Vi venter for længe med at få børn - måske?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Ballademager
Indlæg: 3663
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:17
Kort karma: 505
Likede indlæg: 5230

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Ballademager » 5. okt 2015, 12:55

Akehurst2 skrev:
Ballademager skrev:Men det kræver også, at man finder den rigtige at få børn med på det rigtige tidspunkt. Mødte min kæreste lige efter, at jeg blev 30. Kunne nok godt have fået børn med min ungdomskæreste, men jeg vidste jo godt, at vi ikke skulle være sammen for evigt, så det ville have været et skidt grundlag at bygge på.


Jeg synes netop, det er helt logisk, at man ikke får børn før man har nogen at få dem med. Men i debatten om at folk jo venter aaaalt for længe og de skal tænke på, at deres fertilitet går drastisk (!) ned af bakke, der mangler det alt for tit det med at folk måske mangler en partner.


Helt enig. Det er som om, at man ikke har overvejet den mulighed, at man bare ikke har mødt den rigtige.

Når det så er sagt, så tror jeg, at der ganske rigtigt er mange, der trækker den for længe, selvom de har fundet manden.
0
Forstadskedelig :love:

I won't let it die
I can feel you when you're not around
When the night gets cold
We won't be alone
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1464
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 309
Likede indlæg: 2373

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Danseprinsesse » 5. okt 2015, 12:58

Vi ville egentlig gerne have lavet et barn for flere år siden, men det var bare ikke muligt af forskellige årsager.

Og det mit indtryk, at der ofte er en årsag, til at man venter. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanker om nogen jeg kender, der har fundet "den rette" og så bevidst har valgt at vente mange år med at få børn.

Da jeg var 24, der sagde jeg i øvrigt også, at jeg skulle vente maaaange år med børn, og at jeg skulle alt muligt inden. Sandheden var nok mest, at jeg ikke var sammen med den rigtige og dermed ikke var klar. Og jeg er virkelig glad for, at jeg ventede - også selvom det så betyder, at jeg nu bliver ældre mor end jeg gerne ville.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 6981
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 864
Likede indlæg: 12819

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf DetSorteCirkus » 5. okt 2015, 13:03

Ballademager skrev:Helt enig. Det er som om, at man ikke har overvejet den mulighed, at man bare ikke har mødt den rigtige.

Når det så er sagt, så tror jeg, at der ganske rigtigt er mange, der trækker den for længe, selvom de har fundet manden.


Men kan man afgøre det på forkant? At man en dag vil føle, at man trak den for længe.
Når et par ikke vælger at gå i gang med at få børn, har jeg tiltro til, at de har en grund, som lige nu føles meningsfuld for dem.
Jeg synes, at det hurtigt bliver en meget teknisk diskussion for slet ikke at tale om en moralsk en af slagsen om, hvad der er mest korrekt, og hvad man helst skal føle er det rigtige for ikke at blive udskreget som umoden og egoistisk.
3
Akehurst2
Indlæg: 3236
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 348
Likede indlæg: 6099

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Akehurst2 » 5. okt 2015, 13:05

Ballademager skrev:
Helt enig. Det er som om, at man ikke har overvejet den mulighed, at man bare ikke har mødt den rigtige.

Når det så er sagt, så tror jeg, at der ganske rigtigt er mange, der trækker den for længe, selvom de har fundet manden.


Og der er så også en del, der har fundet manden og er klar - men hvor han ikke er.

Nu skal man jo passe på med at generalisere, men det er min helt subjektive oplevelse, at mænd er længere tid om at blive klar og heller ikke tænker så meget over den dalende fertilitet. For modsat, hvad fagfolkene gerne udtaler i diverse artikler, så er alle kvinder, jeg kender, pinligt klar over det med at fertilitet har en udløbsdato og oplever det som et kæmpe pres.
4
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 8273
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 1734
Likede indlæg: 9877

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Wizzze » 5. okt 2015, 13:18

Jeg kan ikke lade være med at føle mig ramt og på samme tid sidde og nikke bekræftende når jeg læser sådan noget.

