Jobjagter-tråden

Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5253
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1034
Likede indlæg: 8301

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 13. okt 2015, 17:00

milisa skrev:
ManicNinja skrev:
milisa skrev:English og Neenah, jeg kan genkende rigtig, rigtig meget af det, I skriver, i mig selv. Især det der med "hvis jeg ikke kan finde ud af det, så dropper jeg det"-genet. Det er garanteret også derfor, at jeg i den grad har knækket nakken på det her jobsøgningsnoget - for jeg kan jo altså ikke så godt bare droppe det, men jeg kan jo tilsyneladende ikke rigtig finde ud af det. Og hvad gør man så? Når man (læs: jeg...) hele sit liv har flygtet fra nederlag, så er det fakkertalt svært lige pludselig bare at stå i kviksand og være tvunget til at tage slag på slag på slag. Jeg har slet ikke nogle redskaber til at tackle det. Det er jo også derfor, jeg bliver så utrolig såret af at læse indlæg som "du skal bare..." eller "det nytter jo ikke noget at tænke sådan, det skal du bare lade være med"... jamen for sevan, hvis jeg kunne det, så gjorde jeg det jo nok! Det er ikke superduper fedt at rende rundt og være ulykkelig det meste af tiden.


Milisa: Er oprigtigt ked af, hvis de "opsange" jeg har skrevet herinde, har stødt dig. Det er bestemt ikke meningen.

Som jeg også skrev i går, så HAR jeg for år tilbage selv siddet og skrevet 300+ ansøgninger, været i praktik og løntilskud uden en skid gevinst mht fastansættelse og til sidst været nogle få uger fra at ryge ud af dagpengesystemet. Jeg var sindssygt ked af det. Og max stresset, men formåede igennem måneder at bevare roen - og fokus - nogenlunde! Men selvfølgelig har vi da alle en grænse for, hvor meget modgang vi kan klare. Udfordringen er at få rykket den grænse et godt stykke. Gro noget hår på brystet og nogle kvindenosser i psyken.

Så jeg siger bestemt ikke, at man "bare" kan tænke anderledes - det ville sgu være arrogant. Men jeg siger, man er nødt til at prøve. Og i mit indlæg i går skrev jeg også, at jeg godt kan forstå, man som arbejdsløs bliver nedtrykt og måske ramt af uretfærdighedsfølelse.
Kernen er, at hvert menneske, når det bliver bragt i pressede og kriseprægede situationer (og det ER ufrivillig arbejdsløshed jo), er nødt til langsomt at udvikle/finde de "redskaber", du snakker om, for at kunne tackle situationen. Jeg vil vove den påstand, at ingen som sådan har disse redskaber og ved, hvordan de tackler det her pres af afvisning og uvished, før de har været i situationen. Og det, der virker til at få mig ovenpå, er ikke nødvendigvis virkningsfuldt for dig. Du finder langsomt i processen ud af, hvad der virker for dig, når du har tabt modet og finder sikkert også ud af, at du ikke dør af uvisheden eller nedtryktheden. Og den erkendelse skal være med til at give dig styrke - prøv at overveje, hvor meget mere modgang du allerede p.t. har tacklet og er kommet igennem.

Selv fandt jeg ud af, at uretfærdighedsfølelse/vrede er en enorm bunke energi, som man ved at udnytte rigtigt kan få virkelig meget godt ud af. Man kan sidde derhjemme og være skidearrig for sig selv og blive mere og mere indebrændt over situationen, nærmest lammet af vreden - eller man kan tænke: "Fandeme nej!" og bruge vreden som benzin til at komme ud. Det var det, der skete for mig (ikke med det samme, men efter nogen tid): Jeg endte med at tage ud og aflevere ansøgninger personligt nogle steder, hvor jeg vurderede, det ville være velsét eller i hvert fald ikke upassende. Og endte med i løbet af én uge at blive tilbudt tre jobs.

