Hvad undrer du dig over.

[Smiling_Goat]

At min svigermor absolut skal gøre alt vi gør.
Vi begynder på sensekost - det gør hun også. Vi får kasser fra Aarstiderne - det gør hun også. Vi vinder en rejse til Island - nu vil hun til Island på sommerferie. Jeg er glad for Skechers-sko - nu kan hun ikke gå i andet. Jeg går en del med læbestift - min svigermor der aldrig har gjort det køber pludseligt 10. Jeg dyrker yoga - svigermor begynder. Og 10000 andre ting. Inkl. at hun køber nøjagtigt de samme tøjgenstande som mig - samme farve, mærke, style osv.

Og i starten tænkte jeg det nok var et tilfælde og cases af inspiration. Men det er seriøst ALT. Jeg føler mig efterhånden lidt overvåget. Eller nok nærmere som om, at jeg/vi INTET kan have, der bare er vores, medmindre vi decideret holder det hemmeligt. Var det bare af og til, var det fint, man bliver selvfølgelig inspireret, men det er seriøst ALT.

Du kan ikke se det som et udtryk for respekt og anerkendelse? Hun ser, at du bruger noget som et "stamp of approval" og så køber hun det selv. Det er da mega fedt, at hun har så høje tanker om dig.

Altså det er bare en anden måde at se det på. Dine følelser er selvfølgelig dine og helt i orden.

[FruDulle]

At TV3 Puls nu for fjerde gang (er det vidst) viser Mamma Mia inden for de sidste 4 måneder.

Fordi at pierce Brosnan synger så eminent at det kun tåler gentagelse

[dgd2007]

Talte I om levealderen i Kaukasus

Ja, der var sådan en vandremyte om, at folk i Kaukasus kunne blive 150 år. Jeg ved ikke, hvor det kom fra, men jeg kan da huske at have hørt det flere gange som barn

[Delfin]

Talte I om levealderen i Kaukasus

Ja, der var sådan en vandremyte om, at folk i Kaukasus kunne blive 150 år. Jeg ved ikke, hvor det kom fra, men jeg kan da huske at have hørt det flere gange som barn

Den må have været lokal, men det var jo også før internettets tid.
Nu ved man jo næsten, hvornår naboen skifter trusser, før naboen selv har tænkt på det

[Karkluden]

At min svigermor absolut skal gøre alt vi gør.
Vi begynder på sensekost - det gør hun også. Vi får kasser fra Aarstiderne - det gør hun også. Vi vinder en rejse til Island - nu vil hun til Island på sommerferie. Jeg er glad for Skechers-sko - nu kan hun ikke gå i andet. Jeg går en del med læbestift - min svigermor der aldrig har gjort det køber pludseligt 10. Jeg dyrker yoga - svigermor begynder. Og 10000 andre ting. Inkl. at hun køber nøjagtigt de samme tøjgenstande som mig - samme farve, mærke, style osv.

Og i starten tænkte jeg det nok var et tilfælde og cases af inspiration. Men det er seriøst ALT. Jeg føler mig efterhånden lidt overvåget. Eller nok nærmere som om, at jeg/vi INTET kan have, der bare er vores, medmindre vi decideret holder det hemmeligt. Var det bare af og til, var det fint, man bliver selvfølgelig inspireret, men det er seriøst ALT.

Kom med en update, hvis I får småfolk i huset

:lol:
Svigerfar er heldigvis cuttet, og svigermor HAR været i overgangsalderen. Så det kopierer de næppe. Men jeg er virkelig begyndt at sige fra hver gang, hun overskrider mine grænser. Jeg formoder, det er smart, inden der kommer småfolk Hun er ellers et dejligt menneske, jeg tror måske bare hun har savnet at have døtre, og overkompenserer helt vildt.. Men jeg gider altså ikke at have en identical twin i min svigermor

Min svigermor fik engang sagt noget med, at jeg var den datter hun aldrig havde fået, da jeg et par gange havde hjulpet hende med noget shopping...jeg kom rimeligt skarpt til at sige, at jeg havde så rigeligt i min egen mor

Den er også bare svær for på sin vis forstår jeg hende godt, og kan sagtens glæde mig over det i en vis udstrækning, men det er altså også en grænse, hvor jeg føler mig kvalt. Det gør jeg også, når min egen mor gør det, men forskellen er, at jeg beder min mor stoppe eller i det mindste være lidt mere diskret, men jeg er i tvivl, om hvornår man kender hinanden godt nok til det

[Karkluden]

At min svigermor absolut skal gøre alt vi gør.
Vi begynder på sensekost - det gør hun også. Vi får kasser fra Aarstiderne - det gør hun også. Vi vinder en rejse til Island - nu vil hun til Island på sommerferie. Jeg er glad for Skechers-sko - nu kan hun ikke gå i andet. Jeg går en del med læbestift - min svigermor der aldrig har gjort det køber pludseligt 10. Jeg dyrker yoga - svigermor begynder. Og 10000 andre ting. Inkl. at hun køber nøjagtigt de samme tøjgenstande som mig - samme farve, mærke, style osv.

