.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg tror, grunden til, at jeg er blevet inviteret til alle de her samtaler, er, at jeg har vildt høje tanker om mig selv og mine evner :D .. Det skinner igennem på papir, at jeg slet ikke er i tvivl om, at jeg er det bedste valg, tror jeg. Det er noget, jeg har valgt at gøre aktivt, fordi jeg tænker, at hvis jeg ikke tror på mig selv, hvorfor skulle de så?

Måske du lige skal tage en timeout fra ansøgninger, og lige få kigget ind i dine kompetencer og kvalifikationer, og finde ud af hvad du er, og hvad du kan, der er noget helt specielt, og som gør, at du er det oplagte valg. Jeg er slet ikke i tvivl om, at du kan et eller andet, der gør dig det oplagte valg. Jeg ville faktisk turde vædde på det.

Jeg har i øvrigt lige søgt midlertidigt arbejde på min skole :shock:.. Jeg tilbyder min erfaring ud i det at skrive en ansøgning, fordi de har valgt at have vejledere tilknyttet målrettet denne opgave. Med min succes (det kan jeg vel godt tillade mig at kalde det?) synes jeg, at jeg har noget at tilbyde på området, men hold nu op, jeg føler mig arrogant.

Det er et fuldstændigt vanvittigt foreslag, men jeg er simpelthen nødt til at prøve. Jeg vil ærgre mig gul og blå, hvis jeg ender arbejdsløs og ikke engang tog chancen.
1
Brugeravatar
Rosa Espinosa
Indlæg: 2112
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:49
Kort karma: 291
Likede indlæg: 4456

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Rosa Espinosa » 23. maj 2016, 15:44

Smiling_Goat skrev:
Rosa Espinosa skrev:
Animi skrev:Jeg tænker at jeg lige vil bruge tråden til et spørgsmål :)
Jeg skal skrive en jobansøgning, hvor jeg kender en veninde der arbejder der. Hun har sagt at det selvfølgelig vil være en god idé at skrive at jeg kender hende, da det vil give mig en større chance for at få en samtale.
Men hvordan i alverden får man flettet det ind i jobansøgningen? Uanset hvordan jeg formulerer mig, synes jeg det lyder malplaceret og bare ikke særlig godt :gruble:


Ville måske skrive det under motivationsdelen. Hvis du nævner at du kun har hørt gode ting om afdelingen og det er en af grundene til at du søger så kan du måske flette det ind der?

----------------

Har lige sendt den samme ansøgning af sted til to forskellige afdelinger. Gider ikke en gang gøre noget ud af det mere, jeg er så modløs. Den ene efter den anden fra min klasse får jobs jeg også søger, så er helt nede i kulkælderen. Får jo ikke et job, så hvorfor overhovedet prøve? Vil ikke have medlidenhed, vil bare gerne lige råbe røv af det her arbejdsløshed.


Har du også mistet troen på, at du har noget ganske særligt at tilbyde en arbejdsplads? Du har noget viden og erfaring, der gør, at du passer ind i en masse forskellige stillinger. Det er jeg helt sikker på. Men har du glemt det? For det er ganske naturligt, tror jeg, at miste troen på sig selv, når man ikke modtager invitationer til samtaler.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg tror, grunden til, at jeg er blevet inviteret til alle de her samtaler, er, at jeg har vildt høje tanker om mig selv og mine evner :D .. Det skinner igennem på papir, at jeg slet ikke er i tvivl om, at jeg er det bedste valg, tror jeg. Det er noget, jeg har valgt at gøre aktivt, fordi jeg tænker, at hvis jeg ikke tror på mig selv, hvorfor skulle de så?

Måske du lige skal tage en timeout fra ansøgninger, og lige få kigget ind i dine kompetencer og kvalifikationer, og finde ud af hvad du er, og hvad du kan, der er noget helt specielt, og som gør, at du er det oplagte valg. Jeg er slet ikke i tvivl om, at du kan et eller andet, der gør dig det oplagte valg. Jeg ville faktisk turde vædde på det.

Jeg har i øvrigt lige søgt midlertidigt arbejde på min skole :shock:.. Jeg tilbyder min erfaring ud i det at skrive en ansøgning, fordi de har valgt at have vejledere tilknyttet målrettet denne opgave. Med min succes (det kan jeg vel godt tillade mig at kalde det?) synes jeg, at jeg har noget at tilbyde på området, men hold nu op, jeg føler mig arrogant.