Så min opsang er ikke en forklejning af problemet eller en nedladende rullen med øjnene. :) Blot siger jeg til dig og andre jobsøgende, at udfordringen lige netop er ikke at forfalde til det, der ligger lige til højrebenet, nemlig at have ondt af sig selv og synes, det hele er uretfærdigt. Jeg opfordrer til, at man prøver at ændre sit tankemønster. Ikke fordi jeg mener, det er nemt (personlig udvikling GØR jo tit ondt, udfordrer, gør én bange, usikker, vred, forvirret). Men fordi man simpelthen ellers spænder ben for sig selv. Og jeg husker af erfaring, at situationen bliver værre (og sværere at ændre på), hvis man lader de destruktive tanker overtage. Så ind med noget kampgejst og stædighed (også selv om du tænker: "Det kan du sagtens sige, du sidder og har dit på det tørre og er i job!") Du kan blive knotten på mig og folk, der siger som jeg gør - så har du lagt ansvaret fra dig. Eller du kan prøve bare at lytte og se, hvad du kan bruge og tage udfordringen op. Det er dit valg. Det kan også være, du har brug for at være nedtrykt og modløs nogen tid, og så pludselig bliver så arrig over dit dårlige humør, at du bryder cirklen dérfra. Der er mange muligheder. :)

Selv kæmper jeg somme tider også for at være i godt humør og fortrøstningsfuld - det er ikke altid, den bedste vej er at give sig selv lov at være ked af det, er min erfaring (selv om terapeuter tit mener det): "Niks. Jeg nægter fandeme at lade mig slå ud i dag!", kan jeg godt tænke. Og så hjælper det fx at ringe til fem arbejdsgivere i rap, være velforberedt og lige på og føle, at jeg GØR noget og kan påvirke min egen situation. Jeg indså også, at jo mere, jeg kunne skaffe mig noget succesfølelse på andre områder i tilværelsen, jo mere kunne jeg "låne" af den følelse til min jobsøgning. Så jeg startede til Crossfit og gav den max gas med at komme i form og tabe nogle kilo. Her var et område, hvor min indsats stod i direkte forhold til resultaterne, og så kom jeg ud blandt nye mennesker og fik også udfordret mig selv (før det havde jeg aldrig været i et fitnesscenter og var sindssygt bange for at prøve nyt, for nyt var en potentiel fiasko og jeg havde fået fortalt mig selv, at jeg ikke kunne håndtere nederlag - hvilket jo var helt og aldeles usandt). For andre virker noget andet sikkert.

Som i enhver anden krisesituation har man ved arbejdsløshed mulighed for at lære en masse om sig selv. Det gør ondt, og det er hårdt, ja. Men - og dette er absolut ikke sagt for at provokere - prøv at se det som en potentiel udviklingsmulighed. Denne gang KAN du ikke flygte fra modgangen. Måske er det dét, der skal til, for at du i sidste ende får det job, du ønsker dig: At du bliver stærkere på den del af din profil, som kunne hedde "problemknuser". :) Hvem ved?


