Jobjagter-tråden

Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3336
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 576
Likede indlæg: 5107

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 12. okt 2015, 12:41

englishchannel skrev:Åh, jeg bander en eller anden ukendt person langt væk lige nu. Jeg skrev en skidegod ansøgning i går, og i dag ringer min telefon så med hemmeligt nummer :sol: Jeg tager den, når sågar at sige til min kæreste: "Det er dem fra det job i går! Jeg vidste, at jeg havde en chance!" før jeg tager røret og præsenterer mig. Bare for at vedkommende straks smider på, og her en time efter har de ikke ringet tilbage, så det må have været forkert nummer.

:sur: :evil: :rulle:

Åh, hvor ville jeg ønske, at der fandtes sådan et jobsøgningstelefonsystem, hvor man kunne få sorteret telefonsælgere, forkerte numre og andre falske alarmer fra: "Tast 1 for arbejdsgiver med jobsamtaletilbud, tast 2 for familiemedlemmer og venner, tast 3 for alle andre.". Bare så man slap for at få forventningerne helt op hver gang telefonen ringede med ukendt eller hemmeligt nummer.


Årh nej! Fuck, hvor irriterende - føler med dig. Og kom til at grine lidt over den telefonmenu, du foreslår.

:ae:
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1139

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 12. okt 2015, 12:48

ManicNinja skrev:Når nu du ved, hvad du allerhelst ville - og du har indset, at lige nu er det ikke en mulighed. Er der så ikke nogen, der kan rådgive dig om, hvilken type stilling, du kunne søge som "mellemstation" for at fremme dine chancer ift ønskeposition?

Hvilken specialisering har du som cand. merc.?


Haha, jamen det er jo ikke engang min ønskeposition :D Det var bare oplagt, fordi de typisk søger nyuddannede generalister (hvilket jeg jo er), og jeg synes, at politik er sådan lidt spændende. Men min kæreste, der rent faktisk er indenfor feltet, sagde: "Helt ærligt English. Du er så egenrådig og semianarkistisk. Du ville hade at være embedsmand." og det har han jo ret i. Jeg har bare en tendens til at forelske mig meget i tanken om ting frem for at følge det til dørs.

Og det er jo det: Jeg har ingen specialisering :D Jeg skrev speciale om forbrugeradfærd, men det er ikke sådan, at min uddannelse som mange andres har en overordnet, forkromet specialisering, hvilket jo også umuliggør tingene meget (jeg har en helt anden bachelor, så jeg startede "from scratch" på min kandidat og havde dermed kun HA-agtige basisfag).
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1139

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 12. okt 2015, 12:50

Dikus skrev:Jeg har også et cv, der stikker i alle mulige retninger - det sælger jeg som den største gave til virksomhederne. Tænk at få en ind, der ikke er så regelret som resten. Vi taler meget bedre med kunderne ;)


Jeg prøver skam også at sælge mig selv på hvor meget, jeg kan, hvor fleksibel, jeg er, og hvordan jeg er vildt god til at passe ind i forskellige miljøer og tale med forskellige mennesker. Men indtil videre er der intet kommet ud af det, så jeg må jo enten søge de forkerte steder eller på den forkerte måde.
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3336
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 576
Likede indlæg: 5107

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 12. okt 2015, 12:53

englishchannel skrev:
ManicNinja skrev:Når nu du ved, hvad du allerhelst ville - og du har indset, at lige nu er det ikke en mulighed. Er der så ikke nogen, der kan rådgive dig om, hvilken type stilling, du kunne søge som "mellemstation" for at fremme dine chancer ift ønskeposition?

Hvilken specialisering har du som cand. merc.?


Haha, jamen det er jo ikke engang min ønskeposition :D Det var bare oplagt, fordi de typisk søger nyuddannede generalister (hvilket jeg jo er), og jeg synes, at politik er sådan lidt spændende. Men min kæreste, der rent faktisk er indenfor feltet, sagde: "Helt ærligt English. Du er så egenrådig og semianarkistisk. Du ville hade at være embedsmand." og det har han jo ret i. Jeg har bare en tendens til at forelske mig meget i tanken om ting frem for at følge det til dørs.

Og det er jo det: Jeg har ingen specialisering :D Jeg skrev speciale om forbrugeradfærd, men det er ikke sådan, at min uddannelse som mange andres har en overordnet, forkromet specialisering, hvilket jo også umuliggør tingene meget (jeg har en helt anden bachelor, så jeg startede "from scratch" på min kandidat og havde dermed kun HA-agtige basisfag).


