Jobjagter-tråden

Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 6814
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 938
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 8466

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 2SHY » 16. sep 2016, 13:20

Daphne skrev:Andre der sidder med frygten for rent faktisk at få et arbejde og ikke kunne klare det? Det er jo på en eller anden måde for dumt, for jeg vil gerne tjene penge, bruge mine uddannelser, få noget erfaring osv. På den anden side er jeg bange for, om jeg kan finde ud af det, kan klare et fuldtidsarbejde, få privatlivet til at hænge sammen osv. Er jeg alene med disse tanker? Er ved at drive mig selv lidt til vanvid, må jeg indrømme :panik:

Ja! Sådan havde jeg det inden jeg startede i min nuværende stilling. Jeg var ved at skide grønne grise over det fordi det også involverede en flytning og jeg derfor ikke bare kunne sige op og droppe det hvis det gik i hårknude. Jeg har ikke brugt min uddannelse i knap et år og med stress og en depression oveni, så er hjernen ikke super gearet til at skulle støve meget gammel og rusten viden af

Men ved du hvad? Det går faktisk rigtig godt. Overraskende godt. Selvfølgelig er der ting jeg ikke kan huske eller ikke ved og der spørger jeg nogle af de mere erfarne og så går det alligevel. Man vokser med opgaven og det vil du også gøre, når du kommer i gang. Man spørger hvis man er i tvivl og man kan altid dækker sig ind under at man er ny i stillingen og arbejdsgangene.

Jeg forstår fuldt ud dine overvejelser og din nervøsitet men du må ikke lade den spænde ben for dig. Du kan godt klare det! Start stille og roligt ud og tag en dag ad gangen. Når du først er i gang så går det hurtigere og lettere med at få det hele til at falde i hak end du tror :)
4
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

Tak fordi du trimmer indlæg med mange citater :blomst:
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2756
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 530
Likede indlæg: 4285

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Rapfisk » 16. sep 2016, 13:51

Daphne skrev:Andre der sidder med frygten for rent faktisk at få et arbejde og ikke kunne klare det? Det er jo på en eller anden måde for dumt, for jeg vil gerne tjene penge, bruge mine uddannelser, få noget erfaring osv. På den anden side er jeg bange for, om jeg kan finde ud af det, kan klare et fuldtidsarbejde, få privatlivet til at hænge sammen osv. Er jeg alene med disse tanker? Er ved at drive mig selv lidt til vanvid, må jeg indrømme :panik:

Den kender jeg rigtig mange, der har, og som du selv siger, så er det jo dumt. Hvis alle andre når tingene, kan man jo også selv, hvis man ikke har nogen særlige udfordringer. Man har ikke så meget tid, men det er godt nok.

Derudover er der det med, om man kan klare opgaverne. Den er en trofast følgesvend for mig.
1
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
Lucia
Indlæg: 257
Tilmeldt: 20. dec 2015, 14:42
Kort karma: 10
Likede indlæg: 271

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Lucia » 16. sep 2016, 14:05

Daphne skrev:Andre der sidder med frygten for rent faktisk at få et arbejde og ikke kunne klare det? Det er jo på en eller anden måde for dumt, for jeg vil gerne tjene penge, bruge mine uddannelser, få noget erfaring osv. På den anden side er jeg bange for, om jeg kan finde ud af det, kan klare et fuldtidsarbejde, få privatlivet til at hænge sammen osv. Er jeg alene med disse tanker? Er ved at drive mig selv lidt til vanvid, må jeg indrømme :panik:

Sådan har jeg det også :genert: Jeg lider vist lidt af imposter-syndromet, for jeg synes tit at jeg egentlig ikke kan noget særligt, og at alle andre er bedre end mig, selvom vi har samme uddannelse osv. Inderst inde ved jeg jo godt, at jeg ikke er helt håbløs, men det har jeg tit svært ved at overbevise mig selv om.

