Jobjagter-tråden

AstaPasta
Indlæg: 234
Tilmeldt: 16. aug 2017, 17:46
Kort karma: 7
Likede indlæg: 570

ÅRe: Jobjagter-tråden

Indlægaf AstaPasta » 18. maj 2018, 18:02

Jeg har en samtale mere i næste uge! Jeg tror den retning, jeg søger over i er mere rigtig for mig. De jobansøgninger, jeg skriver til den slags job, flyder også noget nemmere end til stilinger, der minder om min nuværende.
2
ajnaM
Indlæg: 2108
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 229
Likede indlæg: 4719

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ajnaM » 18. maj 2018, 20:15

Lalana skrev:Jeg er jo lidt ny ud i jobjagt, det er mere end 5 år siden jeg sidst søgte job, men er så småt ved at komme igang - fik et afslag sidste uge, på et barselsvikariat hvor der havde været 242 ansøgere??
Det er jo helt sindssygt, er det virkelig normalt? Jeg søgte det faktisk hovedsageligt fordi jeg tænkte det ville være nemmere at få et barselsvikariat, nu hvor jeg har været væk fra offentlige akademiske stillinger længe, guess not :lol:


Jeg tror ikke, det er unormalt, desværre. Der har typisk været omkring 300 ansøgere til de job, jeg søgte, da jeg sidst søgte job - men okay, de skriver jo ikke altid, hvor mange der har søgt, og man kunne forestille sig, at de har mest interesse i at skrive det, når der har været mange ansøgere...

Og så tror jeg måske også, at barselsvikariaterne kan tiltrække nogle flere ansøgere på dagpenge, netop fordi det er tidsbegrænset. Eksempelvis er der krav om, at man skal søge det, der er tidsbegrænset, hvis man allerede har fået job/ved man skal på barsel eller lignende. Og så er der måske også nogle, der ser vikariaterne som en bedre mulighed for at sende en 'pligtansøgning' afsted.
1
1234
Indlæg: 821
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 872

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 1234 » 19. maj 2018, 04:29

Lalana skrev:Jeg er jo lidt ny ud i jobjagt, det er mere end 5 år siden jeg sidst søgte job, men er så småt ved at komme igang - fik et afslag sidste uge, på et barselsvikariat hvor der havde været 242 ansøgere??
Det er jo helt sindssygt, er det virkelig normalt? Jeg søgte det faktisk hovedsageligt fordi jeg tænkte det ville være nemmere at få et barselsvikariat, nu hvor jeg har været væk fra offentlige akademiske stillinger længe, guess not :lol:

Jeg kan også berolige dig med det højst sandsynlig kun var halvdelen eller mindre, der reelt er kvalificeret til jobbet.
VI har i hvert fald de gange vi har slået stillinger op haft en stor gruppe, der slet ikke gav mening i forhold til stillingen og hvis ansøgning bare skreg
pligtansøgning for at få dagpenge.
0
Brugeravatar
Lalana
Indlæg: 340
Tilmeldt: 20. dec 2016, 08:49
Kort karma: 47
Likede indlæg: 643

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Lalana » 19. maj 2018, 07:15

1234 skrev:
Lalana skrev:Jeg er jo lidt ny ud i jobjagt, det er mere end 5 år siden jeg sidst søgte job, men er så småt ved at komme igang - fik et afslag sidste uge, på et barselsvikariat hvor der havde været 242 ansøgere??
Det er jo helt sindssygt, er det virkelig normalt? Jeg søgte det faktisk hovedsageligt fordi jeg tænkte det ville være nemmere at få et barselsvikariat, nu hvor jeg har været væk fra offentlige akademiske stillinger længe, guess not :lol:

Jeg kan også berolige dig med det højst sandsynlig kun var halvdelen eller mindre, der reelt er kvalificeret til jobbet.
VI har i hvert fald de gange vi har slået stillinger op haft en stor gruppe, der slet ikke gav mening i forhold til stillingen og hvis ansøgning bare skreg
pligtansøgning for at få dagpenge.