Men véd du, hvad du vil så? Eller er din generalistuddannelse lidt et udtryk for, at du var lidt "søgende" i løbet af dine studier og heller ikke senere rigtigt har fundet din retning? (Kan sagtens relatere til din situation i så fald, eftersom jeg først for et års tid siden for alvor fandt ud af, hvad jeg drømmer om - fordi jeg ifm med et job, som egentlig handlede om noget andet - kom til at prøve kræfter med en disciplin, hvor jeg tænkte: "Yes! Det her er lige mig!")
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4640
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 677
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5910

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Dikus » 12. okt 2015, 12:55

englishchannel skrev:
Dikus skrev:Jeg har også et cv, der stikker i alle mulige retninger - det sælger jeg som den største gave til virksomhederne. Tænk at få en ind, der ikke er så regelret som resten. Vi taler meget bedre med kunderne ;)


Jeg prøver skam også at sælge mig selv på hvor meget, jeg kan, hvor fleksibel, jeg er, og hvordan jeg er vildt god til at passe ind i forskellige miljøer og tale med forskellige mennesker. Men indtil videre er der intet kommet ud af det, så jeg må jo enten søge de forkerte steder eller på den forkerte måde.


Eller... gøre alt rigtigt og bare være en af dem, der ikke bliver valgt :kys:

Hvis du ser et job, du gerne vil søge, så må du gerne sende link til mig i pb. Så kan det være, jeg har noget at byde ind med. Det fornemmer jeg lidt kunne være tilfældet - og i så fald, vil jeg gerne tilbyde at gøre et forsøg.
1
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1139

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 12. okt 2015, 13:06

ManicNinja skrev:
englishchannel skrev:
ManicNinja skrev:Når nu du ved, hvad du allerhelst ville - og du har indset, at lige nu er det ikke en mulighed. Er der så ikke nogen, der kan rådgive dig om, hvilken type stilling, du kunne søge som "mellemstation" for at fremme dine chancer ift ønskeposition?

Hvilken specialisering har du som cand. merc.?


Haha, jamen det er jo ikke engang min ønskeposition :D Det var bare oplagt, fordi de typisk søger nyuddannede generalister (hvilket jeg jo er), og jeg synes, at politik er sådan lidt spændende. Men min kæreste, der rent faktisk er indenfor feltet, sagde: "Helt ærligt English. Du er så egenrådig og semianarkistisk. Du ville hade at være embedsmand." og det har han jo ret i. Jeg har bare en tendens til at forelske mig meget i tanken om ting frem for at følge det til dørs.

Og det er jo det: Jeg har ingen specialisering :D Jeg skrev speciale om forbrugeradfærd, men det er ikke sådan, at min uddannelse som mange andres har en overordnet, forkromet specialisering, hvilket jo også umuliggør tingene meget (jeg har en helt anden bachelor, så jeg startede "from scratch" på min kandidat og havde dermed kun HA-agtige basisfag).


Men véd du, hvad du vil så? Eller er din generalistuddannelse lidt et udtryk for, at du var lidt "søgende" i løbet af dine studier og heller ikke senere rigtigt har fundet din retning? (Kan sagtens relatere til din situation i så fald, eftersom jeg først for et års tid siden for alvor fandt ud af, hvad jeg drømmer om - fordi jeg ifm med et job, som egentlig handlede om noget andet - kom til at prøve kræfter med en disciplin, hvor jeg tænkte: "Yes! Det her er lige mig!")


Ja, det er fuldkommen spot on. Jeg læste en bachelor, der var helt, helt forkert for mig, og da jeg så kom til kandidaten begyndte jeg forfra igen. Og jeg nåede jo ikke rigtigt videre end basisfagene, for så var tiden gået og specialet skulle skrives. Jeg har så haft en masse studiejobs, hvor jeg har prøvet lidt af, men det har typisk været af så kort varighed (eller dårlige arbejdsvilkår), at det var svært at danne sig et reelt billede. De seneste år har jeg arbejdet i konsulentbranchen med søde mennesker og gode (sådan relativt) arbejdsvilkår, men for at bruge dit udtryk, 'tændte' jeg bare overhovedet ikke på det. Jeg ved, at mange elsker miljøet, men mig sagde det bare ikke så meget. Alligevel søgte jeg ind i desperation for nylig, men den manglende entusiasme har nok skinnet igennem, for jeg kom ikke engang til samtale.