Jeg prøver at berolige mig selv ved at tænke at man jo som nyansat nok ikke forventes at kunne alting til perfektion fra allerførste dag. Jeg tror alligevel det er de færreste, der bare kan det. Nogen er så bare bedre til at fake det end andre :D

Lidt i relation til det her, så er jeg lige blev kaldt til samtale på et job, jeg egentlig ikke føler mig særlig godt rustet til, fordi jeg kun har erfaring med det område fra et enkelt semester for tre år siden. Det gør det ikke ligefrem nemmere at overbevise mig selv om, at jeg kan finde ud af det... De har endda bedt mig om at forberede et præsentation, der viser mine bedste sider og hvilke kvaliteter, de skal fokusere på, og jeg er ved at gå helt i baglås over det :panik: Også fordi jeg egentlig ikke har mere materiale at vise end det, jeg allerede har sendt til dem.
2
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 6814
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 938
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 8466

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 2SHY » 16. sep 2016, 14:23

Jeg tror man skal tænke på de der 3 måneders prøvetid, man som oftest har, som en slags buffer. Ingen arbejdsgiver forventer at man kommer ind ad døren 1. dag og bare er the shit til det hele. Det tager gerne 2-3 måneder at komme ind i det før man er nogenlunde godt kørende, og det er fuldstændig normalt. Det tager tid at komme ind i opgaver og arbejdsgange og man laver fejl i starten, og det er okay. Ellers lærer man der heller ikke.

Så de der første 3 måneder er der hvor man får sporet sig ind på det hele lidt hen ad vejen og bliver fortrolig med det
2
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

Tak fordi du trimmer indlæg med mange citater :blomst:
Brugeravatar
Lucia
Indlæg: 257
Tilmeldt: 20. dec 2015, 14:42
Kort karma: 10
Likede indlæg: 271

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Lucia » 17. sep 2016, 08:36

Hvad ville I gøre, hvis I var forhindret i at komme til 2. samtalerunde pga. ferie?

Nu er det selvfølgelig slet ikke sikkert det bliver aktuelt, men jeg bliver vel nødt til at gøre dem opmærksom på, at jeg er på ferie i den uge, hvor de holder 2. samtale (og ugen efter)? Hvordan håndterer man det bedst?
0
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2756
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 530
Likede indlæg: 4285

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Rapfisk » 17. sep 2016, 09:01

Lucia skrev:Hvad ville I gøre, hvis I var forhindret i at komme til 2. samtalerunde pga. ferie?

Nu er det selvfølgelig slet ikke sikkert det bliver aktuelt, men jeg bliver vel nødt til at gøre dem opmærksom på, at jeg er på ferie i den uge, hvor de holder 2. samtale (og ugen efter)? Hvordan håndterer man det bedst?

Den er svær, fordi det er 2. samtale. Var det første samtale, ville jeg ringe og spørge, men det kan virke overdrevent selvsikkert, når det er 2. samtale. Omvendt er det også svært at komme med til 1. samtale, fordi de på det tidspunkt har tilrettelagt forløbet og nok ikke er så fleksible.

Jeg ville nok hælde mod at ringe at spørge. Alternativt er det måske noget, man kan sige, hvis de ringer og inviterer til 1. samtale.
0
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
Lucia
Indlæg: 257
Tilmeldt: 20. dec 2015, 14:42
Kort karma: 10
Likede indlæg: 271

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Lucia » 17. sep 2016, 09:51

Rapfisk skrev:
Lucia skrev:Hvad ville I gøre, hvis I var forhindret i at komme til 2. samtalerunde pga. ferie?

Nu er det selvfølgelig slet ikke sikkert det bliver aktuelt, men jeg bliver vel nødt til at gøre dem opmærksom på, at jeg er på ferie i den uge, hvor de holder 2. samtale (og ugen efter)? Hvordan håndterer man det bedst?

Den er svær, fordi det er 2. samtale. Var det første samtale, ville jeg ringe og spørge, men det kan virke overdrevent selvsikkert, når det er 2. samtale. Omvendt er det også svært at komme med til 1. samtale, fordi de på det tidspunkt har tilrettelagt forløbet og nok ikke er så fleksible.

Jeg ville nok hælde mod at ringe at spørge. Alternativt er det måske noget, man kan sige, hvis de ringer og inviterer til 1. samtale.

Ja, præcis. Det er nok lidt urealistisk at de har mulighed for at forhale processen så meget, at jeg kan nå at komme hjem fra ferie før de går videre. Og jeg har sådan set vist det hele tiden, da tidsplanen var angivet i opslaget. Men havde overhovedet ikke regnet med at jeg ville blive kaldt til samtale, så tænkte det var ligegyldigt.

