Fortæl din historie om din start på livet

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 2497
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 251
Likede indlæg: 3566

Re: Fortæl din historie om din start på livet

Indlægaf Lemonella » 16. sep 2015, 11:43

Jeg var bestemt ikke planlagt. Mine forældre var ikke gift. Boede ikke sammen. De havde begge været gift før og begge havde mistet deres ægtefæller. Min mor havde 4 børn. Min far 3. Min mor var 38 år og min far næsten 45 år.
Min mor har altid fortalt, at jeg slet ikke skulle være født. De var begge to godt beskyttet for ikke, at hun skulle blive gravid, men det blev hun altså.

Min far flyttede ind hos min mor da hun var i 6 måned. Jeg skulle efter terminen komme til verden den 5 juli. På min fars fødselsdag. Jeg bestemte mig for, at komme en uge før.
Søndag den 28 juni. En varm sommernat/morgen fik min mor veer ved 2 tiden. Mine forældre tog en taxa til Roskilde sygehus. Jordemoderen mente der var masser af tid og lagde min mor i seng og min far gik over på den anden side af gaden, hvor et af hans stamværtshuse lå.
Ved 4 tiden ringede min mor på klokken og fortalte jordemoderen, at nu skulle det altså være. Det mente hun ikke og hængte klokkesnoren væk så min mor ikke kunne nå den.
Min mor har fortalt mig, at i samme øjeblik jordemoderen var ude af døren igen, kom jeg til verden. Min mor løftede dynen og kiggede og blev vist en anelse skuffet over, at jeg var rødhåret, men var glad for, at jeg var en pige.
Jeg blev født klokken 04:05. Vejede 4600 gr. og var 57 cm. lang. Godt nok en stor unge, at smutte ud som en mandel.
4
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
Brugeravatar
Muuh
Indlæg: 538
Tilmeldt: 13. aug 2015, 08:31
Kort karma: 93
Likede indlæg: 1287

Re: Fortæl din historie om din start på livet

Indlægaf Muuh » 16. sep 2015, 12:18

Jeg var lille vejede kun 2400g til trods for at jeg kun er født en dag før termin, det tog kun en times tid så var jeg ude.

Mere ved jeg faktisk ikke
1
Ved ikke at give op nåede selv sneglen Noahs ark
Brugeravatar
canoodle
Indlæg: 603
Tilmeldt: 11. aug 2015, 09:50
Kort karma: 353
Likede indlæg: 2099

Re: Fortæl din historie om din start på livet

Indlægaf canoodle » 16. sep 2015, 13:37

Min mor havde fået fødselsforgiftning, så jeg kom til verden en måned før jeg skulle ved kejsersnit. Selve operationen gik ganske fint, men jeg var meget svag og kom i kuvøse, så snart jeg var ude. Jeg skulle ligge der et par uger, men fik dispensation til at komme hjem en enkelt aften til juleaften (Jeg er født d. 22.)

Da min mor kom til opgangen hvor vi boede, havde min far sat fyrfadslys hele vejen op ad trappen til 2. sal og så snart min mor trådte over dørtrinnet med mig, trykkede han pladespilleren i gang med "Isn't she lovely" af Stevie Wonder.

Det er en intern joke, at jeg vejede mindre end den and de spiste til den juleaften :D
21
All Adventurous women do
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10280

Re: Fortæl din historie om din start på livet

Indlægaf DetSorteCirkus » 16. sep 2015, 13:45

Udover dato, tidspunkt, sted og navn og alder på min biologiske mor ved jeg intet om min fødsel, da jeg aldrig har talt med nogen, som var til stede.

