Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Kisser
Indlæg: 171
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 41
Likede indlæg: 438

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf Kisser » 14. jan 2019, 09:48

Årh ja, det er jeg helt enig i! Og den slags kommentarer har jo faktisk ALDRIG nogensinde fået nogen til at blive mere voksen :lol: :D
2
Kisser
Indlæg: 171
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 41
Likede indlæg: 438

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf Kisser » 14. jan 2019, 09:51

Nå, jeg har siddet lidt og overvejet, hvilken tråd jeg skulle poste det i - men det kommer altså her, for jeg er ikke klar til den mere "officielle tråd": Jeg har taget en graviditetstest i dag, og der kom sgu to streger på.. en ikke særligt tydelig streg, men en streg never the less. Jeg er dog lidt nervøs for at få håbet for meget op, efter jeg mistede i uge 6 tilbage i oktober... Men altså, måske måske måske, får vi en lille efterårsbaby til september...
47
LaMariposa
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 442
Likede indlæg: 6866

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf LaMariposa » 14. jan 2019, 10:25

Da jeg var barn spiste jeg en aften så meget blommegrød, at jeg kastede op senere på aftenen. Det ved mine forældre godt (hvis de da kan huske det :D ).

Siden har det simpelthen siddet så dybt i mig, at man kan kaste op, hvis man spiser for meget af et eller andet, og jeg gør det derfor ikke (kan dog godt spise mange forskellige ting og blive skidt tilpas af at spise for meget).

Men kunne aldrig finde på at æde en hel plade chokolade på 200 gram eller en hel pose chips eller en kæmpe pose bland-selv på en dag eller en aften. Er simpelthen bange for, at det kommer op igen :genert:
0
:lun:

"I am brave, I am bruised
I am who I'm meant to be, this is me"
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 1745
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 221
Likede indlæg: 3110

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf Stitch » 14. jan 2019, 10:32

Jeg er ikke bange for at dø. Det er ikke, at jeg ikke kan lide at leve. Og jeg kommer aldrig til at begå selvmord. Men jeg er ikke bange for at dø og byder døden velkommen.
2
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 9627
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 2458
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 23340

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf kidkomb » 14. jan 2019, 10:36

LaMariposa skrev:Da jeg var barn spiste jeg en aften så meget blommegrød, at jeg kastede op senere på aftenen. Det ved mine forældre godt (hvis de da kan huske det :D ).

Siden har det simpelthen siddet så dybt i mig, at man kan kaste op, hvis man spiser for meget af et eller andet, og jeg gør det derfor ikke (kan dog godt spise mange forskellige ting og blive skidt tilpas af at spise for meget).

Men kunne aldrig finde på at æde en hel plade chokolade på 200 gram eller en hel pose chips eller en kæmpe pose bland-selv på en dag eller en aften. Er simpelthen bange for, at det kommer op igen :genert:

Jeg, og min BMI 29 krop, ville godt nok ønske at jeg havde den oplevelse i bagagen. I min barndom var det en achievement at spise meget. Jo mere, jo bedre.
Det sidder dybt og er meget svært at arbejde med.
Jeg er ikke tyk fordi jeg spiser kage og fast food. Jeg spiser ret fornuftigt. Og alt for meget.
0
Min yndlingsstilling er søstjernen.
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 6244
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 450
Likede indlæg: 9177

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf sigge » 14. jan 2019, 10:39

Stitch skrev:Jeg er ikke bange for at dø. Det er ikke, at jeg ikke kan lide at leve. Og jeg kommer aldrig til at begå selvmord. Men jeg er ikke bange for at dø og byder døden velkommen.


Jeg har det på samme måde. Jeg er bange for et langt, ubehageligt og smertefuldt forløb indtil døden, men selve det at være død er jeg ikke bange for. Så kan jeg jo ikke mærke noget.
Men der er stadig mange ting, jeg gerne vil nå at opleve, så jeg har heller ikke noget ønske om, at det sker her og nu. Men jeg frygter det ikke.
2
LaMariposa
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 442
Likede indlæg: 6866

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf LaMariposa » 14. jan 2019, 11:25

kidkomb skrev:
LaMariposa skrev:Da jeg var barn spiste jeg en aften så meget blommegrød, at jeg kastede op senere på aftenen. Det ved mine forældre godt (hvis de da kan huske det :D ).

Siden har det simpelthen siddet så dybt i mig, at man kan kaste op, hvis man spiser for meget af et eller andet, og jeg gør det derfor ikke (kan dog godt spise mange forskellige ting og blive skidt tilpas af at spise for meget).

