Vi venter for længe med at få børn - måske?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Akehurst2
Indlæg: 4628
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 472
Likede indlæg: 9411

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Akehurst2 » 5. okt 2015, 13:05

Ballademager skrev:
Helt enig. Det er som om, at man ikke har overvejet den mulighed, at man bare ikke har mødt den rigtige.

Når det så er sagt, så tror jeg, at der ganske rigtigt er mange, der trækker den for længe, selvom de har fundet manden.


Og der er så også en del, der har fundet manden og er klar - men hvor han ikke er.

Nu skal man jo passe på med at generalisere, men det er min helt subjektive oplevelse, at mænd er længere tid om at blive klar og heller ikke tænker så meget over den dalende fertilitet. For modsat, hvad fagfolkene gerne udtaler i diverse artikler, så er alle kvinder, jeg kender, pinligt klar over det med at fertilitet har en udløbsdato og oplever det som et kæmpe pres.
3
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 10340
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 2177
Likede indlæg: 12924

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Wizzze » 5. okt 2015, 13:18

Jeg kan ikke lade være med at føle mig ramt og på samme tid sidde og nikke bekræftende når jeg læser sådan noget.

Jeg har aldrig skulle have børn, altså hallo - hvem ville være tosset nok til at have et barn med mig :stoned:
Men så i en alder af 35 blev jeg følelsesmæssigt kørt over af det her sindssyge kvindemenneske, og efter lidt tid sammen med hende, så var jeg ikke helt så afvisende overfor babyvræl og skidgrønne bleer. Men så var det jo bare at der ikke skete noget :whine:
Jo altså, der skete masser :slem: men effekten udeblev ligesom, og tiden går jo bare, og man kan ikke lade være med at tænke om man bare har ventet for længe, og det er ens egen skyld osv. :trist:
Så ja, hvis man har fundet den rette, så lad være med at vente for længe, det bliver ihvertfald ikke nemmere.
0
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 529
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 138
Likede indlæg: 1689

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf englishchannel » 5. okt 2015, 15:44

Jeg er skyldig i den sammenhæng. Jeg fandt kæresten som 21-årig, men nu her som 27-årig er jeg slet, slet, slet ikke klar. Jo bevares, selvfølgelig ville jeg kunne tage vare på et barn, hvis det kom, men når jeg tænker tanken om at blive mor nu, skriger alt indeni mig "NEJ!!!" Det er ikke engang et: "Det ville være upraktisk, fordi bla bla bla..."-nej, det er et intenst, følelsesmæssigt nej. Og det er dødsvært at argumentere imod med diverse fertilitetsstatistikker.
Senest rettet af englishchannel 5. okt 2015, 17:55, rettet i alt 4 gange.
1
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 1328
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 385
Likede indlæg: 2859

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Urtekussen » 5. okt 2015, 15:53

Jeg var 25 da jeg fik den første, og synes det var lige sent nok for mig.
Jeg vil gerne have en mere, men det bliver måske "for gammelt" for mig at være i trediverne.
Jeg nyder tanken om, at jeg som 40-årig kan gå amok i byture igen :-D

Jeg synes folk skal få børn når det passer dem, men når folk bruger alder som eneste argument (og ikke fx "jeg vil gerne have bolig/uddannelse/besteget et bjerg/tabe 40 kilo først"), så synes jeg det er sært.

Personligt havde jeg ikke lyst til at vente så længe, at det måske var for sent.
1
200 kg i bænkpres?
Prøv med 4,8 kg i kussepres :deer:
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 3707
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 747
Likede indlæg: 6312

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Rapfisk » 5. okt 2015, 15:59

Jeg har nærmest altid følt mig klar. I bakspejlet er jeg glad for, at jeg ikke fik børn, da jeg gik i gymnasiet, men jeg ville gerne have haft det første omkring de 23 - hvis jeg havde haft manden at få dem med.

