Jobjagter-tråden

Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3349
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 580
Likede indlæg: 5120

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 12. okt 2015, 15:29

Medd skrev:Virkelig opturs dag ift. min jobsøgning!

Jeg har lavet nyt grund-cv hvor jeg fokuserer og bruger mere plads på at beskrive mine faglige og personlige kompetencer. Derudover har jeg sendt en bunke uopfordrede ansøgninger afsted til jobs i en lidt anden retning end jeg har gjort tidligere, hvor jeg tilbyder at starte i 8 ugers praktik inden en evt. ansættelse. Det er et område jeg gerne vil ind på, men føler ikke jeg har kompetencerne til det. Derfor har jeg tidligere forsøgt at få et kursus igennem jobcenter/a-kasse, men fik afslag pga. min mellemlange videregående uddannelse. Men det har åbenbart båret frugt at ændre cv og tilbyde praktik, for nu har jeg en samtale i morgen! Så får jeg mulighed for at opkvalificere mig i de 8 uger, samtidig med at virksomheden også får lidt gavn af mig - uanset om det ender ud i en ansættelse eller ej, får jeg en del ny erfaring på denne måde.

Derudover har jeg været forbi jobcenteret i dag hos en ny jobkonsulent, og endnu engang forelagt dem muligheden for at tage dette kursus - nu med den mulige praktikplads i ærmet. Og nu var de sg* positive! Så hvis jeg kan få virksomheden, som jeg skal til samtale hos i morgen, med på, at jeg skal tage dette 3-dages kursus i løbet af de 8 uger jeg er i praktik hos dem, så vil jobcenteret gerne betale. :D

For at det ikke skal være løgn, så lå der en indbydelse til endnu en samtale, da jeg kom ud fra mødet i jobcenteret. Dette job var en opslået stilling, hvor jeg ikke har tilbudt praktik.

Så nu skal jeg bruge resten af dagen og aftenen på at forberede mig til i morgen. Startede egentlig i morges, men er gået lidt i stå. Synes det er virkelig svært...

Har I andre nogle bestemte måder I forbereder jer til samtaler på?


Jeg har tit spillet vendespil - helt bogstaveligt: Små sedler med de spørgsmål på, man forestiller sig, de kunne stille. Og så trække dem i tilfældig rækkefølge og prøve at formulere sig højt for sig selv. Så man kan få et indtryk af, om man væver totalt.

Næste gang jeg skal til samtale vil jeg i øvrigt ringe til min fagforening inden. De har mulighed for decideret coaching inden samtale - fra én, der har læst opslag og ansøgning og kender branchen.

Held og lykke - lyder, som om du går sejt og virkelig konstruktivt til værks!
2
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Medd
Indlæg: 37
Tilmeldt: 24. aug 2015, 12:56
Kort karma: 8
Likede indlæg: 73

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Medd » 12. okt 2015, 16:15

ManicNinja skrev:Jeg har tit spillet vendespil - helt bogstaveligt: Små sedler med de spørgsmål på, man forestiller sig, de kunne stille. Og så trække dem i tilfældig rækkefølge og prøve at formulere sig højt for sig selv. Så man kan få et indtryk af, om man væver totalt.

Næste gang jeg skal til samtale vil jeg i øvrigt ringe til min fagforening inden. De har mulighed for decideret coaching inden samtale - fra én, der har læst opslag og ansøgning og kender branchen.

Held og lykke - lyder, som om du går sejt og virkelig konstruktivt til værks!


God idé med vendespillet! :) Det kan jeg helt sikkert bruge til noget.

Mht. fagforeningen skal jeg lige prøve at undersøge om min har et lignende tilbud. Så vil jeg da benytte mig af det til samtalen i næste uge. Jeg ved at A-kassen har et eller andet, men synes virkelig at deres tilbud og "foredrag" er spild af tid. Fagforeningen er også mere "specialiseret" i min retning, så de vil sikkert kunne guide bedre.

Og tak :kys: Det er først nu det begynder at gå lidt fremad i min jobsøgning. Har virkelig været langt nede og været ude i at overveje om det overhovedet er den rigtige uddannelse jeg har taget. Så lidt medvind var tiltrængt - også selvom det "kun" er samtaler.
1
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 647
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1016

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf milisa » 12. okt 2015, 17:35

ManicNinja skrev:Jeg har tit spillet vendespil - helt bogstaveligt: Små sedler med de spørgsmål på, man forestiller sig, de kunne stille. Og så trække dem i tilfældig rækkefølge og prøve at formulere sig højt for sig selv. Så man kan få et indtryk af, om man væver totalt.

