Jobjagter-tråden

Brugeravatar
milisa
Indlæg: 647
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1015

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf milisa » 17. nov 2015, 08:04

Hehe, jeg ved godt, det er helt op til mig, trods alt! :-D Som sagt, giver en pause ikke mening i min situation. Jeg bliver ikke punket af hverken a-kasse eller jobcenter, de sender mig pt ikke i håbløse aktiveringer, og jeg har intet problem med at overholde min kvote. Jeg har intet imod kravet om at skulle søge jobs, for det officielle krav er langt mindre end mit eget. Og mit eget krav vil jo fortsætte under en sygemelding, så nej, det virker lidt omsonst som situationen er pt.
0
Tally-ho
Brugeravatar
ILY
Indlæg: 118
Tilmeldt: 3. sep 2015, 05:47
Kort karma: 9
Likede indlæg: 84

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ILY » 17. nov 2015, 08:19

milisa skrev:Hehe, jeg ved godt, det er helt op til mig, trods alt! :-D Som sagt, giver en pause ikke mening i min situation. Jeg bliver ikke punket af hverken a-kasse eller jobcenter, de sender mig pt ikke i håbløse aktiveringer, og jeg har intet problem med at overholde min kvote. Jeg har intet imod kravet om at skulle søge jobs, for det officielle krav er langt mindre end mit eget. Og mit eget krav vil jo fortsætte under en sygemelding, så nej, det virker lidt omsonst som situationen er pt.

Men god bedring om ikke andet :ae:
1
Ja! jeg ved det, min tegnsætning er sikkert forkert og der nok nogle stavefejl. Jeg har lært at leve med det, så kan du osse :kram:
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1138

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 17. nov 2015, 08:59

milisa skrev:Hehe, jeg ved godt, det er helt op til mig, trods alt! :-D Som sagt, giver en pause ikke mening i min situation. Jeg bliver ikke punket af hverken a-kasse eller jobcenter, de sender mig pt ikke i håbløse aktiveringer, og jeg har intet problem med at overholde min kvote. Jeg har intet imod kravet om at skulle søge jobs, for det officielle krav er langt mindre end mit eget. Og mit eget krav vil jo fortsætte under en sygemelding, så nej, det virker lidt omsonst som situationen er pt.


Jeg er enig i, at sygemelding ikke er vejen frem, men har du overvejet muligheden for at tale med en psykolog? For selvom dine problemer ville forsvinde med et snuptag med et job, kan psykologen give dig nogle redskaber til at håndtere situationen indtil da, og det tror jeg faktisk vil være ekstremt gavnligt for dig.

Over den seneste uge er jeg blevet meget bevidst om, at længerevarende arbejdsløshed også på mange måder handler om et tab af forskellige ting: Identitet, selvværd, måske sågar nogle forventninger og fremtidsdrømme, der bliver sat på standby på ubestemt tid. Det er tunge og svære ting, der handler om mere end "Jeg har ikke et job.", og der tror jeg, at det er en god idé at have en professionel inde over.

Med henvisning, hvilket du med garanti vil kunne få når du har det sådan, koster det 300-etellerandet pr. gang og du vil nemt kunne kombinere det med jobsøgningen. Det er selvfølgelig helt op til dig selv, men jeg ville overveje muligheden, hvis jeg var dig :kys:
3
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3333
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 575
Likede indlæg: 5102

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 17. nov 2015, 09:56

Jeg har været dér, hvor I er. Og det er ganske forfærdeligt! Uden at det skal lyde overfladisk, så er jeg der igen lidt, selv om jeg er i job - fordi jeg så brændende ønsker mig et akademikerjob med akademiske opgaver og en tilsvarende løn og på mange måder føler, at mit liv står i stampe, indtil det en dag lykkes for mig at lande det. På det sidste har jeg desværre mistet (lidt af) håbet ... Så det, English skriver, om fremtidsdrømme på stand-by, kan jeg virkelig genkende. Selv om jeg er helt med på, at det må lyde forkælet i jeres ører, fordi jeg er på arbejdsmarkedet, og I sikkert tænker, jeg ikke har det halvt så slemt som jer. Det har jeg heller ikke. Men jeg har det skidt ind imellem, og det påvirker i perioder min hverdag og mit humør mere, end jeg bryder mig om at indrømme.

