Jobjagter-tråden

Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4640
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 677
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5905

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Dikus » 14. okt 2015, 11:50

Jeg har hørt af omveje, at jeg ikke får det job, jeg har søgt - fordi der kom en person, der ER bedre på papiret fra det der store udland. Totalt snyd :cool: Her går man og tror, man kender sine konkurrenter - og så er der en eller anden, der finder på også at søge :rulle:

Nåh... Skal have fundet ud af, hvad jeg så gør. Talte med eksmand og kæreste om det i går, hvor jeg var mest "jamen så må jeg jo bare bide i partner-æblet", fordi jeg er dårlig til stilstand. Jeg kunne dog fornemme, de mente, jeg burde gøre det, I også gør her... Stå ved, hvad jeg vil. Men... så skal jeg jo lave en plan :gruble: Overvejer at tage en af de tilgængelige, mindre chef-stillinger, de har ledige. For at få den offentlige erfaring. Men... så bliver jeg først nervøs for økonomien. Det kan jeg jo dog kun få afklaret ved at se, om de er forhandlingsvillige. :gruble:

Talte kort med ham, der skal give mig afslaget og fortalte, jeg havde hørt x var blevet ansat. Han insisterede på, vi lige talte sammen, da de har to andre chefstillinger ledige... Men... det er kun den ene, jeg reelt gider. Og der er traditionelt en del rejseaktivitet. Og så er der lønnen... Den er ca. det samme, jeg får her - men uden personalegoderne, som har en værdi af 10 t.kr. efter skat. Så det er en ret massiv reallønnedgang, hvis de ikke kan fifle med nogle tillæg...

Talte med min mor også. Hun synes, jeg er en idiot, at jeg overvejer at skifte, når jeg har så fint et arbejde. Det har hun nok ret i.

Hvorfor skal jeg partout være besværlig?

Jeg håber, det er okay med mine tanker her også :) Selvom jeg er et lidt andet og langt mere privilegeret sted. Hvis I har det mere som min mor, så er det okay :kys:
3
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1202
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 298
Likede indlæg: 3016

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf vibbsen » 14. okt 2015, 12:04

Dikus skrev:Jeg har hørt af omveje, at jeg ikke får det job, jeg har søgt - fordi der kom en person, der ER bedre på papiret fra det der store udland. Totalt snyd :cool: Her går man og tror, man kender sine konkurrenter - og så er der en eller anden, der finder på også at søge :rulle:

Nåh... Skal have fundet ud af, hvad jeg så gør. Talte med eksmand og kæreste om det i går, hvor jeg var mest "jamen så må jeg jo bare bide i partner-æblet", fordi jeg er dårlig til stilstand. Jeg kunne dog fornemme, de mente, jeg burde gøre det, I også gør her... Stå ved, hvad jeg vil. Men... så skal jeg jo lave en plan :gruble: Overvejer at tage en af de tilgængelige, mindre chef-stillinger, de har ledige. For at få den offentlige erfaring. Men... så bliver jeg først nervøs for økonomien. Det kan jeg jo dog kun få afklaret ved at se, om de er forhandlingsvillige. :gruble:

Talte kort med ham, der skal give mig afslaget og fortalte, jeg havde hørt x var blevet ansat. Han insisterede på, vi lige talte sammen, da de har to andre chefstillinger ledige... Men... det er kun den ene, jeg reelt gider. Og der er traditionelt en del rejseaktivitet. Og så er der lønnen... Den er ca. det samme, jeg får her - men uden personalegoderne, som har en værdi af 10 t.kr. efter skat. Så det er en ret massiv reallønnedgang, hvis de ikke kan fifle med nogle tillæg...

Talte med min mor også. Hun synes, jeg er en idiot, at jeg overvejer at skifte, når jeg har så fint et arbejde. Det har hun nok ret i.

Hvorfor skal jeg partout være besværlig?