Næste gang jeg skal til samtale vil jeg i øvrigt ringe til min fagforening inden. De har mulighed for decideret coaching inden samtale - fra én, der har læst opslag og ansøgning og kender branchen.

Held og lykke - lyder, som om du går sejt og virkelig konstruktivt til værks!


Det var da en fremragende ide!! Jeg gør nogenlunde det samme, bare inde i hovedet, og det bliver altså noget kun konfust. Som supplement til vendespil, hvis man nu fx er typen, der har det godt med at få noget ned på papir (computer...), så kan jeg anbefale simpelthen at skrive dine svar ned. Man får jo ofte gerne de der typiske spørgsmål: Hvorfor søger du jobbet/hvad var din motivation til at søge jobbet? Hvad kan du bidrage med? Hvad er dine stærke/svage sider? Du skriver, at du er fleksibel/ledertypen/omstillingsparat/kan håndtere stress/*eller hvad du nu har skrevet*, kan du komme med eksempler på det? Gennemgå dem og skriv svarene ned ordret. Det har jeg haft stor glæde af.

I øvrigt er det også et virkelig godt råd at involvere fagforeningen. Det havde jeg slet ikke tænkt på, det tror jeg, jeg vil gøre næste gang - hvem ved, hvad det kan give af input!
2
Tally-ho
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 586
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1126

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 12. okt 2015, 17:56

English: hvis ikke jeg vidste du var en helt anden person, så kunne jeg nærmest ordret have skrevet dit indlæg! Tak fordi du satte ord på det!
1
avdotja
Indlæg: 565
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1060

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf avdotja » 12. okt 2015, 19:21

milisa skrev:
avdotja skrev:Åh ja og så er jeg en af dem der ikke fik specielt gode karakterer på studiet, mødte uforberedt op til timerne (dem jeg kom til) og i øvrigt festede en del :blush: Gik dog ikke på et studie præget af gruppearbejde og dovnede den aldrig mens andre klarede arbejdet.

Jeg fik mit første job (og efterfølgende for den sags skyld) pga mit helt fantastiske studiejob (som jeg til gengæld fik ved et tilfælde; tror simpelthen ikke at de fik andre ansøgninger!) og måske pga alle de frivillige aktiviteter jeg var involveret i.
På trods af at mine ikke-eksisterende evner som studerende er jeg åbenbart en ret fantastisk arbejdskraft. Så det kan rent faktisk godt være at nogle af alle de trælse, dovne, mindre-dygtige medstuderende, ekskærester, m.m. rent faktisk har gjort sig fortjent til deres forfremmelser/karriere på trods af en ringe indsats under studiet :)


Nu har jeg allerede fået prædikatet mopset, så jeg kan lige så godt fortsætte: Må jeg/vi ikke godt have lov til at have den her tråd at tude i, UDEN at vi hele tiden behøver at slås oven i hovedet med virkeligheden og/eller politisk korrekthed osv? Selvfølgelig har du helt ret i, at folk højst sandsynligt har fortjent deres job og karriere for ellers var de nok fyret for længst, og jeg er da helt sikker på, at du er en fantastisk arbejdskraft. Men kan du ikke nok forstå, at når man selv sidder i håbløshed uden arbejde, så kan det føles bunduretfærdigt, at de trælse og dovne og mindre-dygtige og dumme ekskærester osv osv osv sidder med fede karriere? Og kan du forstå, at man måske ikke rigtig har behov for at få kastet det faktum i hovedet, at alle disse trælse mennesker helt sikkert har fortjent deres karriere?

Jeg ved godt, at jeg er mægtig nedern og alt det der, men for helvede. Please. Må jeg ikke godt bare have lov til bare at blive aet på hovedet og høre nogen sige "så-så" og "det skal nok gå" og især "ja, forhelvede, fuck af verden, den er ond og uretfærdig"?


Du har misforstået mit indlæg, intentionen var ikke at slå folk oven i hovedet med politisk korrekthed (er ikke helt sikker på hvad "virkeligheden" skal dække over). Jeg var selv en af dem som kom til relativt mange samtaler, for så efterfølgende at blive vraget (selv om jeg var så heldigt at lande et godt job, så kom det altså langt fra dumpende efter første ansøgning).
Folk skal da tude lige så meget som de har brug for eller lyst til, men det vil da være ærgerligt, hvis det bliver trådens eneste formål; en job-jagter-tråd (hvad enten man jager fra 0 eller fra et eksisterende job) har da netop alle muligheder for også at være konstruktiv.

