Meta-debatter vs. spin-off-tråde. Hvor går grænsen?

Mangler der noget herinde, eller vil du have lavet ændringer? Så er det her du skal brokke dig.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5034

Meta-debatter vs. spin-off-tråde. Hvor går grænsen?

Indlægaf Aima » 21. sep 2015, 18:41

Ja, nu jeg er i gang, fortsætter jeg lige med at lægge ting ud i plenum i håb om, at folk gider skrive, hvad de synes og på den måde bidrage til, at mod-teamet måske kunne finde frem til en eller anden konstruktiv løsning engang. Jeg tror ikke, det her har været rigtigt oppe at vende tidligere, så det er altså ikke fordi jeg forventer, I har overvejet en løsning eller at der skulle være et problem i det hele taget.

Anyway, det handler primært om de tråde, der appelerer ret bredt, er evigt aktuelle og derfor har en høj frekvens og bidragsmængde. "Upassende"- og "Det må man ikke sige"-tråden, eksempelvis.

Jeg oplever sommetider at læse indlæg, som jeg har lyst til at kommentere, og hvor der måske er et par andre, der har haft lyst til det samme, og der derfor udvikler sig en lille, specifik meta-debat sideløbende med trådens øvrige indlæg. Lige indtil en, som ikke har interesse i den pågældende meta-debat, påpeger, at man måske burde oprette en særskilt tråd. Og det er der sådan set ikke noget forkert i, men 9 ud af 10 gange, dør debatten så bare lige dér, og selvom man måske lige havde et indlæg i fingrene, sidder man lidt tilbage med en 'meh'-følelse, og ved måske ikke helt, om der er behov for en særskilt tråd i det hele taget, eller om folk blot blev revet med af en stemning.

Den anden aften havde et par debattører haft gang i en, i mine øjne, spændende meningsudveksling i en af de der evigt aktuelle tråde. Jeg læste dem først et par timer senere, og imens et bidrag til dén snak tog form i hovedet på mig, opdagede jeg, at snakken var blevet stoppet efter få indlæg. Og det er fint nok, umiddelbart, men efterfølgende blev jeg jo så bare lidt forvirret, fordi jeg måtte glide over en ny mængde indlæg om et andet emne i samme tråd, cirka samme mængde indlæg, som den meta-debat der før var blevet stoppet, nåede op på. Og sidstkommende emne, havde overhovedet ikke min interesse, så noget i mig, fik jo, for princippets skyld, lyst til at stoppe dén snak.
Men det gjorde jeg ikke, og det havde jeg nok ikke gjort, om så den var nået op på 20 indlæg, for uanset om det har min interesse eller ej, tror jeg bare ikke, de der påtaler og reminders fra debattør til debattør er særligt fordrende for debatten som helhed.
Her til aften har jeg oprettet en spin-off-tråd på et emne jeg faldt over i "Det må man ikke sige"-tråden, og som jeg syntes, kunne være lidt interessant at følge med i eller bidrage til. Det ville ærgre mig at hoppe ind i tråden senere i aften for evt. at poste et svar, for at se, at nogen havde stoppet snakken, men at ingen havde taget initiativ til at genoptage den.


Det optimale ville jo være, at man, så snart man faldt over et indlæg, man havde lyst til at debattere lidt videre på, fluks oprettede en spin-off-tråd, men for det første tror jeg simpelthen ikke, at folk reelt vil få det gjort i særligt mange tilfælde, og for det andet, vil det jo også have den konsekvens, at de der tråde med en bred appel, bliver fyldt med en helt masse ensomme indlæg, der kommer til at stå alene og med likes og kort som eneste respons, og det er vel heller ikke særligt attraktivt?


Jeg tænker, at en mulighed kunne være, at omfavne de der sidesporssnakke lidt mere, end hvad der ellers har været acceptabelt? Jeg mener, vi er her jo for at meningsudveksle? Alternativt kunne det være op til mod-teamet at afgøre, hvornår en meta-debat skulle stoppes, så det ikke var tilfældige debattørers subjektive præferencer for et emne, der fik lov at afgøre, hvor lang levetid det fik? En tredje løsning kunne være, at man ikke stopper andres debatter, medmindre man i samme ombæring også lige gør sig den ulejlighed at oprette en ny tråd til dem.

Inden jeg slutter af, vil jeg gerne lige påpege, at de tråde, jeg forholder mig til her, som sagt er de der har en bred appel og målgruppe. Jeg mener altså ikke, man bare skal have lov at debattere parallelt i de personlige tråde.