Jeg er en meget speciel type, måske. Jeg skal nok sige til, hvis jeg har brug for en opsang og et spark i røven. Men indtil da har jeg brug for at blive aet og trøstet. Så ja, jeg bliver ekstremt såret over sætninger som "Du kan blive knotten på mig og folk, der siger som jeg gør - så har du lagt ansvaret fra dig. Eller du kan prøve bare at lytte og se, hvad du kan bruge og tage udfordringen op. Det er dit valg." Fordi 1) nej, jeg føler ikke, at jeg har noget valg. 2) Du sætter det op som et enten/eller: Enten skal jeg sige juhu til det, du siger, eller også lytter jeg ikke - eller endnu værre lægger ansvaret fra mig. Og jeg lægger fanme aldrig ansvaret fra mig! 3) Ord som "knotten" og "mopset" signalerer, at hvis jeg ikke er enig, så kan mine holdninger affejes med, at jeg bare har nej-hatten på. Det får mig til at føle, at jeg ikke bliver taget seriøst. 4) "Du kan tage udfordringen op", jamen, tror du, jeg sidder i et hjørne og vugger? Jeg sender 5-6 ansøgninger af sted om ugen og har 3-4 samtaler om måneden. Jeg synes fakkertalt, jeg både tager ansvar, udfordrer og bliver udfordret osv. Men jeg har endnu ikke bedt om gode råd, og det er fordi, jeg faktisk bare har brug for at blive aet lidt på kinden. Det er ekstremt barnligt, men nu fik jeg en kiks om, at jeg skal være mig selv, så det har jeg tænkt mig at følge, så here goes: Jeg vil hermed gerne stå ved, at jeg pt bare gerne vil have lidt medfølelse, en skulder at græde ved, et kys på kinden, og et klap på håret. Så skal jeg nok sige til, når jeg er i humør til god, konstruktiv kritik.

Når alt dette så er sagt, så kan jeg jeg godt se, når nogen skriver noget klogt ind imellem ting, der gør mig ked af det, og dit indlæg har meget klogt! Jeg vil derfor læse det igen om et par dage. :)


Jeg er glad for, du kan bruge noget af det, jeg skriver - trods alt. :)

Mht de citerede sætninger, så glem ikke at læse sætningen lige bagefter: "Det kan også være, du har brug for at være nedtrykt og modløs nogen tid, og så pludselig bliver så arrig over dit dårlige humør, at du bryder cirklen dérfra. Der er mange muligheder. :)" = Jeg ved netop godt, at der er mange muligheder - og at til syvende og sidst er det jo dig, der vælger, hvordan din strategi ser ud. At jeg så provokerer dig lidt ... Lad endelig være med at tage det alt for personligt. Det er bare en del af, hvordan jeg er. :)

Og nej. Jeg tror bestemt ikke, at du ingenting gør. Tværtimod. Du virker ret stærk og målrettet - havde du ikke gjort det, ville jeg aldrig have satset og gået ind og givet dig et modspil, du ikke havde bedt om. Jeg er fuldstændigt overbevist om, at du gør en solid indsats mht selve jobsøgningen.
Men jeg tænkte på den udfordring, der også kan ligge i at være stærk, ikke miste modet. Jeg synes, du skal tro noget mere på din egen styrke og insistere noget mere på ikke at synke ned i selvmedlidenheden - netop fordi dine handlinger jo også viser, at du kæmper for sagen. Jeg nægter at tro på, du KUN er én, der skal stryges med hårene - det tror jeg simpelthen er at gøre dig selv svagere, end du er.

Men jeg er med på, hvad du siger og skal nok afholde mig fra at sige min mening, med mindre du har bedt om den eller folks mening generelt herinde. Jeg er som sagt ikke ude på at genere nogen.

Adb - Ninjaen
0
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5253
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1034
Likede indlæg: 8301

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 13. okt 2015, 17:54

Medd skrev:Min praktiksamtale gik over al forventning! Da jeg kom hjem blev jeg ringet op og fik tilbudt en fast stilling i stedet for praktik. Det betyder en lavere startløn end forventet de første 5 måneder, men tilgengæld får jeg de kurser jeg skal have for at blive opkvalificeret til stillingen. Og jeg slipper for at arbejde på dagpengesats i 8 uger, som ville have været praktikperioden.