Jeg havde selv en forholdsvis (okay: meget) firkantet opdeling af folk på studiet (og i gymnasiet for den sags skyld) i forhold til dygtighed og noget af det der har overrasket mig efterfølgende, er hvor meget jeg har måtte modificere den opfattelse efter at være kommet ud på arbejdsmarkedet. Det er mit indtryk at du er en ældre studerende end mig, så det er meget muligt at du allerede er klogere på det punkt end jeg var.

Formålet med indlægget var sådan set bare at pointere at verdenen muligvis ikke var helt så uretfærdig som den så ud nogen gange - hvilket vel er en god ting?
1
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 586
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1126

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 12. okt 2015, 19:27

englishchannel skrev:
Men så tænker jeg bare, om ikke det åbenlyse i dit tilfælde vil være at tage fat i dit jobcenter og bede om at få en eller anden form for aktivering? For ud fra mit indtryk af dig her i tråden, så er du dødklog, har massevis af drive og en god personlighed, men jeg tror simpelthen, at din profil er for teoretisk og universitetsagtig på nuværende tidspunkt. Og at din bedste mulighed for at få foden indenfor et sted, er at suge til dig af alt det erhvervsstuff, du overhovedet kan komme i nærheden af. Få et kursus, hvor du lærer nogle "kan"-kompetencer, og derfor en praktik eller et løntilskud (eller begge), så du får noget reel praktisk erfaring at vise frem.

Jeg ved godt, at det er så nemt at være klog på andres vegne, men jeg tror virkelig, at ovenstående vil kunne give dig nogle af de ting, som du føler at du mangler på nuværende tidspunkt :kys:


Det tror jeg kunne være en rigtig god ide. Måske er det i virkeligheden også bare lidt et udslag af mit ret så veludviklede impostor-syndrome. Det er er svært at sælge sig selv, når man ikke rigtig selv tror man kan noget som helst.
1
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 586
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1126

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 12. okt 2015, 19:32

milisa skrev:I øvrigt,
Neenah: Jeg tror english har fat i nogle rigtig gode pointer ift praktik eller løntilskud, hvis du føler du mangler noget praktisk. Men derudover, er det en mulighed at forsøge at vende nogle ting fra studiet og bruge dem som eksempler på dine evner? Hvis de fx leder efter en koordinator, så kunne du skrive, at det ofte var dig, der endte med at få koordineret studieaktiviteter eller gruppearbejde (hvis du har haft sådan noget)? Nu må jeg blankt erkende, at jeg har glemt (hvis du altså har skrevet det....), hvad du er uddannet som, så beklager, hvis det er helt off med mine eksempler!


Det synes jeg også. Altså, jeg er uddannet cand.mag i amerikanske studier - jeg har haft studiejob som faglig vejleder (og postbud), undervist på en sproglejr i USA og desuden siddet i studienævn og koordineret rigtig mange større og mindre arrangementer (spejderlejre/weekendture, rustur, paneldebatter, fagdage, sociale sammenkomster, osv.) Det er ikke fordi jeg som sådan mangler erfaring, for i kraft af at jeg har svært ved at blande mig i alting, så har jeg haft fingrene og snuden indblandet i en masse forskellige områder. Men jeg ville på en måde ønske, jeg var bedre til at bruge min uddannelse til at profilere mig selv lidt mere. Men måske handler det i virkeligheden om at jeg skal fremhæve det, at jeg ikke har gået efter noget målrettet, i stedet for, som nogle siger? På den anden side, så er jeg jo faktisk lidt ensporet. Har det heddet noget med USA, så er der en god chance for at jeg har været der.
0
avdotja
Indlæg: 565
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1060

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf avdotja » 12. okt 2015, 19:43

ManicNinja skrev:
avdotja skrev:Åh ja og så er jeg en af dem der ikke fik specielt gode karakterer på studiet, mødte uforberedt op til timerne (dem jeg kom til) og i øvrigt festede en del :blush: Gik dog ikke på et studie præget af gruppearbejde og dovnede den aldrig mens andre klarede arbejdet.