Rent praktisk er jeg glad for ikke at skulle dele børn med min eks, men omvendt nærmer jeg mig 35 og er single, så det er nok sandsynligt, at jeg slet ikke får børn, hvilket er en kæmpe sorg. For min egen skyld ville jeg gerne bytte den perfekte ramme for bare at have børn, men på mine ufødte børns vegne er jeg nødt til at glæde mig over, at de ikke skulle trækkes igennem det morads.
0
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 1783
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 334
Likede indlæg: 5098

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Moxy-lady » 5. okt 2015, 16:52

Akehurst2 skrev:
Ballademager skrev:
Helt enig. Det er som om, at man ikke har overvejet den mulighed, at man bare ikke har mødt den rigtige.

Når det så er sagt, så tror jeg, at der ganske rigtigt er mange, der trækker den for længe, selvom de har fundet manden.


Og der er så også en del, der har fundet manden og er klar - men hvor han ikke er.

Nu skal man jo passe på med at generalisere, men det er min helt subjektive oplevelse, at mænd er længere tid om at blive klar og heller ikke tænker så meget over den dalende fertilitet. For modsat, hvad fagfolkene gerne udtaler i diverse artikler, så er alle kvinder, jeg kender, pinligt klar over det med at fertilitet har en udløbsdato og oplever det som et kæmpe pres.


Præcis.
Jeg bliver altid lidt ked af det af den type kampagner (er det i øvrigt ikke kun et halvt år siden sidst?)

Jeg har fundet den mand jeg skal have børn med, han var så bare tilfældigvis 5 år yngre end mig, og slet ikke klar. Vi har været sammen i 7 år snart og det er først nu vi kan snakke om det hvor han er helt okay med tanken. Ja, jeg kunne have været gået og fundet sammen med en anden, men for det første har jeg rigtig dårlig historik med mænd, så jeg var ikke en gang sikker på at jeg kunne finde en indenfor en "acceptabel periode" der havde godt far-potentiale og for det andet ville det gøre næsten lige så ondt at gå fra min kæreste, som det gjorde ikke at have børn. Da jeg først mødte ham, var jeg slet ikke i tvivl om at vi skulle være sammen resten af livet. Når det så kombineres med depressioner og diverse andre psykiske issues, så var tiden heller ikke rigtig for mig/os. Og så gør det sgu ondt hele tiden at blive banket i hovedet med at det bliver mere og mere svært. Derudover er det benzin på bålet for folk i mine forældres generation som mener at det for det første vedkommer dem og for det andet føler sig forpligtede til (også) at fortælle mig at jeg ikke bliver yngre. Som om jeg ikke selv ved det? Som om at alle ikke ved at fertiliteten falder med alderen.

Jeg er født ind i et forhold der var noget lort, rent ud sagt. Jeg vil ikke byde mit barn det samme, og derfor skal vi begge være klar til det ansvar (og glæde) det er at få en lille. Ja, måske ville vi have klaret det fint hvis jeg havde trumfet det igennem for 5 år siden, men mere sandsynligt så var vores barn blevet en del af skilsmissestatistikkerne med alt hvad dertil hører af utryghed og konflikter. Det overlever børn fint, men jeg vil egentlig helst være fri. Og hvis jeg havde fået barn med min eks, så havde h*n haft en far som synes at børn er våben der skal bruges mod den anden forælder. Og at råben, skrigen, trusler og ultimatummer er en god måde at opdrage sit barn (og moren) på. Nej tak, det vil jeg ikke frivilligt byde noget barn.

Jeg stopper på mine p-piller om lidt over et år, når jeg fylder 34. Jeg aner ikke hvor længe der går, eller om jeg overhovedet kan blive gravid, men beslutningen er i det mindste velovervejet, og hvis det så ikke går... Ja, så må vi tage den derfra.
0
Jeg kan godt finde ud af sammensatte navneord og endelser men nogle gange går det lidt stærkt og jeg opdager ikke at stavekontrollen har været på spil.
Brugeravatar
Pityt
Indlæg: 1386
Tilmeldt: 26. aug 2015, 13:43
Kort karma: 274
Likede indlæg: 2395