Jeg håber, det er okay med mine tanker her også :) Selvom jeg er et lidt andet og langt mere privilegeret sted. Hvis I har det mere som min mor, så er det okay :kys:


Fanden galme mig frækt når folk sådan kommer og snupper det job man lige havde udset sig foran snuden på en :cuss:

Jeg synes ikke at det er at være besværlig, at man gerne vil noget andet selvom det man har er fint nok......Tværtom....Jeg synes det er sejt at man ikke bare "lader sig nøje".
2
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 828
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1308

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Garfield » 14. okt 2015, 12:07

vibbsen skrev:I lang tid havde jeg det sådan at bare jeg tænkte på min arbejdsplads eller på så meget som at nærme mig den bydel hvor min arbejdsplads ligger. Så fik jeg åndenød. Jeg fik det simpelthen fysisk dårligt. Det var SÅ ubehageligt. Og det er først inden for de seneste 14 at jeg har kunnet tale om hvordan jeg havde det uden at bryde grædende sammen. Det var faktisk først da min psykolog viste mig hvordan jeg kunne styre angsten ved at rumme den at det begyndte at vende. Alle min instinkter sagde "Løøøøøøøøøøøøøb" så snart min arbejdsplads kom op. Og den eneste grund ti lat jeg ikke er løbet er at der et eller andet sted i mig er en lille stemme der siger "Du skal tilbage og se det i øjnene. Og så skal du smække med døren". Og det er det jeg er godt på vej hen imod nu.


Sådan havde jeg det også i den første tid, når jeg tænkte på mit arbejde. :ae:

Undervejs, mens jeg stadig arbejdede fuld tid, begyndte jeg at få en hyletone i øret, når jeg blev stresset. Det startede så småt sidste år og blev værre og værre. Da jeg havde det værst, kunne jeg nærmest tænde og slukke for hyletonen ved at tænke på arbejdet og så stoppe. Det er lige gået op for mig, at én af mine grunde til at ville stoppe er, at hyletonen næsten er der hele tiden lige nu, bare lavere, og det fortæller mig, at min krop stadig stresser pga. arbejdet på trods af, at jeg ikke arbejder særligt meget.

Jeg havde ikke lige tænkt på dét med at ville tilbage og se det i øjnene, for at kunne gå fra det, men det føles faktisk rigtigt. Jeg føler nu, at jeg har givet det en chance mere, men de samme forhold omkring manglende struktur, manglende oplæring, manglende tid til at gøre tingene bare nogenlunde ordentligt osv. er der stadig og vil fortsætte med at være der. Tak for den tanke :gogo: :kys:

Jeg er glad for, at du får hjælp og det lader til at hjælpe. :kram:

Jeg kan forestille mig, at du, ligesom jeg, synes det er ret skræmmende at skulle sige op. Der er jo en masse usikkerhed om fremtiden og der var måske også nogle ting, der var gode. Jeg har fx fantastiske kollegaer og vil savne dem. Min beslutning om at sige op, handler også om dem, da jeg ved, at de skal overtage den del af arbejdet, jeg ikke kan. Det giver mig dårlig samvittighed, hvilket ikke hjælper mig til at genfinde min selvtillid.
1
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 828
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1308

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Garfield » 14. okt 2015, 12:14

Dikus skrev:Jeg har hørt af omveje, at jeg ikke får det job, jeg har søgt - fordi der kom en person, der ER bedre på papiret fra det der store udland. Totalt snyd :cool: Her går man og tror, man kender sine konkurrenter - og så er der en eller anden, der finder på også at søge :rulle:

Nåh... Skal have fundet ud af, hvad jeg så gør. Talte med eksmand og kæreste om det i går, hvor jeg var mest "jamen så må jeg jo bare bide i partner-æblet", fordi jeg er dårlig til stilstand. Jeg kunne dog fornemme, de mente, jeg burde gøre det, I også gør her... Stå ved, hvad jeg vil. Men... så skal jeg jo lave en plan :gruble: Overvejer at tage en af de tilgængelige, mindre chef-stillinger, de har ledige. For at få den offentlige erfaring. Men... så bliver jeg først nervøs for økonomien. Det kan jeg jo dog kun få afklaret ved at se, om de er forhandlingsvillige. :gruble:

Talte kort med ham, der skal give mig afslaget og fortalte, jeg havde hørt x var blevet ansat. Han insisterede på, vi lige talte sammen, da de har to andre chefstillinger ledige... Men... det er kun den ene, jeg reelt gider. Og der er traditionelt en del rejseaktivitet. Og så er der lønnen... Den er ca. det samme, jeg får her - men uden personalegoderne, som har en værdi af 10 t.kr. efter skat. Så det er en ret massiv reallønnedgang, hvis de ikke kan fifle med nogle tillæg...