Ja det er nok rigtigt, det virker bare lidt som om man leder efter en nål i en høstak og det var egentlig min opfattelse at arbejdsløsheden var noget lavere nu end for 5-6 år siden. Men op på hesten igen, jeg finder nok noget :)
0
Brugeravatar
Kalimsofie
Indlæg: 542
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:35
Kort karma: 60
Likede indlæg: 1198

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Kalimsofie » 19. maj 2018, 08:11

Lalana skrev:
1234 skrev:
Lalana skrev:Jeg er jo lidt ny ud i jobjagt, det er mere end 5 år siden jeg sidst søgte job, men er så småt ved at komme igang - fik et afslag sidste uge, på et barselsvikariat hvor der havde været 242 ansøgere??
Det er jo helt sindssygt, er det virkelig normalt? Jeg søgte det faktisk hovedsageligt fordi jeg tænkte det ville være nemmere at få et barselsvikariat, nu hvor jeg har været væk fra offentlige akademiske stillinger længe, guess not :lol:

Jeg kan også berolige dig med det højst sandsynlig kun var halvdelen eller mindre, der reelt er kvalificeret til jobbet.
VI har i hvert fald de gange vi har slået stillinger op haft en stor gruppe, der slet ikke gav mening i forhold til stillingen og hvis ansøgning bare skreg
pligtansøgning for at få dagpenge.


Ja det er nok rigtigt, det virker bare lidt som om man leder efter en nål i en høstak og det var egentlig min opfattelse at arbejdsløsheden var noget lavere nu end for 5-6 år siden. Men op på hesten igen, jeg finder nok noget :)


Det er nok meget branchebestemt. De jobs, jeg søger, får også de der 100-150 ansøgere hver gang. Så jeg mærker heller ikke meget til den lave arbejdsløshed ;)
1
Kakro05
Indlæg: 190
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 28
Likede indlæg: 155

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Kakro05 » 19. maj 2018, 11:27

Stadig ingen samtaler her. Det eneste positive er at jeg har fået en tilkendegivelse på mail om at de finder min profil interessant, men at de stadig kigger ansøgningerne igennem. Det er sikkert på en standard mail, men alt er bedre end et afslag :mellow:.

Jeg synes det er ekstra hårdt at blive arbejdsløs denne gang (jeg har ansat indtil d 30 juni) og jeg trænger til at blive kaldt til samtale (og få et job). Jeg håber lidt at de vikariater jeg har søgt (og passer rigtig godt på de søger og de lyder spændende) giver en samtale (der kan ikke være mange med erfaring der gider søge dem.....). Jeg kan ikke koncentrere mig på job og er træt og sur når jeg er hjemme. Jeg glæder mig til jeg går på ferie om en måneds tid, så jeg kan få lidt ro til at arbejde med mine ansøgninger. Det her med fuldtidsarbejde, almindelig børnefamilie stresss, skrive ansøgninger og stresse over fremtiden dræner mig fuldstændig :trist:
0
Brugeravatar
Jungletiger
Indlæg: 556
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:54
Kort karma: 62
Geografisk sted: Søborg
Likede indlæg: 553

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Jungletiger » 20. maj 2018, 10:00

Lalana skrev:
1234 skrev:
Lalana skrev:Jeg er jo lidt ny ud i jobjagt, det er mere end 5 år siden jeg sidst søgte job, men er så småt ved at komme igang - fik et afslag sidste uge, på et barselsvikariat hvor der havde været 242 ansøgere??
Det er jo helt sindssygt, er det virkelig normalt? Jeg søgte det faktisk hovedsageligt fordi jeg tænkte det ville være nemmere at få et barselsvikariat, nu hvor jeg har været væk fra offentlige akademiske stillinger længe, guess not :lol:

Jeg kan også berolige dig med det højst sandsynlig kun var halvdelen eller mindre, der reelt er kvalificeret til jobbet.
VI har i hvert fald de gange vi har slået stillinger op haft en stor gruppe, der slet ikke gav mening i forhold til stillingen og hvis ansøgning bare skreg
pligtansøgning for at få dagpenge.


Ja det er nok rigtigt, det virker bare lidt som om man leder efter en nål i en høstak og det var egentlig min opfattelse at arbejdsløsheden var noget lavere nu end for 5-6 år siden. Men op på hesten igen, jeg finder nok noget :)


Tror det afhænger meget af branche, hvilken type stilling det drejer sig om samt hvilken virksomhed der søger.

Har selv været igennem møllen - og det var interessant at høre, hvor mange ansøgninger, der var kommet på nogle af de stillinger, jeg var til samtale på. Det skal siges, at jeg søgte inden for it-branchen (salg/rådgivning) og en virksomhed som HP druknede i ansøgninger, hvor andre mindre kendte virksomheder, fik knap så mange ansøgninger.
1
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 938
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 65
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 1348

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 20. maj 2018, 10:19

Jeg var til jobsamtale i fredags og af en eller anden grund tager det altid længere tid end med alle andre. I hvert fald i følge min kæreste.

