Kan man have følelser for en, man ikke har set i flere år?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Grissebassen
Indlæg: 585
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 502

Kan man have følelser for en, man ikke har set i flere år?

Indlægaf Grissebassen » 17. sep 2015, 12:25

Ja, overskriften siger vist sig selv. Jeg har altid undret mig over folk, som hævder at have følelser for nogen, de ikke har mødt eller set i flere år. Jeg har fulgt lidt med i bloggen Tinderslut, der nu har fundet sammen med sin ven, som hun var forelsket i. Der var flere der undrede sig, da det kom frem at hun ikke havde set ham i to år.
Ligeledes har jeg selv en gammel bekendt, som hævder at have følelser for mig. Sagen er bare den, at vi ikke har set hinanden i 10 år.
For mig er det temmelig uforståeligt, at man kan have følelser for en, som man ikke har mødt eller set i flere år. Jeg tænker at følelserne ikke er reelle, at det måske er en illusion man er forelsket i.
Hvad tænker I?
0
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 586
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 125
Likede indlæg: 1126

Re: Kan man have følelser for en, man ikke har set i flere år?

Indlægaf Neenah » 17. sep 2015, 12:41

Jeg har selv oplevet det, men om det så reelt har været glansbilledet kan så nok diskuteres.

Jeg mødte en fyr over Arto ( :D ) da jeg var 16. Det er den vildeste forelskelse jeg nogensinde har prøvet. Vi MSNede 3-4 timer om dagen, snakkede konstant i telefon, og var i kontakt mere eller mindre fra morgen til aften. Det var head over heels, og vi havde planer om at mødes. Det skete så aldrig - han havde ret alvorlige familieproblemer, og endte med at afslutte det, før det var begyndt.

Igennem årene har vi sporadisk haft kontakt fra tid til anden, men har aldrig mødtes, før for omkring et halvt år siden. Men det var til gengæld det vildeste rush. Det var præcis samme følelse som for 10 år siden - i hvert fald fra min side. Jeg plejer ellers ikke sådan at falde for gud og hvermand, men det her var voldsomt. Jeg var super skeptisk da vi kom i kontakt igen, men da vi så mødtes faldt alle de der fornuftighedsbarrierer jeg havde sat op for mig selv. Til gengæld var han god til at udnytte de der forelskelsesfølelser på en meget skidt måde, så vi stoppede kontakten kort tid efter.

Så ja, jeg tror sagtens man kan have følelser for nogen man ikke har set i lang tid. Det kan jo aldrig anskues objektivt, og det er svært at skelne mellem forestillinger og realiteter når det kommer til noget så uhåndgribeligt som forelskelse. Men man må så også indstille sig på, at den forelskelse der umiddelbart er, måske brydes når man så får udvidet sit bekendtskab.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4651
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5926

Re: Kan man have følelser for en, man ikke har set i flere år?

Indlægaf Dikus » 17. sep 2015, 12:44

Forelsket nej. Elsker ja.

Hvis jeg en gang har elsket, så stopper det ikke. Så har jeg fået dybe følelser for en person - og den person vil altid have mig ved sin side, hvis han skulle ønske det. Ikke som kæreste, men som ven.

Med den rette timing kan jeg sagtens forestille mig at blive gen-forelsket i sådan en person på meget kort tid. Og at det så vil føles som om, følelserne altid har været der.

Men hvad ved jeg. Jeg har elsket tre kærester i mit liv. En, jeg ikke ser længere. En, jeg bor sammen med. Og min nuværende kæreste.

Måske jeg bare er sær. Det vil nok være let at opnå generel konsensus om.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4651
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5926

Re: Kan man have følelser for en, man ikke har set i flere år?

Indlægaf Dikus » 17. sep 2015, 12:47

Skumfidusen skrev:Jeg tænker som dig - det er et glansbillede man har følelser for; ikke en virkelig person. Kunne måske nogenlunde forstå 2 år, men 10? Så er det ens egne tankespind man er forelsket i.


For mig er det det modsatte af et glansbillede, når man elsker. Så er følelserne netop dybe og varige, fordi man kender den andens mørke sider og accepterer dem som en del af mennesket. Og man ved, mennesket er noget særligt.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 845
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 215
Likede indlæg: 2280

Re: Kan man have følelser for en, man ikke har set i flere år?

Indlægaf Zombie » 17. sep 2015, 13:23

Dikus skrev:
For mig er det det modsatte af et glansbillede, når man elsker. Så er følelserne netop dybe og varige, fordi man kender den andens mørke sider og accepterer dem som en del af mennesket. Og man ved, mennesket er noget særligt.