Og i starten tænkte jeg det nok var et tilfælde og cases af inspiration. Men det er seriøst ALT. Jeg føler mig efterhånden lidt overvåget. Eller nok nærmere som om, at jeg/vi INTET kan have, der bare er vores, medmindre vi decideret holder det hemmeligt. Var det bare af og til, var det fint, man bliver selvfølgelig inspireret, men det er seriøst ALT.

Du kan ikke se det som et udtryk for respekt og anerkendelse? Hun ser, at du bruger noget som et "stamp of approval" og så køber hun det selv. Det er da mega fedt, at hun har så høje tanker om dig.

Altså det er bare en anden måde at se det på. Dine følelser er selvfølgelig dine og helt i orden.

Jo, og det gør jeg egentlig også. Langt hen ad vejen. Det er bl.a. også derfor, jeg ikke har sagt noget til hende. Og det er et rigtig fint input.
Og måske er det mig, der er sart, men jeg får bare helt klaus, når jeg træder ind i mine svigerforældres hjem, der pludseligt (overnight) skal ligne vores. Eller når svigermor køber nøjagtigt samme tøj som mig, sætter det sammen på samme måde osv. Åh, det er jo mange ting, men ja.
Det handler muligvis om, at jeg er enebarn, og aldrig nogensinde har haft en søskende at lege de der "kopier hinanden"-lege med, så det er helt off for mig at blive kopieret. Jeg bliver ligeså irriteret og oprigtigt frustreret som jeg kunne se, at mine veninder gjorde, da vi var 13 og deres søskende gjorde det

[Smiling_Goat]

At min svigermor absolut skal gøre alt vi gør.
Vi begynder på sensekost - det gør hun også. Vi får kasser fra Aarstiderne - det gør hun også. Vi vinder en rejse til Island - nu vil hun til Island på sommerferie. Jeg er glad for Skechers-sko - nu kan hun ikke gå i andet. Jeg går en del med læbestift - min svigermor der aldrig har gjort det køber pludseligt 10. Jeg dyrker yoga - svigermor begynder. Og 10000 andre ting. Inkl. at hun køber nøjagtigt de samme tøjgenstande som mig - samme farve, mærke, style osv.

Og i starten tænkte jeg det nok var et tilfælde og cases af inspiration. Men det er seriøst ALT. Jeg føler mig efterhånden lidt overvåget. Eller nok nærmere som om, at jeg/vi INTET kan have, der bare er vores, medmindre vi decideret holder det hemmeligt. Var det bare af og til, var det fint, man bliver selvfølgelig inspireret, men det er seriøst ALT.

Du kan ikke se det som et udtryk for respekt og anerkendelse? Hun ser, at du bruger noget som et "stamp of approval" og så køber hun det selv. Det er da mega fedt, at hun har så høje tanker om dig.

Altså det er bare en anden måde at se det på. Dine følelser er selvfølgelig dine og helt i orden.

Jo, og det gør jeg egentlig også. Langt hen ad vejen. Det er bl.a. også derfor, jeg ikke har sagt noget til hende. Og det er et rigtig fint input.
Og måske er det mig, der er sart, men jeg får bare helt klaus, når jeg træder ind i mine svigerforældres hjem, der pludseligt (overnight) skal ligne vores. Eller når svigermor køber nøjagtigt samme tøj som mig, sætter det sammen på samme måde osv. Åh, det er jo mange ting, men ja.
Det handler muligvis om, at jeg er enebarn, og aldrig nogensinde har haft en søskende at lege de der "kopier hinanden"-lege med, så det er helt off for mig at blive kopieret. Jeg bliver ligeså irriteret og oprigtigt frustreret som jeg kunne se, at mine veninder gjorde, da vi var 13 og deres søskende gjorde det

Ja, jeg kan måske også godt forstå, hvis det er trættende i længden. Min mor gør det også. For det meste bliver jeg smigret, men nogle gange kan det også være lidt træls.