Anyway. Det, jeg ville sige til jer, er, at jeg erfarede en meget vigtig ting, dengang for tre år siden, da det hele så håbløst ud, og jeg igennem 2-3 år havde gjort alt, hvad jeg overhovedet kunne for at få job. Havde været i løntilskud, søgt et HAV af alle mulige forskellige stillinger, ringet uopfordret, netværket, mødt op med ansøgninger personligt, taget kurser, snakket med BUNKER af velmenende (men - ser jeg i øvrigt nu - alt for "all round") jobkonsulenter osv, osv. Jeg erfarede, at jeg havde brug for selv at kunne tage kontrol. Det gik op for mig, at det er her, folk mister besindelsen, håbet og værdigheden. Og så tager de desperat kontrol over de forkerte ting i tilværelsen eller tager i hvert fald for meget kontrol - fx er det her, nogle holder op med at spise. Andre prøver at overleve ved at lade være med at mærke situationen (hvilket dybest set også er en måde at forsøge at styre et eller andet på): Begynder at drikke, overspise eller hvad det nu kan være, de benytter sig af for at dulme den ubehagelige følelse af håbløshed og magtesløshed. Jeg forstår udmærket hvorfor, og jeg havde også selv tendensen til flugt.

Under min netop afsluttede sygemelding sagde min læge noget til mig, jeg tænkte meget over: "Folk kommer som regel ikke her i min konsultation med stress-symptomer, fordi de har for meget at lave. De kommer, fordi deres situation på den ene eller den anden måde føles fastlåst. Hos dig er det situationen med din chef, som kræver højere produktivitet af dig, men omvendt ikke kan se, at hun er nødt til at give dig den fornødne efteruddannelse i de særlige opgaver, hun vil have dig til at varetage. Når du mødes af afvisning efter flere gange at have bedt om de kurser, du skal bruge og tilmed stadig presses på opgaveløsningen, så begynder din krop at reagere, fordi du ikke selv kan påvirke situationen og løse det her problem".

Han har helt ret. Indflydelse på egen tilværelse er langt hen ad vejen nøglen til éns værdighed og velbefindende.

Og det var også lige præcis dér, skoen trykkede for mig, dengang for tre år siden hvor jeg var arbejdsløs. Derfor tog jeg en beslutning om at ville sige de ting højt, som I også siger her. Hvilket jeg ikke tidligere havde turdet. Simpelthen af angst for at drukne i følelserne - tåbeligt. De eksisterer jo ikke først, når man siger dem højt. De havde jo været der hele tiden. Well. Jeg stortudede over for familien og vennerne efter to års tapperhed. Jeg tror, det var afgørende, at jeg var fast besluttet på, at den gråd skulle føre til ét eller andet. Bare ét eller andet. Det var så her, jeg traf et valg om at begynde at træne. Slog mig sammen med en veninde og begyndte på crossfit sammen med hende - også for at komme ud og grine og se andre mennesker. Derudover trænede jeg også for mig selv. Jeg, der aldrig havde været i et træningscenter før. Og så har jeg altid elsket at fortælle historier, så jeg satte noget tid af til at begynde at skrive igen. Jeg var ellers holdt op, da al min energi blev brugt på fuldstændigt umotiveret jobsøgning og så at holde alle de ubehagelige følelser på afstand.

På den måde skabte jeg områder af mit liv, hvor jeg igen havde noget kontrol, og hvor situationen ikke føltes fastlåst og upåvirkelig. Jeg skabte et rum, hvor jeg kunne være succesfuld, glad og føle, jeg kreerede noget - uden dermed at flygte fra ting eller gøre noget, som var usundt for mig. Og jeg øvede mig i ligesom at "låne" af succesfølelsen og glæden til de andre svære områder af tilværelsen. Så når jeg modtog afslag på afslag kunne jeg tænke: "Men jeg har i det mindste trænet i dag og gjort noget godt for min krop" eller "jeg lykkedes med at ..." eller simpelthen bare "jeg tackler det her - jeg er faktisk okay, og det er ret sejt at være i den her situation". Det var ikke nemt. Men det GAV energi og håb. Jeg kunne bruge de dér situationer som bevis på, at jeg faktisk VAR sej. Og rent fysisk at afreagere giver simpelthen også en følelse af at handle. Det kender I sikkert alle sammen. Hvorimod følelsen af konstant at ligge på sofaen giver lige præcis den mentale følelse, som man efterlever fysisk: Passivitet og dødvande.