Jeg har aldrig skulle have børn, altså hallo - hvem ville være tosset nok til at have et barn med mig :stoned:
Men så i en alder af 35 blev jeg følelsesmæssigt kørt over af det her sindssyge kvindemenneske, og efter lidt tid sammen med hende, så var jeg ikke helt så afvisende overfor babyvræl og skidgrønne bleer. Men så var det jo bare at der ikke skete noget :whine:
Jo altså, der skete masser :slem: men effekten udeblev ligesom, og tiden går jo bare, og man kan ikke lade være med at tænke om man bare har ventet for længe, og det er ens egen skyld osv. :trist:
Så ja, hvis man har fundet den rette, så lad være med at vente for længe, det bliver ihvertfald ikke nemmere.
0
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 475
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 123
Likede indlæg: 1405

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf englishchannel » 5. okt 2015, 15:44

Jeg er skyldig i den sammenhæng. Jeg fandt kæresten som 21-årig, men nu her som 27-årig er jeg slet, slet, slet ikke klar. Jo bevares, selvfølgelig ville jeg kunne tage vare på et barn, hvis det kom, men når jeg tænker tanken om at blive mor nu, skriger alt indeni mig "NEJ!!!" Det er ikke engang et: "Det ville være upraktisk, fordi bla bla bla..."-nej, det er et intenst, følelsesmæssigt nej. Og det er dødsvært at argumentere imod med diverse fertilitetsstatistikker.
Senest rettet af englishchannel 5. okt 2015, 17:55, rettet i alt 4 gange.
1
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 1363
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 382
Likede indlæg: 2882

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Urtekussen » 5. okt 2015, 15:53

Jeg var 25 da jeg fik den første, og synes det var lige sent nok for mig.
Jeg vil gerne have en mere, men det bliver måske "for gammelt" for mig at være i trediverne.
Jeg nyder tanken om, at jeg som 40-årig kan gå amok i byture igen :-D

Jeg synes folk skal få børn når det passer dem, men når folk bruger alder som eneste argument (og ikke fx "jeg vil gerne have bolig/uddannelse/besteget et bjerg/tabe 40 kilo først"), så synes jeg det er sært.

Personligt havde jeg ikke lyst til at vente så længe, at det måske var for sent.
1
200 kg i bænkpres?
Prøv med 4,8 kg i kussepres :deer:
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 3408
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 669
Likede indlæg: 5549

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Rapfisk » 5. okt 2015, 15:59

Jeg har nærmest altid følt mig klar. I bakspejlet er jeg glad for, at jeg ikke fik børn, da jeg gik i gymnasiet, men jeg ville gerne have haft det første omkring de 23 - hvis jeg havde haft manden at få dem med.

Rent praktisk er jeg glad for ikke at skulle dele børn med min eks, men omvendt nærmer jeg mig 35 og er single, så det er nok sandsynligt, at jeg slet ikke får børn, hvilket er en kæmpe sorg. For min egen skyld ville jeg gerne bytte den perfekte ramme for bare at have børn, men på mine ufødte børns vegne er jeg nødt til at glæde mig over, at de ikke skulle trækkes igennem det morads.
0
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 1335
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 250
Likede indlæg: 3487

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Moxy-lady » 5. okt 2015, 16:52

Akehurst2 skrev:
Ballademager skrev:
Helt enig. Det er som om, at man ikke har overvejet den mulighed, at man bare ikke har mødt den rigtige.

Når det så er sagt, så tror jeg, at der ganske rigtigt er mange, der trækker den for længe, selvom de har fundet manden.


Og der er så også en del, der har fundet manden og er klar - men hvor han ikke er.

Nu skal man jo passe på med at generalisere, men det er min helt subjektive oplevelse, at mænd er længere tid om at blive klar og heller ikke tænker så meget over den dalende fertilitet. For modsat, hvad fagfolkene gerne udtaler i diverse artikler, så er alle kvinder, jeg kender, pinligt klar over det med at fertilitet har en udløbsdato og oplever det som et kæmpe pres.