Jeg er til dels enig med dig, men jeg er ikke enig i den usagte præmis om, at folk jo så nødvendigvis må være de samme mennesker gennem 2 og 10 år.

Personligt er jeg et helt andet menneske i dag, på godt og ondt, end jeg var for 10 år siden og ja, jeg har rykket mig helt enormt de sidste to år også. Hvis en person elskede mig, uden at ses med mig, i denne periode, ville det stadig være... ja, nok et ikke et glansbillede, men måske et forstillet billede af mig, som de elskede. Det ville ikke være mig, for mennesker er jo ikke statiske væsner, statuer.

Det er jo det samme som sker, når folk i et forhold "vokser fra hinanden". Man ændrer sig, og selvom kernen, essensen, de moralske værdier osv. måske er de samme, så skal man ikke kimse af resten heller, som jo også betyder rigtig meget for, om man elsker et menneske.
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4651
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5926

Re: Kan man have følelser for en, man ikke har set i flere år?

Indlægaf Dikus » 17. sep 2015, 13:51

Zombie skrev:
Dikus skrev:
For mig er det det modsatte af et glansbillede, når man elsker. Så er følelserne netop dybe og varige, fordi man kender den andens mørke sider og accepterer dem som en del af mennesket. Og man ved, mennesket er noget særligt.


Jeg er til dels enig med dig, men jeg er ikke enig i den usagte præmis om, at folk jo så nødvendigvis må være de samme mennesker gennem 2 og 10 år.

Personligt er jeg et helt andet menneske i dag, på godt og ondt, end jeg var for 10 år siden og ja, jeg har rykket mig helt enormt de sidste to år også. Hvis en person elskede mig, uden at ses med mig, i denne periode, ville det stadig være... ja, nok et ikke et glansbillede, men måske et forstillet billede af mig, som de elskede. Det ville ikke være mig, for mennesker er jo ikke statiske væsner, statuer.

Det er jo det samme som sker, når folk i et forhold "vokser fra hinanden". Man ændrer sig, og selvom kernen, essensen, de moralske værdier osv. måske er de samme, så skal man ikke kimse af resten heller, som jo også betyder rigtig meget for, om man elsker et menneske.


Men din kerne er der jo stadig. Hvis jeg elskede dig for ti år siden og tabte kontakten med dig, ville jeg netop kunne forstå din udvikling ig føle dig, der hvor du er nu, når jeg blev opdateret. Og jeg ville ønske den indlevelse.

Det er ikke det samme som at blive kærester.

Derfor forstår jeg heller ikke bemærkningen om at vokse fra hinanden. For mig er det kerneeksemplet på, at kæresteriet ikke holder - selvom man stadig elsker hinanden.

Min mor og far nåede at slidse hinanden tynde, da de gik fra hinanden. Uvenskabet var tydeligt og konflikterne stjal rampelyset. Altid.

Det til trods har de altid pauset det, når den anden lå ned og havde brug for hjælp. Så er de trådt til og har holdt hånden under den anden.

Det tror jeg ikke, de ville have gjort, hvis de ikke elskede hinanden. Så havde konfliktniveauet betydet, de havde godtet sig lidt i det skjulte... For ret beset ville det ikke have været deres problem.

Jeg har stor tillid til mennesker, der først har elsket. Jeg tror aldrig, det rigtigt forsvinder. Heller ikke selvom den anden er en latterlig idiot.
1
Brugeravatar
Joe
Indlæg: 817
Tilmeldt: 4. sep 2015, 19:03
Kort karma: 170
Likede indlæg: 2411

Re: Kan man have følelser for en, man ikke har set i flere år?

Indlægaf Joe » 17. sep 2015, 15:16

Jeg kan godt få et sus i maven, når jeg tænker på mænd, jeg engang har haft noget for, men ikke har set i mange år. Jeg kan også godt opleve at drømme om dem om natten. De gange hvor jeg så også er stødt ind i de mænd, har jeg efterfølgende ikke rigtigt vidst, hvad jeg skulle gøre af mig selv, og jeg har været sådan lidt usikker, på samme måde, som hvis jeg var forelsket i den.

Men det er i de tilfælde mine følelser fra dengang, jeg mærker igen. I dag kender jeg dem jo ikke. De kan være lige så søde som dengang, de kan være lige så vilde med fantasylitteratur som da de var 15, men de kan potentielt også have udviklet sig til nogle røvhuller, der kun læser dybt seriøs litteratur.
Jeg ved det ikke. Men når jeg tænker på dem, er det TeenageJahons følelser, der kommer frem igen. Ikke andet.
1
I'm Audrey Horne, and I get what I want

Tilbage til "Forhold og sex"