Nå men.. Jeg har ikke rigtig nogen idé om hvordan det gik. Jeg følte intervieweren blev ved med at prøve at køre mig over på en stilling jeg egentlig ikke var interesseret i eller kvalificeret til. Derudover stillede han spørgsmål til om jeg kendte professionelle fodboldspillere og omgik dem på mere end almindelig fanbasis. Det føltes utrolig malplaceret og jeg har faktisk ikke rigtig lyst til at arbejde der, det hele var en smule mærkeligt.
0
1234
Indlæg: 821
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 872

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 1234 » 20. maj 2018, 18:22

Hvad gør man, hvis man er endt på den forkerte hylde, men ikke ved hvad den rigtig er?
Jeg har efter et par måneders spekulation fundet frem til mit nuværende job ikke er mig.
Problemet er bare det er det jeg hele tiden har tænkt jeg skulle med min uddannelse og en af de to ting jeg altid nævnt, når folk spurgt hvad jeg gerne ville. Så jeg er rimelig på bar bund med hvad jeg så skal gøre.
Jeg har nogle tanker om hvad der skal være anderledes, men synes bare det lidt svært.
Vil jo ikke bare begynde at søge nyt job sådan random, fordi jeg så bare ender med nogle af de samme problemer igen tænker jeg.
Især fordi mit job og min arbejdsplads i bund og grund er fint nok. Det er bare ikke mig.
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 611
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 144
Likede indlæg: 2154

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 21. maj 2018, 05:07

1234 skrev:Hvad gør man, hvis man er endt på den forkerte hylde, men ikke ved hvad den rigtig er?
Jeg har efter et par måneders spekulation fundet frem til mit nuværende job ikke er mig.
Problemet er bare det er det jeg hele tiden har tænkt jeg skulle med min uddannelse og en af de to ting jeg altid nævnt, når folk spurgt hvad jeg gerne ville. Så jeg er rimelig på bar bund med hvad jeg så skal gøre.
Jeg har nogle tanker om hvad der skal være anderledes, men synes bare det lidt svært.
Vil jo ikke bare begynde at søge nyt job sådan random, fordi jeg så bare ender med nogle af de samme problemer igen tænker jeg.
Især fordi mit job og min arbejdsplads i bund og grund er fint nok. Det er bare ikke mig.


Kan du skrive lidt mere om de tanker, du har gjort dig omkring dette? Så bliver det nemmere at komme med input :)
0
1234
Indlæg: 821
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 872

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 1234 » 21. maj 2018, 05:21

englishchannel skrev:
Kan du skrive lidt mere om de tanker, du har gjort dig omkring dette? Så bliver det nemmere at komme med input :)

Ja altså i bund og grund er jeg nok nået frem, at jeg finder mit arbejde kedeligt.
Jeg arbejder i en kommunal forvaltning, er uddannet inden for politologi og en stor del af mine kollegaer har den samme uddannelse.
Så det er et rimelig normat job for folk med min baggrund, men jeg kan mærke, at selvom jeg kun har været der lidt over et halvt år keder jeg mig allerede rimelig tit. Mange af de opgaver jeg bliver sat til er meget nemme. Jeg skal fx håndtere en del jura og statistik, hvilket jeg får virkelig meget ros for, fordi mange af mine kollegaer med en anden baggrund finder det svært. Jeg synes så bare det er utrolig simpelt, så der går ikke ret lang tid før jeg begynder at kede mig med en opgave. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at jeg har lang transport, men det tror jeg ikke ville gøre så meget hvis jeg følt mig lidt mere engageret på mit arbejde.

Jeg var virkelig engageret i mit studie og meget glad for det! Jeg følt mig altid udfordret, fordi jeg altid kunne sætte barren lidt højere eller beskæftige mig med et nyt felt. Det at jeg var så glad for mit studie for mig faktisk til at overveje en PhD for noget af det jeg var rigtig glad for var, hvor meget man selv havde ansvar for og styrede. På mit nuværende arbejde kan jeg let komme til at sidde fast hele tiden, fordi nogle andre skal gøre et eller andet før jeg kan komme videre.

Jeg savner virkelig også en international vinkel og udsyn i mit arbejde. Jeg har altid haft konstant udlængsel og elsker at snakke om andre kulturer eller de store internationale linjer. I mit arbejde snakker vi mest om børn, hus og have. Mine kollegaer er dog virkelig søde og sjove, selvom vi ikke har meget tilfælles.

Udover en PhD er jeg endnu ikke kommet på så mange andre veje jeg kan gå, men er også først reelt begyndt at tænke over hvad jeg ellers skal for en uge siden, da jeg indså, at det der med at blive 1-2 år mere end mit job nok ikke var realistisk, hvis jeg skulle forblive tilfreds.
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 611
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 144
Likede indlæg: 2154

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 21. maj 2018, 05:30

Jeg har dog selv fundet min rette hylde efter nogle år uden rigtig retning, så jeg kan fortælle lidt om min proces og de værktøjer, jeg brugte.

