Din bedste date?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5926

Din bedste date?

Indlægaf Dikus » 16. sep 2015, 07:01

Ja... Hvad var det? Fortæl, fortæl... For jeg er en nysgerrig gammel dame, der aldrig rigtig har datet :whine:
0
Brugeravatar
Code71
Indlæg: 921
Tilmeldt: 12. aug 2015, 16:55
Kort karma: 161
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1493

Re: Din bedste date?

Indlægaf Code71 » 16. sep 2015, 07:18

Det var her i foråret. Vi havde skrevet en del sammen og talt i telefon sammen. Så jeg var nogenlunde sikker på at vi nok skulle kunne ha en hyggelig aften sammen uanset hvad

Vi havde endda kendt hinanden meget perifært i en del år, men mistet kontakten og så genfundet den

Vi spiste på en hyggelig restaurant og gik derefter i biografen. På vejen ned til biografen kyssede vi for første gang og efter filmen tog vi hjem til mig og snakkede og hyggede, indtil hun tog hjem ved en 5 tiden om morgenen. (ingen sex, bare hygge og ligge-i-ske osv) Samme aften sås vi igen og hver dag/aften/nat i den uge.

Det gik så ikke mellem os på sigt af andre årsager. Men den date vil nok være svær at toppe i mit hoved

Vi er i øvrigt rigtig gode venner i dag og har hver især fundet en ny kæreste.
2
Nå jeg hænger jo nok lidt ved. Så "lurer lidt" er suspenderet lige foreløbigt
Brugeravatar
Joe
Indlæg: 817
Tilmeldt: 4. sep 2015, 19:03
Kort karma: 170
Likede indlæg: 2411

Re: Din bedste date?

Indlægaf Joe » 16. sep 2015, 16:47

Jeg har i virkeligheden ikke været på særligt mange dates. Jeg har hovedsageligt mødt folk til fester eller i byen, kysset lidt på dem, og så set dem under mere uformelle rammer efterfølgende.

Men oplevelser, jeg stadig varmes ved, er de der indledende uskyldige berøringer og det første kys. Det får man ikke på samme måde, når man møder hinanden med promiller i blodet, synes jeg.

En reel date, hvor jeg ikke havde kysset på manden inden, jeg dog husker med varme, husker jeg netop for det første kys. Efter vi havde spist, sad vi i hans sofa og kiggede hinanden i øjnene-agtigt. Pludselig siger han så "har du lyst til at kysse mig?"
Jeg tror faktisk ikke jeg ville have fundet det lige så fedt, hvis spørgsmålet havde været, om han måtte kysse mig. Men det var som om, han gav mig ansvaret for at det skulle ske. Jeg husker tydeligt sommerfuglene i maven, da han spurgte.
Den mand kunne generelt sno mig om sin lillefinger. Det er nok ret heldigt, det ikke blev til mere end maks fem dates, for jeg tror ikke jeg ville have overvældende meget magt i det forhold. Det var jeg for bjergtaget, for ung og uskyldig til.

Og så husker jeg tydeligt første gang, jeg sås med min nuværende kæreste i ædru tilstand. Forinden havde vi kysset i to anledninger, begge gange havde jeg knapt kunne stå på egne ben af ren fuldskab. Ikke specielt magisk.
Men så flyttede jeg i egen lillebitte lejlighed, mens han var ramt af mangel på studieboliger og boede på en luftmadras hos en kammerat. Han brokkede sig over luftmadrassen, og fyldt med bagtanker inviterede jeg ham hjem at sove hos mig.
Vi lå der i sengen, selvfølgelig iført nattøj, og bevægede os ligesom bare tættere og tættere på hinanden. Først i form af strejf, senere reel nus, og til sidst kys. Mere skete der ikke den nat, men det var også magisk nok i sig selv. Om to uger er det fem år siden.

Bonusinfo: Jeg var så opslugt af at skrive dette indlæg, at jeg var lige ved at glemme at komme af toget.
8
I'm Audrey Horne, and I get what I want
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5926

Re: Din bedste date?