Jeg fik mit første job (og efterfølgende for den sags skyld) pga mit helt fantastiske studiejob (som jeg til gengæld fik ved et tilfælde; tror simpelthen ikke at de fik andre ansøgninger!) og måske pga alle de frivillige aktiviteter jeg var involveret i.
På trods af at mine ikke-eksisterende evner som studerende er jeg åbenbart en ret fantastisk arbejdskraft. Så det kan rent faktisk godt være at nogle af alle de trælse, dovne, mindre-dygtige medstuderende, ekskærester, m.m. rent faktisk har gjort sig fortjent til deres forfremmelser/karriere på trods af en ringe indsats under studiet :)


Jeg bliver ikke forarget over dit indlæg her, Avdotja. Følger dig helt udmærket.
....

Tak, men siden du føler behov for at formulere det sådan må jeg nok bare erkende at indlægget læses anderledes end det er skrevet - for jeg havde slet ikke overvejet at det kunne tolkes "kontroversielt" :genert:
0
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 586
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1126

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 12. okt 2015, 19:55

englishchannel skrev:Ninja: Jamen, jeg kan simpelthen bruge det til helt vildt meget. Jeg kan genkende mig selv så meget, at det er helt uhyggeligt - især det med drømmene. Jeg kan forhøje med, at jeg tilmed lider af jobmisundelse, så hver eneste gang, at nogen fra min omgangskreds laver noget, jeg synes er fedt, vil jeg præcis det samme. Jeg er som et lille barn, der altid vil lege med det samme legetøj som alle andre. Da min veninde begyndte at læse biologi tænkte jeg straks, at det lød langt federe end noget, jeg nogensinde havde lavet. Da min kæreste fik job med noget efterretningstjenesteagtigt noget, indså jeg, at jeg da også var skabt til at arbejde som risikoanalytiker eller spion. Jeg fik sågar følelsen af, at jeg ville have været verdens bedste psykolog efter at have mødt en psykolog, der bare var så cool der i sit fancy kontor og med alle sine kloge teorier. Og nu har jeg faktisk lyst til at blive krisekommunikatør og presseperson, bare fordi du skriver om dit kald :D Jeg har også villet være strafferetsjurist og fertilitetslæge, bare fordi andre blev det og deres liv var federe end mit.

Jeg kan jo godt se, at det slet ikke handler om det, men snarere om, at jeg misunder andre, der har et kald. Og dermed prøver at overtage deres kald for at lukke det tomrum og identitetstab, det er, ikke at vide hvad man vil med sit liv.

Det er heller ikke fordi, at jeg er totalt lost. Når jeg kigger tilbage på de jobs, jeg trivedes bedst i, var der nogle klare tendenser, men de gik ikke så meget på brancher eller interesserer som på... kultur? Miljø? Arbejdsform? Jeg tror ikke, at det er de rigtige begreber, men grundlæggende har jeg elsket jobs, hvor jeg kunne arbejde under relativt åbne rammer, opgaverne var alsidige, jeg mødte en masse forskellige mennesker og der var noget fleksibilitet og rummelighed. Mit absolutte mareridtsjob er til gengæld noget med at sidde på et kontor med de samme to mennesker hver eneste dag og arbejde foran en computer med de samme opgaver uden egentlig sparring med andre. Eller alternativt et "sælg din sjæl til arbejdspladsen"-job, hvor man aldrig ved hvornår man kan få fri den dag, og hvor man går i panik over at skulle til lægen, fordi man så skal have fri og det ramler læsset. Jeg kender folk, der har den type jobs, og det kunne man ikke betale mig nok for.

Men... sagen er jo, at de ovenstående ønsker jo ikke er specifikt fagbestemte og ikke rigtigt bringer mig videre.


Jeg vælger lige at uddybe mit tidligere svar. Jeg er virkelig ærgerlig over at have haft for travlt til at deltage i den her debat i dag, for jeg synes virkelig der er blevet smidt nogle guldkorn på bordet fra alle sider.