Nå, men hvad ER kutymen egentlig? Og hvis der ikke rigtigt er nogen, hvad foretrækker folk så?
0
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 1304
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 356
Likede indlæg: 2717

Re: Meta-debatter vs. spin-off-tråde. Hvor går grænsen?

Indlægaf Urtekussen » 21. sep 2015, 18:49

Jeg synes de dér afsporinger (for det er de i min optik) er irriterende.
Eller, hvis det bare er et par indlæg og den så bliver liggende der, så fint.
Men når der fluekneppes til ukendelighed, så gider jeg ikke mere.

Og det er så svært at sætte en grænse, så jeg synes nultolerance er fint :-D
3
200 kg i bænkpres?
Prøv med 4,8 kg i kussepres :deer:
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5034

Re: Meta-debatter vs. spin-off-tråde. Hvor går grænsen?

Indlægaf Aima » 21. sep 2015, 18:54

Urtekussen skrev:Jeg synes de dér afsporinger (for det er de i min optik) er irriterende.
Eller, hvis det bare er et par indlæg og den så bliver liggende der, så fint.
Men når der fluekneppes til ukendelighed, så gider jeg ikke mere.

Og det er så svært at sætte en grænse, så jeg synes nultolerance er fint :-D


Men i princippet er nultolerance vel, at man faktisk slet ikke må knytte én eneste kommentar til andres indlæg i de tråde, så.
0
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 1304
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 356
Likede indlæg: 2717

Re: Meta-debatter vs. spin-off-tråde. Hvor går grænsen?

Indlægaf Urtekussen » 21. sep 2015, 18:56

Ja, det har du faktisk ret i.

Uden at ville hænge nogen ud, så var der nogen på den anden debat, som nærmest kun deltog i trådene for at kværulere og fluekneppe og være på tværs.

Det var uudholdeligt
0
200 kg i bænkpres?
Prøv med 4,8 kg i kussepres :deer:
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4832
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 259
Likede indlæg: 4279

Re: Meta-debatter vs. spin-off-tråde. Hvor går grænsen?

Indlægaf Flora » 21. sep 2015, 18:57

Jeg foretrækker faktisk at meta-debatterne får lov at køre i de tråde de er opstået.

Som du selv er inde på bliver trådene kedelige hvis de bare er fyldt med indlæg som "det er SÅ upassende når posten bare lægger en seddel i postkassen selvom man er hjemme" og så en masse likes. Og det er sjældent et enkelt indlæg er så debat-fremkaldende at nogen ligefrem opretter en tråd om emnet. Og jeg oplever nemlig også at debatten ofte går i stå hvis først man skal starte forfra i en ny tråd. Enten fordi at SÅ vigtigt var emnet altså heller ikke eller fordi man bare ligesom bliver for afbrudt i debatten til at den kan fortsætte naturligt og så dør den ud.

Anyway, hvis flertallet foretrækker at der oprettes en ny tråd når der opstår meta-debatter kan jeg godt leve med det, men jeg foretrækker egentlig at de finder sted der hvor de er opstået. Og de meta-debatter jeg ikke selv gider at deltage i eller læse kan jeg fint springe over uden at føle mig generet af dem.
1
Debattens sødeste :engel:
Brugeravatar
Sophaya
Indlæg: 2240
Tilmeldt: 22. aug 2015, 11:26
Kort karma: 395
Likede indlæg: 3777

Re: Meta-debatter vs. spin-off-tråde. Hvor går grænsen?

Indlægaf Sophaya » 21. sep 2015, 19:35

Ej, jeg synes afsporingerne er noget af det bedste ved debatter. Det er tit der de interessante diskussioner kommer frem. Jeg ser helst at de lever - og dør - i den pågældende debat. Jeg forstår slet ikke at det kan irritere en - jeg synes det er sjovere, når der kommer noget mere reel debat end bare det ene "folk er upassende når de gør ditten og datten" efter det andet, uden at der er nogen kommentarer på hinandens opfattelser af upassende. Når det bare er en række af folks konstateringer kan man grine lidt af det, men man lærer ikke noget (synes jeg) på samme måde som når man spørger ind og får uddybet med nogle argumenter.
7
x
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 679
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5922

Re: Meta-debatter vs. spin-off-tråde. Hvor går grænsen?