Første samtale er på tirsdag, så synes også det virker mærkeligt at ringe på mandag for at gøre opmærksom på, at jeg er forhindret i 2. samtale, som jeg jo slet ikke ved om jeg skal til. Lige nu hælder jeg nok mest til at bare sige det til samtalen, når vi kommer til at tale om det videre forløb og så må de jo vælge mig fra på den baggrund, hvis logistikken ikke kan komme til at passe.
0
Brugeravatar
Ballademager
Indlæg: 2717
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:17
Kort karma: 352
Likede indlæg: 3484

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Ballademager » 17. sep 2016, 10:38

Daphne skrev:Andre der sidder med frygten for rent faktisk at få et arbejde og ikke kunne klare det? Det er jo på en eller anden måde for dumt, for jeg vil gerne tjene penge, bruge mine uddannelser, få noget erfaring osv. På den anden side er jeg bange for, om jeg kan finde ud af det, kan klare et fuldtidsarbejde, få privatlivet til at hænge sammen osv. Er jeg alene med disse tanker? Er ved at drive mig selv lidt til vanvid, må jeg indrømme :panik:


Det tror jeg er meget naturligt, at man tænker sådan. Du er jo på mange måder ude af din komfortzone, og du skal måske lidt retfærdiggøre din eksistens over for din arbejdsgiver (eller sådan kan det i hvert fald føles).

Men man bliver jo ansat, fordi arbejdsgiveren mener, at du kan skabe værdi for virksomheden. Så selvfølgelig kan man finde ud af det, og der er ingen, der forventer, at du skaber værdi fra dag et. Du er jo i lige så høj grad nødvendig for virksomheden, som virksomheden er nødvendig for dig.

Med hensyn til privatlivet, så mener jeg at have læst i en anden tråd, at I er lidt ekstra hårdt spændt for derhjemme lige pt? Så i jeres situation er det selvfølgelig lidt svært for mig at sige, hvad der kan fungere for jer. Men sådan generelt vil jeg sige, at man jo som regel finder sin vej og får det til at fungere med både arbejde og privatliv.

Håber ovenstående giver mening :genert:
1
Forstadskedelig :love:

I'll never know what I'm capable of, if I don't go where I'm scared to be lost...
Brugeravatar
Daphne
Indlæg: 641
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:19
Kort karma: 161
Likede indlæg: 846

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Daphne » 17. sep 2016, 16:43

2SHY skrev:Ja! Sådan havde jeg det inden jeg startede i min nuværende stilling. Jeg var ved at skide grønne grise over det fordi det også involverede en flytning og jeg derfor ikke bare kunne sige op og droppe det hvis det gik i hårknude. Jeg har ikke brugt min uddannelse i knap et år og med stress og en depression oveni, så er hjernen ikke super gearet til at skulle støve meget gammel og rusten viden af

Men ved du hvad? Det går faktisk rigtig godt. Overraskende godt. Selvfølgelig er der ting jeg ikke kan huske eller ikke ved og der spørger jeg nogle af de mere erfarne og så går det alligevel. Man vokser med opgaven og det vil du også gøre, når du kommer i gang. Man spørger hvis man er i tvivl og man kan altid dækker sig ind under at man er ny i stillingen og arbejdsgangene.

Jeg forstår fuldt ud dine overvejelser og din nervøsitet men du må ikke lade den spænde ben for dig. Du kan godt klare det! Start stille og roligt ud og tag en dag ad gangen. Når du først er i gang så går det hurtigere og lettere med at få det hele til at falde i hak end du tror :)


Rapfisk skrev:Den kender jeg rigtig mange, der har, og som du selv siger, så er det jo dumt. Hvis alle andre når tingene, kan man jo også selv, hvis man ikke har nogen særlige udfordringer. Man har ikke så meget tid, men det er godt nok.

Derudover er der det med, om man kan klare opgaverne. Den er en trofast følgesvend for mig.


Lucia skrev:Sådan har jeg det også :genert: Jeg lider vist lidt af imposter-syndromet, for jeg synes tit at jeg egentlig ikke kan noget særligt, og at alle andre er bedre end mig, selvom vi har samme uddannelse osv. Inderst inde ved jeg jo godt, at jeg ikke er helt håbløs, men det har jeg tit svært ved at overbevise mig selv om.