Det er måske også noget med, at man køber ting i et forsøg på at udtrykke ens identitet, og hvis en anden så køber de samme ting, føler man sig udfordret på ens individualitet. Måske.
Jeg synes bare, det er værd at holde sig for øje, at det jo dybest set er et udtryk for respekt - men det har du så også selv overvejet

[Karkluden]

Ja, jeg kan måske også godt forstå, hvis det er trættende i længden. Min mor gør det også. For det meste bliver jeg smigret, men nogle gange kan det også være lidt træls.

Det er måske også noget med, at man køber ting i et forsøg på at udtrykke ens identitet, og hvis en anden så køber de samme ting, føler man sig udfordret på ens individualitet. Måske.
Jeg synes bare, det er værd at holde sig for øje, at det jo dybest set er et udtryk for respekt - men det har du så også selv overvejet

Jeg blev også smigret de første mange gange, og kan sagtens stadig blive det, og fx havde vi en god snak om hvilke kasser, der er gode hos Aarstiderne osv. Det er jo hyggeligt med den slags "inspiration". Men ja, det er nok fordi, at jeg føler mig udfordret på min individualitet, når jeg pludseligt står i en stue, der overnight er en kopi af min, mens svigermor står i et outfit der stort set er identisk med mit, med et telefoncover mage til mit, og har fået klippet håret i samme frisure. Nu fik jeg i hvert fald luft for irritationen i det

[Smiling_Goat]

Jeg kom engang til at sende en "vil du ikke godt lige dæmpe dig lidt?"-besked til den forkerte nabo. Det tog han sig så nært, at han brølede højt og raserede sin lejlighed (kastede ting ind i væggen, der adskiller vores lejligheder.)

De næste dage fortsatte han med at kaste noget mod væggen sporadisk, og det hele afsluttedes med at han sendte en "tak for dit søde brev"-besked på Facebook, hvorefter han blokerede mig..

Nu har han søgt om venskab. The fuck?

[Sevii]

Jeg forstår ikke det der snobberi der er med hensyn til hvor man bor. Min kæreste og jeg bor 15 minutter fra København i en lejlighed der er stor nok, men samtidigt billig for os. Det fungerer skide godt, men alligevel skal man høre folks meninger om det er taberagtigt og hvorfor man ikke flytter til København som andre unge (fordi man skal helst ikke tænke selv). Gudskelov har jeg venner som ikke er så arrogante, men det kom bag på mig, da min kærestes ven ikke ville besøge os, fordi det ikke er INDE i København.
Men det giver da sikkert mening for ham der er snart hjemløs, fordi han ikke kan finde et sted at bo og synes det er rimeligt at give 10.000 om måneden for en et-værelses lejlighed.
Bliver sgu træt af at høre om det for at være ærlig, fordi det giver ikke mening folk har så travlt med at være forarget når man ikke gør som andre. Det er jo ikke fordi vi er flyttet til Jylland eller noget lignende. Slap nu af.

[LadyFox]

Jeg forstår ikke det der snobberi der er med hensyn til hvor man bor. Min kæreste og jeg bor 15 minutter fra København i en lejlighed der er stor nok, men samtidigt billig for os. Det fungerer skide godt, men alligevel skal man høre folks meninger om det er taberagtigt og hvorfor man ikke flytter til København som andre unge (fordi man skal helst ikke tænke selv). Gudskelov har jeg venner som ikke er så arrogante, men det kom bag på mig, da min kærestes ven ikke ville besøge os, fordi det ikke er INDE i København.
Men det giver da sikkert mening for ham der er snart hjemløs, fordi han ikke kan finde et sted at bo og synes det er rimeligt at give 10.000 om måneden for en et-værelses lejlighed.
Bliver sgu træt af at høre om det for at være ærlig, fordi det giver ikke mening folk har så travlt med at være forarget når man ikke gør som andre. Det er jo ikke fordi vi er flyttet til Jylland eller noget lignende. Slap nu af.

Jeg er opvokset i København, og har nærmest altid boet her, bortset fra jeg har haft rundet Søborg og Hvidovre. Nu har jeg planer om at flytte ned i Køge området, og folk kigger også totalt panisk på mig når jeg siger det - og siger ting som "Er du ikke bange for at blive ensom", "Hvad hvis du kommer til at savne København?", "Hvad siger din familie til det?" Osv. Altså, slap dog lige af en gang, de steder jeg har søgt er der max en time med offentlig transport fra København. Og det tager mig alligevel nemt 40 minutter med det offentlige at komme hjemme fra Nordvest hjem til min familie på Vesterbro. Mon ikke at vi alle overlever?