Hvordan fandt du det, du brændte for? Og... og det her er min personlige frygt... er det ikke vildt svært at "komme igen", når man er oppe imod alle andre, der har vidst hvad de ville og arbejdet hen imod det siden de valgte deres uddannelse? Det er sgu næsten det, der giver mig mest ondt i maven. Tanken om, at når jeg (hvis det nogensinde sker) endelig finder ud af, hvad jeg egentlig brænder for, så sidder jeg med en ubrugelig uddannelse, skæve kompetencer og er oppe imod passionerede folk, der er gået bevidst efter præcis den karriere siden de var 19.

Ej, jeg ved ikke om det ovenstående er svært at forstå (eller alternativt måske lyder lidt stødende), men jeg har svært ved at formulere det på en anden måde. Jeg synes bare, at alle andre er så målrettede, at det virker nærmest umuligt at konkurrere med, hvis man kommer lidt ind fra venstre og først finder passionen sent.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4640
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 677
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5910

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Dikus » 12. okt 2015, 13:12

Det skal du vitterlig ikke bekymre dig om. Det, du skal gøre, er at imødekomme præcis den tanke hos modtageren af din ansøgning. For jo. De vil tænke det. Og hvad så? Du kender svaret - og når de hører det, så er tvivlen væk :)

ALLE arbejdsgivere har forståelse for, man ikke har vidst, hvad man ville være fra man var 3. (Eller... i hvert fald dem, du gider arbejde for :) )
3
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3336
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 576
Likede indlæg: 5107

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 12. okt 2015, 13:35

Jeg kender godt følelsen, English. Den dér med at blive helt forpustet over 20-årige, der sidder og siger: "Jeg søger studiejobs inden for den og den branche og helst i en af de her tre virksomheder/organisationer, for det passer sammen med, at jeg på min kandidat om fire år skal læse de her valgfag ... Og så har jeg frivilligt arbejde som [indsæt selv hamrende fagligt relevant titel] hos [indsæt organisationsnavn] blahblahblah". Den slags er jo hårrejsende for sådan nogle som mig, der oftest valgte kurser på uddannelsen efter, hvad der tilfældigvis var på programmet. Jeg skiftede endda hovedfag midt i forløbet for dog bare at have nogenlunde retning. Havde valgt at læse fransk først, for det var da sjovt at snakke fransk. :gisp: :lol: Indså efter et par års asen og masen og ret fine karakterer uden den fjerneste faglige gnist bag, at selv om jeg godt kunne lide det franske sprog, sagde det mig intet at skulle læse alenlange tekster om franske samfundsforhold eller filosofi og tilmed bruge 60 timer om ugen på det. Jeg hoppede over til dansk, hvilket var en væsentlig forbedring. Men sammenhængen i mine studier var allerede ødelagt.

I dag ved jeg, at jeg kunne have hevet den hjem på at læse en journalistisk overbygning. Too bad, too late! :rulle: På arbejdsmarkedet er jeg oppe imod folk, der har skrevet journalistisk i årevis, har haft studiejobs på de store avisredaktioner osv. Men altså. Det nytter ikke at tænke katastrofetanker eller at sætte sig ned og sige: "Nå, jeg er så doomed forever, fordi jeg ikke var en skarpt fokuseret studiemaskine med snorlige skilning i hjernen og pressefolder i studienæsen". :)