Edit: Eller jo, jeg ved, at det på forhånd var blevet besluttet, at jeg skulle bortadopteres, og at det selvfølgelig har spillet ind på forløbet.
Jeg er født på en fødeklinik, og børnehjemmet, hvor jeg skulle hen bagefter, har betalt for opholdet, hvis det har kostet noget.
Som jeg har forstået det, har der været personale fra børnehjemmet til stede, som skulle tage imod mig og sørge for, at jeg kom sikkert afsted fra hospitalet. Højst sandsynligt er jeg blevet fjernet fra fødestuen med det samme, hvorefter personer tilknyttet børnehjemmets mødreafdeling har taget sig af min biologiske mor. Jeg har altså næppe været oppe at ligge hos hende, og chancen for, at hun aldrig har set mig, er stor. Måske har der lige været tid til et hurtigt kig, og hun har sikkert fået mit køn oplyst, men ellers var det, som jeg har forstået, ud af vagten med mig, hvilket er blevet gjort i den bedste mening for begge parter.
Mødreafdelingen på børnehjemmet lå selvfølgelig et andet sted end der, hvor vi børn opholdt os, og min biologiske mor har ikke haft noget med mig at gøre i den måned, hvor hun endelig skulle beslutte, om hun ville bortadoptere mig. I den periode var der i stedet fokus på, at afdelingens socialarbejdere kunne hjælpe hende videre i livet. Børnehjemmet lå/ligger i slummen, og kun 10% af kvinderne vælger at tage deres barn med sig.
6
Je suis un tableau noir.
TurtleSpeed
Indlæg: 672
Tilmeldt: 11. aug 2015, 17:10
Kort karma: 100
Likede indlæg: 595

Re: Fortæl din historie om din start på livet

Indlægaf TurtleSpeed » 16. sep 2015, 14:25

Aah hyggelig traad :blush2:


Jeg er undfanget i Rio. Men foedt paa Hvidovre. Min mor spillede volleyball dagen foer for at se om det hjalp med at faa foedslen igang. Det gjorde det. Hun laa dog i foedsel en del timer. Da hun saa endelig fik presseveer, var der vagtskifte og hun blev bedt om at vente lidt. De endte saa med at skulle bruge sugekop og jeg havde desuden faaet viklet mig ind i navlestrengen, saa lige pludselig gik det meget staerkt.

Min far tog en del billeder (ja - jeg har det ikke fremmede), og der kan man se den her lille blaalilla unge med bule paa hovedet. Min far kalder mig altid haletudse :lol2:
5
Brugeravatar
flicka
Indlæg: 544
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:08
Kort karma: 70
Likede indlæg: 612

Re: Fortæl din historie om din start på livet

Indlægaf flicka » 16. sep 2015, 16:55

(slettet - men debatten vil ikke lade mig slette indlægget helt, fordi den påstår at indlægget har været citeret. Uden at være det :stoned: )
Senest rettet af flicka 18. sep 2015, 03:48, rettet i alt 4 gange.
0
Always be yourself
unless you can be a unicorn
then always be a unicorn


A pony is a childhood dream. A horse is an adulthood treasure.
- Rebecca Carroll
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4833
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 259
Likede indlæg: 4282

Re: Fortæl din historie om din start på livet

Indlægaf Flora » 16. sep 2015, 16:56

Flora skrev:Jeg har kun hørt at jeg ikke var planlagt og det var til stor debat om hvorvidt jeg skulle til verden eller ej.

Dog var det til stor begejstring for både forældre og søskende da jeg så endelig blev født :afro:


Nå ja, glemte lige at begejstringen fortog sig en smule da de opdagede jeg havde kolik og derfor skreg i vilden sky non-stop i 6 mdr. :devil:
4
Debattens sødeste :engel:
Brugeravatar
egernunge
Indlæg: 392
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:01
Kort karma: 58
Likede indlæg: 410

Re: Fortæl din historie om din start på livet

Indlægaf egernunge » 16. sep 2015, 17:26

Jeg blev født ca. to uger efter min mor havde haft termin. Så jeg har ikke været specielt ivrig efter at komme ud i verden :-D

