Panik og alarmberedskab!

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1417
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 166
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2573

Panik og alarmberedskab!

Indlægaf Mi55y » 5. okt 2015, 04:28

Jeg følte for første gang i mange år en reel panik i min krop i lørdags. Da jeg var 11 år gammel, måtte min familie og jeg flygte ud af et brændende hus en decembernat. I lørdags var jeg så til et arrangement, og da jeg sidder på toilettet går brandalarmen pludselig. Det er sådan en wooop-woop alarm og så en stemme, der fortæller, at der er brand. Jeg går i totalt handlemåde og bliver færdig på toilettet og skynder mig ind i salen for at hente min søster. Inde i salen er der livemusik, så derinde kan man faktisk slet ikke høre alarmen. Jeg finder min søster og får hende hevet med mig. En vagt siger så til os, at det er falsk alarm, og at det er et eller andet fjols, der har aktiveret alarmen for sjov. OK, så alt i orden. Men det fatter min krop bare slet ikke! Jeg kan bare mærke, at den er i alarmberedskab! Det er så ubehageligt, at jeg informerer min søster om, at jeg går ud og venter, da der kun er en halv time, til arrangementet slutter. Da jeg kommer ud ringer jeg til en veninde, og så falder jeg endelig lidt til ro. Men puha for en oplevelse, jeg plejer slet ikke at reagere sådan. Tænk at det stadig sidder i kroppen over 20 år senere! Men som min veninde sagde, så kan jeg da glæde mig over, at jeg ikke kun tænkte på at redde mig selv.

Har du også nogle oplevelser, der trigger dit alarmberedskab?
0
Frisk på brætspil i Midtjylland? viewtopic.php?f=5&t=5802

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Grissebassen
Indlæg: 585
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 502

Re: Panik og alarmberedskab!

Indlægaf Grissebassen » 5. okt 2015, 11:05

Jeg tænker egentlig det er meget naturligt, at du reagerer som du gør.
Jeg har nok ingen deciderede triggere til mit alarmberedskab. Før det første har jeg aldrig været involveret i en bilulykke, oplevet en brand eller lignende. For det andet er mit system lidt ambiverlent på det punkt. Enten bliver jeg handlingslammet og fjerner mig fra situationen. Eller også tager automatpiloten over.
Til gengæld har jeg nogle triggere på et mere dybdepsykologisk plan. Fx har jeg lige oprettet to tråde om en vejleder, der har ramt et ømt punkt. Og jeg er ikke i tvivl om, at jeg reagerer så voldsomt på det, fordi der er nogle detaljer i scenariet, der trigger nogle ubehagelige oplevelser.
0
Brugeravatar
Persnikedy
Indlæg: 3052
Tilmeldt: 1. sep 2015, 11:31
Kort karma: 253
Likede indlæg: 4216

Re: Panik og alarmberedskab!

Indlægaf Persnikedy » 5. okt 2015, 11:39

Fyrværkeri. Selvom jeg elsker det så er jeg bare i beredskab når det bliver fyret af. Ikke med hensyn til brand, sjovt nok, da det vist er den de fleste har i kroppen.

Men da jeg var 15 var min søster 5. Hun skulle jo ikke være længe oppe nytårs aften så inden jeg smuttede til fest havde min mor, søster og jeg stillet os ud til vejen for at se nogle af de andre børnefamilier fyre noget af deres af.
Der var nogle unge knejter som også fyrede af. De baksede lidt rundt med et batteri og min søster stod og trippede i spænding for hvad der kunne komme ud af sådan en stor ting. Jeg stod og holdte hende i hånden imens min mor stod lidt længere væk da de høje lyde aldrig har været hende, min søster var dog så spændt at hun stadig overvandt frygten for høje lyde.
Lige da den blev tændt (og vi stod på ingen måde tæt på batteriet og ude i det fri så vi let kunne ses af gadelygterne) vælter batteriet. Jeg får taget et fast greb i nakken på min søsters jakke og spæner afsted med den store 5årige hængende fra en hånd imens fyrværkeriet flyver om ørene på os. Min mor er også sat i sprint og løber også (men dog i en fart så hun følges med os). Hun kunne godt se at jeg havde godt fast i min søster.

Min søster fik et brændmærke på jakken hvor hun blev ramt, min mor har stadig et rundt cirkel ar fra hvor hun blev ramt på låret som lige fik brændt igennem hendes bukser. Jeg havde vist lidt svedent hår men ellers intet. Jeg tog da også til fest sener og drak mig en kæp i øret.
De er stadig ikke glade for fyrværkeri her små 15år sener.

Selv idag så kan jeg stå med venenrne og nyde fyrværker, og samtidig spænde i kroppen så jeg er klar til at slæbe dem i sikkerhed. Selvom de fleste er højere end mig, og langt hurtigere så sidde det bare i mig at være klar til gribe dem i nakken og løbe.
0
Fab-Yule-Ous

Tilbage til "Livets forhold"