Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Chatsy
Indlæg: 354
Tilmeldt: 1. nov 2015, 09:30
Kort karma: 98
Likede indlæg: 1551

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf Chatsy » 14. jun 2018, 16:34

Videre i det emne omkring pædagoger og lærere, så havde jeg en matematiklærer fra omkring 2. klasse og frem til.. starten af 4. klasse, mener jeg.

Han havde omdømme som en bestemt herre med en vis temperament, men det var bare en anden måde at beskrive voldelig alkoholiker på. Det var tit man fik bank, hvis man på nogen måde afbrød hans undervisning, nogen gange skulle der ikke så meget til, andre gange tillod han lidt mere. Kunne man heller ikke svare på hans spørgsmål kunne der også vanke en knyttet næve på hovedet.
Jeg fik tit tæv af ham, da jeg blev mobbet en del og de andre vidste, at jeg ville sige eller slå fra mig, hvis de tirrede mig længe nok. Og når jeg så endelig gjorde det, afbrød jeg jo undervisningen, så kunne jeg få ham læreren efter mig. En gang fik jeg tæv med en tyk bog, en anden gang hev han mig i håret, så noget røg af. Jeg blev sendt uden for døren adskillige gange, fordi jeg var så forstyrrende i undervisningen. I en anden boldgade skældte han mig også ud for at være foran de andre med opgaverne, fordi jeg havde så nemt med faget.

Der blev ellers klaget en del over ham, men skolens ledelse slog klagerne hen med, at det bare var "børns fantasi". De andre lærere ville ikke tale med os om ham, så generelt blev klager over ham fortiet.
Nogle år senere var han pludselig væk og ledelsen startede en undervisningstime med at fortælle, at han og de var blevet enige om at stoppe samarbejdet, da han havde brug for at prøve kræfter et andet sted. Hvilket er en ansvarsfralæggende måde at sige, at han blev afskediget pga. hans misbrug og adfærd, men at vores klager fortsat ikke må anerkendes.

Folkeskolen i Vestjylland™
2
Brugeravatar
Myresluger
Indlæg: 893
Tilmeldt: 25. dec 2015, 22:04
Kort karma: 24
Likede indlæg: 1029

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf Myresluger » 14. jun 2018, 18:37

Jeg havde også en klam lærer i folkeren. Jeg gik vel i4 klasse, hvor min sløjdlærer klappede mig i rumpen mange gange. En dag klappede han mig hvor jeg stod med sådan en tømmer lineal i hånden og vendt mig om og klappede ham en med linealen. Han sagde så at det ville jeg ikke have gjort hvis det var min far - mit svar var at hvis det havde været min far, havde jeg gjort det for længe siden. Det var så sidste gang kan klappede mig i røven. Og der i start firserne var det ikke noget jeg overhovedet overvejede at fortælle til mine forældre. - klamme stodder!
4
Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 1176
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 169
Geografisk sted: London
Likede indlæg: 2501

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf Kattefjæs » 14. jun 2018, 20:15

Jeg gik på efterskole i 2002-03. Der var en lærer på skolen som jeg syntes var ulækker, men jeg havde ham ikke selv i nogen fag og jeg var ikke helt sikker på hvorfor jeg syntes han var ulækker. Måske kiggede han bare på især pigerne på en klam måde.

I et af de huse, hvor vi havde undervisning, var der nogle få computere i et gangareal. Man kunne bruge dem hvis man ikke havde timer. Jeg havde på et tidspunkt en uventet fritime og var gået derhen for at sende en mail til min mor. Det var et tidspunkt hvor alle klasselokaler langs gangen var fyldt - normalt burde der ikke være nogen på gangen på det tidspunkt.

Pludselig blev en dør længere fremme flået op, og en af drengene, som havde indlæringsvanskeligheder, fløj ud af den og landede på gulvet midt på gangen. Den klamme lærer kom gående hurtigt lige bagefter og lukkede døren bag sig med et smæk. Så løftede han drengen op ved at tage et fast greb rundt om hans hals og smækkede ham op mod muren og holdt ham dér mens han råbte ham ind i hovedet.

Efter et halvt minuts tid opdagede han mig. Han gav straks slip på drengen, som øjeblikkelig strøg ud af bygningen, og så tog han et par skridt hen imod mig mens han stirrede på mig med et blik som jeg slet, slet ikke kan beskrive. Han sagde ikke noget, men det var 100% klart at jeg holdt min kæft om det her. Så gik han tilbage til klasselokalet, uden at tjekke om drengen var okay.

Resten af skoleåret blev den lærer ved med at give mig dét blik hver gang han fik chancen - når ingen andre så det. Jeg var alt for bange til at gøre noget eller sige noget.

Han var ikke den eneste ubehagelige lærer på den skole - faktisk var der ikke én eneste som jeg stolede på. Der var ikke nogen jeg følte jeg kunne fortælle det til.

Efter et par år lukkede skolen, uden nogen videre forklaring, men jeg tror vi var ret mange som godt kunne regne ud hvorfor.

Jeg så kun den ene episode, men der var åbenbart meget vold og misbrug, fra flere læreres side, over mange år.
1
Smiling_Goat
Indlæg: 3351
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 699
Likede indlæg: 11497

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf Smiling_Goat » 15. jun 2018, 06:06

Jeg synes, tråden har taget en noget dyster drejning..
1

Tilbage til "Livets forhold"