Hvad undrer du dig over.

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 8909
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 1157
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 10787

Re: Hvad undrer du dig over.

Indlægaf 2SHY » 7. aug 2016, 01:19

Flora skrev:TV-Shops finest :lol:

Billede

Den ultimative sædcelledræber - til manden der ikke ønsker at sætte børn i verden :dance:





:nej:
5
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

Tak fordi du trimmer indlæg med mange citater :blomst:
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 2102
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 279
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 4821

Re: Hvad undrer du dig over.

Indlægaf HappyPaww » 7. aug 2016, 06:03

Flora skrev:
ShuruQ skrev:TV-Shop. Og at det åbenbart stadig løber rundt,



And it's fun too! :D

Billede

Ikke for alle, kun dem der ser på :lol:

6
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 2382
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 205
Likede indlæg: 4249

Re: Hvad undrer du dig over.

Indlægaf Sangius » 7. aug 2016, 06:23

LadyFox skrev:
Animi skrev:Jeg undrer mig over folk der er uforståede overfor transkønnede.
Og det er overhovedet ikke fordi jeg prøver at være nedladende eller provokerende men... vi lever i en verden hvor folk kan fødes med fire ben og tre arme... hvor siamesiske tvillinger bliver født således at de deler én krop... børn der bliver født med to hoveder, fordi deres siamesiske tvilling aldrig nåede at udvikle sig... folk der bliver født uden arme og ben... en pige der lider af en sygdom, der gør at hendes hoved er vokset men hendes krop er stadigvæk som et spædbarns... men at det psykiske og biologiske køn ikke stemmer overens, dét kan nogen folk slet ikke forstå.
Og jeg forstår ærligt talt ikke hvorfor. For mig er det ret simpelt - der er sket en fejl, så kønnet i hjernen ikke stemmer overens med det biologiske køn.

Jeg er nok i virkeligheden uforstående overfor transkønnede, altså ikke fordi jeg ikke kan lide transkønnede, eller ikke synes de skal behandles ordenligt, eller at de ikke skal have hjælp. Jeg har en transkønnet ekskæreste, så det er slet ikke det. Men jeg forstår det ikke, jeg forstår ikke følelsen af at være fanget i den forkerte krop, slet ikke udfra køn. Jeg anerkender dog at det er en ting, og at det findes, og at det ikke er en rar situation, men jeg kan ikke særlig godt sætte mig ind i det, altså følelserne, tankerne omkring det.
Men ret skal være ret, så er mit køn ikke noget der ligger mig særlig meget på sinde, og det er ikke fordi jeg har nogle særlige følelser omkring mit køn. Det der med at føle mig kvindelig, eller feminin er ikke noget jeg hverken dyrker, eller nogen sinde har tænkt. Dermed ikke sagt jeg er ked af mit køn, jeg er bare heller ikke glad for det - jeg har det neutralt med min køn, fordi det bare er sådan det er, det er ikke noget jeg nogensinde har sat spørgsmål til - for mig er det vel bare lidt ligegyldigt.
Jeg kan bare ikke relaterer til det, andet er der ikke i det.


Sådan har men vel med alt det, der fungerer. Jeg tænker heller ikke synderligt meget over min lever, eller er særlig glad for den. Den er der bare, og fungerer. Men hvis den pludselig en dag ikke fungerer, så er det pludselig et kæmpe problem i mit liv.

Jeg tror de fleste af os ikke tænker meget over kønnet, eller år rundt og er specielt vildt glad for, at vi er mand eller kvinde. Det er jo blot en del, af det vi er. Som regel kræver 'det vi er' ikke de store tanker, før man er noget, som man virkelig ikke kan forlige sig med, eller leve med. :)
0
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 3667
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 345
Likede indlæg: 5105

Re: Hvad undrer du dig over.

Indlægaf Lemonella » 7. aug 2016, 06:36

Sangius skrev:
LadyFox skrev:
Animi skrev:Jeg undrer mig over folk der er uforståede overfor transkønnede.
Og det er overhovedet ikke fordi jeg prøver at være nedladende eller provokerende men... vi lever i en verden hvor folk kan fødes med fire ben og tre arme... hvor siamesiske tvillinger bliver født således at de deler én krop... børn der bliver født med to hoveder, fordi deres siamesiske tvilling aldrig nåede at udvikle sig... folk der bliver født uden arme og ben... en pige der lider af en sygdom, der gør at hendes hoved er vokset men hendes krop er stadigvæk som et spædbarns... men at det psykiske og biologiske køn ikke stemmer overens, dét kan nogen folk slet ikke forstå.
Og jeg forstår ærligt talt ikke hvorfor. For mig er det ret simpelt - der er sket en fejl, så kønnet i hjernen ikke stemmer overens med det biologiske køn.