Men kunne aldrig finde på at æde en hel plade chokolade på 200 gram eller en hel pose chips eller en kæmpe pose bland-selv på en dag eller en aften. Er simpelthen bange for, at det kommer op igen :genert:

Jeg, og min BMI 29 krop, ville godt nok ønske at jeg havde den oplevelse i bagagen. I min barndom var det en achievement at spise meget. Jo mere, jo bedre.
Det sidder dybt og er meget svært at arbejde med.
Jeg er ikke tyk fordi jeg spiser kage og fast food. Jeg spiser ret fornuftigt. Og alt for meget.


Jeps, indgroede mønstre er svære at bryde. Min familie er også frygtelige med det der med at spise meget, men lige omkring slik/chips/is osv. vægter den anden oplevelse mere.
0
:lun:

"I am brave, I am bruised
I am who I'm meant to be, this is me"
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 3579
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 509
Likede indlæg: 9529

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf HappyPaww » 14. jan 2019, 12:42

LaMariposa skrev:Da jeg var barn spiste jeg en aften så meget blommegrød, at jeg kastede op senere på aftenen. Det ved mine forældre godt (hvis de da kan huske det :D ).

Siden har det simpelthen siddet så dybt i mig, at man kan kaste op, hvis man spiser for meget af et eller andet, og jeg gør det derfor ikke (kan dog godt spise mange forskellige ting og blive skidt tilpas af at spise for meget).

Men kunne aldrig finde på at æde en hel plade chokolade på 200 gram eller en hel pose chips eller en kæmpe pose bland-selv på en dag eller en aften. Er simpelthen bange for, at det kommer op igen :genert:

Min 5-årige søn spiste juleaften stort set kun søde sager og drak en masse saftevand (afbrudt af 2 frikadeller, bevares), med det resultat, at han kastede op. Nu har han fået en meget kærkommen "angst" for at spise for meget slik, og hans juleslik er der stadig rester af! Utopi før jul.
Konsekvenspædagogik FTW!



NB/disclaimer: Selvfølgelig skal jeg gøre en stor indsats for, at knægten får et sundt forhold til mad, slik og vægt, men det er nu ikke så dumt at han har fået en vis respekt for at man ikke kan kværne så meget slik, uden at blive dårlig.
3
LaMariposa
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 442
Likede indlæg: 6866

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf LaMariposa » 14. jan 2019, 12:57

HappyPaww skrev:
LaMariposa skrev:Da jeg var barn spiste jeg en aften så meget blommegrød, at jeg kastede op senere på aftenen. Det ved mine forældre godt (hvis de da kan huske det :D ).

Siden har det simpelthen siddet så dybt i mig, at man kan kaste op, hvis man spiser for meget af et eller andet, og jeg gør det derfor ikke (kan dog godt spise mange forskellige ting og blive skidt tilpas af at spise for meget).

Men kunne aldrig finde på at æde en hel plade chokolade på 200 gram eller en hel pose chips eller en kæmpe pose bland-selv på en dag eller en aften. Er simpelthen bange for, at det kommer op igen :genert:

Min 5-årige søn spiste juleaften stort set kun søde sager og drak en masse saftevand (afbrudt af 2 frikadeller, bevares), med det resultat, at han kastede op. Nu har han fået en meget kærkommen "angst" for at spise for meget slik, og hans juleslik er der stadig rester af! Utopi før jul.
Konsekvenspædagogik FTW!



NB/disclaimer: Selvfølgelig skal jeg gøre en stor indsats for, at knægten får et sundt forhold til mad, slik og vægt, men det er nu ikke så dumt at han har fået en vis respekt for at man ikke kan kværne så meget slik, uden at blive dårlig.


Hmmmm, det kan være, at det kommer ham tilgode i det lange løb, så :D
1
:lun:

"I am brave, I am bruised
I am who I'm meant to be, this is me"
Brugeravatar
Maanii
Indlæg: 390
Tilmeldt: 30. apr 2016, 09:10
Kort karma: 180
Likede indlæg: 1577

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf Maanii » 14. jan 2019, 14:38

Stitch skrev:Jeg er ikke bange for at dø. Det er ikke, at jeg ikke kan lide at leve. Og jeg kommer aldrig til at begå selvmord. Men jeg er ikke bange for at dø og byder døden velkommen.


Jeg er heller ikke bange for at dø, jeg er til gengæld helt vildt angst for at opleve min mand dø.

Jeg håber, meget egoistisk, på at dø først.
7
Put egg on my house, I kill what you love!
bluetof1
Indlæg: 1362
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:32
Kort karma: 828
Likede indlæg: 5364

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf bluetof1 » 15. jan 2019, 08:22

Maanii skrev:
Stitch skrev:Jeg er ikke bange for at dø. Det er ikke, at jeg ikke kan lide at leve. Og jeg kommer aldrig til at begå selvmord. Men jeg er ikke bange for at dø og byder døden velkommen.


Jeg er heller ikke bange for at dø, jeg er til gengæld helt vildt angst for at opleve min mand dø.