Indlægaf Dikus » 21. sep 2015, 20:13

Personligt ikke-moderator-agtigt indlæg:

Alt med måde. I de det useriøse debatter synes jeg, det er fint med lidt meta-debat. Lige til det tidspunkt, hvor det irriterer en eller anden. Så bør man oprette særskilt tråd eller tie.

Hvis man gerne vil undgå at sammenhængen dør, har man jo faktisk mulighed for at flytte de relevante indlæg over i en ny tråd. Det kunne måske være en brugbar service-løsning?

Det ville for mit vedkommende betyde debatten ikke døde/blev vinklet anderledes, men bare fortsatte.
1
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4590
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1152
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9722

Re: Meta-debatter vs. spin-off-tråde. Hvor går grænsen?

Indlægaf kidkomb » 21. sep 2015, 20:40

Omfavn, omfavn, omfavn.
Jeg synes, som Ado, at spinoffs'ne tit er det bedste af det hele.
Selv når jeg ikke finder det interessant skal der virkelig, virkelig mange indlæg til, før jeg synes det er irreterende.
Til gengæld bliver mega irriteret på 'opretter I ikke lige en seperat tråd til det'-duksene.
Det er ligesom, når man står ved kaffemaskinen og har en vildt hyggelig snak og der så kommer en eller anden sur trunte og synes, at der skal man sgu ikke stå og have helt ukontrolleret hygge kørende og "I må lige gå ind i pauserummet og snakke, det er ligesom dét det er der for". Øv.
8
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7846
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1019
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9241

Re: Meta-debatter vs. spin-off-tråde. Hvor går grænsen?

Indlægaf Fru Sunshine » 21. sep 2015, 20:45

Som almindelig debattør og med mod-kasketten gemt væk, så skal der virkelig meget til at spin-offs irriterer mig.
Det er kun, hvis nogen konsekvent og partout SKAL lave spin-off på det samme emne en million gange, at jeg bliver øv.
2
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4832
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 259
Likede indlæg: 4279

Re: Meta-debatter vs. spin-off-tråde. Hvor går grænsen?

Indlægaf Flora » 21. sep 2015, 20:47

kidkomb skrev:Omfavn, omfavn, omfavn.
Jeg synes, som Ado, at spinoffs'ne tit er det bedste af det hele.
Selv når jeg ikke finder det interessant skal der virkelig, virkelig mange indlæg til, før jeg synes det er irreterende.
Til gengæld bliver mega irriteret på 'opretter I ikke lige en seperat tråd til det'-duksene.
Det er ligesom, når man står ved kaffemaskinen og har en vildt hyggelig snak og der så kommer en eller anden sur trunte og synes, at der skal man sgu ikke stå og have helt ukontrolleret hygge kørende og "I må lige gå ind i pauserummet og snakke, det er ligesom dét det er der for". Øv.


Præcis. Og når man så er kommet ind i pauserummet, så er der bare ikke det samme vibe som der var ude ved kaffemaskinen og så ender man med bare at sige "nå, men vi skulle vel også tilbage til arbejdet". Og så stopper hyggen ligesom der :/
3
Debattens sødeste :engel:
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4590
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1152
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9722

Re: Meta-debatter vs. spin-off-tråde. Hvor går grænsen?

Indlægaf kidkomb » 21. sep 2015, 21:16

Flora skrev:
kidkomb skrev:Omfavn, omfavn, omfavn.
Jeg synes, som Ado, at spinoffs'ne tit er det bedste af det hele.
Selv når jeg ikke finder det interessant skal der virkelig, virkelig mange indlæg til, før jeg synes det er irreterende.
Til gengæld bliver mega irriteret på 'opretter I ikke lige en seperat tråd til det'-duksene.
Det er ligesom, når man står ved kaffemaskinen og har en vildt hyggelig snak og der så kommer en eller anden sur trunte og synes, at der skal man sgu ikke stå og have helt ukontrolleret hygge kørende og "I må lige gå ind i pauserummet og snakke, det er ligesom dét det er der for". Øv.


Præcis. Og når man så er kommet ind i pauserummet, så er der bare ikke det samme vibe som der var ude ved kaffemaskinen og så ender man med bare at sige "nå, men vi skulle vel også tilbage til arbejdet". Og så stopper hyggen ligesom der :/

Bingo. Så er det kedeligt og lige meget :(
1
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
Joe
Indlæg: 817
Tilmeldt: 4. sep 2015, 19:03
Kort karma: 170
Likede indlæg: 2411

Re: Meta-debatter vs. spin-off-tråde. Hvor går grænsen?