Talte med min mor også. Hun synes, jeg er en idiot, at jeg overvejer at skifte, når jeg har så fint et arbejde. Det har hun nok ret i.

Hvorfor skal jeg partout være besværlig?

Jeg håber, det er okay med mine tanker her også :) Selvom jeg er et lidt andet og langt mere privilegeret sted. Hvis I har det mere som min mor, så er det okay :kys:


Jeg synes personligt at det er fedt, at læse dine tanker. Også selvom du er et mere "priviligeret sted". Du gør dig jo netop nogle tanker om det, du ønsker og hvad dine muligheder reelt er.

Og øv til, at du ikke får tilbudt den stilling, du ønskede. Simpelt hen så frækt, når folk søger stillinger, man gerne vil have, når de er bedre på papiret :cool: (håber lidt sort humor er okay).
2
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 828
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1308

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Garfield » 14. okt 2015, 12:23

Forresten, jeg har et spørgsmål: putter I billede på jeres CV? Altså et "headshot"?
0
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3335
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 575
Likede indlæg: 5105

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 14. okt 2015, 12:29

Det er måske ikke alverden, men det er stadig rart. Jeg ringede til en arbejdsgiver i dag. Ikke noget drømmejob overhovedet. Men et job, der fint ville kunne give mig brød på bordet, hvor jeg til fulde dækker de efterspurgte kompetencer, og helt sikkert et job, hvor jeg med de rette kolleger kunne føle mig rigtig godt tilpas og glad. Og arbejdsgiver var simpelthen SÅ sød og imødekommende. Og endte med at spørge efter mit navn igen, skrive det ned og sige, at jeg endelig måtte søge. Og at "selv om HR sidder og grovsorterer, så plukker jeg da tit en ansøgning ud af bunkerne, hvis jeg har talt med én, der lyder interessant".

Lige nu havde jeg brug for sådan en oplevelse ...

Det er så her, jeg melder mig i koret af sygemeldte. Wauw, there I said it. Jeg er stadig ansat, men har nu i en uge været sygemeldt. Har i et halvt års tid fået flere og flere fysiske symptomer pga ekstremt dårlig kommunikation mellem min chef og mig :forvirret2: (fik ny chef i foråret pga organisatoriske ændringer, havde før det chef, som jeg var HELT vildt glad for!) Jeg har flere gange taget den op med hende og forsøgt at vise, at jeg gerne vil arbejde med det her og selvfølgelig også tage min del af ansvaret. Men situationen er fastlåst, og jeg føler mig på ingen måde hverken hørt eller værdsat - snarere misforstået, chikaneret og nedgjort. I konkrete tilfælde også for ørerne af kolleger. Det har min krop reageret på med hjertebanken, svedeture, mave- og hovedpine og nu senest sortnen for øjnene og besvimelse. I weekenderne er der ikke noget - før hen ad søndag, hvor min krop indser, at jeg snart skal på job igen ...

Min læge vurderer, at jeg ikke i den forstand er "syg", men godt vil kunne varetage lignende arbejde andetsteds - det er de konkrete arbejdsforhold på denne arbejdsplads, som indvirker så negativt på mig. Deri er jeg helt enig! Vi har drøftet forskellige muligheder - forflyttelse, om det ville hjælpe at snakke ting igennem med min chef OG en bisidder. Men jeg vurderer pga alle mine forsøg, at tiden er løbet ud for den slags. Min læges anbefaling er derfor, at jeg så hurtigt som muligt frigør mig af jobbet, fordi det vil have god effekt på min "helingsproces". Derfor tager jeg nu en gigantisk økonomisk risiko: Jeg går via min tillidsrepræsentant og foreslår, at arbejdsgiver siger mig op nu, men betaler løn i tre måneder frem derefter. På den måde slipper de for først at betale løn i 120 dage, hvor jeg er sygemeldt og dernæst at skulle betale løn i endnu tre måneder, fra jeg er opsagt. Desuden kan de hurtigere se sig om efter en ny medarbejder til mit job.