Indlægaf Dikus » 16. sep 2015, 23:17

HEY. Jeg HAR været på en date. Og en god en, jo :D

Da jeg var 15 :blush:

Jeg havde gået til noget dans over et halvt års tid og var blevet lidt smålun på en af de andres partnere. Der var afslutningsfest og folk blev jo lidt fulde... og jeg skulle aldrig se ham igen :whine: Da vi bryder op deler alle sig op i taxaer, der skal samme vej - og vi ender i samme taxa. Vi er de to sidste, der skal af... og jeg er ved at døøøø. Men han småsnakker bare høfligt. Og jeg bliver enig med mig selv om, han nok har opdaget, jeg er 15 og ikke 19, som han tror... og da han er 24, såååå... kan jeg nok bare glemme det.

Da han står ud og høfligt betaler taxaen forud, så jeg ikke skal have udlæg, spørger han, om han mon må få mit nummer og invitere mig op at spise en dag.

Ja tak.

Og så kom jeg op at spise hos ham... Super hyggeligt. Men der var noget totalt galt med manden. Han snakkede og snakkede. Hvilket var hyggeligt nok... meeeen... Så jeg nægtede bare at gå hjem, så længe jeg kunne :cool: Og endelig sidder han helt stille og kigger på mig og spørger, om han måtte kysse mig.

Ja. Verdens bedste sekunder ind til han endelig kyssede mig. De er faktisk aldrig nogensinde blevet bedre.
2
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2535
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 815
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 8432
Kontakt:

Re: Din bedste date?

Indlægaf Ado » 17. sep 2015, 11:05

Årh! Må jeg nævne to? Ja, jeg må. Ikke?

Hr. B.
Vi mødte hinanden via en score-app på Facebook og faldt i snak. Og et par uger senere kom han og besøgte mig. Fra nordsjælland.
Jeg kan huske, at jeg var voldsomt nervøs. Værre, end før en eksamen/køreprøve.
Men han kom og alt var perfekt fra starten. Alt. Det føltes som om vi havde kendt hinanden altid. Vi grinede enormt meget. Og havde sex. Og spiste sparsom aftensmad - delvis afklædt.
Og havde sex. Og grinede endnu mere. Og natten var vidunderlig. Vi lå bare filtret ind i hinanden og talte, nussede og havde mere sex.

Jeg faldt for ham med et brag og det var gengældt. Det kunne slet ikke være anderledes.

Vi datede nogle måneder, men valgte at stoppe det, fordi ingen af os var flytbare overhovedet pga. børn. Han havde sin datter fuld tid. Og vi ville maks kunne ses to dage om måneden. Og med udsigten til vi først kunne flytte sammen, når børnene var flyttet hjemmefra, ja...så stoppede vi.
Men kontakten holdt vi længe. Faktisk stoppede den først efter han fandt en anden. Og selv der, blev han ved med at sende mig kort, blomster og chokolade hvert år til min fødselsdag.

Vi har en aftale om, at vi skal fødes og vokse op sammen på Samsø i vores næste liv.


___________________________________________________

Og så var der Hr. W. Som også var via en score-app. på Facebook.
Han skulle komme en lørdag og fredag havde jeg en anden date. :D En ret fed date, faktisk. Tror aldrig jeg har grinet SÅ meget på en date før. :D
Så da jeg vågnede lørdag, var jeg slet ikke oplagt til daten med W. For med fredagens date in mente, ville det jo kun gå nedad. Mente jeg.
Men nej. Min lille henrivende (danskboende) englænder kom og væltede alt under mine ben.
Vi sad på min terrranda hele aftenen og meget af natten med masser af stearinlys, tæpper og rødvin. Og talte. Og talte. Og talte. Og forelskede os.
Så vi blev et par helt automatisk.

Men efter 4-5 måneder, begyndte han at trække sig. Han turde ikke binde sig. Og jeg ville have en label på os. Så det stoppede.
Et par år senere skrev han pludselig til mig igen. Han savnede mig. Og han ville invitere mig ud at spise på min fødselsdag, når han kom hjem fra ferie.
Men så mødte jeg G. Min eks. Og daten med W. blev selvsagt aldrig til noget.

Han blev senere ansat i samme firma som mig. Men han er så i et forhold med en anden nu. Et godt forhold. Han er lykkelig og jeg er glad på hans vegne. Men vi er begge enige om, at hvis vi havde ramt timingen bare lidt bedre, ville han og jeg uden tvivl have været et par i dag.
4
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5926

Re: Din bedste date?

