Jobjagter-tråden

Akehurst2
Indlæg: 2515
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 274
Likede indlæg: 4572

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Akehurst2 » 19. okt 2015, 10:33

Det er så meget held, der afgør hvem der får jobbet i rigtig mange tilfælde.

Mit første job havde jeg slet ikke søgt, men jeg havde søgt et andet sted i samme styrelse (hvor jeg var ikke engang var kommet til samtale), så da de pludselig havde et vikariat med kort frist til besættelse gik de bunken af ansøgninger fra seneste job igennem og så fik jeg det, blandt andet med begrundelsen, at "jeg kunne starte straks". Hvilken stærkt fagligt begrundelse :-D (Og jeg havde selvfølgelig ikke fået det, hvis jeg ikke havde levet op til basiskravene, men det er virkelig et eksempel på, at nogen givetvis meget mere kvalificerede så ikke fik jobbet, fordi det ikke var slået op og fordi de ikke var ledige og kunne starte nærmeste uden varsel).

Har også fået et job, hvor de havde søgt en, der havde erfaring med et fag, der retter sig mod det private, men som gerne ville arbejde i det offentlige og som skulle have noget ret specifik erfaring - en super snæver profil, som jeg helt tilfældigvis passede på. De havde nærmeste ingen ansøgninger fået og overvejede at genopslå med en mere bred profil, da jeg søgte og fik jobbet. Rent held, at et job, der passede så godt til mig blev slået op - og hvis de havde tænkt sig om, inden de lavede opslaget, havde de fået mange flere ansøgninger, og så kunne det meget vel være, jeg slet ikke var kommet i betragtning.

Så jeg er ret meget tilhænger af spredehagl, i hvert fald når man ikke er i job. Man ved aldrig, hvor man lige kan dumpe ned.
1
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 586
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1126

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 19. okt 2015, 10:36

englishchannel skrev:
Altså, jeg ved det ikke helt. Men logisk set må der vel være større chance for at ramme et eller andet rigtigt, hvis man sender 20 ansøgninger ud om måneden end hvis man sender 8. Hvis det er så baseret på held som jeg også har indtryk af, så er der vel større chance for at sende det til lige netop dem, der tænker: "Fedt!", hvis jeg sender til flere. Men igen: Det kan også være, at det bliver dumt at skyde med spredehagl.

Du går overhovedet ikke over grænsen :kys: Men jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med "materiale", om det er ansøgningerne eller hvordan? For jeg har da tænkt tanken, at jeg skriver elendige ansøgninger og at det "bare" er det, men det har to jobkonsulenter fortalt mig ikke er tilfældet. Men, ligesom alt andet i min jobsøgning, veksler det også fra stilling til stilling med hvilken tilgang, jeg tager. Men jeg er klart ikke specielt tryg ved at skulle sælge mig selv, og jeg hader at skulle være sådan: "Hey, mangler I mig? Det tror jeg da lige, at I gør!"-agtig, så jeg kan ikke udelukke, at jeg måske ender med at virke lidt halvkedelig? Hm... det sætter i hvert fald nogle tanker i gang :)

Og angående det med mine tidligere studiekammerater, så er det lidt svært at sammenligne med hinanden, fordi vi jo er et hybridstudie, hvor folk kommer ind med forskellige baggrunde og så får noget business smækket ovenpå. Der er rigtig mange, der har ingeniørbaggrunde eller lignende, så jeg kan ikke rigtigt sammenligne. Og dem, der har en baggrund lig min, lader til at have været heldige mere end noget andet. Jeg talte i hvert fald med min tidligere læsegruppemakker, der ikke havde noget som helst på CV'et, og hun var mest af alt benovet over overhovedet at være kommet til samtale i første omgang, hvilket hun ikke havde regnet med.

Og det er jo egentlig også det. Især som nyuddannet bliver man jo typisk kaldt til samtale, fordi der er et eller andet ved en, der virker sympatisk eller spændende. Og det er jo ekstremt individuelt fra HR-person til HR-person, hvad der lige trigger det.