Til gengæld skal jeg ikke gå og afvente at blive sagt op, men kan føle, jeg selv tager styring med og magt over situationen og går med værdigheden i behold. Meeeeen så skal jeg altså ligesom også have fundet noget ny indkomst ret hurtigt - jeg kan ikke blive siddende i min lejlighed, hvis jeg ryger på dagpenge. Jeg vælger at tænke, at så er jeg (endnu mere) topmotiveret. Og den første uge har jeg da også skrevet fem ansøgninger, er max på med arbejdsgiversamtaler (som går ret fint) og har meldt mig til kursus i at skrive ansøgninger, som virkelig kræver noget forberedelse og - for sådan en perfektionist som mig - noget mod. Fordi de ansøgninger, jeg på forhånd sender til kursusleder, vil blive dissekeret og hejlet igennem (har man forberedt mig på).

Nu vil jeg have mig noget forsinket frokost. Og så vil jeg en tur i mit elskede motionsrum, som vi har i den boligforening, jeg bor i. Thank God! Intet som træning til at holde hjernen skarp, ryggen rank og smilet intakt!
Senest rettet af ManicNinja 14. okt 2015, 12:41, rettet i alt 2 gange.
3
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 647
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1016

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf milisa » 14. okt 2015, 12:36

Er I klar over, hvor lettere det ville være, at være os, hvis folk kunne lade være med at søge vores stillinger?!?!?!?! :-D

Dikus: En jobsøgende, er en jobsøgende. Uanset hvad. Så du skal ikke undskylde noget som helst. Jeg kan 100% forstå dine tanker. Jeg havde selv, da jeg lige var blevet færdig som phd, en ide om, hvad jeg i hvert fald IKKE ville, fordi jeg anså det som værende et skridt NED ad karrierestigen, og det synes jeg altså ikke, der er noget galt i at tænke. (At jeg så nu er så desperat, at jeg er hamrende ligeglad bare jeg får et job, er jo en anden snak!) Jeg synes helt klart, du skal tale med afslagsmanden, du har jo alt at vinde. Og så tror jeg umiddelbart, at jeg, hvis jeg var dig, ville have is i maven lidt endnu og ikke lade mig nøjes.

Vibs: Kunne det være en ide at have en plan b, som fx kunne være, at du midlertidigt søgte tilbage til forsikringsbranchen, bare for at komme væk? Kunne plan c evt være, at du søger til et andet, evt mindre, rejsebureau? Er godt klar over, at med mindre det er en decideret skiarrangør, så er sommer højsæson, men tænker da, at det også må være et bemandingsproblem? Oder was? Plan a er selvfølgelig at finde noget organisatorisk, som du snakker om, men når man har det så skidt som dig, så tror jeg altså, det er smart med nogle backup-planer.

Garfield: Jeps, det gør jeg. Taget professionelt og i farver. Det er jeg blevet rådet til af flere forskellige - og mange gange har jeg også været ude for, at de decideret spørger efter et billede, og så kan man jo lige så godt sætte det på. Om end jeg blankt erkender, at det er mig inderligt imod! :-D
3
Tally-ho
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 647
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1016

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf milisa » 14. okt 2015, 12:43

ManicNinja skrev:Succes på tlf, røv-chef, risiko osv.


Sorry, korter lige dit indlæg lidt ned, ellers mister jeg overblikket, når siden bliver fyldt op!

Først og fremmest: FEDT med god tlf samtale! Husk nu at skriv noget i retningen af "efter tlf samtale med xx i dag" eller noget i det stil, så du sikrer dig, at hun genkalder samtalen - bare nu, hvis hendes seddel med dit navn bliver væk!

