Han er dårlig til fodbold

bibbs
Indlæg: 80
Tilmeldt: 24. aug 2015, 08:35
Kort karma: 5
Likede indlæg: 88

Han er dårlig til fodbold

Indlægaf bibbs » 21. sep 2015, 16:59

Vores søn har gået til fodbold i 2 år nu og han bliver ikke bedre..
Han viser ikke den store interesse men når vi spørger vil han gerne gå til det.
Idag er der så en der råber af ham og siger han er dårlig.
På vej over til bilen siger han til sin far, de siger allesammen at jeg er den dårligste.
Hvortil faren siger, det er du også.

Sæsonen slutter nu her snart men hvad nu hvis han stadig vil gå til foråret skal han så have lov til det.

Jeg vil gerne redde ham fra nederlaget, men skal jeg det?
0
bibbs
Indlæg: 80
Tilmeldt: 24. aug 2015, 08:35
Kort karma: 5
Likede indlæg: 88

Re: Han er dårlig til fodbold

Indlægaf bibbs » 21. sep 2015, 17:17

Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal forklare faren at det ikke er vejen frem.
Min mand er hjælpetræner, men drengen bliver bedre synes jeg men jeg synes jo også alt han gør er ret fantastisk.
Han vil gerne gå til det fordi hans kammerater går
0
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2003
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 325
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3230

Re: Han er dårlig til fodbold

Indlægaf DD_81 » 21. sep 2015, 17:24

Kan du prøve at lave en

+ / - liste med ham når det handler om fodbold, og så måske få en afklaring ad den vej, om hvor vigtig boldspillet er for ham :)
Hvis han selv synes det er sjovt og gerne vil forstætte, så skal han da have lov til det, og så må far altså knytte sylten!
En eller anden skal jo være den dårlige, og det handler jo ikke om at være bedst, men have det sjovt sammen med de andre.

Men der er sikkert massere af andet sjov og spændene sport og fysisk aktivitet.
Har i overvejet sådan noget som svømning?

Husker jeg helt rigtig hvis i har kæmpet med ham på fysisk siden fra han var ret lille, er ikke sikker på om jeg blander dig og en anden debattør sammen :) - men hvis jeg husker rigtig, så er det måske en god ide at vende med en børne-ergo, hvad der kunne være god muskelstyrkende aktivitet for ham. Sådan noget som springgymnastik f.x. hvor man bruger muskler i hele kroppen, og får en masse kropskontrol.
Det kan også være trampolin, som faktisk giver en hel del mere end man lige tror! - og trampolin kan man ikke være dårlig til! :D
0
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)
bibbs
Indlæg: 80
Tilmeldt: 24. aug 2015, 08:35
Kort karma: 5
Likede indlæg: 88

Re: Han er dårlig til fodbold

Indlægaf bibbs » 21. sep 2015, 17:27

Han er ikke dårlig motorisk
Han er bedre når hans modstandere og medspillere er nogen han kender og er tryg ved
0
Rakel
Indlæg: 2976
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 418
Likede indlæg: 3086

Re: Han er dårlig til fodbold

Indlægaf Rakel » 21. sep 2015, 17:27

Hvor gamle er de?
Det er da ret almindeligt, at børn går til de samme aktiviteter for at være sammen. Og børnesport handler ikke om, hvem der er god og dårlig - der ville jeg tage en snak med træneren om, hvor fokus er. Er fokus at være bedst, så ville jeg finde noget andet, som drengen kunne gå til og være bedre tilpas med.

At barnets far er ærlig. Det tager jeg rolig, men har han en hjælpetrænerkasket, så ville jeg forvente, at han havde fokus på holdets fællesskab og trivsel og målrettet med træner skabe et hold med plads til alle og hvor fokus ikke er på god/dårlig.

Ellers ville jeg ærlig talt være i gang med at finde en anden aktivitet til barnet og forvente min mands opbakning.
1
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2003
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 325
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3230

Re: Han er dårlig til fodbold

Indlægaf DD_81 » 21. sep 2015, 17:31

bibbs skrev:Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal forklare faren at det ikke er vejen frem.
Min mand er hjælpetræner, men drengen bliver bedre synes jeg men jeg synes jo også alt han gør er ret fantastisk.
Han vil gerne gå til det fordi hans kammerater går



Helt seriøst, og Yvonne har ret - det går i den grad ud over selvværdet...
Jeg ville overveje at nedskrive de her episoder, kontekst og et par citater.
Giv dem til din mand, og spørg om han synes det er OK at tale til et barn på den alder, om der ikke er andre og bedre måder han kan formulere sig på, som støtter op om knægtens selvværd.
Et fint svar i den beskrevne kontekst ville måske ha været "du er ikke verdens bedste til fodbold, men pyt med det, bare man har det sjovt, det er det vigtigste"