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Pityt » 5. okt 2015, 18:17

Jeg var 30 da jeg mødte min eks-mand,- han var 26 og meget langt fra klar på børn. Da vi begyndte at prøve, var jeg omkring 36...og de næste 4 år var vi igennem 12 forsøg med fertilitetsbehandling. Alle uden held.
Jeg ved ikke om det havde ændret noget i forhold til min fertilitet hvis vi var startet tidligere, men det ville i hvert fald have givet os længere tid bagefter til at overveje/gå i gang med adoption.
Selvfølgelig har jeg ingen anelse om hvorvidt jeg ville være blevet gravid hvis jeg havde forsøgt f.eks. først i 20'erne...men da var jeg jo ikke sammen med ham jeg ville have børn med.
0
What's done in the dark will be brought to the light
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 864
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 268
Likede indlæg: 1956

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf KinderBueno » 5. okt 2015, 21:46

lulu-p skrev:Jeg tænker også, at der er sket en øget stigmatisering af de forældre, som vælger at få børn tidligere end gennemsnittet. Det er ikke lang tid siden jeg så en artikel på en af de større nyhedsmediers hjemmeside, hvor overskriften startede med "ung mor på 26..." Og der er nok ikke mange af os, som ønsker at blive slået i hartkorn med "De unge mødre".

Og så er det mit indtryk at vi skubber de unge år foran os. Da jeg blev 30 var mantraet "30 erne er de nye 20ere" og da jeg rundede 40 var 40erne pludselig de nye 30ere. Biologien er nok bare ikke helt enig.

Jeg fik i øvrigt mit første barn da jeg var 28.


Jeg er vildt nervøs for lige nøjagtigt dén stigmatisering. Jeg er 25, min kæreste er 31, og vi er lige gået i gang med at forsøge at få et barn. Netop fordi vi har rammerne og økonomien, vi har kendt hinanden i 8 år og vi ved, vi vil have børn med hinanden. Jeg har fortalt det til én veninde, og jeg var faktisk virkelig nervøs for hendes reaktion (heldigvis ubegrundet). Men jeg har ingen nære veninder, som er i nærheden af at få børn. (Jo, på min kærestes side har vi flere nære vennepar, men de er også i start 30'erne allesammen.) Jeg ved godt, det er ligegyldigt i det store billede, men jeg er faktisk bange for at graviditeten i sig selv vil få mine venner til - bevidst eller ubevidst - at udstøde mig socialt.

En anden ting, jeg har lagt mærke til: Når jeg hører om par på min egen alder i min perifære omgangskreds, som får børn, så er historien altid, at det var en ups'er. Og jeg har helt ærligt også mest lyst til at sige, at det bliver en ups'er til den tid, for det er bare ikke særlig velanset at planlægge et barn når man er 25 og går på universitetet.
0
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 864
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 268
Likede indlæg: 1956

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf KinderBueno » 5. okt 2015, 21:56

Jeg vil dog tilføje, at jeg ikke oplever, at folk synes, det er ungt eller uansvarligt. (Det kan jeg selvfølgelig nå at høre for endnu...) Men det er ikke dér, den ligger i mine kredse. Der er bare en generel konsensus om, at 20'erne er hellige. Og det er helt sikkert ikke fordi, dem der venter, gør det fordi de er blevet det pålagt. Jeg tror på, at folk gør det, de har mest lyst til i sidste ende, om det så er at få de unger nu eller at vente. Men min pointe er, at man skiller sig ud fra normen hvis man ikke synes, man har tusind ting at opleve inden bleer og natteroderi.

Det føles som om - og det er selvfølgelig bare min ydmyge vurdering af tendenserne, her hvor jeg befinder mig - at hvis ikke vi først og fremmest realiserer os selv, så er vi lidt ... kiksede. Livet byder på alt for mange fede ting til at man bør gide at få børn allerede.
2
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6764
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 911
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 9533

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Dikus » 5. okt 2015, 22:14

Det oplever jeg også, der er en vis enighed om

Jeg har dog endnu ikke formået at identificere, hvad jeg er gået glip af
0
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2595
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 508
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 5749

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Madam Pomfrey » 6. okt 2015, 07:18

lulu-p skrev:Jeg tænker også, at der er sket en øget stigmatisering af de forældre, som vælger at få børn tidligere end gennemsnittet. Det er ikke lang tid siden jeg så en artikel på en af de større nyhedsmediers hjemmeside, hvor overskriften startede med "ung mor på 26..." Og der er nok ikke mange af os, som ønsker at blive slået i hartkorn med "De unge mødre".