Med materiale mener jeg både ansøgninger og CV. Ikke at du nødvendigvis sender dårlige ansøgninger, men jeg ved at jeg selv har kæmpet med, at de nok bare har været for "kedelige." Den, du så, var en af dem jeg skrev efter jeg lagde stilen om. Det er lidt sket på opfordring fra Journalisten jeg dater. Han havde skrevet seks ansøgninger og var kommet til seks samtaler, så jeg tog lidt en side fra hans bog og arbejdede ud fra devisen at hvis man synes en ansøgning er kedelig, så drukner den i mængden. Jeg bliver også mere og mere hooked på ideen om at søge uopfordret, og hvis jeg ikke får det job, jeg skal til samtale på i morgen, så smider jeg et par følere ud til et par interessante arbejdspladser, efter opfordring fra hende erhvervsdirektøren jeg snakkede med i sidste uge. Jeg synes det giver blod på tanden at få noget input udefra, og jeg tænker om det måske ikke er det, du godt kunne bruge lige nu. En succesoplevelse, hvor andre også kan se, at du virkelig kan bruges til noget?

Og held er en bitch.
1
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1140

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 19. okt 2015, 10:58

Neenah skrev:Med materiale mener jeg både ansøgninger og CV. Ikke at du nødvendigvis sender dårlige ansøgninger, men jeg ved at jeg selv har kæmpet med, at de nok bare har været for "kedelige." Den, du så, var en af dem jeg skrev efter jeg lagde stilen om. Det er lidt sket på opfordring fra Journalisten jeg dater. Han havde skrevet seks ansøgninger og var kommet til seks samtaler, så jeg tog lidt en side fra hans bog og arbejdede ud fra devisen at hvis man synes en ansøgning er kedelig, så drukner den i mængden. Jeg bliver også mere og mere hooked på ideen om at søge uopfordret, og hvis jeg ikke får det job, jeg skal til samtale på i morgen, så smider jeg et par følere ud til et par interessante arbejdspladser, efter opfordring fra hende erhvervsdirektøren jeg snakkede med i sidste uge. Jeg synes det giver blod på tanden at få noget input udefra, og jeg tænker om det måske ikke er det, du godt kunne bruge lige nu. En succesoplevelse, hvor andre også kan se, at du virkelig kan bruges til noget?

Og held er en bitch.


Ja, du har helt ret. Jeg ved godt, at jeg burde være langt mere outgoing og opsøgende end jeg er lige nu. Pt. er jeg bare ramt lidt af en generel modløshed, der gør det svært at finde ud af hvor jeg skal starte henne. Og hvor det også, for at være ærlig, virker lidt uoverskueligt at skulle sælge mig selv som en superkompetent arbejdskraft, de da bare ikke kan undvære, når jeg nærmest ikke rigtigt føler, at jeg hænger sammen (det her er ikke kun jobrelateret, men også nogle andre ting, der fylder og suger energi).

Så ja... Jeg håber ikke, at jeg bare virker som en med en permanent "nej hat" på, for alle dine (og jer andres) forslag er jo fuldkommen rigtige, gode og relevante, og det er virkelig meget værdsat :kys:
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5924

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Dikus » 19. okt 2015, 12:24

englishchannel skrev:Tak for alle jeres input på min problemstilling :kys: Jeg har haft en lidt hård weekend (ikke jobrelateret), så jeg har først fået kigget på det nu. Jeg kan ikke finde ud af at multiquote herinde, så jeg prøver lige at svare samlet.

Angående det med at kontakte de steder, jeg får afslag fra, så har jeg nok hidtil været meget præget af, at jeg egentlig altid godt kan forstå hvorfor jeg ikke får det enkelte job, sådan isoleret set. Altså, man passer jo aldrig perfekt på det hele og når afslaget så er kommet, har jeg altid tænkt: "Nå, men de har nok vægtet de få ting, jeg ikke kunne." og så har jeg ikke tænkt mere over den enkelte ansøgning. Mens det, der går mig på, efterhånden er mængden af afslag frem for afslaget på det enkelte job, hvis det giver mening? Altså, at der ikke bare er en eller anden, der bider på :D Men ja, næste gang der kommer en, hvor jeg selv føler, at jeg er spot on, må jeg jo tage mig sammen og kontakte dem.

Jeg ville ønske, at jeg kunne tage fat i nogen og sparre med dem, få en mentor eller lignende. Men jeg ved vitterligt ikke rigtigt, hvor jeg skal begynde, når jeg ikke engang har en klart defineret profil endnu. På nuværende tidspunkt kunne jeg tage fat i en management konsulent, en projektleder, en kommunikationskonsulent, en universitetslektor, en marketingdirektør eller en specialkonsulent, og det ville et eller andet sted give det samme, fordi jeg på papiret er lige kvalificeret til det hele, hvilket også er problemet med uopfordrede ansøgninger. Hvis man sigter for bredt, rammer man aldrig målet.