Hvis det er meget generelt for din mand at tale sådan til jeres børn, så ville jeg faktisk bede om hjælp eksternt, familieværksted f.x.
hvor din mand, kan få en supervision i en bedre, ligeværdig, selvværdsunderstøttende kommunikationsform.
Hvor andre end hans kone kan forklare ham det uhensigtmæssige i den nuværende form.
3
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)
bibbs
Indlæg: 80
Tilmeldt: 24. aug 2015, 08:35
Kort karma: 5
Likede indlæg: 88

Re: Han er dårlig til fodbold

Indlægaf bibbs » 21. sep 2015, 17:32

Han er seks o
Og skulle med en hjem efter fodbold så ved ikke hvordan han tog kommentaren fra far.

Men man skal jo heller ikke sige til ham at han er god når han ikke er det.
Jeg er heller ikke ret god til sport han ligner mig meget påkær udseendet
0
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 1301
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 356
Likede indlæg: 2711

Re: Han er dårlig til fodbold

Indlægaf Urtekussen » 21. sep 2015, 18:36

Man skal sgu ikke sige til sit barn, at "Ja, du er den dårligste"

Så siger man "Pyt med hvad de andre siger. Jeg synes du er god, og i weekenden går vi på boldbanen og øver lidt, så du bliver endnu bedre"
0
200 kg i bænkpres?
Prøv med 4,8 kg i kussepres :deer:
HappyHippo
Indlæg: 615
Tilmeldt: 13. aug 2015, 13:16
Kort karma: 48
Likede indlæg: 716

Re: Han er dårlig til fodbold

Indlægaf HappyHippo » 21. sep 2015, 18:43

I alle dine tråde bliver din mand beskrevet som en... Ja, rent ud sagt en idiot. Det største problem er jo nok ham og ikke om din søn er god til fodbold eller ej.
5
Rakel
Indlæg: 2976
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 418
Likede indlæg: 3086

Re: Han er dårlig til fodbold

Indlægaf Rakel » 21. sep 2015, 19:07

bibbs skrev:Han er seks o
Og skulle med en hjem efter fodbold så ved ikke hvordan han tog kommentaren fra far.

Men man skal jo heller ikke sige til ham at han er god når han ikke er det.
Jeg er heller ikke ret god til sport han ligner mig meget påkær udseendet


Ærlighed er godt, men for enhver pris? Jeres barn er 6 år. Hvis der i ærligheden er et fokus på, at det ikke betyder noget - fordi kammeratskab med mere er holdets primære stemning, så ville jeg være ok med det. Er fokus på god og dårlig og ikke meget andet, så havde jeg i den grad handlet på det med ærlighed og med deltagelse i øvrigt på holdet.
0
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2003
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 325
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3230

Re: Han er dårlig til fodbold

Indlægaf DD_81 » 21. sep 2015, 21:51

bibbs skrev:Han er seks o
Og skulle med en hjem efter fodbold så ved ikke hvordan han tog kommentaren fra far.

Men man skal jo heller ikke sige til ham at han er god når han ikke er det.
Jeg er heller ikke ret god til sport han ligner mig meget påkær udseendet


Nej, man behøver ikke lyve og fortælle ham hvor vildt god han er, når det ikke er tilfældet!
Men man skal som forældre/voksen heller ikke bidrage til følelsen af nederlag! Og der er så meget andet man kan sige :)
f.x. "du er måske ikke den bedste til fodbold, men ved du hvad - pyt med det, bare du har det sjovt og hygger dig, det er det vigtigste"

Men prøv da at lur mulighederne af, om der er en sportsgren som han rent faktisk kunne være vildt god til! - for det er jo, trods alt, fedest at gå til noget man rent faktisk er pisse hamrende god til! :) De fleste sportsklubber plejer gerne at være med på at man er med på en prøver en 2-3 gangen inden man beslutter sig for om det er noget for en, så det er da bare at komme ud og prøve :)

Prøv evt. at sende en besked ud på skolens intra, og forhør dig om hvad de øvrige elever i klassen går til, når samværet betyder noget for ham :)
1
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 987
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 182
Likede indlæg: 2184

Re: Han er dårlig til fodbold

Indlægaf Moxy-lady » 21. sep 2015, 22:28

Altså for filan, Bibbs.

Du er så bekymret for at dine børn lider nederlag i livets aspekter, bortset fra i hjemmet. Det virker som om du overkompenserer fordi du inderst inde godt ved at din mand ikke er en særlig god far for jeres børn - om det så er fordi han er tarvelig eller fordi han simpelthen ikke ved bedre, skal jeg ikke kunne sige, men sandheden er at din mand er en hustyran, og du og dine børn lider under det. - og I får alle psykiske mén af det.