Jeg kan genkende mig selv i stort set alt hvad du (og Ninja) skriver. Det er det der med at jagte luftkasteller fordi det tilbyder en drøm om noget. Jeg ville ønske jeg virkelig VILLE noget. I starten af min kandidat ville jeg virkelig gerne være forsker. Vi havde en sindssygt dygtig PhD studerende som var (og er) et ret stort idol for mig. Jeg tror mere jeg har forelsket mig i hendes hjerne og passion, end i det, at forske. Jeg synes forskning er spændende, og jeg ville vildt gerne være med til at ændre verden gennem viden, men sådan at sidde på et kontor med sine artikler og forskningsseminarer.. måske jeg ville dø lidt indvendigt? Men jeg elsker universitetsmiljøet, og jeg elsker det sted jeg har taget min kandidat. Jeg er så ked af at jeg ikke kan rende rundt deroppe hver dag. Men sådan har det i virkeligheden altid været: jeg knytter mig til steder og mennesker. Efter folkeskolen overvejede jeg folkeskolelærer. Efter gymnasiet overvejede jeg gymnasielærer. Efter uni overvejede jeg forsker og underviser. Indimellem har jeg haft detours omkring jura (ret lang tid faktisk) og efterskole/højskolelærer. Men jeg har ikke rigtig lyst til at undervise tror jeg? Jeg har en eller anden ide om at jeg bliver den kiksede lærer, der ikke har styr på en skid, og som alle eleverne synes er lidt tumpet og nørdet (I blame mobning i folkeskolen).

Men jeg ved stadig ikke hvad jeg vil, selvom jeg sidder med jobannoncer hver eneste dag. Kommunikationsmedarbejder? Måske, men mest fordi det er en reel titel. Studievejleder? Spændende nok, men måske bare lidt ensformigt i længden. Udviklingskonsulent? Jeg kan godt lide ideen, men tror ikke på jeg kan udfylde rollen. Fuldmægtig? Jeg er ikke ret diplomatisk og kommer med for mange dumme kommentarer på de forkerte tidspunkter. Marketing? Alene tanken får mig til at visne langsomt.

Jeg ved jo godt at jeg har hovedet skruet godt på. At jeg har en masse at byde ind med, en masse ideer, og lysten til at gøre en forskel. Jeg ved bare ikke helt hvordan. Så jeg har det lidt på samme måde - at vide hvordan man har lyst til at arbejde hjælper ikke ret meget, synes jeg.
0
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 586
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1126

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 12. okt 2015, 20:05

avdotja skrev:Tak, men siden du føler behov for at formulere det sådan må jeg nok bare erkende at indlægget læses anderledes end det er skrevet - for jeg havde slet ikke overvejet at det kunne tolkes "kontroversielt" :genert:


For mig er det i virkeligheden mest det, du også selv kommer ind på, med at tænke folk i "kasser." Når man er den med de gode karakterer og drive, så føles det sådan lidt.. deprimerende(?) at man tilsyneladende har så ringe og nederen en personlighed at den modvirker alle de positive kvaliteter man (selv synes) man har, og har bevist man kan bruge effektivt på studiet.

Jeg synes lidt debatten (ikke udtalt her, men generelt) er præget af en skelnen mellem de ensporede karakterhøstere med skyklapper, der tror de kan få hele verden for et snit på 12, men uden erhvervserfaring, og så slackerne, der har givet den gas i fredagsbaren og med de mange netværksfokuserede studiejobs. Altså, enten at man er en slacker med en killer personlighed, eller en unlikeable karakterjagter med næsten i skyerne.

OG: Nu skal jeg nok stoppe mit spammeri. Men jeg kan ikke multiquote :blush:
2
avdotja
Indlæg: 565
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1060

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf avdotja » 12. okt 2015, 20:11

Det er selvfølgelig godt med lidt afklaring på hvad man egentlig vil, hvis man føler man sender ansøgninger ud i både øst og vest og ikke kommer nogen vegne. Men derudover tror jeg nu ikke man skal være så bange for at blive "låst" hvis man skulle vælge forkert første gang. Enten opdager man at det faktisk er ret godt når man først er kommet ind i det eller også søger man videre (det ville ikke være første gang en nyuddannet søgte videre efter et år eller to)

Jeg kom til at sidde med noget andet end jeg oprindelig havde forestillet mig og var tæt på at ende i noget HELT andet (men det første sted, tilbød mig et job og jeg var ikke kræsen). Det viste sig at være et godt match og nu søger jeg kun indenfor dette, relativt snævre, felt. Var jeg endt med det HELT andet, var jeg såmænd nok blevet lige så glad for dette, men jeg er også ret tilpasningsvenlig :)
1
avdotja
Indlæg: 565
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1060

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf avdotja » 12. okt 2015, 20:34

Neenah skrev:
avdotja skrev:Tak, men siden du føler behov for at formulere det sådan må jeg nok bare erkende at indlægget læses anderledes end det er skrevet - for jeg havde slet ikke overvejet at det kunne tolkes "kontroversielt" :genert:


For mig er det i virkeligheden mest det, du også selv kommer ind på, med at tænke folk i "kasser." Når man er den med de gode karakterer og drive, så føles det sådan lidt.. deprimerende(?) at man tilsyneladende har så ringe og nederen en personlighed at den modvirker alle de positive kvaliteter man (selv synes) man har, og har bevist man kan bruge effektivt på studiet.