Min søster, der er 13 år ældre end mig, havde brugt håndarbejdstimerne i skolen til at brodere den fineste hagesmæk med Fiskenes tegn. Men min forsinkede start på livet betød, at jeg blev født i Vædderens tegn. Jeg har fået at vide, at det tog min søster lidt tid at tilgive mig det :lol:
10
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4833
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 259
Likede indlæg: 4282

Re: Fortæl din historie om din start på livet

Indlægaf Flora » 16. sep 2015, 17:41

egernunge skrev:Jeg blev født ca. to uger efter min mor havde haft termin. Så jeg har ikke været specielt ivrig efter at komme ud i verden :-D

Min søster, der er 13 år ældre end mig, havde brugt håndarbejdstimerne i skolen til at brodere den fineste hagesmæk med Fiskenes tegn. Men min forsinkede start på livet betød, at jeg blev født i Vædderens tegn. Jeg har fået at vide, at det tog min søster lidt tid at tilgive mig det :lol:


Det er eddermame også tarveligt! :lol:
1
Debattens sødeste :engel:
Brugeravatar
Pityt
Indlæg: 989
Tilmeldt: 26. aug 2015, 13:43
Kort karma: 213
Likede indlæg: 1644

Re: Fortæl din historie om din start på livet

Indlægaf Pityt » 16. sep 2015, 18:07

Min mor var indlagt af flere omgange da hun ventede mig. Hun har fortalt, at hun var utrolig bange for at abortere og var på et tidspunkt indlagt i næsten 14 dage pga blødning. Lægerne advarede mine forældre om, at jeg muligvis ville være hjerneskadet når jeg blev født, så de var temmelig nervøse.
Jeg gad ikke komme ud, så min mor gik 14 dage over tid, men da jeg endelig kom, gik det så hurtigt, at min mor stadig var iført frakke, kjole og støvler...og det var med nød og næppe at hun nåede fødestuen,- jeg var nær blevet født i elevatoren :D
1
What's done in the dark will be brought to the light
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 1304
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 356
Likede indlæg: 2717

Re: Fortæl din historie om din start på livet

Indlægaf Urtekussen » 16. sep 2015, 18:12

Urtekussen skrev:Da jeg skulle fødes, arbejdede min far ved den lokale havnefest.
Søndag var sidste dag, og ud over at slæbe ølkasser, fik de vist også tømt nogle.
Min mor overnattede hos mine bedsteforældre, og han blev ringet hjem af min farmor at nu var det altså nu.

Det var søndag aften, og jeg kom først mandag aften.

Nå ja, under fødslen blev min mor tilbudt lattergas i masken .Hun tog ét sug og kastede den rasende væk.
Jeg gjorde det samme med iltmasken, da jeg fødte nr et.

Da hun havde været i gang i næsten 24 timer siden vandafgang, taltes der om at hjælpe det lidt på vej.
"Nej, nu føder jeg" sagde hun.
Og det gjorde hun så.
0
200 kg i bænkpres?
Prøv med 4,8 kg i kussepres :deer:
Brugeravatar
Puffi
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 16. sep 2015, 18:06
Kort karma: 309
Geografisk sted: Esbjerg-ish
Likede indlæg: 2233

Re: Fortæl din historie om din start på livet

Indlægaf Puffi » 16. sep 2015, 18:18

Jeg var uønsket - det samme var min lillebror. Min mor har ligeud sagt til mig (i et forsøg på at informere teenage-første-kæreste-Puffi om de maaaaange farer ved sex med sin kæreste), at de to gange, hun havde været gravid var uheld. Tak, mor. Og at hun egentlig ikke ville have haft børn med min far - den del kunne jeg så selv have regnet ud, min far har fire børn og burde ikke have haft et eneste. Men det viser sig, at man sagtens kan være egoistisk og kun tænke på sig selv, selvom man har børn, godt gået, papa.