Det er et fuldstændigt vanvittigt foreslag, men jeg er simpelthen nødt til at prøve. Jeg vil ærgre mig gul og blå, hvis jeg ender arbejdsløs og ikke engang tog chancen.


Puha, det her indlæg fik mig til at græde. Du fik virkelig ramt noget i mig. For ja, jeg tror faktisk jeg helt har opgivet at jeg kan noget. Var så kæphøj og fyldt med gåpåmod da jeg blev færdig i januar, men det ene nej efter det andet, har gjort at jeg føler at jeg intet er værd. Det er hårdt at se på Facebook, at tidligere klassekammerater glad fortæller om deres nye job. Har taget 5 kg på de sidste 2 måneder, for har ikke lavet andet end at sove og spise, gider ikke andet.

Prøver at hive op i mig selv og få skrevet en liste over mine kompetencer. Der er et job som jeg egentlig ikke havde tænkt mig at søge, for det er i den private sektor, men tror jeg gør det alligevel. Hvad har jeg at tabe?

Tak for det :kys:
1
Du kan ikke klandre mig for, at der har været en polohest inde og rode i mit sølvtøj
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 586
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1126

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 23. maj 2016, 15:59

Rosa Espinosa skrev:Puha, det her indlæg fik mig til at græde. Du fik virkelig ramt noget i mig. For ja, jeg tror faktisk jeg helt har opgivet at jeg kan noget. Var så kæphøj og fyldt med gåpåmod da jeg blev færdig i januar, men det ene nej efter det andet, har gjort at jeg føler at jeg intet er værd. Det er hårdt at se på Facebook, at tidligere klassekammerater glad fortæller om deres nye job. Har taget 5 kg på de sidste 2 måneder, for har ikke lavet andet end at sove og spise, gider ikke andet.

Prøver at hive op i mig selv og få skrevet en liste over mine kompetencer. Der er et job som jeg egentlig ikke havde tænkt mig at søge, for det er i den private sektor, men tror jeg gør det alligevel. Hvad har jeg at tabe?

Tak for det :kys:


Hvor bor du henne? Hvis du bor i nærheden af mig, så kunne vi hænge ud til noget jobsøgningsklub eller tage en gåtur eller noget, hvis du har lyst? :)

Jeg kender alt til det der med at føle sig ubrugelig. Mit forløb ligner meget dit, og mine klassekammerater med langt mindre erhvervserfaring, mindre frivilligt arbejde og lavere karakterer har stort set alle fået job før mig - jeg har været ledig i 11 måneder. Jeg havde en rigtig slem marts og en rigtig slem april, hvor jeg virkelig var helt nede i kulkælderen og ikke kunne tage mig sammen fordi det jo alligevel ikke nyttede noget.

Jeg synes det hjælper at snakke med tidligere kolleger, tidligere medstuderende, og høre hvad de har at sige om ens kompetencer. Jeg har f.eks. en rigtig god veninde, som jeg også har arbejdet sammen med. Hun kan tit sige en masse gode ting om det, jeg kan, som jeg slet ikke selv havde tænkt på. I starten efter jeg var færdig holdt jeg sågar interviews med et par af mine veninder for at høre, hvad de synes jeg var rigtig god til, og hvad jeg skulle fremhæve som specifikke kompetencer. Det gav altså noget af et selvtillidsboost.

Derudover (og det har du sikkert hørt før), så synes jeg virkelig det hjælper at lave lidt struktur på dagen. Jeg kommer nemmest i gang, når jeg træner først på dagen, går i bad, spiser frokost og så tager fat i ansøgningerne. Jeg har lavet en jobsøgningsplan med masser af farver, kryds-af felter og datoer på, som jeg kan vinge af, når jeg har søgt jobbet. Det giver alligevel en anden følelse end bare at udfylde jobloggen på jobnet. Nogle gange tager jeg på biblioteket og skriver. Andre gange tager jeg på baresso og drikker jobsøgningschai som motivation. Det hjælper at gøre det til en udflugt, synes jeg.