Er virkelig glad og lettet :D

Håber I andre snart har held i jeres jobsøgning! Har ikke deltaget så meget, men har læst meget med fra sidelinjen og brugt jeres tips og tricks :)


SÅ stærkt gået! :klap:

Må man spørge, hvilken branche du er i? (Jep, I know - er topnysgerrig og muligvis for nysgerrig! :genert: )
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 9195
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 1191
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 11152

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 2SHY » 13. okt 2015, 17:58

Stort tillykke Medd :banan: :banan: :banan: :klap: :klap: :klap:
1
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

The secrets are gone when you look away
Sleep well: They'll whisper your fate
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 916
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 140
Likede indlæg: 1649

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf milisa » 13. okt 2015, 18:57

Ahrmen for helvede, så er jeg også blevet lagt ned af influenza!!!! Totalt man-flu. Er faktisk så godt som død. Mindst. Godt, jeg først skal til samtale i næste uge!
0
Tally-ho
Brugeravatar
Medd
Indlæg: 54
Tilmeldt: 24. aug 2015, 12:56
Kort karma: 12
Likede indlæg: 92

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Medd » 13. okt 2015, 21:51

ManicNinja skrev:
SÅ stærkt gået! :klap:

Må man spørge, hvilken branche du er i? (Jep, I know - er topnysgerrig og muligvis for nysgerrig! :genert: )


Tusind tak! Og selvfølgelig må du det :D Jeg er uddannet bygningskonstruktør, men stillingen er som teknisk designer.
3
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5253
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1034
Likede indlæg: 8301

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 14. okt 2015, 03:23

Nå, jeg sluttede dagen i går med en ansøgning. Og starter dagen i dag med at melde mig til kursus, der har ry for at være benhård kritik og feedback på aktuel ansøgning/cv. Jeg må jo erkende, at jeg ikke ret tit er kommet til samtale på akademikerjobs. Noget må jeg gøre forkert. Har efterhånden en idé om, at jeg simpelthen prøver at kvittere på alt, hvad der nævnes i jobopslaget. Det bliver bare alt for ukonkret - fordi opslag i mit fag tit ikke er voldsomt konkrete ... Så der er vist noget grundlæggende om research, der skal læres her. Kan KUN gå for langsomt! Men dog positivt, at jeg nu tør tage skridtet og åbne meget mere op for feedback. Har jeg som kommunikationsuddannet førhen lidt set som et nederlag. Tåbeligt, I know! Håber, jeg lærer noget brugbart!
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 916
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 140
Likede indlæg: 1649

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf milisa » 14. okt 2015, 08:01

Hernede fra graven, hvor jeg faktisk ligger, ik'å, har jeg tænkt på noget... Jeg har en hukommelse som en si, så jeg kan simpelthen ikke huske, hvad det er folk er uddannet som og/eller søger arbejde som. Og jeg mangler det tit, når man skal give feedback på diverse spørgsmål. Kunne det være en ide at lave en oversigt i Neenahs 1. indlæg? Er der interesse for det?

Her er i hvert fald mine oplysninger:

Uddannelse: Kemiingeniør, Ph.d.
Jobhåb: Forskning, produktionsstyring, projektledelse
1
Tally-ho
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 916
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 140
Likede indlæg: 1649

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf milisa » 14. okt 2015, 08:04

ManicNinja skrev:Nå, jeg sluttede dagen i går med en ansøgning. Og starter dagen i dag med at melde mig til kursus, der har ry for at være benhård kritik og feedback på aktuel ansøgning/cv. Jeg må jo erkende, at jeg ikke ret tit er kommet til samtale på akademikerjobs. Noget må jeg gøre forkert. Har efterhånden en idé om, at jeg simpelthen prøver at kvittere på alt, hvad der nævnes i jobopslaget. Det bliver bare alt for ukonkret - fordi opslag i mit fag tit ikke er voldsomt konkrete ... Så der er vist noget grundlæggende om research, der skal læres her. Kan KUN gå for langsomt! Men dog positivt, at jeg nu tør tage skridtet og åbne meget mere op for feedback. Har jeg som kommunikationsuddannet førhen lidt set som et nederlag. Tåbeligt, I know! Håber, jeg lærer noget brugbart!