Jeg blev ikke fortalt om før sent i min mors graviditet, fordi min tante også var gravid (min kusine er fra marts, jeg er fra juli) og min mor ville ikke stjæle opmærksomhed fra hende. Jeg blev født til tiden, men var et lillebitte skravl, der lå i kuvøse et kort stykke tid og da jeg endelig måtte komme hjem (før tid - vægten burde have været oppe på 2500 g., men jeg var sund og rask, bare lille, så min mor fik lov til at tage hjem), var jeg altid sulten. Når jeg vågnede, var jeg sulten, så min mor skulle stå klar med bryst, flaske eller mos osv. Den har jeg hørt meget for og egentlig er det ret utroligt, at det var min lillebror, der endte med at have problemer med sin vægt og ikke mig. Så har jeg så mange andre problemer, som følge af massivt svigt og ligegyldighed og forfordeling, da jeg var lille. Hell, stadig i dag.
0
You had me from the start, won’t let this end
First you wanna go to the left then you wanna turn right
Wanna argue all day, make love all night
First you up then you’re down and then between
Ohh! I really want to know…
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10280

Re: Fortæl din historie om din start på livet

Indlægaf DetSorteCirkus » 16. sep 2015, 20:59

DetSorteCirkus skrev:Udover dato, tidspunkt, sted og navn og alder på min biologiske mor ved jeg intet om min fødsel, da jeg aldrig har talt med nogen, som var til stede.

Edit: Eller jo, jeg ved, at det på forhånd var blevet besluttet, at jeg skulle bortadopteres, og at det selvfølgelig har spillet ind på forløbet.
Jeg er født på en fødeklinik, og børnehjemmet, hvor jeg skulle hen bagefter, har betalt for opholdet, hvis det har kostet noget.
Som jeg har forstået det, har der været personale fra børnehjemmet til stede, som skulle tage imod mig og sørge for, at jeg kom sikkert afsted fra hospitalet. Højst sandsynligt er jeg blevet fjernet fra fødestuen med det samme, hvorefter personer tilknyttet børnehjemmets mødreafdeling har taget sig af min biologiske mor. Jeg har altså næppe været oppe at ligge hos hende, og chancen for, at hun aldrig har set mig, er stor. Måske har der lige været tid til et hurtigt kig, og hun har sikkert fået mit køn oplyst, men ellers var det, som jeg har forstået, ud af vagten med mig, hvilket er blevet gjort i den bedste mening for begge parter.
Mødreafdelingen på børnehjemmet lå selvfølgelig et andet sted end der, hvor vi børn opholdt os, og min biologiske mor har ikke haft noget med mig at gøre i den måned, hvor hun endelig skulle beslutte, om hun ville bortadoptere mig. I den periode var der i stedet fokus på, at afdelingens socialarbejdere kunne hjælpe hende videre i livet. Børnehjemmet lå/ligger i slummen, og kun 10% af kvinderne vælger at tage deres barn med sig.


Efter denne massive omgang socialrealisme - og med trådemnets formulering in mente - synes jeg, at det vil være på plads med en lille tilføjelse; den egentlige pendant til jeres beretninger.

Efter ti uger på børnehjemmet, hvor jeg var blevet passet og plejet efter alle kunstens regler, fløj jeg sammen med en anden lille pige og en sygeplejerske til Europa. Under turen lå vi to babyer i hver vores lille hængekøje bagest i flyet og var genstand for meget opmærksomhed. Første stop var Paris, hvor vi blev puslet og madet en sidste gang, og så videre til Kastrup Lufthavn. Mine forældre havde fået lov til at komme helt ud til flyet, men det blev deres første møde med mig nu ikke meget mere privat af, eftersom de fleste passagerer stillede sig op i en hestesko for at få det hele med. Et par fortalte min mor, at det i Frankrig kunne tage op til ti år at adoptere, og at det derfor var meget eksotisk for dem. Jeg var faldet i søvn igen på turen fra Paris og har derfor samme bøvede udtryk på alle billeder, mens den anden baby var leveringsdygtig i den helt rigtige nuttethed. Hun blev hentet af et par fra Silkeborg, og det er lidt sjovt at tænke på, at de lige så godt kunne være blevet mine forældre.
Jeg var i sagens natur mildest talt et ønskebarn, så mine forældre var ellevilde over min ankomst efter ti års ventetid (herunder en adoptionsproces på 2-3 år), og de ser også ganske glade ud inde bag deres enorme 70er-briller, men ifg. min mor var det først, da de kom hjem til sig selv, at de rigtig kunne forstå, hvad der var sket; at de omsider var blevet forældre. I lufthavnen var det hele meget hektisk, og der var også noget papirhalløj, der dog hurtigt kom i orden.