Jeg er nok i virkeligheden uforstående overfor transkønnede, altså ikke fordi jeg ikke kan lide transkønnede, eller ikke synes de skal behandles ordenligt, eller at de ikke skal have hjælp. Jeg har en transkønnet ekskæreste, så det er slet ikke det. Men jeg forstår det ikke, jeg forstår ikke følelsen af at være fanget i den forkerte krop, slet ikke udfra køn. Jeg anerkender dog at det er en ting, og at det findes, og at det ikke er en rar situation, men jeg kan ikke særlig godt sætte mig ind i det, altså følelserne, tankerne omkring det.
Men ret skal være ret, så er mit køn ikke noget der ligger mig særlig meget på sinde, og det er ikke fordi jeg har nogle særlige følelser omkring mit køn. Det der med at føle mig kvindelig, eller feminin er ikke noget jeg hverken dyrker, eller nogen sinde har tænkt. Dermed ikke sagt jeg er ked af mit køn, jeg er bare heller ikke glad for det - jeg har det neutralt med min køn, fordi det bare er sådan det er, det er ikke noget jeg nogensinde har sat spørgsmål til - for mig er det vel bare lidt ligegyldigt.
Jeg kan bare ikke relaterer til det, andet er der ikke i det.


Sådan har men vel med alt det, der fungerer. Jeg tænker heller ikke synderligt meget over min lever, eller er særlig glad for den. Den er der bare, og fungerer. Men hvis den pludselig en dag ikke fungerer, så er det pludselig et kæmpe problem i mit liv.

Jeg tror de fleste af os ikke tænker meget over kønnet, eller år rundt og er specielt vildt glad for, at vi er mand eller kvinde. Det er jo blot en del, af det vi er. Som regel kræver 'det vi er' ikke de store tanker, før man er noget, som man virkelig ikke kan forlige sig med, eller leve med. :)


Jeg kan i hvert fald levende forestille mig, hvordan det må være, at gå rundt og føle sig som pige/kvinde og så se sig i spejlet og se en mand/dreng. Det må være frygteligt.

Jeg kunne forestille mig, at det er lidt (meget lidt) som jeg nogen gange har det. Jeg går rundt og tror jeg er et sted i 30'erne og når jeg så kigger mig i spejlet, ser jeg en ældre dame i 60'erne. Det er lidt chokerende. Ikke, at det er værre end det andet. bare anderledes end det selvbillede man går rundt med.
0
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
Brugeravatar
sortkaffe
Indlæg: 805
Tilmeldt: 11. maj 2016, 20:55
Kort karma: 135
Likede indlæg: 908

Re: Hvad undrer du dig over.

Indlægaf sortkaffe » 7. aug 2016, 06:54

Dirtylittledevil skrev:
ShuruQ skrev:
Dirtylittledevil skrev:
ShuruQ skrev:
Da jeg var barn syntes jeg det var sjovt at sidde og se og jeg er sikker på man kan være heldig at finde gode ting via TV-shop, men når det går op i en eller anden ab-træner på 6 uger med 15 minutters træning dagligt kan få dig til at gå fra lasket til sixpack :-D.


Det er sjovt nok de træningsmaskiner hun har købt flere af :klap:


Har de hjulpet :ivrig:?


Hahaha NEJ :-D sjovt nok!
Jeg mener faktisk at kunne huske noget med at hun prøvede på at få pengene tilbage for en af dem :lol: æv hvorfor hørte jeg ikke ordentligt efter... men som jeg husker det var der en slags kundeservice hun ringede til om det, men så endte det med at de tog maskinen tilbage og i stedet fik prakket hende noget andet lort på.

Men det er jo suuuuper smart og alle deres ting kan snildt gemmes væk under sengen (som om man ikke havde alt muligt andet skrammel der)
:-D
nej jeg fatter det heller ikke
1
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 4075
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 492
Likede indlæg: 9021

Re: Hvad undrer du dig over.