Til start uddannede jeg mig og arbejdede inden for kommunikation, da jeg altid havde anset med selv som en introvert, boglig type, der var god til at skrive. Men da jeg så fik et studiejob, der bestod af at skrive artikler, blogindlæg, Facebook-opslag, etc., døde jeg en smule indeni. Det burde være drømmejobbet, men jeg kedede mig hver eneste dag.

Jeg fik så det råd at begynde at skrive op efter hver arbejdsdag, hvad der havde givet mig energi og hvad der havde drænet mig for energi. Så ud fra hver arbejdsopgave skrev jeg et tal fra 1 til 5 alt efter, hvor meget energi, jeg fik. Efter en måned kunne jeg tydeligt se en tendens, hvor jeg scorede højt på alle de udadvendte opgaver såsom møder, workshops, interviews, etc., mens jeg scorede lavt ved opgaverne, der omhandlede at sidde alene og skrive.

I samme periode begyndte jeg at interessere mig meget for personlighedstyper og personlighedspsykologi, og der fik jeg sat flere ord på de tendenser, jeg allerede havde set. At jeg nok er en nørd, men jeg er en ekstrovert nørd, der har brug for meget kontakt med andre. At jeg er god til at skabe struktur og overblik, men hader at gå i detaljer. At jeg elsker alsidighed i mine opgaver langt mere end faglig fordybelse.

Det korte af det lange er, at jeg i dag er gået fra selv at være specialist til at være leder for et team af specialister. Jeg sørger for at de kan løse deres opgaver uden forstyrrelser og giver den fornødne faglige sparring, men jeg har aldrig fingrene helt nede i materien. Jeg bruger størstedelen af min dag på møder, enten med mit team eller vores interessenter, og det eneste, jeg nogensinde behøver at skrive, er mails. Dette passer enormt godt til mig, og jeg går nu hjem fra mit arbejde med massevis af energi hver dag, fordi alle mine opgaver er energiskabende frem for energidrænende.
9
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 611
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 144
Likede indlæg: 2154

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 21. maj 2018, 05:45

1234 skrev:Ja altså i bund og grund er jeg nok nået frem, at jeg finder mit arbejde kedeligt.
Jeg arbejder i en kommunal forvaltning, er uddannet inden for politologi og en stor del af mine kollegaer har den samme uddannelse.
Så det er et rimelig normat job for folk med min baggrund, men jeg kan mærke, at selvom jeg kun har været der lidt over et halvt år keder jeg mig allerede rimelig tit. Mange af de opgaver jeg bliver sat til er meget nemme. Jeg skal fx håndtere en del jura og statistik, hvilket jeg får virkelig meget ros for, fordi mange af mine kollegaer med en anden baggrund finder det svært. Jeg synes så bare det er utrolig simpelt, så der går ikke ret lang tid før jeg begynder at kede mig med en opgave. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at jeg har lang transport, men det tror jeg ikke ville gøre så meget hvis jeg følt mig lidt mere engageret på mit arbejde.

Jeg var virkelig engageret i mit studie og meget glad for det! Jeg følt mig altid udfordret, fordi jeg altid kunne sætte barren lidt højere eller beskæftige mig med et nyt felt. Det at jeg var så glad for mit studie for mig faktisk til at overveje en PhD for noget af det jeg var rigtig glad for var, hvor meget man selv havde ansvar for og styrede. På mit nuværende arbejde kan jeg let komme til at sidde fast hele tiden, fordi nogle andre skal gøre et eller andet før jeg kan komme videre.

Jeg savner virkelig også en international vinkel og udsyn i mit arbejde. Jeg har altid haft konstant udlængsel og elsker at snakke om andre kulturer eller de store internationale linjer. I mit arbejde snakker vi mest om børn, hus og have. Mine kollegaer er dog virkelig søde og sjove, selvom vi ikke har meget tilfælles.

Udover en PhD er jeg endnu ikke kommet på så mange andre veje jeg kan gå, men er også først reelt begyndt at tænke over hvad jeg ellers skal for en uge siden, da jeg indså, at det der med at blive 1-2 år mere end mit job nok ikke var realistisk, hvis jeg skulle forblive tilfreds.


I dit sted ville jeg nok starte med at prøve at blive mere klog på, hvad der ville gøre at du kedede dig mindre i dit job:

1) Er det mere alsidige arbejdsopgaver?
2) Mere kontakt med andre mennesker?
3) Hurtigere beslutningsveje/mindre hierarki?
4) Noget fjerde?