Præcis.
Jeg bliver altid lidt ked af det af den type kampagner (er det i øvrigt ikke kun et halvt år siden sidst?)

Jeg har fundet den mand jeg skal have børn med, han var så bare tilfældigvis 5 år yngre end mig, og slet ikke klar. Vi har været sammen i 7 år snart og det er først nu vi kan snakke om det hvor han er helt okay med tanken. Ja, jeg kunne have været gået og fundet sammen med en anden, men for det første har jeg rigtig dårlig historik med mænd, så jeg var ikke en gang sikker på at jeg kunne finde en indenfor en "acceptabel periode" der havde godt far-potentiale og for det andet ville det gøre næsten lige så ondt at gå fra min kæreste, som det gjorde ikke at have børn. Da jeg først mødte ham, var jeg slet ikke i tvivl om at vi skulle være sammen resten af livet. Når det så kombineres med depressioner og diverse andre psykiske issues, så var tiden heller ikke rigtig for mig/os. Og så gør det sgu ondt hele tiden at blive banket i hovedet med at det bliver mere og mere svært. Derudover er det benzin på bålet for folk i mine forældres generation som mener at det for det første vedkommer dem og for det andet føler sig forpligtede til (også) at fortælle mig at jeg ikke bliver yngre. Som om jeg ikke selv ved det? Som om at alle ikke ved at fertiliteten falder med alderen.

Jeg er født ind i et forhold der var noget lort, rent ud sagt. Jeg vil ikke byde mit barn det samme, og derfor skal vi begge være klar til det ansvar (og glæde) det er at få en lille. Ja, måske ville vi have klaret det fint hvis jeg havde trumfet det igennem for 5 år siden, men mere sandsynligt så var vores barn blevet en del af skilsmissestatistikkerne med alt hvad dertil hører af utryghed og konflikter. Det overlever børn fint, men jeg vil egentlig helst være fri. Og hvis jeg havde fået barn med min eks, så havde h*n haft en far som synes at børn er våben der skal bruges mod den anden forælder. Og at råben, skrigen, trusler og ultimatummer er en god måde at opdrage sit barn (og moren) på. Nej tak, det vil jeg ikke frivilligt byde noget barn.

Jeg stopper på mine p-piller om lidt over et år, når jeg fylder 34. Jeg aner ikke hvor længe der går, eller om jeg overhovedet kan blive gravid, men beslutningen er i det mindste velovervejet, og hvis det så ikke går... Ja, så må vi tage den derfra.
0
Brugeravatar
Pityt
Indlæg: 1152
Tilmeldt: 26. aug 2015, 13:43
Kort karma: 249
Likede indlæg: 1887

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Pityt » 5. okt 2015, 18:17

Jeg var 30 da jeg mødte min eks-mand,- han var 26 og meget langt fra klar på børn. Da vi begyndte at prøve, var jeg omkring 36...og de næste 4 år var vi igennem 12 forsøg med fertilitetsbehandling. Alle uden held.
Jeg ved ikke om det havde ændret noget i forhold til min fertilitet hvis vi var startet tidligere, men det ville i hvert fald have givet os længere tid bagefter til at overveje/gå i gang med adoption.
Selvfølgelig har jeg ingen anelse om hvorvidt jeg ville være blevet gravid hvis jeg havde forsøgt f.eks. først i 20'erne...men da var jeg jo ikke sammen med ham jeg ville have børn med.
0
What's done in the dark will be brought to the light
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 663
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 173
Likede indlæg: 1340

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf KinderBueno » 5. okt 2015, 21:46

lulu-p skrev:Jeg tænker også, at der er sket en øget stigmatisering af de forældre, som vælger at få børn tidligere end gennemsnittet. Det er ikke lang tid siden jeg så en artikel på en af de større nyhedsmediers hjemmeside, hvor overskriften startede med "ung mor på 26..." Og der er nok ikke mange af os, som ønsker at blive slået i hartkorn med "De unge mødre".