Hjemme ventede min farmor, der i kraft af sine rødder på landet og sin fortid som økonoma havde det med at udtrykke sig gennem mad og derfor selvfølgelig havde brugt ventetiden, mens mine forældre var i lufthavnen, på at forberede en enorm frokost af bare glæde. Mine forældre bor i mine bedsteforældres gamle hus, så min farmor kendte alle på vejen, og stod ved havelågen og fortalte alt og alle, at her stod hun og ventede på sit lille barnebarn. Det var der selvfølgelig ingen, der forstod, hvordan kunne lade sig gøre, da min mor jo ikke havde "været tyk".
Jeg vågnede vel ankommet til mit nye hjem, hvor jeg bare kiggede og kiggede og lignede en, der ikke fattede en bjælde af, hvad der foregik omkring mig, men bortset fra det havde det fint nok. Min mor kan huske, at det gigantiske frokostbord med indtil flere lune retter var lidt distraherende, fordi alle, inkl. min farmor, hellere ville bruge tiden på mig.
De næste dage væltede det ind med familie og venner, der ville hilse på mig, samtidig med at min farmor også kom forbi på daglig basis, og det var vist for meget af det gode for mig og egentlig også for mine forældre, så vi var alle tre glade, da hverdagen kunne begynde.
17
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 586
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1126

Re: Fortæl din historie om din start på livet

Indlægaf Neenah » 16. sep 2015, 21:09

Jeg er den førstefødte i flokken - født et halvt år efter mine forældre blev gift. Jeg ved ikke ret meget om min fødsel, andet end de småting jeg kan huske fra barnets bog. Med mine 2700 gram er jeg den mindste af mine forældres tre børn, men sjovt nok den der altid har kæmpet med overvægt. Det passer så rimelig godt til den eneste sætning jeg kan huske: jeg blev født klokken 13.40, hvortil mine forældres bemærkning var, at "det nok er den eneste gang du nogensinde er kommet for sent til frokost." Tak, siger jeg bare.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10280

Re: Fortæl din historie om din start på livet

Indlægaf DetSorteCirkus » 16. sep 2015, 21:29

canoodle skrev:Min mor havde fået fødselsforgiftning, så jeg kom til verden en måned før jeg skulle ved kejsersnit. Selve operationen gik ganske fint, men jeg var meget svag og kom i kuvøse, så snart jeg var ude. Jeg skulle ligge der et par uger, men fik dispensation til at komme hjem en enkelt aften til juleaften (Jeg er født d. 22.)

Da min mor kom til opgangen hvor vi boede, havde min far sat fyrfadslys hele vejen op ad trappen til 2. sal og så snart min mor trådte over dørtrinnet med mig, trykkede han pladespilleren i gang med "Isn't she lovely" af Stevie Wonder.

Det er en intern joke, at jeg vejede mindre end den and de spiste til den juleaften :D


Stevie Wonders datter er gået i sin fars fodspor og har flere gange sunget med ham, og når "Isn't she lovely" kommer, slår han armen ud mod hende eller viser på anden vis, at han gerne vil spørge publikum, om de ikke også synes, at hun (stadig) er lovely, wonderful, prescious, osv.
Det er sgu da sødt.
2
Je suis un tableau noir.

Tilbage til "Livets forhold"