Og så vil jeg ikke lyde helligere end jeg er. Mine bedste værktøjer er hhv. "Self-Control" og "pomodoro", som er apps til computeren. Den første kan man aktivere og blocke for alle de hjemmesider, man normalt overspringshandler med. Jeg har bl.a. blokeret debatten, FB, netflix, instagram, JP, EB, osv., og så sætter jeg timeren til i en time ad gangen. Pomodoro bruger jeg som motivationsværktøj. Der er tricket at man skal arbejde intenst i 25 minutter, holde 5 minutters pause, arbejde 25 minutter, osv. i X antal sessioner. Det brugte jeg også under mit speciale, og det virkede rigtig godt.
4
Brugeravatar
Rosa Espinosa
Indlæg: 2112
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:49
Kort karma: 291
Likede indlæg: 4456

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Rosa Espinosa » 23. maj 2016, 18:49

Neenah skrev:
Rosa Espinosa skrev:Puha, det her indlæg fik mig til at græde. Du fik virkelig ramt noget i mig. For ja, jeg tror faktisk jeg helt har opgivet at jeg kan noget. Var så kæphøj og fyldt med gåpåmod da jeg blev færdig i januar, men det ene nej efter det andet, har gjort at jeg føler at jeg intet er værd. Det er hårdt at se på Facebook, at tidligere klassekammerater glad fortæller om deres nye job. Har taget 5 kg på de sidste 2 måneder, for har ikke lavet andet end at sove og spise, gider ikke andet.

Prøver at hive op i mig selv og få skrevet en liste over mine kompetencer. Der er et job som jeg egentlig ikke havde tænkt mig at søge, for det er i den private sektor, men tror jeg gør det alligevel. Hvad har jeg at tabe?

Tak for det :kys:


Hvor bor du henne? Hvis du bor i nærheden af mig, så kunne vi hænge ud til noget jobsøgningsklub eller tage en gåtur eller noget, hvis du har lyst? :)

Jeg kender alt til det der med at føle sig ubrugelig. Mit forløb ligner meget dit, og mine klassekammerater med langt mindre erhvervserfaring, mindre frivilligt arbejde og lavere karakterer har stort set alle fået job før mig - jeg har været ledig i 11 måneder. Jeg havde en rigtig slem marts og en rigtig slem april, hvor jeg virkelig var helt nede i kulkælderen og ikke kunne tage mig sammen fordi det jo alligevel ikke nyttede noget.

Jeg synes det hjælper at snakke med tidligere kolleger, tidligere medstuderende, og høre hvad de har at sige om ens kompetencer. Jeg har f.eks. en rigtig god veninde, som jeg også har arbejdet sammen med. Hun kan tit sige en masse gode ting om det, jeg kan, som jeg slet ikke selv havde tænkt på. I starten efter jeg var færdig holdt jeg sågar interviews med et par af mine veninder for at høre, hvad de synes jeg var rigtig god til, og hvad jeg skulle fremhæve som specifikke kompetencer. Det gav altså noget af et selvtillidsboost.

Derudover (og det har du sikkert hørt før), så synes jeg virkelig det hjælper at lave lidt struktur på dagen. Jeg kommer nemmest i gang, når jeg træner først på dagen, går i bad, spiser frokost og så tager fat i ansøgningerne. Jeg har lavet en jobsøgningsplan med masser af farver, kryds-af felter og datoer på, som jeg kan vinge af, når jeg har søgt jobbet. Det giver alligevel en anden følelse end bare at udfylde jobloggen på jobnet. Nogle gange tager jeg på biblioteket og skriver. Andre gange tager jeg på baresso og drikker jobsøgningschai som motivation. Det hjælper at gøre det til en udflugt, synes jeg.

Og så vil jeg ikke lyde helligere end jeg er. Mine bedste værktøjer er hhv. "Self-Control" og "pomodoro", som er apps til computeren. Den første kan man aktivere og blocke for alle de hjemmesider, man normalt overspringshandler med. Jeg har bl.a. blokeret debatten, FB, netflix, instagram, JP, EB, osv., og så sætter jeg timeren til i en time ad gangen. Pomodoro bruger jeg som motivationsværktøj. Der er tricket at man skal arbejde intenst i 25 minutter, holde 5 minutters pause, arbejde 25 minutter, osv. i X antal sessioner. Det brugte jeg også under mit speciale, og det virkede rigtig godt.