Jeg synes lidt debatten (ikke udtalt her, men generelt) er præget af en skelnen mellem de ensporede karakterhøstere med skyklapper, der tror de kan få hele verden for et snit på 12, men uden erhvervserfaring, og så slackerne, der har givet den gas i fredagsbaren og med de mange netværksfokuserede studiejobs. Altså, enten at man er en slacker med en killer personlighed, eller en unlikeable karakterjagter med næsten i skyerne.

OG: Nu skal jeg nok stoppe mit spammeri. Men jeg kan ikke multiquote :blush:

Åh med den vinkling kan jeg måske godt forstå at man bliver lidt stødt. Jeg har dog aldrig delt opfattelsen af hverken 12-tals-stræberne eller de dygtige nørder uden nogen form for sociale evner. Mit studie var ikke netværkspræget på nogen måde, jeg var bare omgivet af "nørder"; hvilket jeg stadig er i mit nuværende job - det er dygtige folk som jeg ser meget op til og mange har enten en phd eller bare virkelig gode karakter; kun en brøkdel lever op til det stereotype billede af en nørdet programmør (tror jeg nok, kan ikke helt afvise at jeg er lettere miljøskadet....).

Men pointen var sådan set at det ikke behøver handle om personlighed. At man ikke var en fantastisk studerende, er ikke det samme som at man ikke har nogle arbejdsmæssige kvaliteter (udover netværk og en evt vindende personlighed), hvilket måske gør det lettere at acceptere nogen gange. Jeg har efterfølgende søgt jobs jeg ikke har fået og hvor jeg har kendt "modstanderen"; alle gangene (jeps, der har været en del) har det dog været folk jeg også selv ville have valgt over mig, hvilket har gjort "nederlaget" langt mere spiseligt end hvis jeg havde betragtet den vindende modkandidat som en inkompetent idiot.
Så man er ikke nødvendigvis dum, træls og med en usympatisk personlighed bare fordi andre -på papiret mindre kvalificerede - bliver valgt; det er langt mere sandsynligt at man ikke har det fulde billede af den anden persons kompetencer. Som regel da; gode skuespillere/bluffere slipper man nok aldrig helt for (men det er sjældent et kæmpe problem i min branche).
1
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1142

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 12. okt 2015, 22:10

ManicNinja skrev:Kæft, hvor fik du mig til at grine dér (og godt nok er jeg til den lattermilde side i dag, men alligevel :) ) Din selverkendelse er virkelig modig og fin. Og sjov. Selv har jeg haft det sådan omkring at få børn - og jeg skal altså ved Gud ikke have børn. Det siger mig ikke en fis. Men jeg er så misundelig på de dér mennesker, der bare kan sige: "Yes! Jeg skal have tre børn, en villa og en vovhund", og så er JEG lykkelig. Eller som ham jeg kender, der vågnede op en dag og tænkte: "Jeg skal da være præst". Og det blev han så - ti år senere. Og stortrives med kone og barn og præstebolig laaaangt ude på landet. Bum.

Jeg synes nu altså, du kan bruge det her omkring miljø og firmakultur til en hel del. Fx er der ret stor forskel på det private erhvervsliv og det offentlige mht kulturen - i alle mulige forskellige henseender, synes jeg. Selv fungerer jeg bedst i det offentlige. Det er, fordi min erfaring siger mig, at jeg passer bedst ind i en ikke så corporate kultur, hvor fællesskab vægtes højt.

Så jeg synes da, du skal sørge for at få struktureret nogle af de tanker, du har gjort dig angående arbejdsform og firmakultur og så huske på det, når du søger. Det er da ikke nødvendigvis et dårligt sted at starte at kunne sige "jeg trives med at arbejde i en kultur præget af ... og ... , hvor den enkelte medarbejder får mulighed for at ... og ... og har derfor tidligere arbejdet i ... Jeg tænker, at disse erfaringer hos jer vil være nyttige i forhold til ..., men også give mulighed for udvikling, hvad angår ... Jeg vurderer derfor, at jeg med min erfaring kunne være til gavn for jer ved bl.a. min evne til at ... Derudover kommer jeg på det faglige plan med følgende relevante kompetencer og erfaringer: ... ".