Indlægaf Joe » 21. sep 2015, 21:37

Hvis diskussionerne ikke må udvikle sig i trådene, har jeg nok ikke samme behov for at komme disse tråde længere, for så er de bare knap så fede.
Vi er på et debatforum og pånær i de åbenlyse tilfælde, som når en har mistet sin mor eller er blevet droppet af kæresten, så synes jeg, vi skal sætte pris på debatten, og ikke prøve at lægge en dæmper på den.
1
I'm Audrey Horne, and I get what I want
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 6854
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 941
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 8522

Re: Meta-debatter vs. spin-off-tråde. Hvor går grænsen?

Indlægaf 2SHY » 21. sep 2015, 21:59

Jeg synes det er irriterende i længden med spin-off i trådene når jeg kan se der er stof nok til en separat tråd. Jeg gider personligt ikke læse om hvorvidt folk synes at DF'ere er hjernedøde eller ej eller om man er til kæmpe bryllup eller ej. Så når der kommer side op og side ned om det samme så bliver jeg klar til at forlade tråden for det er ikke det tråden er tiltænkt oprindeligt.

Så ja - jeg er en af "duksene" der med jævne mellemrum opfordrer til at der laves en anden tråd. So sue me
1
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

Tak fordi du trimmer indlæg med mange citater :blomst:
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5034

Re: Meta-debatter vs. spin-off-tråde. Hvor går grænsen?

Indlægaf Aima » 21. sep 2015, 22:16

2SHY skrev:Jeg synes det er irriterende i længden med spin-off i trådene når jeg kan se der er stof nok til en separat tråd. Jeg gider personligt ikke læse om hvorvidt folk synes at DF'ere er hjernedøde eller ej eller om man er til kæmpe bryllup eller ej. Så når der kommer side op og side ned om det samme så bliver jeg klar til at forlade tråden for det er ikke det tråden er tiltænkt oprindeligt.

Så ja - jeg er en af "duksene" der med jævne mellemrum opfordrer til at der laves en anden tråd. So sue me


Sue you? Det var da en lidt... ærgerlig attitude? Jeg oprettede ikke tråden for at nogen skulle føle sig ramt, og selvom det da helt sikkert ville kræve mindre af mig, at jeg blot lod min potentielle irritation over et eller andet komme sådan lidt passivt-aggressivt til udtryk, så tog jeg jo faktisk initiativ til at vende emnet med det formål, at vi hver især kunne byde ind med vores ønsker og præferencer og på den måde måske finde et eller andet fælles fodslag. Det er du vel også selv interesseret i?
2
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 6854
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 941
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 8522

Re: Meta-debatter vs. spin-off-tråde. Hvor går grænsen?

Indlægaf 2SHY » 21. sep 2015, 22:21

Aima skrev:
2SHY skrev:Jeg synes det er irriterende i længden med spin-off i trådene når jeg kan se der er stof nok til en separat tråd. Jeg gider personligt ikke læse om hvorvidt folk synes at DF'ere er hjernedøde eller ej eller om man er til kæmpe bryllup eller ej. Så når der kommer side op og side ned om det samme så bliver jeg klar til at forlade tråden for det er ikke det tråden er tiltænkt oprindeligt.

Så ja - jeg er en af "duksene" der med jævne mellemrum opfordrer til at der laves en anden tråd. So sue me


Sue you? Det var da en lidt... ærgerlig attitude? Jeg oprettede ikke tråden for at nogen skulle føle sig ramt, og selvom det da helt sikkert ville kræve mindre af mig, at jeg blot lod min potentielle irritation over et eller andet komme sådan lidt passivt-aggressivt til udtryk, så tog jeg jo faktisk initiativ til at vende emnet med det formål, at vi hver især kunne byde ind med vores ønsker og præferencer og på den måde måske finde et eller andet fælles fodslag. Det er du vel også selv interesseret i?

Det er nu ikke ment helt så hårdt men det kan være svært at tolke på skrift :) Det beklager jeg at jeg ikke var mere tydelig med. Ordet "duks" opfatter jeg til gengæld ret negativt og det er den primære grund til at jeg skrev det
1
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

Tak fordi du trimmer indlæg med mange citater :blomst:

Tilbage til "Forslag til forbedringer"