Jeg tog på et tidspunkt et vikariat i en (fladpandet) kundeservice (penge skal der jo tjenes). Arbejdede mig lynhurtigt over i kommunikationsteam sammesteds (havde jeg aldrig fået mulighed for, hvis jeg var kommet udefra), fik ansvar for sociale medier, da der pludselig skulle platforme op at stå (havde organisationen ikke brugt før). Pludselig gik det så op for både mig og virksomhed, at der i den disciplin også lå indbygget en hel del pressearbejde/krisehåndtering. Hvilket var det, der viste sig at "tænde" mig. Dét fandt jeg kun ud af ved at blive kastet ud i det - og ved at være (når jeg selv skal sige det) RET modig i en masse sammenhænge. Fuck, nogle sager jeg har siddet med ...! :shock:
Betegnende nok gik der i øvrigt et stykke tid, før jeg fandt ud af, at det, jeg sad og lavede, når jeg håndterede "de varme kartofler" og "lortesagerne", havde et professionelt navn: Krisehåndtering og at dét at være forberedt og klædt på, når lortesagerne kom væltende, og at kunne få dårlige historier om virksomheden i pressen med en spiselig vinkel hed 'strategisk kommunikation'. Jeg begyndte at indse, at der nu var en del stillingsopslag, der gav mening for mig ... Dét i sig selv er jo en kæmpe udfordring for os, der ikke har et forløb efter bogen og ikke har taget en uddannelse, der står i et 1:1-forhold med arbejdsmarkedet: Vi ved simpelthen ikke, hvilke fagdiscipliner der findes derude eller hvilke af dem, der siger os noget. Der er det lidt nemmere, hvis man er specialiseret til at blive revisor, journalist - eller slagter. Det giver sig selv, hvilke stillingsannoncer man skal kigge efter.

Så nu forsøger jeg at liste videre til - anden - stor, offentlig og politisk styret organisation eller "bare" større virksomhed med behov for en pressemedarbejder med nogen erfaring, men hvor der også kunne være plads til at udbygge kompetencerne. Og så har jeg over det sidste år lært mig selv at skrive journalistisk, PLØJET lærebøger igennem og fået al den sparring, jeg kunne, fra "gamle" journalister ved siden af mit job. Så når arbejdsgivere i dag ser min ansøgning + vinklede cv, kan de forhåbentlig se, at jeg formidlingsmæssigt ER klædt på.

Alt i alt ... det ér det her med at blive klar over, "hvad kan sådan én som mig komme til at lave ude i det dér virkeligheden?" og dernæst at få snuset så meget til de pågældende discipliner, at man ikke bare sidder og drømmer og tænker: "Øj, det lyder da helt vildt fedt" og ser sig selv sidde bag stort skrivebord med en kaffe to go i hånden, en blyant koket mellem tænderne og kimende telefoner, fordi alle vil have én. For år tilbage drømte jeg TIT på den måde - fuldstændigt luftkastelsagtigt. Den ene uge var jeg sikker på, jeg skulle være på bureau, være skidekreativ og til at opbygge portefolio. Når jeg så gik bare en lille smule ind i, hvad fanden bureau-bisserne laver, så visnede jeg jo fandeme! Næste uge drømte jeg så om at være kommunikationsmedarbejder i en kommune - når jeg så indså, hvor mange af dem, der sidder og skriver webtekster om affaldsordninger, var jeg jo ved at dø. :lol: Det er ligesom med at date - det går ikke, at man i virkeligheden bare går og drømmer om, at NOGEN vil have én! Man må starte med på en eller anden måde at få noget meget konkret op under neglene, som så kan danne udgangspunkt for drømmene. Man må starte med selv at gøre sig klart, hvilke grundværdier man ønsker sig af en kæreste. Og derfra pejle sig ind: ER det, man forestiller sig at have brug for og fungere med nu rent faktisk også det, der opfylder éns behov?

Jeg drømmer bestemt stadig - det må man aldrig holde op med. Men nu drømmer jeg ud fra en reel VIDEN om, hvad jobs og fagdiscipliner går ud på i min branche. Dét er en kæmpe forskel! Og jeg har fx også siddet og lavet marketing og produktomtale osv og ved derfor, at det skal jeg altså ikke. Det er sindssygt kedeligt og i mine øjne komplet ligegyldigt.

Nu er jeg jo inden for en helt anden branche end dig. Men måske kan du alligevel bruge ovenstående til lidt?
3
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Akehurst2
Indlæg: 2515
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 274
Likede indlæg: 4567

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Akehurst2 » 12. okt 2015, 14:31

Vi er virkelig mange herude på arbejdsmarkedet, der ikke er så målrettede og som også bliver skræmt fra vid og sans af de typer, der har lagt en plan for hele deres karriere startende med 1. studiejob og sluttende med det vellønnede partnerskab i advokat/revision/konsulentbranchen. og det er ikke min oplevelse, at det er de allermest målrettede, der nødvendigvis er mest efterspørgsel efter. Der er i hvert fald ikke mange af dem blandt mine kolleger gennem tiden og de har jo altså fået job alligevel.