Alt i alt tror jeg, at det må være alfa og omega at finde en fast profil, og så målrette mit CV benhårdt til det og sende en milliard ansøgninger. Jeg kom også til at tænke på, at min ansøgningsfrekvens er ret lav, fordi jeg skal genopfinde ansøgning og CV (jeg har seriøst over 10 CV'er!) hver gang, jeg søger en ny stilling. Hvis jeg kunne bruge samme CV og klippe og klistre fra tidligere ansøgninger, kunne jeg nok sende 4-5 ud om ugen, i stedet for 2 som jeg gør nu. Så bliver jeg bare nødt til at finde ud af hvad den profil skal være.

Endnu engang tusind tak for jeres input! Jeg elsker altså denne tråd :love:


Men så har du altså også et problem, du i første omgang er nødt til at adressere. VÆLG NOGET DAME!!! Ret beset er det fløjtende, hvad du vælger, men ja... Vælg en retning og gå så efter det - og så kan du jo godt kontakte en eller anden inden for den retning og bede om hjælp.

Og husk så, at det valg ikke er bindende. Når du er blevet skarp på den profil, kan du jo altid begynde på dit 2. valg og gøre det samme. Men simpelthen blive klar på, hvad der sælger og hvad der ikke gør!

...

Jeg søgte jo et job i fredags. Direktøren ringede i dag og spurgte, om jeg kunne komme til samtale i dag. Det ville jeg ret nødigt, da jeg har sygehusbesøg (svar på hvor alvorlige celleforandringer, jeg holder mig) og er helt opkørt mentalt, så jeg afslog pænt og fortalte, min kalender var fyldt hele dagen. Men det gjorde ikke noget, jeg kunne også bare kigge ind i aften... Så ville jeg jo ikke gøre mig mere utilbens end som så, så nu skal jeg til samtale klokken 16.

Jeg tror, jeg skal have en liter sprut til aften.
6
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 586
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1126

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 19. okt 2015, 12:58

Alle jer garvede jobsøgere: Har I nogle guldkorn til min jobsamtale, når jeg er lidt nervøs? Har lige genlæst den tråd jeg oprettede, da jeg sidst skulle til samtale, men jeg kan ikke helt finde ud af hvordan jeg skal tøjle min nervøsitet og mine forventninger.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5924

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Dikus » 19. okt 2015, 13:12

Neenah skrev:Alle jer garvede jobsøgere: Har I nogle guldkorn til min jobsamtale, når jeg er lidt nervøs? Har lige genlæst den tråd jeg oprettede, da jeg sidst skulle til samtale, men jeg kan ikke helt finde ud af hvordan jeg skal tøjle min nervøsitet og mine forventninger.


Hvordan viser din nervøsitet sig?

Når jeg er nervøs, så piller jeg ved mine smykker og taler som et vandfald. Det er IKKE kønt.

Så jeg undlader at tage smykker på - og sørger for at tage et glas vand, hvor jeg fokuserer på lyden, når jeg hælder vandet op. Og hver gang jeg tager en tår vand, så fokuserer jeg fuldt ud på følelsen af vandet og at trække vejret. Hvorefter jeg vender min opmærksomhed tilbage på samtalen.

Men øhhhh... Det er jo det, der virker for mig, når jeg er nervøs. At aflede min opmærksomhed og få fokus tilbage på situationen. Hvad der virker for den enkelte er nok meget forskelligt.
2
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 647
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1016

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf milisa » 19. okt 2015, 13:15

Dikus: Det lyder som om, den flaske sprut er velfortjent... Held og lykke med det hele - og sov godt i nat!!!