Dernæst: Sikke da en nar af en chef. Hvor er det dog bare meget lidt konstruktivt ikke at imødekomme en medarbejder, der forsøger at samarbejde. Jøsses. Jeg kan godt se, at det er en stor risiko, men jeg synes godt nok, at det er det eneste rigtige for dig. 3 måneder er alligevel en slat, og du er jo godt på vej til en sikker stress-sygemelding, og det kommer der bare ikke noget godt ud af. Kan du klare dig økonomisk efter de 3 måneder, eller skal du have nogle plan b'er klar?
0
Tally-ho
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1202
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 298
Likede indlæg: 3016

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf vibbsen » 14. okt 2015, 12:49

Garfield skrev:
Sådan havde jeg det også i den første tid, når jeg tænkte på mit arbejde. :ae:

Undervejs, mens jeg stadig arbejdede fuld tid, begyndte jeg at få en hyletone i øret, når jeg blev stresset. Det startede så småt sidste år og blev værre og værre. Da jeg havde det værst, kunne jeg nærmest tænde og slukke for hyletonen ved at tænke på arbejdet og så stoppe. Det er lige gået op for mig, at én af mine grunde til at ville stoppe er, at hyletonen næsten er der hele tiden lige nu, bare lavere, og det fortæller mig, at min krop stadig stresser pga. arbejdet på trods af, at jeg ikke arbejder særligt meget.

Jeg havde ikke lige tænkt på dét med at ville tilbage og se det i øjnene, for at kunne gå fra det, men det føles faktisk rigtigt. Jeg føler nu, at jeg har givet det en chance mere, men de samme forhold omkring manglende struktur, manglende oplæring, manglende tid til at gøre tingene bare nogenlunde ordentligt osv. er der stadig og vil fortsætte med at være der. Tak for den tanke :gogo: :kys:

Jeg er glad for, at du får hjælp og det lader til at hjælpe. :kram:

Jeg kan forestille mig, at du, ligesom jeg, synes det er ret skræmmende at skulle sige op. Der er jo en masse usikkerhed om fremtiden og der var måske også nogle ting, der var gode. Jeg har fx fantastiske kollegaer og vil savne dem. Min beslutning om at sige op, handler også om dem, da jeg ved, at de skal overtage den del af arbejdet, jeg ikke kan. Det giver mig dårlig samvittighed, hvilket ikke hjælper mig til at genfinde min selvtillid.


I mit tilfælde har der været en række episoder som har bidraget til at jeg sidder med en vis vrede i maven på min arbejdsplads. Jeg synes overhovedet ikke de har passet godt nok på mig. Eller mine øvrige kollegaer for den sags skyld. Jeg er ikke den første. Og jeg bliver ikke den sidste.
Og da jeg så - efter 3 ugers deltidssygemelding og 3 ugers ferie - ringede og syge meldte mig på fuld tid var det første min leder sagde : Du skal nok gøre op om med dig selv om det her er et job for dig. Den melding gentog hun ugen efter, hvor hun endvidere uddybede med at der jo altid vil være højsæson 10-12 uger om året hvilket jeg åbenbart har svært ved at tackle... og hun har derudover ytret sig ret uheldigt omkring mit valg af psykolog....Hun mener jeg bør genoverveje min behandler. Jeg mener at det slet ikke er op til hende at vurdere.....Min arbejdsplads har derudover talt med min psykolog for at få bekræftet at hun er enig med lægen i længden af sygemelding og antal timer der startes op med. Og også her blev der sagt at man jo ikke kunne lave om på at der er høj sæson.

Det blev jeg simpelthen så provokeret af at det er lige jeg hvæser.Jeg har knoklet min røv i laser i år. Og første da jeg kørte i smadder fik vi den hjælp vi havde brug for.... Det samme gælder mine 2 andre kollegaer. Fordi min chef ikke har været dygtig nok til at bemande.......Og så er hun fræk nok til at insinuerer at jeg ikke kan stå distancen....Hold kæft hvor bliver jeg gal bare af at se det på skrift......Så for mig bliver det med tørre tårer at jeg til sin tid smider min opsigelse.....
1
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3335
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 575
Likede indlæg: 5105

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 14. okt 2015, 12:51

milisa skrev:Er I klar over, hvor lettere det ville være, at være os, hvis folk kunne lade være med at søge vores stillinger?!?!?!?! :-D