Ikke at jeg ikke tror, du er skidesej til at skrive ansøgninger. :) Ville bare lige eksemplificere, hvor aldeles nyttigt, det, du forkaster som ligegyldigt, måske kunne være. For dig ift at finde de rigtige jobannoncer frem. Og for virksomhederne for at aflæse dig som et relevant bud. Hvis du vinkler det.

Giver det nogen som helst mening?


Jeg er glad for, at min situation kan more andre :D Jeg kan jo også selv se, hvor latterlig, jeg egentlig er, når biologi var mit absolutte hadefag gennem hele gymnasiet, men jeg pludselig får det som kald, fordi min veninde læser det. Men du har fuldkommen ret i, at det er så misundelsesværdigt, når folk har en klar forestilling om, hvad der gør dem lykkelige, og det faktisk viser sig at holde stik. Jeg kan godt selv frygte, at jeg er typen, der altid vil have følelsen af at søge (og stræbe) efter et eller andet, jeg aldrig rigtigt finder. Og at jeg egentlig er en "græsset er altid grønnere"-type, når det kommer til stykket.

Det er en vildt god idé at inddrage det i mine ansøgninger! Og jeg er overhovedet ikke topsej til at søge jobs endnu, så jeg tager imod ethvert input med kyshånd :kys:
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1142

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 12. okt 2015, 22:15

Dikus skrev:Men... Sådan har jeg det også. Også besluttede jeg mig bare for at tage det arbejde, hvor nogen ville ansætte mig - og så er jeg løbet med det :) For på positivsiden, så betyder det også, at man er ret fleksibel og kan finde spændende opgaver i stort set alle job for en akademiker ;)

Omvendt har jeg netop fravalgt den der partnerrolle, der lå foran mig - fordi jeg nærmest fik koldsved og panikangst ved tanken om at være "færdig" og sætte mig på et kontor med en fast plan for resten af mit liv.

Så tager jeg da bare et nyt skridt i mit arbejdsliv i stedet for at fortsætte ad den kendte vej :)


Det er også den strategi, jeg kører. Jeg er virkelig ikke specielt kræsen med jobs, men så bliver det jo igen det med motivationen - de jobs, hvor jeg er kommet til samtale, har alle været nogle, hvor der nærmest med det samme har været en form for "genkendelse" i jobopslaget og hvor ansøgningen har skrevet sig selv. Mens de der "Det kunne jeg sagtens arbejde med og det er da ok-spændende."-jobs slet ikke giver noget for mig - givetvis fordi de er en andens "genkendelsesjobs", der jo så rimeligt nok får en chance der.

Så når jeg prøver at finde en skarpere profil for mig selv, handler det mest om, at jeg simpelthen maksimerer chancen for at nogen vil ansætte mig. For når det først sker, tror jeg sådan set, at jeg nok skal kunne få det bedste ud af langt de fleste jobs. Men jeg tror simpelthen bare, at jeg bliver nødt til at droppe min nuværende (og ironisk nok ekstremt tidskrævende) spredehaglsstrategi og begynde at søge noget mere målrettet.

Og så synes jeg i øvrigt, at du er lidt sej. Både at du er sådan ret superwoman-agtig med din karriere og dit familieliv, men også fordi du følger din mavefornemmelse så meget, at du ikke bare gør som "alle andre" og går efter den prestigefyldte partnerrolle. Så du skal vide, at jeg i hvert fald finder dig ret inspirerende (og en anelse intimiderende til tider :genert: ).
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4655
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 682
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5930

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Dikus » 12. okt 2015, 22:42

Tak. Det sidste er der dog BESTEMT ingen grund til :kys:

Jeg tror virkelig, det er en god ide at gå efter de jobs, du tænker "ja tak" om. Uanset hvad det er, der tænder dig.

Aller mest, fordi man kan mærke det til en samtale, når folk er ærlige om, hvad der er spændende.

Når jeg før har skrevet, du nok ikke gør noget galt, er det jo også en del af det samlede billede... Muligheden for, jobbet er gået til en, der har haft julelys i øjnene ved tanken om det job, du da gerne vil prøve kræfter med, er stor...
1

Tilbage til "Job"