Jeg startede også som jurastuderende med klassisk advokatdrøm, fordi jeg slet ikke vidste hvor mange andre ting, man kunne blive som jurist, og erkendte forholdsvist hurtigt at jeg dels ikke gider arbejde ret meget, dels ikke er særligt servicemindet og ikke bryder mig om kunder, så advokatvejen var ikke ligefrem oplagt :-D

Jeg valgte fag på kandidaten udelukkende efter interesse og uden overhovedet at sætte mig ind i, hvad an så kunne arbejde med - og sad så der med hånden fyldt med teoretiske kompetencer indenfor krigsforbrydelser og menneskerettigheder uden nogen trang til at forlade den trygge havn og tage derud, hvor de andre fra holdet og underviserne var. Jeg skulle filme ikke til krigszoner og afrikanske tribunaler, der nok lød spændene på papiret, men jo ikke var mig.

Jeg prøvede også at være student i UM, som var det helt store drømmejob, måtte sande, at jeg dels ikke er særlig diplomatisk, dels ikke gider udstationeres hele tiden og i øvrigt ikke syntes, opgaverne var så spændende som jeg troede.

Og sådan måtte jeg tilpasse mig undervejs og blev da jurist som planlagt og er vildt glad for faget, men endte et helt andet sted end forventet og er nu embedsmand i styrelse uden sammenhæng til andet end de grunduddannelsesfag, jeg i øvrigt syntes var allermest kedelige.
5
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3336
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 576
Likede indlæg: 5107

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 12. okt 2015, 14:35

Akehurst2 skrev:Vi er virkelig mange herude på arbejdsmarkedet, der ikke er så målrettede og som også bliver skræmt fra vid og sans af de typer, der har lagt en plan for hele deres karriere startende med 1. studiejob og sluttende med det vellønnede partnerskab i advokat/revision/konsulentbranchen. og det er ikke min oplevelse, at det er de allermest målrettede, der nødvendigvis er mest efterspørgsel efter. Der er i hvert fald ikke mange af dem blandt mine kolleger gennem tiden og de har jo altså fået job alligevel.

Jeg startede også som jurastuderende med klassisk advokatdrøm, fordi jeg slet ikke vidste hvor mange andre ting, man kunne blive som jurist, og erkendte forholdsvist hurtigt at jeg dels ikke gider arbejde ret meget, dels ikke er særligt servicemindet og ikke bryder mig om kunder, så advokatvejen var ikke ligefrem oplagt :-D

Jeg valgte fag på kandidaten udelukkende efter interesse og uden overhovedet at sætte mig ind i, hvad an så kunne arbejde med - og sad så der med hånden fyldt med teoretiske kompetencer indenfor krigsforbrydelser og menneskerettigheder uden nogen trang til at forlade den trygge havn og tage derud, hvor de andre fra holdet og underviserne var. Jeg skulle filme ikke til krigszoner og afrikanske tribunaler, der nok lød spændene på papiret, men jo ikke var mig.

Jeg prøvede også at være student i UM, som var det helt store drømmejob, måtte sande, at jeg dels ikke er særlig diplomatisk, dels ikke gider udstationeres hele tiden og i øvrigt ikke syntes, opgaverne var så spændende som jeg troede.

Og sådan måtte jeg tilpasse mig undervejs og blev da jurist som planlagt og er vildt glad for faget, men endte et helt andet sted end forventet og er nu embedsmand i styrelse uden sammenhæng til andet end de grunduddannelsesfag, jeg i øvrigt syntes var allermest kedelige.


I virkeligheden er det sgu nok meget mere almindeligt, end mange af os forestiller os at finde sin retning i livet løbende, og efterhånden som erfaringen indfinder sig. :) Også hos de politikere der i dag sidder i Folketinget: Tænk, dengang de studerede vidste mange af dem sikkert slet ikke, at man efter endt uddannelse kunne blive politiker, som sad og udfærdigede fremdriftsreformer, der skule tvinge studerende hurtigt og målrettet gennem deres uddannelser... :fløjt:

P.s. Det kursiverede fik mig til at grine højt. Sådan! :gogo:
2
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1139