Hm ... Du har ret. Jamen, er det så ikke bare et spørgsmål om at lette måsen og suse ud og slå alle de arbejdsløse ihjel? :gruble:
3
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 828
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1308

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Garfield » 14. okt 2015, 12:52

ManicNinja: Øv, at du er i en lignende situation. :ae:

Jeg sidder også i en dyr lejlighed og har tænkt at jeg vil udleje et værelse, hvis jeg ikke får et nyt job ret hurtigt... Heldigvis er der rift om værelserne i København.
0
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 828
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1308

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Garfield » 14. okt 2015, 12:54

ManicNinja skrev:
milisa skrev:Er I klar over, hvor lettere det ville være, at være os, hvis folk kunne lade være med at søge vores stillinger?!?!?!?! :-D


Hm ... Du har ret. Jamen, er det så ikke bare et spørgsmål om at lette måsen og suse ud og slå alle de arbejdsløse ihjel? :gruble:


Man skal passe på, hvilke incitamenter, man giver folk :lol:
2
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3335
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 575
Likede indlæg: 5105

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 14. okt 2015, 12:55

vibbsen skrev:
Garfield skrev:Det blev jeg simpelthen så provokeret af at det er lige jeg hvæser.Jeg har knoklet min røv i laser i år. Og første da jeg kørte i smadder fik vi den hjælp vi havde brug for.... Det samme gælder mine 2 andre kollegaer. Fordi min chef ikke har været dygtig nok til at bemande.......Og så er hun fræk nok til at insinuerer at jeg ikke kan stå distancen....Hold kæft hvor bliver jeg gal bare af at se det på skrift......Så for mig bliver det med tørre tårer at jeg til sin tid smider min opsigelse.....


Nogle mennesker er desværre bare meget "dygtige" til at tørre deres fejl og inkompetence af i andre for at blive fri for at skue indad og skulle påtage sig ansvar. :rulle: Føler med dig.
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3335
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 575
Likede indlæg: 5105

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 14. okt 2015, 12:57

Garfield skrev:ManicNinja: Øv, at du er i en lignende situation. :ae:

Jeg sidder også i en dyr lejlighed og har tænkt at jeg vil udleje et værelse, hvis jeg ikke får et nyt job ret hurtigt... Heldigvis er der rift om værelserne i København.


Dén går så ikke hos mig. Min lejlighed er ganske vist på små 80 m2 - men det er en 2-værelses. Ellers en god løsning. Nåmmen, altså ... Jeg finder det job. Det gjorde jeg for tre år siden, og det gør jeg nu. Basta!

Det virkelig gode er, at jeg kan mærke, at jeg er blevet meget bedre til at sætte grænser og til IKKE at tænke, at jeg er "svag", men tværtimod stærk ved at sige fra. Og også at jeg ikke har det dér nærmest sygelige behov for at få pågældende chef til at forstå. Forståelse skal sgu være noget, begge har en vilje til at opnå. Ligesom i et parforhold, når der er krise.
Skal bare LANGT væk fra de dér cheftyper, som konstant vender ethvert initiativ eller input fra mig til noget dårligt eller ser det som en kritik eller har andre mærkelige uerkendte komplekser, som så får dem til at agere urimeligt og nedgørende over for mig. Jowjow, har prøvet det et par gange før, men har heldigvis også haft mange gode chefer. Så det kan sagtens lade sig gøre.
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3335
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 575
Likede indlæg: 5105

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 14. okt 2015, 13:05

BlindfullyCool skrev:Jeg har været til et vildt inspirerende og lærerigt møde med min jobkonsulent i dag. Vi gennemgik mit CV med en tættekam og der er en del, der kan optimeres, så min komplekse baggrund og erfaringer kan komme i spil. Dernæst gennemgik vi "skabelonen" for en god jobansøgning og jeg føler mig nu langt mere motiveret til at kaste mig ud i jobsøgningen, end jeg har gjort på noget tidspunkt tidligere, siden jeg blev færdiguddannet.


Hep! :rock:
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".

Tilbage til "Job"