[Smiling_Goat]

Jeg forstår ikke det der snobberi der er med hensyn til hvor man bor. Min kæreste og jeg bor 15 minutter fra København i en lejlighed der er stor nok, men samtidigt billig for os. Det fungerer skide godt, men alligevel skal man høre folks meninger om det er taberagtigt og hvorfor man ikke flytter til København som andre unge (fordi man skal helst ikke tænke selv). Gudskelov har jeg venner som ikke er så arrogante, men det kom bag på mig, da min kærestes ven ikke ville besøge os, fordi det ikke er INDE i København.
Men det giver da sikkert mening for ham der er snart hjemløs, fordi han ikke kan finde et sted at bo og synes det er rimeligt at give 10.000 om måneden for en et-værelses lejlighed.
Bliver sgu træt af at høre om det for at være ærlig, fordi det giver ikke mening folk har så travlt med at være forarget når man ikke gør som andre. Det er jo ikke fordi vi er flyttet til Jylland eller noget lignende. Slap nu af.

Nej, det ville jo være helt vanvittigt.

[Sevii]

Jeg forstår ikke det der snobberi der er med hensyn til hvor man bor. Min kæreste og jeg bor 15 minutter fra København i en lejlighed der er stor nok, men samtidigt billig for os. Det fungerer skide godt, men alligevel skal man høre folks meninger om det er taberagtigt og hvorfor man ikke flytter til København som andre unge (fordi man skal helst ikke tænke selv). Gudskelov har jeg venner som ikke er så arrogante, men det kom bag på mig, da min kærestes ven ikke ville besøge os, fordi det ikke er INDE i København.
Men det giver da sikkert mening for ham der er snart hjemløs, fordi han ikke kan finde et sted at bo og synes det er rimeligt at give 10.000 om måneden for en et-værelses lejlighed.
Bliver sgu træt af at høre om det for at være ærlig, fordi det giver ikke mening folk har så travlt med at være forarget når man ikke gør som andre. Det er jo ikke fordi vi er flyttet til Jylland eller noget lignende. Slap nu af.

Nej, det ville jo være helt vanvittigt.

Nej, egentligt ikke. Men det er lidt vanvittigt at det er hårdt at besøge folk fordi det ikke er inde i selve København. Man snakker jo om det som om det ville tage flere timer at komme over til os, derfor nævner jeg det som Jylland.

[Smiling_Goat]

Jeg forstår ikke det der snobberi der er med hensyn til hvor man bor. Min kæreste og jeg bor 15 minutter fra København i en lejlighed der er stor nok, men samtidigt billig for os. Det fungerer skide godt, men alligevel skal man høre folks meninger om det er taberagtigt og hvorfor man ikke flytter til København som andre unge (fordi man skal helst ikke tænke selv). Gudskelov har jeg venner som ikke er så arrogante, men det kom bag på mig, da min kærestes ven ikke ville besøge os, fordi det ikke er INDE i København.
Men det giver da sikkert mening for ham der er snart hjemløs, fordi han ikke kan finde et sted at bo og synes det er rimeligt at give 10.000 om måneden for en et-værelses lejlighed.
Bliver sgu træt af at høre om det for at være ærlig, fordi det giver ikke mening folk har så travlt med at være forarget når man ikke gør som andre. Det er jo ikke fordi vi er flyttet til Jylland eller noget lignende. Slap nu af.

Nej, det ville jo være helt vanvittigt.

Nej, egentligt ikke. Men det er lidt vanvittigt at det er hårdt at besøge folk fordi det ikke er inde i selve København. Man snakker jo om det som om det ville tage flere timer at komme over til os, derfor nævner jeg det som Jylland.

Det lød også bare spøjst.

[Smiling_Goat]

Jeg kom engang til at sende en "vil du ikke godt lige dæmpe dig lidt?"-besked til den forkerte nabo. Det tog han sig så nært, at han brølede højt og raserede sin lejlighed (kastede ting ind i væggen, der adskiller vores lejligheder.)

De næste dage fortsatte han med at kaste noget mod væggen sporadisk, og det hele afsluttedes med at han sendte en "tak for dit søde brev"-besked på Facebook, hvorefter han blokerede mig..

Nu har han søgt om venskab. The fuck?

Og nu opdagede jeg, at han også ansøgte i september, hvor jeg også afviste ham. Tag et hint hr.