Indlægaf Animi » 7. aug 2016, 07:12

LadyFox skrev:Jeg er nok i virkeligheden uforstående overfor transkønnede, altså ikke fordi jeg ikke kan lide transkønnede, eller ikke synes de skal behandles ordenligt, eller at de ikke skal have hjælp. Jeg har en transkønnet ekskæreste, så det er slet ikke det. Men jeg forstår det ikke, jeg forstår ikke følelsen af at være fanget i den forkerte krop, slet ikke udfra køn. Jeg anerkender dog at det er en ting, og at det findes, og at det ikke er en rar situation, men jeg kan ikke særlig godt sætte mig ind i det, altså følelserne, tankerne omkring det.
Men ret skal være ret, så er mit køn ikke noget der ligger mig særlig meget på sinde, og det er ikke fordi jeg har nogle særlige følelser omkring mit køn. Det der med at føle mig kvindelig, eller feminin er ikke noget jeg hverken dyrker, eller nogen sinde har tænkt. Dermed ikke sagt jeg er ked af mit køn, jeg er bare heller ikke glad for det - jeg har det neutralt med min køn, fordi det bare er sådan det er, det er ikke noget jeg nogensinde har sat spørgsmål til - for mig er det vel bare lidt ligegyldigt.
Jeg kan bare ikke relaterer til det, andet er der ikke i det.


Jamen jeg kan sagtens forstå at du ikke kan sætte dig ind i det - det kan jeg bestemt heller ikke.
Det er mere dem hvor det åbenbart ligger så langt væk fra dem, at så kan det da ikke være rigtigt. At de accepterer at der kan ske alle mulige andre fejl ved udviklingen, som de ting jeg har nævnt, men en fejludvikling af kønnet, dét kan da ikke lade sig gøre.
2
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 4075
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 492
Likede indlæg: 9021

Re: Hvad undrer du dig over.

Indlægaf Animi » 7. aug 2016, 07:13

Flora skrev:TV-Shops finest :lol:

Billede


Jeg købte engang saunabelt - og ja, det virkede faktisk, præcis som de sagde. Desværre ikke med en langtidsvirkning, dog :lol2:
1
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 2382
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 205
Likede indlæg: 4249

Re: Hvad undrer du dig over.

Indlægaf Sangius » 7. aug 2016, 07:21

Animi skrev:
Flora skrev:TV-Shops finest :lol:

Billede


Jeg købte engang saunabelt - og ja, det virkede faktisk, præcis som de sagde. Desværre ikke med en langtidsvirkning, dog :lol2:


Hvad er den lovede effekt? Udover en naturlig prævention hvis man er mand, går jeg ud fra? :P
0
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 4075
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 492
Likede indlæg: 9021

Re: Hvad undrer du dig over.

Indlægaf Animi » 7. aug 2016, 07:25

Sangius skrev:
Hvad er den lovede effekt? Udover en naturlig prævention hvis man er mand, går jeg ud fra? :P


Ved saunabelt, kunne du på en halv time tabe dig 2 cm om maven - og ja, det gjorde man også. De "glemte" nok bare liiiige at nævne, at det jo er rent væske, så man tog det selvfølgelig ret hurtigt på igen :D
2
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 6223
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 673
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 9913

Re: Hvad undrer du dig over.

Indlægaf LadyFox » 7. aug 2016, 08:09

Sangius skrev:
LadyFox skrev:
Animi skrev:Jeg undrer mig over folk der er uforståede overfor transkønnede.
Og det er overhovedet ikke fordi jeg prøver at være nedladende eller provokerende men... vi lever i en verden hvor folk kan fødes med fire ben og tre arme... hvor siamesiske tvillinger bliver født således at de deler én krop... børn der bliver født med to hoveder, fordi deres siamesiske tvilling aldrig nåede at udvikle sig... folk der bliver født uden arme og ben... en pige der lider af en sygdom, der gør at hendes hoved er vokset men hendes krop er stadigvæk som et spædbarns... men at det psykiske og biologiske køn ikke stemmer overens, dét kan nogen folk slet ikke forstå.
Og jeg forstår ærligt talt ikke hvorfor. For mig er det ret simpelt - der er sket en fejl, så kønnet i hjernen ikke stemmer overens med det biologiske køn.

Jeg er nok i virkeligheden uforstående overfor transkønnede, altså ikke fordi jeg ikke kan lide transkønnede, eller ikke synes de skal behandles ordenligt, eller at de ikke skal have hjælp. Jeg har en transkønnet ekskæreste, så det er slet ikke det. Men jeg forstår det ikke, jeg forstår ikke følelsen af at være fanget i den forkerte krop, slet ikke udfra køn. Jeg anerkender dog at det er en ting, og at det findes, og at det ikke er en rar situation, men jeg kan ikke særlig godt sætte mig ind i det, altså følelserne, tankerne omkring det.
Men ret skal være ret, så er mit køn ikke noget der ligger mig særlig meget på sinde, og det er ikke fordi jeg har nogle særlige følelser omkring mit køn. Det der med at føle mig kvindelig, eller feminin er ikke noget jeg hverken dyrker, eller nogen sinde har tænkt. Dermed ikke sagt jeg er ked af mit køn, jeg er bare heller ikke glad for det - jeg har det neutralt med min køn, fordi det bare er sådan det er, det er ikke noget jeg nogensinde har sat spørgsmål til - for mig er det vel bare lidt ligegyldigt.
Jeg kan bare ikke relaterer til det, andet er der ikke i det.