Årh, det lyder ellers hyggeligt, det kan godt være jeg vil tage dig op på det tilbud :kys: Tror også jeg skal have tjekket a-kassens tilbud igen, så kommer man i det mindste ud af huset. Det hjælper altid at snakke med andre i samme situation.

De sidste par dage har jeg også været i haven og det har været så dejlig at være i gang med noget og rent faktisk være udmattet når man gik i seng. Kunne da godt være jeg skulle gøre som under bachelorskrivningen og så tage ud af huset og skrive og sætte et skema for dagen. Det har jeg slet ikke tænkt over kunne være en idé. Det var et godt råd.

Tusind tak for input også. Sætter virkelig pris på den støtte man får herinde.
2
Du kan ikke klandre mig for, at der har været en polohest inde og rode i mit sølvtøj
Brugeravatar
Daphne
Indlæg: 641
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:19
Kort karma: 161
Likede indlæg: 853

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Daphne » 23. maj 2016, 22:59

Rosa Espinosa skrev:Puha, det her indlæg fik mig til at græde. Du fik virkelig ramt noget i mig. For ja, jeg tror faktisk jeg helt har opgivet at jeg kan noget. Var så kæphøj og fyldt med gåpåmod da jeg blev færdig i januar, men det ene nej efter det andet, har gjort at jeg føler at jeg intet er værd. Det er hårdt at se på Facebook, at tidligere klassekammerater glad fortæller om deres nye job. Har taget 5 kg på de sidste 2 måneder, for har ikke lavet andet end at sove og spise, gider ikke andet.

Prøver at hive op i mig selv og få skrevet en liste over mine kompetencer. Der er et job som jeg egentlig ikke havde tænkt mig at søge, for det er i den private sektor, men tror jeg gør det alligevel. Hvad har jeg at tabe?

Tak for det :kys:


Åh jeg kender det godt. Jeg blev også færdig i januar, og det er sgu ved at være længe siden, når jeg tænker over det. Kan jeg overhovedet noget mere? Har jeg glemt det hele...
Jeg har også taget på, og føler det gør mig endnu mindre attraktiv for en arbejdsgiver (var lidt stor i forvejen... :rulle: )
Man sidder bare derhjemme og kukkelurer, imens det føles som om alle andre har fuld fart over feltet... Både karrieremæssigt og privat.
Jeg har gået ved noget jobsøgnings-halløj i et par måneder, og fik en god konsulent de sidste par gange. Det er slut nu. Desværre mødte man ikke rigtigt andre jobsøgende - det var mere møde hos konsulent og hjem. Man kommer hurtigt til at savne en form for netværk - jeg er endda ret introvert og alligevel savner jeg nogle ligesindede at snakke med. Jeg skal videre til et andet forløb hos Ramsdal (når jeg engang får en indkaldelse), har dog ikke de store forventninger udfra hvad jeg har hørt og læst...

Vil egentlig bare lige sige, at du ikke er alene om at have den slags følelser :)

Men tror det er en god idé med listen over sine kompetencer...så man kan se, at man rent faktisk kan noget :)
1
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 586
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1126

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 24. maj 2016, 10:14

Fuck, jeg er nervøs. Jeg skal til samtale i morgen (som studievejleder), og jeg er ved at gå op i limningen. Jeg føler simpelthen der er SÅ meget på spil denne gang, fordi det er min sidste chance inden jeg har nået at gå ledig i et år. Samtidig er det inden for vejledning, som det er virkelig lang tid siden jeg har beskæftiget mig med, og at læse i mine gamle notater gør mig præstationsangst og bange for at jeg slet ikke kan leve op til det, den rolle kræver. Hvad pokker gør jeg?
0
Smiling_Goat
Indlæg: 2061
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 469
Likede indlæg: 5933

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Smiling_Goat » 24. maj 2016, 10:32

Neenah skrev:Fuck, jeg er nervøs. Jeg skal til samtale i morgen (som studievejleder), og jeg er ved at gå op i limningen. Jeg føler simpelthen der er SÅ meget på spil denne gang, fordi det er min sidste chance inden jeg har nået at gå ledig i et år. Samtidig er det inden for vejledning, som det er virkelig lang tid siden jeg har beskæftiget mig med, og at læse i mine gamle notater gør mig præstationsangst og bange for at jeg slet ikke kan leve op til det, den rolle kræver. Hvad pokker gør jeg?