Indlægaf Dikus » 17. sep 2015, 12:17

Filmaften med nuværende kæreste var nu også ret hyggelig, fordi han kan ae min kind så blidt og forsigtigt, så hele kroppen slapper af og alle bekymringer forsvinder.

Men vi talte nu så meget, så det vist dårligt kan kaldes at se film.

Ulempen er, det ikke var en date, men afslutning på en større fælles arbejdsopgave. Men dog så tilpas hyggelig, så jeg gik derfra og var helt solgt. Hvor jeg ellers mest var usikker på, hvorfor jeg så gerne ville høre fra ham i løbet af dagen.

Vi nåede så aldrig en date...
0
Smiling_Goat
Indlæg: 2064
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 469
Likede indlæg: 5948

Re: Din bedste date?

Indlægaf Smiling_Goat » 18. sep 2015, 21:08

Det var faktisk med fyren jeg datede før min nuværende. Vi havde været i kontakt á tre omgange, hvor kontakten hver gang ligesom var gledet ud i sandet, men den der tredje gang ville jeg have en afklaring. Der måtte være et eller andet, når vi blev ved med at genoptage vores lange, lange samtaler, hver gang vi stødte på hinanden tilfældigt.

Så da han i fuldskab fik inviteret mig på besøg, tog jeg ham på ordet, og vi aftalte at se en film sammen dagen efter. Jeg skulle med den sidste bus hjem og pga. hans arbejdstider, betød det, at jeg kun lige akkurat kunne nå at se filmen, før jeg skulle af sted igen, MEN vi faldt i hak i det sekund vi mødtes. Snakken flød bare helt naturligt, og det varede ikke længe, før han spurgte, om jeg ikke bare ville overnatte, og det accepterede jeg så.
Vi fik sat nogle film på den aften, men jeg tror ikke nogen af os, kan gengive handlingen i nogen af dem. Jeg kan ikke engang huske, hvad den ene hed. Vi snakkede og kyssede osv. hele natten, faldt i søvn kl. 5 om morgenen og stod op igen kl. 8, hvor vi snakkede og kyssede videre til jeg tog hjem ved 13-tiden. Det var fantastisk, og han er et af de mest interessante mennesker, jeg nogensinde har mødt. Jeg har aldrig oplevet sådan et tilfælde af instant kemi før, så det var lidt specielt.

Desværre havde han nogle ret seriøse hang ups, som jeg ikke kunne ignorere. Han var overbevist om, at jeg ikke gad ham i virkeligheden, skønt jeg forsikrede om det modsatte igen og igen. Til sidst ville han ikke engang kysse mig, for jeg havde jo nok i virkeligheden slet ikke lyst til at kysse ham. Så.. Det gik ikke. Men det var en fantastisk første date.
1
Brugeravatar
Elvispop
Indlæg: 1571
Tilmeldt: 14. aug 2015, 16:37
Kort karma: 182
Geografisk sted: 4681
Likede indlæg: 2137

Re: Din bedste date?

Indlægaf Elvispop » 18. sep 2015, 21:51

Det er med garanti da jeg fik lokket en meddebatør (for nogle år siden) til en kop kaffe på en cafe i Køge, hun bor i Kbh, med en sjov pb.

Jeg skrev noget i retning af om vi ikke skulle mødes til en kop "et-eller-andet"...
Ikke nødvendigvis med lumske bagtanker <-Det var den sætning hun faldt for, sagde hun.

Vi mødtes og snakkede rigtigt godt sammen, og der var KANON-god kemi.

Vi jokede senere mad, at hvis det ikke havde været vinter, havde vi fundet et buskads og "ordnet" det dér.

Vi mistede kontakten efter 1 - 1 1/2 år, men havde en fed tid sammen.

Tager mig selv i at savne hende lidt, en gang imellem.
0
Når du er ung kan du vælge og vrage.
Når du blive ældre, kan vælge mellem vragene.
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 4765
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 320
Likede indlæg: 3458

Re: Din bedste date?

Indlægaf dgd2007 » 15. okt 2015, 23:03

Allmost_Famous skrev:Årh, jeg er altså lidt misundelig på nogle af jer :genert:

Jeg har ikke datet (vellykket), det har altid været sådan noget med at mødes gennem venner, arbejde, studie og den slags.

Det har jeg da heller ikke ... det var der slet ikke noget, der hed dengang :fløjt:
3

Tilbage til "Forhold og sex"