Sådan har men vel med alt det, der fungerer. Jeg tænker heller ikke synderligt meget over min lever, eller er særlig glad for den. Den er der bare, og fungerer. Men hvis den pludselig en dag ikke fungerer, så er det pludselig et kæmpe problem i mit liv.

Jeg tror de fleste af os ikke tænker meget over kønnet, eller år rundt og er specielt vildt glad for, at vi er mand eller kvinde. Det er jo blot en del, af det vi er. Som regel kræver 'det vi er' ikke de store tanker, før man er noget, som man virkelig ikke kan forlige sig med, eller leve med. :)

Sådan har jeg det bare ikke - jeg kan sagtens forstå hele problematikken ved at have et sygt organ, jeg kan godt sætte mig ind i hvad der er der sker når folk f.eks. får skrumpelever.
Altså, som sagt jeg kan godt sætte mig ind at de er et kæmpe problem at være fanget i den forkerte krop, og jeg kan også godt forstå det ikke er rart at føle sig forkert. Det er som sagt ikke fordi jeg ikke anerkender det, jeg kan bare ikke forstå hvordan det kan ske, og jeg kan ikke rigtig sætte mig ind i det med mentalt at føle sit køn, for det gør jeg ikke selv.
1
"You used to call me on my cell phone,
Late night when you need my love"
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 6223
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 673
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 9913

Re: Hvad undrer du dig over.

Indlægaf LadyFox » 7. aug 2016, 08:17

Animi skrev:
LadyFox skrev:Jeg er nok i virkeligheden uforstående overfor transkønnede, altså ikke fordi jeg ikke kan lide transkønnede, eller ikke synes de skal behandles ordenligt, eller at de ikke skal have hjælp. Jeg har en transkønnet ekskæreste, så det er slet ikke det. Men jeg forstår det ikke, jeg forstår ikke følelsen af at være fanget i den forkerte krop, slet ikke udfra køn. Jeg anerkender dog at det er en ting, og at det findes, og at det ikke er en rar situation, men jeg kan ikke særlig godt sætte mig ind i det, altså følelserne, tankerne omkring det.
Men ret skal være ret, så er mit køn ikke noget der ligger mig særlig meget på sinde, og det er ikke fordi jeg har nogle særlige følelser omkring mit køn. Det der med at føle mig kvindelig, eller feminin er ikke noget jeg hverken dyrker, eller nogen sinde har tænkt. Dermed ikke sagt jeg er ked af mit køn, jeg er bare heller ikke glad for det - jeg har det neutralt med min køn, fordi det bare er sådan det er, det er ikke noget jeg nogensinde har sat spørgsmål til - for mig er det vel bare lidt ligegyldigt.
Jeg kan bare ikke relaterer til det, andet er der ikke i det.


Jamen jeg kan sagtens forstå at du ikke kan sætte dig ind i det - det kan jeg bestemt heller ikke.
Det er mere dem hvor det åbenbart ligger så langt væk fra dem, at så kan det da ikke være rigtigt. At de accepterer at der kan ske alle mulige andre fejl ved udviklingen, som de ting jeg har nævnt, men en fejludvikling af kønnet, dét kan da ikke lade sig gøre.

Det er også bare sært. Jeg tror ikke der er nogle der forstår alt, men derfor kan man jo stadig godt tolererer, anerkende og rumme ting, hvis man vil.
Det er ikke klædeligt for nogen altid at tro man ved bedst, om alt, og hvad man ikke forstå må så være forkert. Sådan virker verden jo ikke.
1
"You used to call me on my cell phone,
Late night when you need my love"
Karkluden
Indlæg: 1777
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2519

Re: Hvad undrer du dig over.