Neenah: Den med forventningerne kan jeg ikke hjælpe med. Jeg er sådan en type, der er nødt til at tro på, at jeg får succes og som led i min forberedelse, forestiller mig i jobbet og i lokalsamfundet. Og når man tager den så langt ud, så er det dælme svært ikke at blive skuffet, når afslaget så kommer! Men nervøsiteten kan jeg da forsøge at hjælpe med: Pkt 1 er forberedelse. Jo mere velforberedt, jo mindre usikkerhed og dermed jo mindre nervøsitet. Pkt 2 er, for mig, faktisk at melde det ud. Få klare linjer. Du kommer ind, du bliver præsenteret, de spørger, om du vil have noget at drikke, I sætter jer ned, du siger "ih altså, jeg er nærmest lige så nervøs som til min køreprøve/første eksamen/første date/whatever!! Sådan er det vist, når man vil noget virkelig meget. Nu må I sige til, hvis jeg snakker for hurtigt/for kludret/for stammende/hvad du måske gør, når du er nervøs og hvis ingenting, så find på noget!" Det er alletiders ice-breaker, og det leder gerne hen til enten spørgsmål, som i værste fald kan have lidt negativ klang (hvordan du normalt reagerer under pres, om du let bliver nervøs osv), men så har du jo forberedt dig, så du har svar parat, og i bedste fald giver dig mulighed for fra starten at fortælle om, hvorfor du vil det så meget, og hvorfor det lige præcis er dig, der er den mest perfekte ansøger.
5
Tally-ho
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3338
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 577
Likede indlæg: 5108

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 19. okt 2015, 13:58

2SHY skrev:
Åh det er så strengt det der :boo: Jeg plejer at kigge på datoerne og når jeg kan se der måske kun er en uge til ansøgningsfrist, så kan jeg regne ud at der ikke er noget at komme efter fordi der så typisk er en intern ansøger der formodentlig er selvskreven til stillingen. Jeg har engang set et opslag med 4 dage til ansøgningsfrist hvoraf 2 af dagene var en weekend, hvor man så ikke havde mulighed for at ringe med eventuelle spørgsmål :rulle:


Fuldstændigt enig! Med de dér korte tidsfrister behøver man ikke engang at ringe eller noget. Desværre er det blevet en uskreven regel, at alle ved, at der reelt slet ikke er noget job at komme efter.

Ikke for at sige, jeg ikke godt kan forstå, du ringede, Garfield. Det gjorde jeg også selv de første par gange ...
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 828
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1308

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Garfield » 19. okt 2015, 14:30

ManicNinja skrev:
2SHY skrev:
Åh det er så strengt det der :boo: Jeg plejer at kigge på datoerne og når jeg kan se der måske kun er en uge til ansøgningsfrist, så kan jeg regne ud at der ikke er noget at komme efter fordi der så typisk er en intern ansøger der formodentlig er selvskreven til stillingen. Jeg har engang set et opslag med 4 dage til ansøgningsfrist hvoraf 2 af dagene var en weekend, hvor man så ikke havde mulighed for at ringe med eventuelle spørgsmål :rulle:


Fuldstændigt enig! Med de dér korte tidsfrister behøver man ikke engang at ringe eller noget. Desværre er det blevet en uskreven regel, at alle ved, at der reelt slet ikke er noget job at komme efter.

Ikke for at sige, jeg ikke godt kan forstå, du ringede, Garfield. Det gjorde jeg også selv de første par gange ...


Jeg ringede også kun fordi jobbet trods alt havde været slået op i 9 dage og fordi det var blevet slået op i en Linkedin gruppe for feltet. Efter samtalen checkede jeg så, hvem der havde slået det op i Linkedin gruppen og det var én, der slet ikke havde noget med afdelingen at gøre.

Men hey, jeg fik øvet mig i det med at ringe op :gogo: (Vi mangler en smiley med en ja-hat på :lol: )
2
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 6854
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 941
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 8524

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 2SHY » 19. okt 2015, 14:43

milisa skrev:Dikus: Det lyder som om, den flaske sprut er velfortjent... Held og lykke med det hele - og sov godt i nat!!!

Neenah: Den med forventningerne kan jeg ikke hjælpe med. Jeg er sådan en type, der er nødt til at tro på, at jeg får succes og som led i min forberedelse, forestiller mig i jobbet og i lokalsamfundet. Og når man tager den så langt ud, så er det dælme svært ikke at blive skuffet, når afslaget så kommer! Men nervøsiteten kan jeg da forsøge at hjælpe med: Pkt 1 er forberedelse. Jo mere velforberedt, jo mindre usikkerhed og dermed jo mindre nervøsitet. Pkt 2 er, for mig, faktisk at melde det ud. Få klare linjer. Du kommer ind, du bliver præsenteret, de spørger, om du vil have noget at drikke, I sætter jer ned, du siger "ih altså, jeg er nærmest lige så nervøs som til min køreprøve/første eksamen/første date/whatever!! Sådan er det vist, når man vil noget virkelig meget. Nu må I sige til, hvis jeg snakker for hurtigt/for kludret/for stammende/hvad du måske gør, når du er nervøs og hvis ingenting, så find på noget!" Det er alletiders ice-breaker, og det leder gerne hen til enten spørgsmål, som i værste fald kan have lidt negativ klang (hvordan du normalt reagerer under pres, om du let bliver nervøs osv), men så har du jo forberedt dig, så du har svar parat, og i bedste fald giver dig mulighed for fra starten at fortælle om, hvorfor du vil det så meget, og hvorfor det lige præcis er dig, der er den mest perfekte ansøger.