Jeg prøver at berolige mig selv ved at tænke at man jo som nyansat nok ikke forventes at kunne alting til perfektion fra allerførste dag. Jeg tror alligevel det er de færreste, der bare kan det. Nogen er så bare bedre til at fake det end andre :D

Lidt i relation til det her, så er jeg lige blev kaldt til samtale på et job, jeg egentlig ikke føler mig særlig godt rustet til, fordi jeg kun har erfaring med det område fra et enkelt semester for tre år siden. Det gør det ikke ligefrem nemmere at overbevise mig selv om, at jeg kan finde ud af det... De har endda bedt mig om at forberede et præsentation, der viser mine bedste sider og hvilke kvaliteter, de skal fokusere på, og jeg er ved at gå helt i baglås over det :panik: Også fordi jeg egentlig ikke har mere materiale at vise end det, jeg allerede har sendt til dem.


2SHY skrev:Jeg tror man skal tænke på de der 3 måneders prøvetid, man som oftest har, som en slags buffer. Ingen arbejdsgiver forventer at man kommer ind ad døren 1. dag og bare er the shit til det hele. Det tager gerne 2-3 måneder at komme ind i det før man er nogenlunde godt kørende, og det er fuldstændig normalt. Det tager tid at komme ind i opgaver og arbejdsgange og man laver fejl i starten, og det er okay. Ellers lærer man der heller ikke.

Så de der første 3 måneder er der hvor man får sporet sig ind på det hele lidt hen ad vejen og bliver fortrolig med det


Ballademager skrev:
Det tror jeg er meget naturligt, at man tænker sådan. Du er jo på mange måder ude af din komfortzone, og du skal måske lidt retfærdiggøre din eksistens over for din arbejdsgiver (eller sådan kan det i hvert fald føles).

Men man bliver jo ansat, fordi arbejdsgiveren mener, at du kan skabe værdi for virksomheden. Så selvfølgelig kan man finde ud af det, og der er ingen, der forventer, at du skaber værdi fra dag et. Du er jo i lige så høj grad nødvendig for virksomheden, som virksomheden er nødvendig for dig.

Med hensyn til privatlivet, så mener jeg at have læst i en anden tråd, at I er lidt ekstra hårdt spændt for derhjemme lige pt? Så i jeres situation er det selvfølgelig lidt svært for mig at sige, hvad der kan fungere for jer. Men sådan generelt vil jeg sige, at man jo som regel finder sin vej og får det til at fungere med både arbejde og privatliv.

Håber ovenstående giver mening :genert:


Jeg multi-quoter lige i vildskab her, men ville gerne lige svare jer på én gang :genert:
Mange tak for jeres inputs - det er rigtigt rart at vide, at man ikke er alene med de tanker. Jeg har altid haft problemet med at være usikker på mig selv, om jeg gør det godt nok osv. Jeg har også læst lidt om impostor-fænomenet og kan bestemt genkende mig selv.
Ved det sidste rigtige job jeg havde, gik jeg ned med angst, depression og stress. Det var ikke kun jobbets skyld, men helt klart en stor faktor. Jeg er bange for at det skal ske igen - det tog flere år at nå op på nogenlunde normal tilværelse igen. Jeg har været studerende i en del år nu, og man føler sig langt fra arbejdsmarkedet.

Jeg har fået tilbudt praktik, og hvis det går godt også efterfølgende job, i en virksomhed, som jeg tror er et rigtigt godt bud på 1. job efter uddannelse. Dog kommer jeg ikke til at bruge hele min uddannelse, dvs. det jeg har specialiseret mig i, og det jeg skal bruge ligger langt tilbage på studiet. Jeg skal lige have genopfrisket det inden jeg starter..

Min største bekymring ligger på den private front. Vi fik tæppet revet væk under os herhjemme, da min kæreste blev pludselig blev alvorligt syg for nogle måneder siden, og han er fortsat i behandling indtil nytår. Lige nu kan jeg slet ikke overskue at være væk hjemmefra 40 timer om ugen - hverken praktisk eller følelsesmæssigt. Jeg står med alt praktisk herhjemme - han er for træt og indimellem også for dårlig til at hjælpe ret meget til. Og lige nu har jeg det svært med at være væk fra ham for længe ad gangen - ikke fordi han slet ikke kan klare sig selv i nogle timer, men jeg har et behov for at være der også. Det er svært at spå om fremtiden, men vi håber jo at alt det her møg-sygdom er overstået til nytår, og at vi for alvor kan begynde at koncentrere os om andre ting. Jeg har inderst inde slet ikke lyst til at starte på et arbejde før nytår, men jobbet er her jo nu, og det er jo nærmest faldet ned i skødet på mig. Og de virker rigtig søde derude, men ja...
Jeg er i syv sind... :(
0
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 6814
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 938
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 8466