Jeg vil altså også på kursus. Det kan simpelthen ikke passe, at bare fordi man har en eller anden lang uddannelse, så har man ikke behov for mere uddannelse, træning, feedback, coaching osv. Jeg går sgutte fra det næste a-kasse møde uden et brugbart kursus!! 'De kan ikke slå mig ihjel.....' (Ja, jeg er muligvis lidt høj på ibuprofen og hostesaft..... :syg:)
1
Tally-ho
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 1042
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 186
Likede indlæg: 1949

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 14. okt 2015, 08:16

JEG SKAL TIL SAMTALE PÅ DRØMMEJOBBET!!!!! :banan:
13
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 916
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 140
Likede indlæg: 1649

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf milisa » 14. okt 2015, 08:48

Neenah skrev:JEG SKAL TIL SAMTALE PÅ DRØMMEJOBBET!!!!! :banan:


Jeg begynder at krydse fingrene nu!! :kryds:
1
Tally-ho
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 2034
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 488
Likede indlæg: 6104

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf vibbsen » 14. okt 2015, 08:57

Jeg vil gerne være med her.

Er sådan set i job men SKAL have fundet noget andet senest 31/3. Det er den deadline der ligger for hvornår jeg senest kan lægge min opsigelse.

Jeg er pt. sygemeldt med stress og skal tilbage til jobbet 2/11. Men jeg skal IKKE være i det job mere. Det kan gå her hen over vinteren hvor det er lavsæson, men så snart vi når 1/5 så starter højsæsonen. Og det bliver uden mig. Har jeg ikke fået et nyt job pr 31/3, så må jeg lægge min opsigelse og tage de 3 ugers karantæne. For jeg kan IKKE holde til jobbet i højsæsonen. Eller rettere : Jeg vil ikke betale den pris det koster. Det er nok der hunden ligger begravet. Jeg vil ikke knokle mig selv halvt ihjel for en ussel løn. Især ikke når jeg ikke længere synes at det er sjovt. Det gjorde jeg engang. Der blev jeg høj af højsæsonen. I år gik jeg ned med stress og angst.....

Så Jobmarked...Here I come....Jeg har idag booket en røvfuld møder i min a-kasse....For jeg kan ikke engang finde ud af at lave et CV....Og går faktisk lidt i sort når jeg skal skrive en ansøgning (Så det gør min mand faktisk for mig pt.) og er faktisk helt på herrens mark med hvad det egentlig er jeg gerne vil og kan bruge det jeg kan til.....Så det håber jeg de kan hjælpe mig med.
0
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
BlindfullyCool
Indlæg: 125
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:38
Kort karma: 41
Likede indlæg: 263

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf BlindfullyCool » 14. okt 2015, 09:08

Neenah skrev:JEG SKAL TIL SAMTALE PÅ DRØMMEJOBBET!!!!! :banan:

Sådan! :klap: :banan: :klap:

Hvor er det spændende, krydser alt, hvad jeg har :kys:
0
Brugeravatar
BlindfullyCool
Indlæg: 125
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:38
Kort karma: 41
Likede indlæg: 263

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf BlindfullyCool » 14. okt 2015, 09:11

vibbsen skrev:Jeg vil gerne være med her.

Er sådan set i job men SKAL have fundet noget andet senest 31/3. Det er den deadline der ligger for hvornår jeg senest kan lægge min opsigelse.

Jeg er pt. sygemeldt med stress og skal tilbage til jobbet 2/11. Men jeg skal IKKE være i det job mere. Det kan gå her hen over vinteren hvor det er lavsæson, men så snart vi når 1/5 så starter højsæsonen. Og det bliver uden mig. Har jeg ikke fået et nyt job pr 31/3, så må jeg lægge min opsigelse og tage de 3 ugers karantæne. For jeg kan IKKE holde til jobbet i højsæsonen. Eller rettere : Jeg vil ikke betale den pris det koster. Det er nok der hunden ligger begravet. Jeg vil ikke knokle mig selv halvt ihjel for en ussel løn. Især ikke når jeg ikke længere synes at det er sjovt. Det gjorde jeg engang. Der blev jeg høj af højsæsonen. I år gik jeg ned med stress og angst.....