Jeg håber, meget egoistisk, på at dø først.


Jeg håber min mand dør før mig.
Jeg tror det vil ødelægge ham hvis jeg dør først. På overfladen er han en stærk og sej nordjyde, der kan klare hvad som helst, men indvendig er han blød som smør og tanken om at miste mig/hans børn/hans forældre/søster får ham til at krølle helt sammen. Det er der bare ingen, der kan se og jeg ved det kun fordi han har fortalt mig det.

Så jeg håber han dør først så han ikke skal se mig eller sine børn dø.
8
Har lige barberet ben for første gang i meget, meget lang tid. Min bodyoil kunne ikke længere fugte min hud. Til gengæld havde jeg virkelig blank pels.
Apostrof
Indlæg: 71
Tilmeldt: 10. dec 2015, 13:48
Kort karma: 31
Likede indlæg: 199

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf Apostrof » 15. jan 2019, 14:42

Jeg er temmelig sikker på, at jeg lider af tvangsoverspisning/binge eating disorder :( Jeg synes, at det er helt ekstremt pinligt og skamfuldt at skulle fortælle nogen om det og har et kæmpe selvhad over, hvorfor jeg ikke kan have et naturligt forhold til mad og kontrollere det. Men nu passer det heldigvis ikke længere, at INGEN andre ved det - for jeg har i det nye år fået taget mig sammen til at sige det til min læge og mine behandlere i psykiatrien. Det nedslående er så, at det endnu ikke er en anerkendt diagnose i Danmark, så der tilbydes ikke et behandlingsforløb for det - og det bidrager helt vild til min hypokonder-følelse af, at jeg bare leder efter en dårlig undskyldning.
1
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 1745
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 221
Likede indlæg: 3110

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf Stitch » 15. jan 2019, 14:47

Apostrof skrev:Jeg er temmelig sikker på, at jeg lider af tvangsoverspisning/binge eating disorder :( Jeg synes, at det er helt ekstremt pinligt og skamfuldt at skulle fortælle nogen om det og har et kæmpe selvhad over, hvorfor jeg ikke kan have et naturligt forhold til mad og kontrollere det. Men nu passer det heldigvis ikke længere, at INGEN andre ved det - for jeg har i det nye år fået taget mig sammen til at sige det til min læge og mine behandlere i psykiatrien. Det nedslående er så, at det endnu ikke er en anerkendt diagnose i Danmark, så der tilbydes ikke et behandlingsforløb for det - og det bidrager helt vild til min hypokonder-følelse af, at jeg bare leder efter en dårlig undskyldning.


Det lyder nu ret alvorligt og ikke særlig rart. Har du tid og råd til selv at søge hjælp?
Jeg er en kæmpe fortaler for kropsterapi, som jeg tror ville kunne hjælpe.
2
Apostrof
Indlæg: 71
Tilmeldt: 10. dec 2015, 13:48
Kort karma: 31
Likede indlæg: 199

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf Apostrof » 15. jan 2019, 15:16

Stitch skrev:Det lyder nu ret alvorligt og ikke særlig rart. Har du tid og råd til selv at søge hjælp?
Jeg er en kæmpe fortaler for kropsterapi, som jeg tror ville kunne hjælpe.


Tak for dit råd!

Det er det også (har et BMI på 50!!!). Det har stået på siden 10-års alderen, hvor jeg blev sendt på min første kur og allerede der var meget bevidst om min vægt :( Det hæmmer mig helt vildt i dagligdagen både fysisk pga. overvægten, men især psykisk, hvor jeg frygter og hader at købe tøj og ikke gør noget ud af mig selv, for jeg er jo alligevel for tyk til at være pæn; spiser aldrig usundt foran andre (kun i det skjulte) - for hvad tænker de ikke, hvis de ser hende den fede stå og spise en is eller tage kage på arbejdet?; stresser over at skulle flyve - ikke pga. flyskræk, men om jeg nu kan lukke selen; elsker at ride, men vil ikke byde en hests ryg min overvægt; stresser over team events, f.eks. sidste gang, hvor jeg sygemeldte mig ved kajakroning, selvom jeg virkelig gerne ville - så kunne jeg slet ikke overskue, om der var en våddragt i min størrelse eller angive vægt til redningsvest; stresser over smalle stole med armlæn og ja, bare i relationer med mennesker virkelig er bange for at blive dømt på vægten. Og så er jeg bare SÅ bange for at give et usundt forhold til mad videre til min 1-årige søn, da jeg allerede projicerer mine tvangstanker omkring sund mad over på ham...