Læser op på det alligevel. Jeg ved godt, det vil gøre dig mere nervøs, men jeg tror bare heller ikke, det er en god idé at komme uforberedt. Hjælper det, hvis jeg siger, at jeg har lært, at man slet ikke inviteres til samtale, hvis de er i tvivl om ens evner?
De får så mange ansøgninger, så selvfølgelig udvælger de, de mest fagligr kvalificerede ud fra dem. Så hvis du bare kan virke sympatisk, er du nået langt, tror jeg.

Hvis det så ikke lykkes alligevel, betyder det altså ikke nødvendigvis, at du ikke er sympatisk osv. Folk er forskellige, og I matchede måske bare ikke hinandens personligheder. Og hvis du ellers har været ærlig i din ansøgning, tror jeg godt, du kan gå ud fra, du er dygtig nok :)
____________________

Min skole er i øvrigt voldsomt interesserede i min idé. De vil afholde et møde, hvor de vil forsøge at finde ud af det praktiske... Det er helt ærligt kommet bag på mig. Jeg troede virkelig, de bare ville sende et høfligt afslag.
2
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10282

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf DetSorteCirkus » 24. maj 2016, 10:38

Neenah skrev:Fuck, jeg er nervøs. Jeg skal til samtale i morgen (som studievejleder), og jeg er ved at gå op i limningen. Jeg føler simpelthen der er SÅ meget på spil denne gang, fordi det er min sidste chance inden jeg har nået at gå ledig i et år. Samtidig er det inden for vejledning, som det er virkelig lang tid siden jeg har beskæftiget mig med, og at læse i mine gamle notater gør mig præstationsangst og bange for at jeg slet ikke kan leve op til det, den rolle kræver. Hvad pokker gør jeg?


Jeg ville prøve at få samlet notaterne til nogle små historier/cases, da de dels er mere overskuelige og konkrete for ansættelsesudvalget at forstå, dels lettere for dig at huske, når du sidder inde til samtalen.

Medmindre dem, du skal tale med, er tabt bag en vogn ligesom dem, jeg var til samtale hos forrige gang, og det dermed reelt ikke vil være et sted, du vil komme til at trives, kan du roligt gå ud fra, at de kun har indkaldt kandidater, som efter deres vurdering vil kunne varetage det pågældende job, og at du derfor allerede er sluppet igennem det faglige nåleøje.
Da jeg første gang skulle til samtale omkring et job i folkeskolen, hvilket dengang ikke rigtig mindede om noget, jeg havde lavet før, blev jeg også i glimt ramt af den følelse, du beskriver, og det hjalp rigtig meget at have tillid til, at lederen vidste, hvad hun foretog sig, og huske mig selv på, at det lige nu ikke var op til mig at afgøre, hvad jeg ville kunne finde ud af og leve op til og alt det. Lige det er der simpelthen ikke nogen grund til at sidde og diskutere med sig selv dagen før en jobsamtale, selvom det ved gud sommetider kan være svært at lade være.
3
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 586
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1126

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 24. maj 2016, 10:43

DetSorteCirkus skrev:Jeg ville prøve at få samlet notaterne til nogle små historier/cases, da de dels er mere overskuelige og konkrete for ansættelsesudvalget at forstå, dels lettere for dig at huske, når du sidder inde til samtalen.

Medmindre dem, du skal tale med, er tabt bag en vogn ligesom dem, jeg var til samtale hos forrige gang, og det dermed reelt ikke vil være et sted, du vil komme til at trives, kan du roligt gå ud fra, at de kun har indkaldt kandidater, som efter deres vurdering vil kunne varetage det pågældende job, og at du derfor allerede er sluppet igennem det faglige nåleøje.
Da jeg første gang skulle til samtale omkring et job i folkeskolen, hvilket dengang ikke rigtig mindede om noget, jeg havde lavet før, blev jeg også i glimt ramt af den følelse, du beskriver, og det hjalp rigtig meget at have tillid til, at lederen vidste, hvad hun foretog sig og huske mig selv på, at det lige nu ikke var op til mig at afgøre, hvad jeg ville kunne finde ud af og leve op til og alt det. Lige det er der simpelthen ikke nogen grund til at sidde og diskutere med sig selv, selvom det ved gud sommetider kan være svært at lade være.