Jeg ved ikke, hvad jeres rum kunne være. Men jeg føler mig overbevist om, at netop sådanne rum er det, man kan overleve på, when times get rough, I ved ...
6
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 647
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1015

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf milisa » 17. nov 2015, 11:22

englishchannel skrev:Jeg er enig i, at sygemelding ikke er vejen frem, men har du overvejet muligheden for at tale med en psykolog? For selvom dine problemer ville forsvinde med et snuptag med et job, kan psykologen give dig nogle redskaber til at håndtere situationen indtil da, og det tror jeg faktisk vil være ekstremt gavnligt for dig.

Over den seneste uge er jeg blevet meget bevidst om, at længerevarende arbejdsløshed også på mange måder handler om et tab af forskellige ting: Identitet, selvværd, måske sågar nogle forventninger og fremtidsdrømme, der bliver sat på standby på ubestemt tid. Det er tunge og svære ting, der handler om mere end "Jeg har ikke et job.", og der tror jeg, at det er en god idé at have en professionel inde over.

Med henvisning, hvilket du med garanti vil kunne få når du har det sådan, koster det 300-etellerandet pr. gang og du vil nemt kunne kombinere det med jobsøgningen. Det er selvfølgelig helt op til dig selv, men jeg ville overveje muligheden, hvis jeg var dig :kys:


Du kan tro, jeg har overvejet muligheden, og vi er just i gang med at prøve at finde ud af, hvordan pengene kan findes. Jeg er nemlig helt enig med dig i...ja, all of the above! Vi har bare pt ikke ret mange penge, for ellers var jeg begyndt forlængst. Men jeg er sikker på, at jeg ville kunne få en henvisning, så vi skal bare lige have grejet, hvordan vi får pengene til det. Men vi er i gang!
3
Tally-ho
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 647
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1015

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf milisa » 17. nov 2015, 11:26

Super indlæg, Ninja, hvor der ikke rigtig er så meget at sige mere! Én ting dog: Lad os bevare, at dette er en tråd, hvor man må synes, det er enormt synd for en uden, at man behøver at tage hensyn til alt og alle. Dvs du skal dælendylme være 100% i din fulde ret til at mene, at livet sutter max lige pt, fuldstændig uafhængig af hvordan andre herinde har det!!! Må du snart komme ud og få et ordentligt job!
3
Tally-ho
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3333
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 575
Likede indlæg: 5102

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 17. nov 2015, 12:44

Nå, en status hérfra:

Jeg har været ved at gå kold ... Nej, vent. Jeg ER gået helt kold i at skrive ansøgninger på akademiske jobs. Efter at jeg var til det her ellers virkeligt gode kursus, er det bare gået helt galt for mig. Jeg skriver og skriver, kæmper og kæmper. Men lige meget hvad jeg gør for at vise, at jeg ved noget om arbejdsgiver og faktisk har sat mig ind i pågældende virksomhed, jo mere jeg forsøger at tage udgangspunkt i dem og ikke i mig selv, så... bliver det bare noget lort. Enten bliver min indledning til en tåbeligt banal beskrivelse af, hvem de er som virksomhed (hvilket jeg egentlig ret meget håber, de ved i forvejen :lol: ) eller også kommer det til at lyde som "hvad kan I gøre for mig?" En tredje variant er: "Hør lige engang hvor meget viden jeg kan google mig til om jer - er dét ikke bare sejt?"-indledningen :stoned:

Sådan er det i det hele taget lidt med mig: Hvis jeg tager på kurser (og det gælder i hvad som helst), så er der en tendens til, at jeg bagefter synes, at alt, hvad jeg gør på det pågældende område, er forkert og ubrugeligt. Jeg bliver MEGAusikker og forvirret. Engang tog en professionel forfatter fat i mig, fordi han opdagede mine tekster og syntes, jeg havde stort talent. Han både roste og kritiserede og gav mig VIRKELIG meget konstruktivt med over flere måneder, og jeg oplevede absolut forløbet positivt. Men efterfølgende skrev jeg ikke én linje fiktion i over tre år. Og jeg har stadig ikke afsluttet en eneste tekst siden dengang. :rulle: :gisp: (De psykologiske mekanismer bag dette kunne/burde man måske noooook lige tage at kigge nærmere på ved lejlighed *ahem* )

Anyway. Nu er der simpelthen et job, jeg MÅ søge. Lige p.t. er målet sgu ikke engang at få jobbet. Eller bare at blive kaldt til samtale. Vi er helt derude, hvor målet er blot at få ansøgningen skrevet og sendt. Yessirs! Så kan man sgu tale om at neddrosle forventningerne eller at sænke barren, hva'? :wacko: :tie: :stoned:

Sagen er, at en af konkurrenterne til min nuværende arbejdsplads søger en kommunikationskonsulent. Efter tre år i branchen kender jeg selvsagt en del til "landskabet" og dermed også til dem. Ved, at de i Danmark er en lille spiller på kerneforretningen, men at de med tiden har gaflet flere og flere områder til sig - og været ret opfindsomme når det har handlet om at æde sig ind på nicher eller at skabe disse nicher selv. De er gode til det, og de er gode til at markedsføre, at de gør det. Det har de også bevist i andre lande. Anyway. De tilbyder en kommunikationsstilling, som er en herlig blandet landhandel af alt, og som snildt kunne være den dér "mellemstation" hen imod min drømmestilling som presserådgiver, jeg tidligere har nævnt. Fordi den indeholder masser af pressearbejde (og også mange muligheder for at skabe det), men derudover også en masse anden kommunikation, som jeg synes, det kunne være super, om end ikke drømmen at lave. For at det ikke skal være løgn efterlyser de særligt én med viden om det, der lige nu er mit hovedområde. Som de skriver er det ikke førsteprioritet, men de vil gerne have, man nævner, hvis man kan noget af den slags. Det kan jeg. Jeg har været med til at skabe en kæmpe (og målbar) succes på lige netop dette område på nuværende arbejdsplads.

Så nu står jeg med kludetæppe-cv, der - måske - kunne matche kludetæppestilling. Hvis jeg tager mig lidt sammen og griber til den store vinkelsliber. Derudover en stor viden om branche og arbejdsgiver. Det ligner jo en dans, som det kunne være sjovt at danse. Og jeg NÆGTER at give op på skrivning af endnu en ansøgning. MEN: Jeg er lammet. Fordi jeg så gerne vil. Fordi jeg har alle de halvskrevne ansøgninger liggende på skuldrene lige nu. Det hele bider sig selv i halen - jeg bliver bange for ikke at kunne, fordi jeg før har følt, jeg ikke har kunnet. Jobbet er opslået flere af de "attraktive" steder, så jeg opgiver på forhånd osv.

I går tænkte jeg så, da jeg havde en ledig stund på mit job, at nu ville jeg simpelthen skrive til den vejleder i mit fagforbund, som jeg alligevel snart skal til samtale hos. Ikke tænke så meget - det var jeg også alt for træt til efter en nat uden søvn. Men bare skrive og klage min nød og sige: "Jeg ved godt, at I lægger vægt på, at man skriver en ansøgning, og at I først, når der foreligger en konkret ansøgning, kan give feedback. Men jeg kan simpelthen ikke implementere min viden fra jeres i øvrigt fantastiske kursus og kanalisere den ned i ansøgning, og nu står jeg i den her situation. Hvis du får opslaget, kan du så give mig lidt at komme i gang på?" Og så beskrev jeg min jobmæssige situation kort.

Jeg linkede ikke til opslaget. Fordi jeg ville synes, det var lidt påtrængende. Sådan lidt som når folk skriver: "Vil du gøre det her? På forhånd tak!"

I dag lå der så en mail til mig, hvor der cirka stod: "Jeg har læst opslaget. Jeg vil meget gerne sparre med dig om, hvordan den kage skal skæres. Send mig dit cv. Og gerne hvad du ved om [arbejdsgivers navn] og overvej ...". Og så var der tre arbejdsspørgsmål. Og de to af dem var faktisk netop, hvad jeg selv var nået frem til måtte være kernen i det her.

Og hvorfor gør noget så banalt mig så glad? Fordi - så har jeg måske alligevel lært, hvad det er, jeg skal kigge efter, når jeg undersøger en virksomhed. Og nu er der nogen til at hjælpe mig med at formulere den viden. På jobansøgningsk. Nu er jeg ikke alene. Jeg har nogen, der helt ned på formuleringsplan kan hjælpe mig. Som noget helt særligt ved jeg så endda, hvordan lige netop den her chef synes, at en god ansøgning skal se ud, og hvad den skal indeholde. For det udbredte hun sig nemlig ret grundigt om i en artikel, jeg tilfældigt læste tidligere på året. Sært sammentræf. Men en god viden at have.