Mine tanker kredser konstant om mad, hvor jeg ikke kan slippe tankerne om trangen (ligesom man kan have en sang på ”hjernen”, kredser tankerne bare konstant omkring mad, indtil jeg ”falder i”). Min hjerne fucker helt vildt med mig, hvor den bare kan gå helt i selvsving og konstant i loop tænker på et-eller-andet specifikt, indtil jeg giver efter, f.eks. ”Marabou, marabou, marabou” 1 dag, 2 dage, 3 uger, flere måneder har jeg oplevet at gå rundt med trangen (i de perioder hvor jeg har været skidesej og beslutsom), indtil jeg endelig har givet efter for torturen og forædt mig i lort. Jeg har altid følt stor skyld og skam over, hvorfor jeg ikke kan kontrollere vægten og ”bare” tage mig sammen. Jeg svinger mellem ”kontrol” (slankekure/sund kost og meget motion) i perioder og derefter ”ingen kontrol” med store madorgier. Jeg har ofte været på slankekure eller foretaget ”livsstilsomlægninger” og har nogle gange haft succes med vægttab (har tabt op til 30 kg af gangen), men er altid endt med at tage meget mere på igen.

Så tja.. Det er alvorligt og der skal gøres noget! Jeg har råd til at prioritere behandling, men problemet er stadig, at selvom jeg er villig til at betale for det, er der ikke særlig mange med ekspertise på området og da det har stået på i så mange år i så svær en grad og jeg desværre også har en bipolar diagnose oveni, så skal det være de rette folk, der har kompetencerne til at håndtere det. For er ikke sikker på, at jeg kan klare mange flere nederlag, hvor det ikke lykkedes :( Til gengæld kan jeg se, at der er sat midler af til nogle projekter i 2019 (https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Psyk ... elser.aspx) og måske jeg kan få hjælp derigennem, hvis jeg er heldig? På den måde er det måske det rigtige tidspunkt jeg overhovedet har hørt om diagnosen og måske kan få noget hjælp...
0
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 1745
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 221
Likede indlæg: 3110

Re: Del noget om dig selv, som ingen andre ved

Indlægaf Stitch » 15. jan 2019, 15:59

Apostrof skrev:Tak for dit råd!

Det er det også (har et BMI på 50!!!). Det har stået på siden 10-års alderen....

Mine tanker kredser konstant om mad, hvor jeg ikke kan slippe tankerne om trangen (ligesom man kan have en sang på ”hjernen”, kredser tankerne bare konstant omkring mad, indtil jeg ”falder i”). Min hjerne fucker helt vildt med mig, hvor den bare kan gå helt i selvsving og konstant i loop tænker på et-eller-andet specifikt, indtil jeg giver efter, f.eks. ”Marabou, marabou, marabou” 1 dag, 2 dage, 3 uger, flere måneder har jeg oplevet at gå rundt med trangen (i de perioder hvor jeg har været skidesej og beslutsom), indtil jeg endelig har givet efter for torturen og forædt mig i lort. Jeg har altid følt stor skyld og skam over, hvorfor jeg ikke kan kontrollere vægten og ”bare” tage mig sammen. Jeg svinger mellem ”kontrol” (slankekure/sund kost og meget motion) i perioder og derefter ”ingen kontrol” med store madorgier. Jeg har ofte været på slankekure eller foretaget ”livsstilsomlægninger” og har nogle gange haft succes med vægttab (har tabt op til 30 kg af gangen), men er altid endt med at tage meget mere på igen.

Så tja.. Det er alvorligt og der skal gøres noget! Jeg har råd til at prioritere behandling, men problemet er stadig, at selvom jeg er villig til at betale for det, er der ikke særlig mange med ekspertise på området og da det har stået på i så mange år i så svær en grad og jeg desværre også har en bipolar diagnose oveni, så skal det være de rette folk, der har kompetencerne til at håndtere det. For er ikke sikker på, at jeg kan klare mange flere nederlag, hvor det ikke lykkedes :( Til gengæld kan jeg se, at der er sat midler af til nogle projekter i 2019 (https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Psyk ... elser.aspx) og måske jeg kan få hjælp derigennem, hvis jeg er heldig? På den måde er det måske det rigtige tidspunkt jeg overhovedet har hørt om diagnosen og måske kan få noget hjælp...



Jeg går pt. til TFT kropsterapi (men i Malmø) og vil klart anbefale det. Jeg kæmper med barndomstrauma, lavt selvværd, kærestesorger og vægt. Men hun har virkelig givet mig nogle gode værktøjer, som jeg kan bruge, når hjernen går i selvsving.
Jeg har desuden nogle øvelser som jeg bruger bare generelt for at få det bedre.

Hun har selv fortalt om hvordan hun har hjulpet patienter med diverse spiseforstyrrelser.

Jeg kan evt. fortælle lidt mere over pb, hvis du har lyst? Det er ikke de vises sten, og det kan tage tid før det hjælper. Men måske det er værd at prøve?
1

Tilbage til "Livets forhold"