Jeg fik måske ikke helt udtrykt mig klart, men det er primært teori jeg har fra min grunduddannelse i vejledning. Der er ikke meget case og historie over det. Men det kan godt være, jeg skal prøve at se om jeg kan huske tilbage på nogle cases, der er værd at hive frem.

Åh, og jeg ved jo godt at de kun hiver mig ind, hvis de tror på min faglighed. Men når jeg gang på gang bliver valgt fra pga. erfaring, så stiller de jo et eller andet sted spørgsmål ved mine kvalifikationer. Og hvordan kommer man udenom det? Det er jo ikke fordi jeg kan sige at jeg har brugt det sidste år på at dygtiggøre mig, ved at vejlede mig selv. Hvis noget, så har jeg jo kørt en til tider selvdestruktiv kurs, der ikke har været godt for min faglige og professionelle selvtillid.
0
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 586
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1126

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 24. maj 2016, 10:59

Smiling_Goat skrev:
Læser op på det alligevel. Jeg ved godt, det vil gøre dig mere nervøs, men jeg tror bare heller ikke, det er en god idé at komme uforberedt. Hjælper det, hvis jeg siger, at jeg har lært, at man slet ikke inviteres til samtale, hvis de er i tvivl om ens evner?
De får så mange ansøgninger, så selvfølgelig udvælger de, de mest fagligr kvalificerede ud fra dem. Så hvis du bare kan virke sympatisk, er du nået langt, tror jeg.

Hvis det så ikke lykkes alligevel, betyder det altså ikke nødvendigvis, at du ikke er sympatisk osv. Folk er forskellige, og I matchede måske bare ikke hinandens personligheder. Og hvis du ellers har været ærlig i din ansøgning, tror jeg godt, du kan gå ud fra, du er dygtig nok :)
____________________

Min skole er i øvrigt voldsomt interesserede i min idé. De vil afholde et møde, hvor de vil forsøge at finde ud af det praktiske... Det er helt ærligt kommet bag på mig. Jeg troede virkelig, de bare ville sende et høfligt afslag.


Jeg ved det jo godt. Men min nervøsitet får mig ikke til at fremstå særlig sympatisk, tror jeg, og det er mest det, jeg er bange for. Jeg er faktisk ikke så bange for om de ikke skal synes jeg er dygtig, osv. (hvilket lyder fjollet i forhold til det oplæg jeg har skrevet her), men mere for at det, at de ikke synes jeg er dygtig, fører til at jeg ikke får jobbet. Den værste tanke lige nu, er at jeg skal tilbage til endnu mere jobsøgningsræs - nu med 10.000 andre nyuddannede som konkurrenter.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10282

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf DetSorteCirkus » 24. maj 2016, 11:08

Neenah skrev:Jeg fik måske ikke helt udtrykt mig klart, men det er primært teori jeg har fra min grunduddannelse i vejledning. Der er ikke meget case og historie over det. Men det kan godt være, jeg skal prøve at se om jeg kan huske tilbage på nogle cases, der er værd at hive frem.

Åh, og jeg ved jo godt at de kun hiver mig ind, hvis de tror på min faglighed. Men når jeg gang på gang bliver valgt fra pga. erfaring, så stiller de jo et eller andet sted spørgsmål ved mine kvalifikationer. Og hvordan kommer man udenom det? Det er jo ikke fordi jeg kan sige at jeg har brugt det sidste år på at dygtiggøre mig, ved at vejlede mig selv. Hvis noget, så har jeg jo kørt en til tider selvdestruktiv kurs, der ikke har været godt for min faglige og professionelle selvtillid.


Det er ikke for at være nedladende, for sådan er det overhovedet ikke ment, men så lyder det lidt, som om du er ved at forberede dig til en eksamen.
Uanset hvor lidt eller meget erfaring, man har, så er det efter min mening en god tommelfingerregel at holde teori helt ude af billedet, medmindre man skal til samtale om et meget akademisk videnstungt job. Jeg vil næsten gå så langt til at sige, at forskellen på at være studerende og færdiguddannet, i hvert fald indenfor vores felt, netop ligger i at kunne tage teorien et skridt længere op, end man ville skulle kunne til en eksamen, nemlig omsætte den til praksis.
Jeg fornemmer, at du har alt, alt for lave tanker om dine egne erfaringer og derfor tyer til det, som du ved, at du tidligere har opnået gode resultater indenfor, nemlig akademia, og det er nok ikke den bedste kurs forud for en jobsamtale. Du har jo et godt cv og har lavet en masse relevante ting, så du har ikke engang nødigt at kompensere. Jeg er heller ikke enig i, at der bliver sat spørgsmålstegn ved dine kvalifikationer, når en mere erfaren kandidat bliver valgt. Forskellen på jer er tidsmæssig, og det devaluerer ikke dine erfaringer. Du har nået en masse indenfor de år, du har haft til rådighed.