Jeg har lidt vildsomt af eksamensangst i en grad hvor jeg til sidst fik betablokkere for at kunne præstere. En af gangene meldte jeg ud ved starten af eksamen at jeg var nervøs og at de måtte de forsøge at abstrahere fra. Jeg endte med at klare mig ganske hæderligt og fik at vide at de slet ikke kunne forstå at jeg skulle forestille at være nervøs, for jeg havde fuldstændig styr på emnet og virkede rolig. Det endte i og for sig at være en force at jeg havde meldt ud omkring min nervøsitet, så det er værd at overveje i forhold til en samtale.

Jeg har overvejet at sige det til en samtale men aldrig gjort det. Nu er jeg nok nået dertil hvor jeg forventer et afslag og derfor er ret afslappet omkring samtalen fordi jeg er afklaret med at der nok er en med mere erfaring end mig der får det :genert:
0
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

Tak fordi du trimmer indlæg med mange citater :blomst:
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5924

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Dikus » 20. okt 2015, 08:54

Jeg har sovet som en sten.
Gode nyheder fra sygehus og overstået jobsamtale.

Jeg tror altså, jeg gør det forkert, når jeg er afsted. Vi småsnakkede bare - og fik ikke rigtigt nogle sære spørgsmål.

Til gengæld er jeg i tvivl om, hvorvidt jobber er noget for mig.

Jeg vil være nr. 2 i ledelseslaget med 100 under mig - men med så mange afdelinger, så der kun er to andre i min egen afdeling. Og det vil umiddelbart give mig en hverdag på et meget lille kontor. Idet de andre afdelinger ligger lidt for sig selv. Ved ikke helt, om det er en ledelsesform, jeg bryder mig om.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5924

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Dikus » 20. okt 2015, 08:55

Hov. Det er de fysiske rammer på kontoret, der har dikteret adskillelsen. Ellers var jeg helt sikker på, hvad jeg syntes om det.
0
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 586
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1126

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 20. okt 2015, 09:33

Jeg er en kæmpeidiot. Hvis nogen kan toppe min jobsamtalebrøler, giver jeg en øl. Jeg tog til samtale en uge for tidligt.

Fuck.
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1140

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 20. okt 2015, 09:49

Neenah skrev:Jeg er en kæmpeidiot. Hvis nogen kan toppe min jobsamtalebrøler, giver jeg en øl. Jeg tog til samtale en uge for tidligt.

Fuck.


Åh nej. Nåede du at opdage det inden du kom derhen, eller blev det rigtig pinligt? :ae:

(Og jeg ved, at det er en lille trøst, men i det mindste var det da ikke en uge for sent.)
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1140

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 20. okt 2015, 09:52

Dikus skrev:Jeg har sovet som en sten.
Gode nyheder fra sygehus og overstået jobsamtale.

Jeg tror altså, jeg gør det forkert, når jeg er afsted. Vi småsnakkede bare - og fik ikke rigtigt nogle sære spørgsmål.

Til gengæld er jeg i tvivl om, hvorvidt jobber er noget for mig.

Jeg vil være nr. 2 i ledelseslaget med 100 under mig - men med så mange afdelinger, så der kun er to andre i min egen afdeling. Og det vil umiddelbart give mig en hverdag på et meget lille kontor. Idet de andre afdelinger ligger lidt for sig selv. Ved ikke helt, om det er en ledelsesform, jeg bryder mig om.


Åh, det er godt at høre med sygehuset :kys: Og jeg tror tværtimod, at du gør det rigtigt. De bedste samtaler, jeg har været til, har været dem, der ikke rigtigt føles som jobsamtaler i første omgang.

Jeg er nok bare uvidende (eller alternativt træt), men er problemet, at du vil have berøringsflade for for få af dine underordnede (eller hvad det hedder i vore dage), eller hvad mener du med ledelsesform? :genert:
0

Tilbage til "Job"