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 12. okt 2015, 14:51

Ninja: Jamen, jeg kan simpelthen bruge det til helt vildt meget. Jeg kan genkende mig selv så meget, at det er helt uhyggeligt - især det med drømmene. Jeg kan forhøje med, at jeg tilmed lider af jobmisundelse, så hver eneste gang, at nogen fra min omgangskreds laver noget, jeg synes er fedt, vil jeg præcis det samme. Jeg er som et lille barn, der altid vil lege med det samme legetøj som alle andre. Da min veninde begyndte at læse biologi tænkte jeg straks, at det lød langt federe end noget, jeg nogensinde havde lavet. Da min kæreste fik job med noget efterretningstjenesteagtigt noget, indså jeg, at jeg da også var skabt til at arbejde som risikoanalytiker eller spion. Jeg fik sågar følelsen af, at jeg ville have været verdens bedste psykolog efter at have mødt en psykolog, der bare var så cool der i sit fancy kontor og med alle sine kloge teorier. Og nu har jeg faktisk lyst til at blive krisekommunikatør og presseperson, bare fordi du skriver om dit kald :D Jeg har også villet være strafferetsjurist og fertilitetslæge, bare fordi andre blev det og deres liv var federe end mit.

Jeg kan jo godt se, at det slet ikke handler om det, men snarere om, at jeg misunder andre, der har et kald. Og dermed prøver at overtage deres kald for at lukke det tomrum og identitetstab, det er, ikke at vide hvad man vil med sit liv.

Det er heller ikke fordi, at jeg er totalt lost. Når jeg kigger tilbage på de jobs, jeg trivedes bedst i, var der nogle klare tendenser, men de gik ikke så meget på brancher eller interesserer som på... kultur? Miljø? Arbejdsform? Jeg tror ikke, at det er de rigtige begreber, men grundlæggende har jeg elsket jobs, hvor jeg kunne arbejde under relativt åbne rammer, opgaverne var alsidige, jeg mødte en masse forskellige mennesker og der var noget fleksibilitet og rummelighed. Mit absolutte mareridtsjob er til gengæld noget med at sidde på et kontor med de samme to mennesker hver eneste dag og arbejde foran en computer med de samme opgaver uden egentlig sparring med andre. Eller alternativt et "sælg din sjæl til arbejdspladsen"-job, hvor man aldrig ved hvornår man kan få fri den dag, og hvor man går i panik over at skulle til lægen, fordi man så skal have fri og det ramler læsset. Jeg kender folk, der har den type jobs, og det kunne man ikke betale mig nok for.

Men... sagen er jo, at de ovenstående ønsker jo ikke er specifikt fagbestemte og ikke rigtigt bringer mig videre.
4
Brugeravatar
Medd
Indlæg: 37
Tilmeldt: 24. aug 2015, 12:56
Kort karma: 8
Likede indlæg: 73

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Medd » 12. okt 2015, 15:07

Virkelig opturs dag ift. min jobsøgning!

Jeg har lavet nyt grund-cv hvor jeg fokuserer og bruger mere plads på at beskrive mine faglige og personlige kompetencer. Derudover har jeg sendt en bunke uopfordrede ansøgninger afsted til jobs i en lidt anden retning end jeg har gjort tidligere, hvor jeg tilbyder at starte i 8 ugers praktik inden en evt. ansættelse. Det er et område jeg gerne vil ind på, men føler ikke jeg har kompetencerne til det. Derfor har jeg tidligere forsøgt at få et kursus igennem jobcenter/a-kasse, men fik afslag pga. min mellemlange videregående uddannelse. Men det har åbenbart båret frugt at ændre cv og tilbyde praktik, for nu har jeg en samtale i morgen! Så får jeg mulighed for at opkvalificere mig i de 8 uger, samtidig med at virksomheden også får lidt gavn af mig - uanset om det ender ud i en ansættelse eller ej, får jeg en del ny erfaring på denne måde.

Derudover har jeg været forbi jobcenteret i dag hos en ny jobkonsulent, og endnu engang forelagt dem muligheden for at tage dette kursus - nu med den mulige praktikplads i ærmet. Og nu var de sg* positive! Så hvis jeg kan få virksomheden, som jeg skal til samtale hos i morgen, med på, at jeg skal tage dette 3-dages kursus i løbet af de 8 uger jeg er i praktik hos dem, så vil jobcenteret gerne betale. :D

For at det ikke skal være løgn, så lå der en indbydelse til endnu en samtale, da jeg kom ud fra mødet i jobcenteret. Dette job var en opslået stilling, hvor jeg ikke har tilbudt praktik.

Så nu skal jeg bruge resten af dagen og aftenen på at forberede mig til i morgen. Startede egentlig i morges, men er gået lidt i stå. Synes det er virkelig svært...