Jeg synes, du skal trække nogle få, centrale punkter ud af dine noter og illustrere dem med eksempler fra dit hidtidige arbejdsliv, og her er det vigtigt at tænke i kompetencer fremfor arbejdsopgaver. I går blev jeg fx. spurgt til, hvordan jeg ville have det med at skulle være kontaktlærer (klasselærer), når det nu ikke havde været en del af mine hidtidige ansættelser, og her trak jeg bl.a. nogle eksempler frem fra forældresamarbejde (og tydelig kommunikation) generelt, hvilket udvalget responderede positivt på.

Med tanke på, hvor svært det er at få sit første job, ikke mindst som humanist, behøver du ikke komme med anden forklaring på det seneste år, end at du har haft travlt med kompetenceafklaring og jobsøgning.
1
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 586
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1126

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 24. maj 2016, 11:15

DetSorteCirkus skrev:
Det er ikke for at være nedladende, for sådan er det overhovedet ikke ment, men så lyder det lidt, som om du er ved at forberede dig til en eksamen.
Uanset hvor lidt eller meget erfaring, man har, så er det efter min mening en god tommelfingerregel at holde teori helt ude af billedet, medmindre man skal til samtale om et meget akademisk videnstungt job. Jeg vil næsten gå så langt til at sige, at forskellen på at være studerende og færdiguddannet, i hvert fald indenfor vores felt, netop ligger i at kunne tage teorien et skridt længere op, end man ville skulle kunne til en eksamen, nemlig omsætte den til praksis.
Jeg fornemmer, at du har alt, alt for lave tanker om dine egne erfaringer og derfor tyer til det, som du ved, at du tidligere har opnået gode resultater indenfor, nemlig akademia, og det er nok ikke den bedste kurs forud for en jobsamtale. Du har jo et godt cv og har lavet en masse relevante ting, så du har ikke engang nødigt at kompensere. Jeg er heller ikke enig i, at der bliver sat spørgsmålstegn ved dine kvalifikationer, når en mere erfaren kandidat bliver valgt. Forskellen på jer er tidsmæssig, og det devaluerer ikke dine erfaringer. Du har nået en masse indenfor de år, du har haft til rådighed.

Jeg synes, du skal trække nogle få, centrale punkter ud af dine noter og illustrere dem med eksempler fra dit hidtidige arbejdsliv, og her er det vigtigt at tænke i kompetencer fremfor arbejdsopgaver. I går blev jeg fx. spurgt til, hvordan jeg ville have det med at skulle være kontaktlærer (klasselærer), når det nu ikke havde været en del af mine hidtidige ansættelser, og her trak jeg nogle eksempler frem fra forældresamarbejde (og tydelig kommunikation) generelt, hvilket udvalget responderede positivt på.

Med tanke på, hvor svært det er at få sit første job, ikke mindst som humanist, behøver du ikke komme med anden forklaring på det seneste år, end at du har haft travlt med kompetenceafklaring og jobsøgning.


Du har helt ret. Fuldstændigt, faktisk. Det er præcis samme fornemmelse jeg har i kroppen - at jeg skal læse noter, læse organisationsstrukturer, læse op på hjemmesider og medier, huske ting, drage paralleller, osv.

Jeg kan slet ikke fatte, at jeg ikke selv har set det før. For du har jo helt ret - jeg har ikke ret stor tiltro til mine vejledningsmæssige erfaringer, så jeg kompenserer ved at prøve at indøve teori, som jeg jo ikke skal bruge til samtalen. Jeg tror bare det ligger i at når jeg ikke selv tror på mine evner, så vil det skinne igennem at jeg ikke er en god vejleder. Men det er jeg jo. Jeg har gjort så meget for at forvandle min vejledning til noget fantastisk, og dannet præcedens for en fortsat udvikling - og det er altså ikke alle der kan det.