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 2SHY » 17. sep 2016, 16:49

^ Hvor lang tid varer praktikken? Og kan den evt forlænges mod at du ikke er der på fuld tid og dermed bedre kan få noget tid hjemme? Du kan jo overveje om du vil lægge kortene på bordet omkring at din kæreste er syg og du derfor også må prioritere at være hos ham noget tid og så høre om der kan findes en god løsning for alle parter
1
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

Tak fordi du trimmer indlæg med mange citater :blomst:
Brugeravatar
Daphne
Indlæg: 641
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:19
Kort karma: 161
Likede indlæg: 846

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Daphne » 19. sep 2016, 13:58

2SHY skrev:^ Hvor lang tid varer praktikken? Og kan den evt forlænges mod at du ikke er der på fuld tid og dermed bedre kan få noget tid hjemme? Du kan jo overveje om du vil lægge kortene på bordet omkring at din kæreste er syg og du derfor også må prioritere at være hos ham noget tid og så høre om der kan findes en god løsning for alle parter


En måned efterfulgt af løntilskud og muligvis job...
Jeg har i dag snakket med anden aktør og hun frarådede mig ret så kraftigt at foreslå deltid (ville foreslå 30 timer), da de allerede havde sagt ok til nogle dage (1,5), hvor jeg er nødt til at have fri grundet min kærestes behandling. Og fik også at vide at der siden er kommet andre til som har spurgt til jobbet. Jeg var vist bare "heldig" at være den første...
Lige nu ønsker jeg jobbet hen hvor peberet gror.... og jeg har vildt dårlig samvittighed over det. Føler mig som et møgforkælet barn. Jeg burde være glad, men jeg er tværtimod det modsatte.
Det her er vist ved at udvikle sig til noget, som ikke hører hjemme i jobtråden... :/
0
Brugeravatar
Chachacha
Indlæg: 212
Tilmeldt: 3. sep 2015, 00:51
Kort karma: 42
Likede indlæg: 403

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Chachacha » 19. sep 2016, 15:08

...
Senest rettet af Chachacha 20. sep 2016, 13:17, rettet i alt 3 gange.
0
Brugeravatar
Ballademager
Indlæg: 2717
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:17
Kort karma: 352
Likede indlæg: 3484

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Ballademager » 19. sep 2016, 15:37

Daphne skrev:
2SHY skrev:^ Hvor lang tid varer praktikken? Og kan den evt forlænges mod at du ikke er der på fuld tid og dermed bedre kan få noget tid hjemme? Du kan jo overveje om du vil lægge kortene på bordet omkring at din kæreste er syg og du derfor også må prioritere at være hos ham noget tid og så høre om der kan findes en god løsning for alle parter


En måned efterfulgt af løntilskud og muligvis job...
Jeg har i dag snakket med anden aktør og hun frarådede mig ret så kraftigt at foreslå deltid (ville foreslå 30 timer), da de allerede havde sagt ok til nogle dage (1,5), hvor jeg er nødt til at have fri grundet min kærestes behandling. Og fik også at vide at der siden er kommet andre til som har spurgt til jobbet. Jeg var vist bare "heldig" at være den første...
Lige nu ønsker jeg jobbet hen hvor peberet gror.... og jeg har vildt dårlig samvittighed over det. Føler mig som et møgforkælet barn. Jeg burde være glad, men jeg er tværtimod det modsatte.
Det her er vist ved at udvikle sig til noget, som ikke hører hjemme i jobtråden... :/


Når det er midlertidigt, så synes jeg egentlig, at det er en rigtig god mulighed for at få prøvet det af, uden at du skal være bundet længere end du kan overskue? Og skulle det vise sig at være helt håbløst at kombinere med privatlivet, så er det ikke helt så slemt at skulle stoppe med en praktik, som hvis det var noget fast? De kender oven i købet allerede til din situation (går jeg ud fra, da du har spurgt fri til behandling?), så de ved, hvad de går ind til i forhold til at få dig om bord?