Så Jobmarked...Here I come....Jeg har idag booket en røvfuld møder i min a-kasse....For jeg kan ikke engang finde ud af at lave et CV....Og går faktisk lidt i sort når jeg skal skrive en ansøgning (Så det gør min mand faktisk for mig pt.) og er faktisk helt på herrens mark med hvad det egentlig er jeg gerne vil og kan bruge det jeg kan til.....Så det håber jeg de kan hjælpe mig med.


Velkommen til, Vibbsen :gogo: Jeg håber, at du snart finder det helt rigtige. Med fare for at være ekstremt irriterende, så husk på, at stress og angst godt kan "smitte" til andre områder af ens liv end bare det, der har sat den igang, så vær meget opmærksom på dig selv og mærk efter. Rigtig god idé med at booke møder gennem a-kassen, netop når du oplever, at du bliver helt blank, når du skal skrive ansøgninger. Det kan hjælpe dig til at få sat ord på dine kernekompetencer og ønsker for fremtiden.
1
Brugeravatar
BlindfullyCool
Indlæg: 125
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:38
Kort karma: 41
Likede indlæg: 263

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf BlindfullyCool » 14. okt 2015, 09:13

Jeg har været til et vildt inspirerende og lærerigt møde med min jobkonsulent i dag. Vi gennemgik mit CV med en tættekam og der er en del, der kan optimeres, så min komplekse baggrund og erfaringer kan komme i spil. Dernæst gennemgik vi "skabelonen" for en god jobansøgning og jeg føler mig nu langt mere motiveret til at kaste mig ud i jobsøgningen, end jeg har gjort på noget tidspunkt tidligere, siden jeg blev færdiguddannet.
5
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 2034
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 488
Likede indlæg: 6104

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf vibbsen » 14. okt 2015, 09:31

BlindfullyCool skrev:
vibbsen skrev:Velkommen til, Vibbsen :gogo: Jeg håber, at du snart finder det helt rigtige. Med fare for at være ekstremt irriterende, så husk på, at stress og angst godt kan "smitte" til andre områder af ens liv end bare det, der har sat den igang, så vær meget opmærksom på dig selv og mærk efter. Rigtig god idé med at booke møder gennem a-kassen, netop når du oplever, at du bliver helt blank, når du skal skrive ansøgninger. Det kan hjælpe dig til at få sat ord på dine kernekompetencer og ønsker for fremtiden.


Tak for de søde ord. Du er ikke det mindste irriterende....En del af mit problem har faktisk været at jeg har været enormt dårlig til at "være inde og mærke Vibbsen" som min psykolog siger....Og det er et af de fokuspunkter jeg virkelig har fat i. Og det handler faktisk ikke kun om jobbet men også om mit privatliv.

Min læge er en benhård dame som har min ryg 100 % og hun sagde til mig at jeg måske nok liiige skulle få styr på mig selv før jeg bare drønede videre til et nyt job. For så risikerer man at aben flytter med. Det var faktisk ret klogt sagt.

Mit største problem er at jeg godt ved hvad det er jeg er god til. Og hvad det er for en type job jeg vil passe godt ind i. Jeg kan bare overhovedet ikke formulerer det på skrift....Det håber jeg A-kassen kan få løst lidt op for.

Lige pt. er jeg igang med at lave en kompetance-profil....Det synes jeg faktisk er røvsvært...For jeg synes det bliver så detaljeret....for jeg laver jo rigtig mange små opgaver i løbet af en dag som jeg ikke rigtig synes jeg kan putte ind under "1 pind"
1
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof

Tilbage til "Job"