Jeg tror faktisk jeg vil lade teorien helt ligge, og prøve at fokusere på at tænke nogle af de spørgsmål igennem, som jeg tidligere har fået til den slags samtaler. Måske man ligefrem skulle forsøge sig med noget visualisering?
1
Brugeravatar
Rosa Espinosa
Indlæg: 2112
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:49
Kort karma: 291
Likede indlæg: 4456

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Rosa Espinosa » 25. maj 2016, 10:24

Daphne skrev:
Rosa Espinosa skrev:Puha, det her indlæg fik mig til at græde. Du fik virkelig ramt noget i mig. For ja, jeg tror faktisk jeg helt har opgivet at jeg kan noget. Var så kæphøj og fyldt med gåpåmod da jeg blev færdig i januar, men det ene nej efter det andet, har gjort at jeg føler at jeg intet er værd. Det er hårdt at se på Facebook, at tidligere klassekammerater glad fortæller om deres nye job. Har taget 5 kg på de sidste 2 måneder, for har ikke lavet andet end at sove og spise, gider ikke andet.

Prøver at hive op i mig selv og få skrevet en liste over mine kompetencer. Der er et job som jeg egentlig ikke havde tænkt mig at søge, for det er i den private sektor, men tror jeg gør det alligevel. Hvad har jeg at tabe?

Tak for det :kys:


Åh jeg kender det godt. Jeg blev også færdig i januar, og det er sgu ved at være længe siden, når jeg tænker over det. Kan jeg overhovedet noget mere? Har jeg glemt det hele...
Jeg har også taget på, og føler det gør mig endnu mindre attraktiv for en arbejdsgiver (var lidt stor i forvejen... :rulle: )
Man sidder bare derhjemme og kukkelurer, imens det føles som om alle andre har fuld fart over feltet... Både karrieremæssigt og privat.
Jeg har gået ved noget jobsøgnings-halløj i et par måneder, og fik en god konsulent de sidste par gange. Det er slut nu. Desværre mødte man ikke rigtigt andre jobsøgende - det var mere møde hos konsulent og hjem. Man kommer hurtigt til at savne en form for netværk - jeg er endda ret introvert og alligevel savner jeg nogle ligesindede at snakke med. Jeg skal videre til et andet forløb hos Ramsdal (når jeg engang får en indkaldelse), har dog ikke de store forventninger udfra hvad jeg har hørt og læst...

Vil egentlig bare lige sige, at du ikke er alene om at have den slags følelser :)

Men tror det er en god idé med listen over sine kompetencer...så man kan se, at man rent faktisk kan noget :)


Det er utroligt hvad et par måneder kan gøre ved en. For hvis man siger til sig selv at man kun har været færdiguddannet i 4 måneder, så føles det jo ikke sådan.
Jeg har haft stor gavn af min a-kasse under det her forløb. De har de obligatoriske møder og så har de frivillige temamøder. Hver gang har jeg mødt en masse forskellige professioner i sundhedsvæsenet og bare det at snakke med andre i samme situation har været sådan en befrielse. Så godt nok har jeg hadet de her måneder herhjemme, men er glad for at jeg har mødt de her mennesker, de har virkelig fået mine øjne op for en masse ting. Ved ikke om din a-kasse har noget i samme stil? Ellers vil jeg i hvert fald anbefale alle det.

Lige nu er jeg i fuld gang med en ansøgning og prøver at bruge noget af det som I har bidraget med herinde. Prøver at skrive som var jeg den kandidat de altid har ventet på :lol:
1
Du kan ikke klandre mig for, at der har været en polohest inde og rode i mit sølvtøj
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 6854
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 941
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 8524

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 2SHY » 25. maj 2016, 10:31

Afslag pr mail i går men dog med forespørgsel på om hun måtte gemme og dele min ansøgning med andre klinikker i den pågældende kæde. Det må hun selvfølgelig godt men altså... Med alle de gange jeg har hørt det efterhånden fra forskellige steder, så må jeg indrømme at det mest virker som et plaster på såret for at sende et afslag
0
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

Tak fordi du trimmer indlæg med mange citater :blomst:

Tilbage til "Job"