Nu er det så bare at få gennemskrevet brutto-cv'et, så det er fuldstændigt opdateret, sendt det til ham vejlederen og så på med research-vanten. Jeg har nogle bestemte teser om virksomhedens udvikling de sidste par år, som jeg gerne vil efterprøve ...
Senest rettet af ManicNinja 17. nov 2015, 13:03, rettet i alt 4 gange.
2
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3333
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 575
Likede indlæg: 5102

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 17. nov 2015, 12:51

milisa skrev:Super indlæg, Ninja, hvor der ikke rigtig er så meget at sige mere! Én ting dog: Lad os bevare, at dette er en tråd, hvor man må synes, det er enormt synd for en uden, at man behøver at tage hensyn til alt og alle. Dvs du skal dælendylme være 100% i din fulde ret til at mene, at livet sutter max lige pt, fuldstændig uafhængig af hvordan andre herinde har det!!! Må du snart komme ud og få et ordentligt job!


Mange tak :) Det er nu ikke, at jeg ikke synes, jeg har "ret til" at være lidt nede ind imellem. ("Husk på du har det godt, hvis ikke du har det ligesom Quang"-agtigt). :D Og jeg synes i øvrigt ikke, livet "sutter max". Så slemt er det slet ikke. Det suttede, da jeg under min sygemelding ikke kunne se, det var en mulighed at vende tilbage til mit job, og jeg vidste, at jeg ikke ville kunne blive i min lejlighed, hvis jeg røg på dagpenge ...

Æniwæi. Jeg synes bare godt, man kan "tage lidt hensyn" til andre i visse situationer. For at være helt ærlig - hvis jeg var arbejdsløs, ville der helt sikkert være dage, hvor jeg ikke havde overskud til/ville gide at høre på brok fra én, der befandt sig i min nuværende situation. Visse dage ville jeg nok se det riiimelig meget som et luksusproblem. Så rummelig er jeg nemlig, når jeg føler mig presset. :D
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1138

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 17. nov 2015, 14:23

ManicNinja: Jeg ved totalt hvilket job, du søger :D Du må endelig sige til, hvis du har brug for sparring på CV og ansøgning. Min mailadresse har du.

Derudover er min erfaring trist nok, at jeg aldrig kommer til samtale på de ansøgninger, hvor jeg bruger meget energi på at tale om virksomheden og hvad jeg vurderer som deres behov. For nogle uger siden var der det ideelle job i en virksomhed, som jeg virkelig kender til bunds, og det målrettede jeg naturligvis min ansøgning efter - jeg så mig selv som selvskrevet, men kom aldrig til samtale, og sådan har det faktisk været hver gang, jeg prøver at være proaktiv og forstå dem og deres behov. Nu har du så helt exceptionel god viden om denne branche, men generelt tror jeg ikke, at det er nødvendigt at skrive så meget om virksomheden, hvis det kun er et resultat af Google. De vil nok hellere vide noget mere om dig, dine evner og din motivation, tænker jeg :)
1
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3333
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 575
Likede indlæg: 5102

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 17. nov 2015, 14:36

Den her misforståelse havde jeg også lidt med Dikus herinde, kan jeg huske ... Altså jeg er slet ikke ude på at sige, at I skal/burde gøre sådan og sådan. Den opgave kan jeg løse sådan og sådan. Slet ikke. De ansøgninger, som gør sådan, er oftest pinlige. Jeg vil have flettet naturligt ind, at jeg forstår landskabet i branchen, forstår den overordnede tankegang og deres rolle så at sige og derudfra beskrive de relevante af mine kompetencer. Målet med min ansøgning er naturligvis stadig at fortælle om mig. Men også at få fortalt, jeg kender dem. Ikke at påstå at jeg på forhånd kender dem indefra. Jeg vil vise, jeg kan læse deres strategi ud af deres handlinger - hvis det giver mening. Ellers havner vi altså nemt i "jeg synes bare, det lyder såååå spændende at arbejde for jer". Øh ja, okay. Men HVORFOR synes du det?