Har I andre nogle bestemte måder I forbereder jer til samtaler på?
4
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1139

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 12. okt 2015, 15:08

Akehurst2 skrev:Vi er virkelig mange herude på arbejdsmarkedet, der ikke er så målrettede og som også bliver skræmt fra vid og sans af de typer, der har lagt en plan for hele deres karriere startende med 1. studiejob og sluttende med det vellønnede partnerskab i advokat/revision/konsulentbranchen. og det er ikke min oplevelse, at det er de allermest målrettede, der nødvendigvis er mest efterspørgsel efter. Der er i hvert fald ikke mange af dem blandt mine kolleger gennem tiden og de har jo altså fået job alligevel.

Jeg startede også som jurastuderende med klassisk advokatdrøm, fordi jeg slet ikke vidste hvor mange andre ting, man kunne blive som jurist, og erkendte forholdsvist hurtigt at jeg dels ikke gider arbejde ret meget, dels ikke er særligt servicemindet og ikke bryder mig om kunder, så advokatvejen var ikke ligefrem oplagt :-D

Jeg valgte fag på kandidaten udelukkende efter interesse og uden overhovedet at sætte mig ind i, hvad an så kunne arbejde med - og sad så der med hånden fyldt med teoretiske kompetencer indenfor krigsforbrydelser og menneskerettigheder uden nogen trang til at forlade den trygge havn og tage derud, hvor de andre fra holdet og underviserne var. Jeg skulle filme ikke til krigszoner og afrikanske tribunaler, der nok lød spændene på papiret, men jo ikke var mig.

Jeg prøvede også at være student i UM, som var det helt store drømmejob, måtte sande, at jeg dels ikke er særlig diplomatisk, dels ikke gider udstationeres hele tiden og i øvrigt ikke syntes, opgaverne var så spændende som jeg troede.

Og sådan måtte jeg tilpasse mig undervejs og blev da jurist som planlagt og er vildt glad for faget, men endte et helt andet sted end forventet og er nu embedsmand i styrelse uden sammenhæng til andet end de grunduddannelsesfag, jeg i øvrigt syntes var allermest kedelige.


Det her er simpelthen et af de mest herlige og ærlige indlæg, jeg nogensinde har set på debatten. Hold da op, hvor kan jeg relatere, og det er så befriende at du sætter ord på så mange af de ting, der har ledt til hen til hvor du er i dag. Jeg ville virkelig ønske, at jeg hørte flere historier som din, for det føles tit som om, at folk træffer deres valg af en masse enormt gennemtænkte og idealistiske årsager, mens "Jeg gider egentlig ikke at arbejde særlig meget." og "Jeg kan ikke lide kunder." er meget mere relatable for en person som mig, der et eller andet sted bare er ret magelig :D
3
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3336
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 576
Likede indlæg: 5107

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 12. okt 2015, 15:11

englishchannel skrev:Ninja: Jamen, jeg kan simpelthen bruge det til helt vildt meget. Jeg kan genkende mig selv så meget, at det er helt uhyggeligt - især det med drømmene. Jeg kan forhøje med, at jeg tilmed lider af jobmisundelse, så hver eneste gang, at nogen fra min omgangskreds laver noget, jeg synes er fedt, vil jeg præcis det samme. Jeg er som et lille barn, der altid vil lege med det samme legetøj som alle andre. Da min veninde begyndte at læse biologi tænkte jeg straks, at det lød langt federe end noget, jeg nogensinde havde lavet. Da min kæreste fik job med noget efterretningstjenesteagtigt noget, indså jeg, at jeg da også var skabt til at arbejde som risikoanalytiker eller spion. Jeg fik sågar følelsen af, at jeg ville have været verdens bedste psykolog efter at have mødt en psykolog, der bare var så cool der i sit fancy kontor og med alle sine kloge teorier. Og nu har jeg faktisk lyst til at blive krisekommunikatør og presseperson, bare fordi du skriver om dit kald :D Jeg har også villet være strafferetsjurist og fertilitetslæge, bare fordi andre blev det og deres liv var federe end mit.

Jeg kan jo godt se, at det slet ikke handler om det, men snarere om, at jeg misunder andre, der har et kald. Og dermed prøver at overtage deres kald for at lukke det tomrum og identitetstab, det er, ikke at vide hvad man vil med sit liv.