Og så prøve at se om nogle af de ting realistisk set kan ændres i din nuværende stilling. Du kan også prøve at lave den øvelse omkring energiniveau som jeg nævnte i mit tidligere indlæg.

Derudover kan jeg ikke lade være med at tænke over, om det bare grundlæggende er den kommunale kultur, der er et dårligt match for din personlighed? Selvom fagområdet er det samme, er der jo vid forskel på at arbejde i et universitetsmiljø med unge, entusiastiske mennesker, der brænder for deres fag, og så at sidde i en kommunal forvaltning, hvor tempoet er langsommere og folk går mere op i deres børn og hus end i deres job. Det er helt okay at erkende, at en arbejdsplads kan være objektivt god med søde kollegaer, og stadig ikke være et match for netop dig :)
1
1234
Indlæg: 821
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 872

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 1234 » 21. maj 2018, 06:09

englishchannel skrev:
I dit sted ville jeg nok starte med at prøve at blive mere klog på, hvad der ville gøre at du kedede dig mindre i dit job:

1) Er det mere alsidige arbejdsopgaver?
2) Mere kontakt med andre mennesker?
3) Hurtigere beslutningsveje/mindre hierarki?
4) Noget fjerde?

Og så prøve at se om nogle af de ting realistisk set kan ændres i din nuværende stilling. Du kan også prøve at lave den øvelse omkring energiniveau som jeg nævnte i mit tidligere indlæg.

Derudover kan jeg ikke lade være med at tænke over, om det bare grundlæggende er den kommunale kultur, der er et dårligt match for din personlighed? Selvom fagområdet er det samme, er der jo vid forskel på at arbejde i et universitetsmiljø med unge, entusiastiske mennesker, der brænder for deres fag, og så at sidde i en kommunal forvaltning, hvor tempoet er langsommere og folk går mere op i deres børn og hus end i deres job. Det er helt okay at erkende, at en arbejdsplads kan være objektivt god med søde kollegaer, og stadig ikke være et match for netop dig :)


Jeg er faktisk rimelig sikker på, at tempoet er en af årsagerne. Jeg får virkelig meget ros for at være hurtig og effektiv. Det værste er bare jeg ikke er spor hurtig. Jeg er væsentlig langsommere end jeg var på mit studie fx :lol:, men det er ingen grund til at være hurtig for vi skal som regel vente på det næste møde i udvalget før vi kan komme videre alligevel :træt:

Til gengæld er det ikke entydigt om jeg skal arbejde med mennesker eller ej. Jeg elsker at afholde workshops fx hvilket jeg gjorde i sidste uge på mit arbejde, men samtidig kan jeg også være total optaget af at skrive en eksamensopgave i en uge, hvor jeg nærmest ikke taler med andre end min kæreste mens vi spiser. Det var faktisk derfor jeg nåede frem til, at en PhD kunne være godt. Der skal man både vejlede, undervise, men også sidde og total nørde med et forskningsprojekt. Den alsidighed kan jeg godt lide. Jeg tror dog ansvar over mit eget arbejde egentlig er det aller vigtigste. I mit studiejob have jeg nærmest 100 % råderet over mit område bare jeg ikke brød budgettet og det nød jeg virkelig! Den frihed der var i jobbet var bare lige mig. I en kommunal forvaltning må man jo intet begynde på uden chefen eller udvalget har sat det i gang :træt:
0
Brugeravatar
Tilly
Indlæg: 1608
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:01
Kort karma: 123
Likede indlæg: 2358

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Tilly » 21. maj 2018, 12:24

Jeg har besluttet mig for at melde afbud til min samtale i morgen.

Først og fremmest er det ganske enkelt fordi jeg er blevet syg med opkast. Og pt befinder jeg mig i København (bor i Herning), og jeg kan simpelthen ikke overskue at tage med toget hjem i dag. Så jeg kan ikke rigtigt nå hjem.

Samtidig er jeg også nået frem til, gennem snak med min storebror, at jeg faktisk reelt ikke ønsker at få dette job. Jeg er lige blevet raskmeldt efter en længere sygemelding pga stress og depression, så egentlig er det nok ikke så smart at tage til samtale om et job jeg ikke har den store lyst til at få. Men jeg havde bare tænkt at jeg da lige så godt kunne prøve at tage til samtalen, for det ville jeg jo ikke miste noget ved. Men nu hvor jeg er blevet syg, så vil jeg ikke “spilde” mine kræfter på det. En togtur til Jylland er altså langt over hvad jeg kan overskue lige nu.
1

Tilbage til "Job"