EDIT: Så i praksis kan det være tre linjer i indledningen, som lige sammenfatter, hvad man har spottet, at de har gjort på markedet, at man forstår målsætningen og ud fra dette kan bedømme, hvilke af éns skills der er de vigtigste.
Senest rettet af ManicNinja 17. nov 2015, 17:20, rettet i alt 3 gange.
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3333
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 575
Likede indlæg: 5102

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 17. nov 2015, 14:41

Af en eller anden grund giver det mig i øvrigt lidt pres at vide, du er klar over, hvilken stilling det er ... But well. Det kan nok ikke undgås, når nu du har en smule baggrundsviden om mig. Den slags er det bare rart at kunne gemme lidt, synes jeg. :genert:
Senest rettet af ManicNinja 17. nov 2015, 17:20, rettet i alt 1 gang.
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3333
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 575
Likede indlæg: 5102

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 17. nov 2015, 14:48

Derudover kan jeg konstatere, at alle uden for komm-branchen fortæller mig, at "den slags betyder da ikke så meget i en ansøgning", mens både menige ansøgere og ledere i branchen straks slår ned på netop dét i mine ansøgninger: "God ansøgning. Gode eksempler på din kunnen. Men hvor er virksomheden? Den her kunne være sendt til mange steder!"
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1138

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 17. nov 2015, 15:20

ManicNinja skrev:Derudover kan jeg konstatere, at alle uden for komm-branchen fortæller mig, at "den slags betyder da ikke så meget i en ansøgning", mens både menige ansøgere og ledere i branchen straks slår ned på netop dét i mine ansøgninger: "God ansøgning. Gode eksempler på din kunnen. Men hvor er virksomheden? Den her kunne være sendt til mange steder!"


Men så tænker jeg bare - og det siger jeg kun, fordi jeg ved, at du godt kan tåle at blive udfordret: "Men har det nogensinde virket?". Får du faktisk samtaler på at gøre som de her folk siger, eller er det bare mere af det samme dødvande?

Nu bliver jeg rigtig irriterende, men jeg har lige landet en samtale som PR- og pressekonsulent i en stor virksomhed. Jeg er, som du ved, nyuddannet og min eneste "pressehåndteringserfaring" er at drikke mig fuld med min journalistveninde. Og min ansøgning var slet ikke skrevet til det job - det var søndag aften og jeg manglede en ansøgning for at opfylde ugens kvote, så jeg tog en gammel standardansøgning, ændrede navnet på virksomheden og sendte den afsted. Bam, samtale.

Jeg siger ikke, at ovenstående ikke er uretfærdigt og rent held fra min side - men måske kunne det også tænkes, at nogle HR-folk faktisk er trætte af de "gode råd" som alle kommunikationsjobsøgere får: Vær kreativ, KREATIV, K-R-E-A-T-I-V!!! Sæt dig ind i virksomheden! ForSTÅ virksomheden! Vis at du vil DET HER job!!!!!!! Og så har min meget understatede ansøgning måske været tiltalende i al sin enkelhed. Det er jo også det, kommunikation handler om.

Det er ikke for at være træls, men simpelthen for at vise, at det ikke nødvendigvis er den endegyldige sandhed at gøre det sådan, bare fordi folk i branchen siger det og folk udenfor branchen siger noget andet. I sidste ende tror jeg, at man kommer længst ved at gøre det som man selv er mest tryg/sikker ved, for det er immervæk umuligt at forudse hvad den enkelte HR-konsulents smag er.
4
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1138

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 17. nov 2015, 15:26

Jeg håber i øvrigt ikke, at ovenstående indlæg lyder for bedrevidende, Ninja. Nogle gange er det svært det med skrift, især når man udfordrer hinanden lidt. Under alle omstændigheder får du lige sådan en her: :kys:
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3333
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 575
Likede indlæg: 5102

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 17. nov 2015, 15:28

Har aldrig påstået, at det var den endegyldige sandhed. Men min hidtidige måde at gøre det på har ikke givet mange komm-samtaler. Så nu skal denne afprøves. Sammen med vinkling af cv, som jeg førhen har undervurderet totalt. Selv er jeg ret sikker på, det er arbejdet med sidstnævnte, som vil komme til at gøre udslaget.

Jeg siger ikke, der ikke er andre måder. Men det er de gange, jeg har været allermest konkret og vidende om virksomhedens udfordringer og virkelighed, at jeg er røget til samtale. Jeg har dog aldrig afprøvet de anbefalinger og tips, jeg fik på kurset - det er jo kun et par uger siden. ;)

Jeg lytter meget til netop dette, fordi det er én af de meget få ting, som alle, jeg har spurgt, har været enige om. Og jeg har vel at mærke ikke stillet ledende spørgsmål. ;)

Held og lykke til samtalen! Sejt gået!
Senest rettet af ManicNinja 17. nov 2015, 16:16, rettet i alt 2 gange.
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".

Tilbage til "Job"