Det er heller ikke fordi, at jeg er totalt lost. Når jeg kigger tilbage på de jobs, jeg trivedes bedst i, var der nogle klare tendenser, men de gik ikke så meget på brancher eller interesserer som på... kultur? Miljø? Arbejdsform? Jeg tror ikke, at det er de rigtige begreber, men grundlæggende har jeg elsket jobs, hvor jeg kunne arbejde under relativt åbne rammer, opgaverne var alsidige, jeg mødte en masse forskellige mennesker og der var noget fleksibilitet og rummelighed. Mit absolutte mareridtsjob er til gengæld noget med at sidde på et kontor med de samme to mennesker hver eneste dag og arbejde foran en computer med de samme opgaver uden egentlig sparring med andre. Eller alternativt et "sælg din sjæl til arbejdspladsen"-job, hvor man aldrig ved hvornår man kan få fri den dag, og hvor man går i panik over at skulle til lægen, fordi man så skal have fri og det ramler læsset. Jeg kender folk, der har den type jobs, og det kunne man ikke betale mig nok for.

Men... sagen er jo, at de ovenstående ønsker jo ikke er specifikt fagbestemte og ikke rigtigt bringer mig videre.


Kæft, hvor fik du mig til at grine dér (og godt nok er jeg til den lattermilde side i dag, men alligevel :) ) Din selverkendelse er virkelig modig og fin. Og sjov. Selv har jeg haft det sådan omkring at få børn - og jeg skal altså ved Gud ikke have børn. Det siger mig ikke en fis. Men jeg er så misundelig på de dér mennesker, der bare kan sige: "Yes! Jeg skal have tre børn, en villa og en vovhund", og så er JEG lykkelig. Eller som ham jeg kender, der vågnede op en dag og tænkte: "Jeg skal da være præst". Og det blev han så - ti år senere. Og stortrives med kone og barn og præstebolig laaaangt ude på landet. Bum.

Jeg synes nu altså, du kan bruge det her omkring miljø og firmakultur til en hel del. Fx er der ret stor forskel på det private erhvervsliv og det offentlige mht kulturen - i alle mulige forskellige henseender, synes jeg. Selv fungerer jeg bedst i det offentlige. Det er, fordi min erfaring siger mig, at jeg passer bedst ind i en ikke så corporate kultur, hvor fællesskab vægtes højt.

Så jeg synes da, du skal sørge for at få struktureret nogle af de tanker, du har gjort dig angående arbejdsform og firmakultur og så huske på det, når du søger. Det er da ikke nødvendigvis et dårligt sted at starte at kunne sige "jeg trives med at arbejde i en kultur præget af ... og ... , hvor den enkelte medarbejder får mulighed for at ... og ... og har derfor tidligere arbejdet i ... Jeg tænker, at disse erfaringer hos jer vil være nyttige i forhold til ..., men også give mulighed for udvikling, hvad angår ... Jeg vurderer derfor, at jeg med min erfaring kunne være til gavn for jer ved bl.a. min evne til at ... Derudover kommer jeg på det faglige plan med følgende relevante kompetencer og erfaringer: ... ".

Ikke at jeg ikke tror, du er skidesej til at skrive ansøgninger. :) Ville bare lige eksemplificere, hvor aldeles nyttigt, det, du forkaster som ligegyldigt, måske kunne være. For dig ift at finde de rigtige jobannoncer frem. Og for virksomhederne for at aflæse dig som et relevant bud. Hvis du vinkler det.

Giver det nogen som helst mening?
Senest rettet af ManicNinja 12. okt 2015, 15:19, rettet i alt 2 gange.
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4640
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 677
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5910

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Dikus » 12. okt 2015, 15:15

Men... Sådan har jeg det også. Også besluttede jeg mig bare for at tage det arbejde, hvor nogen ville ansætte mig - og så er jeg løbet med det :) For på positivsiden, så betyder det også, at man er ret fleksibel og kan finde spændende opgaver i stort set alle job for en akademiker ;)

Omvendt har jeg netop fravalgt den der partnerrolle, der lå foran mig - fordi jeg nærmest fik koldsved og panikangst ved tanken om at være "færdig" og sætte mig på et kontor med en fast plan for resten af mit liv.

Så tager jeg da bare et nyt skridt i mit arbejdsliv i stedet for at fortsætte ad den kendte vej :)
1

Tilbage til "Job"