Indlægaf Karkluden » 7. aug 2016, 09:31

Hvorfor fuck jeg bliver ved med at drømme, at jeg er gravid.. Og ikke sådan noget weird noget med killinger eller et rumvæsen. Nej nej. Rigtigt gravid med et menneskebarn, jeg føder, og som er vores barn.
Jeg har intet ønske om at være gravid nu eller snart, jeg har ikke været det, og i betragtning af normale menstruationer til tiden, 2 slags prævention, ingen symptomer OG en negativ graviditetstest (for så paranoid blev jeg), så anser jeg det som særdeles usandsynligt, at jeg ér gravid.
Hvad sker der lige?
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Karkluden
Indlæg: 1777
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2519

Re: Hvad undrer du dig over.

Indlægaf Karkluden » 7. aug 2016, 09:41

TheAuthor skrev:
Karkluden skrev:Hvorfor fuck jeg bliver ved med at drømme, at jeg er gravid.. Og ikke sådan noget weird noget med killinger eller et rumvæsen. Nej nej. Rigtigt gravid med et menneskebarn, jeg føder, og som er vores barn.
Jeg har intet ønske om at være gravid nu eller snart, jeg har ikke været det, og i betragtning af normale menstruationer til tiden, 2 slags prævention, ingen symptomer OG en negativ graviditetstest (for så paranoid blev jeg), så anser jeg det som særdeles usandsynligt, at jeg ér gravid.
Hvad sker der lige?


Hvis man tror på drømmetydning mm., så er det vel noget med "en ny begyndelse" ? Hvis der sker noget nyt i dit liv eller du går med overvejelser om at starte på noget nyt i livet?

Ja, jeg startede selvfølgelig på nyt job for 1,5 måned siden, men drømmene er bare først kommet efter jeg rent faktisk føler jeg har styr på det, og ér faldet til :lol: Men måske alligevel.. Den går jeg i hvert fald med, for det er megamærkeligt..
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Lulu
Indlæg: 894
Tilmeldt: 11. apr 2016, 16:42
Kort karma: 70
Geografisk sted: Odense
Likede indlæg: 792

Re: Hvad undrer du dig over.

Indlægaf Lulu » 7. aug 2016, 12:29

Karkluden skrev:Hvorfor fuck jeg bliver ved med at drømme, at jeg er gravid.. Og ikke sådan noget weird noget med killinger eller et rumvæsen. Nej nej. Rigtigt gravid med et menneskebarn, jeg føder, og som er vores barn.
Jeg har intet ønske om at være gravid nu eller snart, jeg har ikke været det, og i betragtning af normale menstruationer til tiden, 2 slags prævention, ingen symptomer OG en negativ graviditetstest (for så paranoid blev jeg), så anser jeg det som særdeles usandsynligt, at jeg ér gravid.
Hvad sker der lige?


Har I talt om at få børn, og lagt en overordnet plan for, hvornår I går i gang?
Dengang min mand og jeg blev enige om, at vi ville til at tænke på at få børn, valgte vi, at vi kunne begynde at prøve 9 mdr. senere (diverse omstændigheder gjorde at det ikke gav mening før der), og i noget tid efter vi havde besluttet at vi skulle i gang, men inden vi var gået i gang, drømte jeg om at jeg var gravid. Tænker det kan være underbevidstheden der prøver at hjælpe hovedet med at forarbejde beslutningen, den er alligevel temmelig stor.
0
Karkluden
Indlæg: 1777
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2519

Re: Hvad undrer du dig over.

Indlægaf Karkluden » 7. aug 2016, 12:45

Lulu skrev:
Karkluden skrev:Hvorfor fuck jeg bliver ved med at drømme, at jeg er gravid.. Og ikke sådan noget weird noget med killinger eller et rumvæsen. Nej nej. Rigtigt gravid med et menneskebarn, jeg føder, og som er vores barn.
Jeg har intet ønske om at være gravid nu eller snart, jeg har ikke været det, og i betragtning af normale menstruationer til tiden, 2 slags prævention, ingen symptomer OG en negativ graviditetstest (for så paranoid blev jeg), så anser jeg det som særdeles usandsynligt, at jeg ér gravid.
Hvad sker der lige?


Har I talt om at få børn, og lagt en overordnet plan for, hvornår I går i gang?
Dengang min mand og jeg blev enige om, at vi ville til at tænke på at få børn, valgte vi, at vi kunne begynde at prøve 9 mdr. senere (diverse omstændigheder gjorde at det ikke gav mening før der), og i noget tid efter vi havde besluttet at vi skulle i gang, men inden vi var gået i gang, drømte jeg om at jeg var gravid. Tænker det kan være underbevidstheden der prøver at hjælpe hovedet med at forarbejde beslutningen, den er alligevel temmelig stor.

Ja, det har vi egentlig - men vi tænker om 2-3-4 år... :lol: Måske alligevel?
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.

Tilbage til "Generelt"