Og så er det mit indtryk at vi skubber de unge år foran os. Da jeg blev 30 var mantraet "30 erne er de nye 20ere" og da jeg rundede 40 var 40erne pludselig de nye 30ere. Biologien er nok bare ikke helt enig.

Jeg fik i øvrigt mit første barn da jeg var 28.


Jeg er vildt nervøs for lige nøjagtigt dén stigmatisering. Jeg er 25, min kæreste er 31, og vi er lige gået i gang med at forsøge at få et barn. Netop fordi vi har rammerne og økonomien, vi har kendt hinanden i 8 år og vi ved, vi vil have børn med hinanden. Jeg har fortalt det til én veninde, og jeg var faktisk virkelig nervøs for hendes reaktion (heldigvis ubegrundet). Men jeg har ingen nære veninder, som er i nærheden af at få børn. (Jo, på min kærestes side har vi flere nære vennepar, men de er også i start 30'erne allesammen.) Jeg ved godt, det er ligegyldigt i det store billede, men jeg er faktisk bange for at graviditeten i sig selv vil få mine venner til - bevidst eller ubevidst - at udstøde mig socialt.

En anden ting, jeg har lagt mærke til: Når jeg hører om par på min egen alder i min perifære omgangskreds, som får børn, så er historien altid, at det var en ups'er. Og jeg har helt ærligt også mest lyst til at sige, at det bliver en ups'er til den tid, for det er bare ikke særlig velanset at planlægge et barn når man er 25 og går på universitetet.
0
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 663
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 173
Likede indlæg: 1340

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf KinderBueno » 5. okt 2015, 21:56

Jeg vil dog tilføje, at jeg ikke oplever, at folk synes, det er ungt eller uansvarligt. (Det kan jeg selvfølgelig nå at høre for endnu...) Men det er ikke dér, den ligger i mine kredse. Der er bare en generel konsensus om, at 20'erne er hellige. Og det er helt sikkert ikke fordi, dem der venter, gør det fordi de er blevet det pålagt. Jeg tror på, at folk gør det, de har mest lyst til i sidste ende, om det så er at få de unger nu eller at vente. Men min pointe er, at man skiller sig ud fra normen hvis man ikke synes, man har tusind ting at opleve inden bleer og natteroderi.

Det føles som om - og det er selvfølgelig bare min ydmyge vurdering af tendenserne, her hvor jeg befinder mig - at hvis ikke vi først og fremmest realiserer os selv, så er vi lidt ... kiksede. Livet byder på alt for mange fede ting til at man bør gide at få børn allerede.
2
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5528
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 787
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 7273

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Dikus » 5. okt 2015, 22:14

Det oplever jeg også, der er en vis enighed om

Jeg har dog endnu ikke formået at identificere, hvad jeg er gået glip af
0
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2325
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 438
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 4278

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Madam Pomfrey » 6. okt 2015, 07:18

lulu-p skrev:Jeg tænker også, at der er sket en øget stigmatisering af de forældre, som vælger at få børn tidligere end gennemsnittet. Det er ikke lang tid siden jeg så en artikel på en af de større nyhedsmediers hjemmeside, hvor overskriften startede med "ung mor på 26..." Og der er nok ikke mange af os, som ønsker at blive slået i hartkorn med "De unge mødre".

Og så er det mit indtryk at vi skubber de unge år foran os. Da jeg blev 30 var mantraet "30 erne er de nye 20ere" og da jeg rundede 40 var 40erne pludselig de nye 30ere. Biologien er nok bare ikke helt enig.

Jeg fik i øvrigt mit første barn da jeg var 28.


Jeg er meget enig i den betragtning.