Undskyld min hårde tone, det er virkelig ikke for at være grov, men jeg synes altså at nogen må tale dine børns - og egentlig også dit psykiske velbefindende sag.
(mit svar er bygget på flere års tråde i denne stil - ikke kun denne)
11
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 647
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1014

Re: Han er dårlig til fodbold

Indlægaf milisa » 22. sep 2015, 08:49

Måske du skulle fokusere mere på at lære dit barn, at det IKKE er et nederlag, når man ikke er den bedste? At det faktisk ikke engang er et nederlag, når man er den dårligste? At det er helt og aldeles ok at være jævnt elendig til noget af den simple grund, at vi jo ikke alle sammen kan være gode til alt? Og helt lavpraktisk, hvis nogen skal være de bedste, så er der altså NØDT til at være nogen, der skal være de dårligste, og det er jo helt ok?

Min nevø går til fodbold, er i dag 12 og har gået siden, han var 7. De har brugt en formue på fodboldskoler og målmandsskoler og stævner og kampe og udstyr og fanden og hans pumpestok. Og drengen er e-l-e-n-d-i-g. Hans mor har spillet på U16-holdet, hans far i serie 2, men altså, drengen sucks til fodbold. Big time. Men det er da lige meget!!! Han har en fest!!! Han elsker det! Især efter, at han er kommet på et hold, hvor sammenholdet bare er alletiders - så godt, at en af 1. holds spillerne rykkede ned på deres hold, fordi han da hellere bare ville have det sjovt end at vinde. Gu skal du da ej bilde ham ind, at du synes, han er fantastisk, når han ikke er det, og mere vigtigt, når du ikke synes det. Men du skal lære ham, at ingen er gode til alt. Og nogle er bare jævnt dårlige til boldspil. Sådan er det.

Du kan ikke beskytte dit barn mod nederlag. Du skal ikke engang forsøge på det, du gør ham en bjørnetjeneste. Klæd ham i stedet på til at tackle det. Lær ham, at verden ikke går under, bare fordi, man ikke kan finde ud af noget.

Og læs så i øvrigt Moxy's indlæg igen. Og igen. Og så lige én gang til.
8
Tally-ho
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 6092
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 553
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 10259

Re: Han er dårlig til fodbold

Indlægaf icelady » 22. sep 2015, 09:08

bibbs skrev:
Jeg vil gerne redde ham fra nederlaget, men skal jeg det?


Groft sagt; nej, det skal du ikke.

Fremfor at beskytte dine børn mod evt nederlag, så skal du klæde dem på til at kunne håndtere nederlag. Lær dem, at selvom man er dårlig til noget, kan man sagtens være dygtig til noget andet.
Og måske samværet med de andre er mere vigtig for ham, end fodbolden?

Som forældre vil man forhåbentligt sine børn det bedste og det inkluderer også at man gerne vil skåne dem for negative ting. Såsom tilråb at han er en dårlig spiller osv.
Men det kan man ikke skåne dem for. Man kan nå langt ved at finde sportsgrene, som de rent faktisk er gode til. Men det valg skal tages ud fra, hvad barnet har lyst til.

Jeg er sikker på, at din mands opførsel har meget at sige. Som det er nu skal du både være den opdragende, belærende, kærlige og omsorgsfulde mor men samtidig bruger du unødig energi på at slukke de små ildebrande, din mand (ubevidst eller ej) får tændt, både i dig men også i din dreng.

Og set på lang sigt, så slider det hårdt på dig. Og når det slider på dig, smitter det også af på dine børn. Og det er de ikke tjent med.

Når alt ovenstående er sagt; jeg har absolut ikke indtryk af, du er en dårlig mor. Tværtimod. Du vil gå rigtig langt for dine børn. Men stil dig selv det spørgsmål, om du reelt blot fjerner ukrudtet over jorden, fremfor at fjerne roden til ukrudtet.
7
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
bibbs
Indlæg: 80
Tilmeldt: 24. aug 2015, 08:35
Kort karma: 5
Likede indlæg: 88

Re: Han er dårlig til fodbold

Indlægaf bibbs » 22. sep 2015, 10:11

Jeg er begyndt at gå til psykolog og vi vender disse situationer, og jeg er ved at lære at sige til og fra.
Men det er ikke et let mønster at bryde.
Jeg skal lære at stole på at det jeg gør og tildels føler er rigtigt og ikke mindst godt nok.

Jeg ville ønske jeg var så sikker på mig selv og mine kompetencer som mor som I er.

Mht min mand så ser I ikke hele ham og når jeg har skrevet herinde eller på jubii har det været specifikke situationer taget ud af tusind andre situationer hvor han er en god og kærlig far.
5

Tilbage til "Børn"