Det er selvfølgelig dig, der skal mærke efter, hvad der er rigtigt, men måske ville det være godt at komme af sted efter noget, der ikke er relateret til sygdom? Håber ikke, at jeg lyder kold i røven i forhold til din kærestes sygdom og vigtigheden af at være der for ham :genert: For det er selvfølgelig vigtigt. Men måske kan jobbet bidrage med noget positivt til hverdagen.
5
Forstadskedelig :love:

I'll never know what I'm capable of, if I don't go where I'm scared to be lost...
Brugeravatar
Daphne
Indlæg: 641
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:19
Kort karma: 161
Likede indlæg: 846

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Daphne » 19. sep 2016, 17:11

Ballademager skrev:
Daphne skrev:
2SHY skrev:^ Hvor lang tid varer praktikken? Og kan den evt forlænges mod at du ikke er der på fuld tid og dermed bedre kan få noget tid hjemme? Du kan jo overveje om du vil lægge kortene på bordet omkring at din kæreste er syg og du derfor også må prioritere at være hos ham noget tid og så høre om der kan findes en god løsning for alle parter


En måned efterfulgt af løntilskud og muligvis job...
Jeg har i dag snakket med anden aktør og hun frarådede mig ret så kraftigt at foreslå deltid (ville foreslå 30 timer), da de allerede havde sagt ok til nogle dage (1,5), hvor jeg er nødt til at have fri grundet min kærestes behandling. Og fik også at vide at der siden er kommet andre til som har spurgt til jobbet. Jeg var vist bare "heldig" at være den første...
Lige nu ønsker jeg jobbet hen hvor peberet gror.... og jeg har vildt dårlig samvittighed over det. Føler mig som et møgforkælet barn. Jeg burde være glad, men jeg er tværtimod det modsatte.
Det her er vist ved at udvikle sig til noget, som ikke hører hjemme i jobtråden... :/


Når det er midlertidigt, så synes jeg egentlig, at det er en rigtig god mulighed for at få prøvet det af, uden at du skal være bundet længere end du kan overskue? Og skulle det vise sig at være helt håbløst at kombinere med privatlivet, så er det ikke helt så slemt at skulle stoppe med en praktik, som hvis det var noget fast? De kender oven i købet allerede til din situation (går jeg ud fra, da du har spurgt fri til behandling?), så de ved, hvad de går ind til i forhold til at få dig om bord?

Det er selvfølgelig dig, der skal mærke efter, hvad der er rigtigt, men måske ville det være godt at komme af sted efter noget, der ikke er relateret til sygdom? Håber ikke, at jeg lyder kold i røven i forhold til din kærestes sygdom og vigtigheden af at være der for ham :genert: For det er selvfølgelig vigtigt. Men måske kan jobbet bidrage med noget positivt til hverdagen.


Kan man bare stoppe i en praktik uden konsekvenser fra A-kasse og jobcenter?
Det lyder overhovedet ikke koldt - vi har snakket om det samme - at det måske er en god ting at komme lidt væk hjemmefra. Lige nu kan jeg dog slet ikke finde den mindste glæde frem ved at skulle starte, og det er altså lidt trist. De kan jo ikke gøre for det derude. Lige nu ser jeg det bare som en forhindring, der skal overståes hurtigst muligt...
0
Brugeravatar
Daine
Indlæg: 5120
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 717
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 6836

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Daine » 19. sep 2016, 18:30

Daphne, du har det jo af h til og ikke kun mht til din kærestes sygdom (ihf som jeg læser andre indlæg fra dig). Er der ingen mulighed for, at du kan blive helt eller delvis sygemeldt fra systemet med hjælp fra din læge? Jeg kender intet til reglerne, men har dog en fornemmelse af, at systemet er temmelig firkantet, så det er jo ikke sikkert det kan hjælpe.
Du skal være den stærke lige nu overfor din kæreste og du har andet familiesygdom tæt inde på livet også + det faktum at du er ledig og den stress og pres der følger med der. Jeg er bekymret for, om du knækker. Måske ikke lige nu, men senere :ae:
Har DU en der kan hjælpe dig?
1
"It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune must be in want of a wife."
"Stol aldrig på et menneske, der ingen bøger har."

Tilbage til "Job"