Jeg var 22 da jeg blev mor til den første, manden 25, og jo vi oplevede i den grad at blive betragtet som værende UNGE forældre.
Og vi var da unge, men vi var modne, parate, og vi ville det rigtig gerne, og vi havde styr på det!
At vi boede i en vestegnskommune, der har sin del af "sociale tilfælde" har sikkert spillet ind, men jeg syntes det var benhårdt at blive mødt med en antagelse om at vi krævede ekstra hjælp og ressourcer.
- fik tilbud om mødregruppe for unge mødre, med deltagelse af Sundhedsplejerske hver uge, samt deltagelse fra socialrådgivere og andre relevante.
- fik tilbud om at få kigget vores huslejekontrakt igennem så ikke vi blev snydt af privat udlejer (min mand ejede boligen)
- blev inviteret til møde om uddannelsesplan, så jeg ikke gik der og var u-uddannet, bl.a. forslag om HF på VUC (jeg manglede de sidste 4 eksamer for at kunne kalde mig pædagog)
- blev tilbudt en gen-test så vi kunne sikre os at min mand var faren, og med pointering af at en evt. anden biologisk far skulle betale børnebidrag ( tak for kaffe)

Og så var der omgivelsernes reaktioner, de var sgu også lidt hårde til tider, at der blev stillet spørgsmålstegn ved vores valg, antagelser om at det var en ups'er (ikke mere ups end at jeg blev gravid lidt hurtigere end vi egentligt havde tænkt, ville egentligt godt ha haft afsluttet min udd.- og absolut et ønskebarn)

Efter børnene (der nu er 4 stks af) blev større og vi ældre oplever vi ikke længere fordomme. Nu oplever vi antagelser af at vi er ældre end vi er, baseret på vores børns alder. Vores nabo troede jeg fyldte 40, da jeg blev 30 f.x. :D
Og andre forældre bliver tit overrasket over at vi slet ikke er så jævnaldrende, som de umiddelbart lige troede.
Jeg har været i mødregruppe med damer der var 9 år yngre end min mor, 15 år ældre end mig :D



Selv kan jeg godt undre mig over hvordan man, når rammerne egentligt er der (en partner der føles som den rigtige, en bolig, studie/job) overhoved ikke kan have lyst til at få de der børn. Jeg kan ikke rigtig forstå, eller sætte mig ind i, følelsen af ikke at kunne tage ansvar for et barn og hvad dertil hører. Men jeg har også altid været meget bevidst om at jeg ønskede børn, 3+, og også så tidlig som muligt.
- Derfor havde jeg heller ikke kendt min mand mere end en måned, da jeg forelagde ham at enten, uden han skulle love mig noget, var han inden for en korte årerække indstillet på at der stor familieliv og børn på programmet, og hvis ikke kunne vi lige så godt lade være med at spilde hinandens tid og gå hver til sit. Jeg ønskede ikke at involvere mig mere følelsesmæssig i ham, hvis han f.x først så børn 10 år ude i tiden.
Senest rettet af Madam Pomfrey 6. okt 2015, 09:15, rettet i alt 1 gang.
2
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
lulu-p
Indlæg: 925
Tilmeldt: 20. aug 2015, 08:05
Kort karma: 65
Likede indlæg: 1022

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf lulu-p » 6. okt 2015, 07:49

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om kampagnen. Jeg har fået de børn jeg skal have, så den rammer mig ikke. Hverken på følelser eller anstændighed.

Men jeg synes egentlig det er ok, at informere om at fertilitet og biologi ikke bliver sat på standby på trods af, at vi prøver at forlænge vores unge periode. Og selvfølgelig ved langt de fleste af os det. Men det er dog et område uden fortrydelsesret. De fleste af os er vant til sadle om hvis tingene ikke passer os. Vi skifter uddannelse, vi skifter arbejdsplads, vi flytter, vi bliver skilt. Vi er vant til at kunne handle os ud af situationer, men lige med børnene kniber det, der er sat en "alderen fanger" på. Og det synes jeg godt der må komme fokus på, især fordi det jeg hører blandt mange 30 årige uden børn er "vi vil gerne have børn når det passer os..og hvis vi ikke kan selv får vi bare hjælp". Og den holder jo ikke helt, mange får børn med hjælp, mange lykkes det ikke for.
1
... Look to the light, Leland, find the light. Into the light, Leland, into the
light. Into the light, Leland... into the light... Don't be afraid. ...

Tilbage til "Livets forhold"