Og så er det mit indtryk at vi skubber de unge år foran os. Da jeg blev 30 var mantraet "30 erne er de nye 20ere" og da jeg rundede 40 var 40erne pludselig de nye 30ere. Biologien er nok bare ikke helt enig.

Jeg fik i øvrigt mit første barn da jeg var 28.


Jeg er meget enig i den betragtning.

Jeg var 22 da jeg blev mor til den første, manden 25, og jo vi oplevede i den grad at blive betragtet som værende UNGE forældre.
Og vi var da unge, men vi var modne, parate, og vi ville det rigtig gerne, og vi havde styr på det!
At vi boede i en vestegnskommune, der har sin del af "sociale tilfælde" har sikkert spillet ind, men jeg syntes det var benhårdt at blive mødt med en antagelse om at vi krævede ekstra hjælp og ressourcer.
- fik tilbud om mødregruppe for unge mødre, med deltagelse af Sundhedsplejerske hver uge, samt deltagelse fra socialrådgivere og andre relevante.
- fik tilbud om at få kigget vores huslejekontrakt igennem så ikke vi blev snydt af privat udlejer (min mand ejede boligen)
- blev inviteret til møde om uddannelsesplan, så jeg ikke gik der og var u-uddannet, bl.a. forslag om HF på VUC (jeg manglede de sidste 4 eksamer for at kunne kalde mig pædagog)
- blev tilbudt en gen-test så vi kunne sikre os at min mand var faren, og med pointering af at en evt. anden biologisk far skulle betale børnebidrag ( tak for kaffe)

Og så var der omgivelsernes reaktioner, de var sgu også lidt hårde til tider, at der blev stillet spørgsmålstegn ved vores valg, antagelser om at det var en ups'er (ikke mere ups end at jeg blev gravid lidt hurtigere end vi egentligt havde tænkt, ville egentligt godt ha haft afsluttet min udd.- og absolut et ønskebarn)

Efter børnene (der nu er 4 stks af) blev større og vi ældre oplever vi ikke længere fordomme. Nu oplever vi antagelser af at vi er ældre end vi er, baseret på vores børns alder. Vores nabo troede jeg fyldte 40, da jeg blev 30 f.x. :D
Og andre forældre bliver tit overrasket over at vi slet ikke er så jævnaldrende, som de umiddelbart lige troede.
Jeg har været i mødregruppe med damer der var 9 år yngre end min mor, 15 år ældre end mig :D



Selv kan jeg godt undre mig over hvordan man, når rammerne egentligt er der (en partner der føles som den rigtige, en bolig, studie/job) overhoved ikke kan have lyst til at få de der børn. Jeg kan ikke rigtig forstå, eller sætte mig ind i, følelsen af ikke at kunne tage ansvar for et barn og hvad dertil hører. Men jeg har også altid været meget bevidst om at jeg ønskede børn, 3+, og også så tidlig som muligt.
- Derfor havde jeg heller ikke kendt min mand mere end en måned, da jeg forelagde ham at enten, uden han skulle love mig noget, var han inden for en korte årerække indstillet på at der stor familieliv og børn på programmet, og hvis ikke kunne vi lige så godt lade være med at spilde hinandens tid og gå hver til sit. Jeg ønskede ikke at involvere mig mere følelsesmæssig i ham, hvis han f.x først så børn 10 år ude i tiden.
Senest rettet af Madam Pomfrey 6. okt 2015, 09:15, rettet i alt 1 gang.
2
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
lulu-p
Indlæg: 1035
Tilmeldt: 20. aug 2015, 08:05
Kort karma: 69
Likede indlæg: 1216

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf lulu-p » 6. okt 2015, 07:49

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om kampagnen. Jeg har fået de børn jeg skal have, så den rammer mig ikke. Hverken på følelser eller anstændighed.

Men jeg synes egentlig det er ok, at informere om at fertilitet og biologi ikke bliver sat på standby på trods af, at vi prøver at forlænge vores unge periode. Og selvfølgelig ved langt de fleste af os det. Men det er dog et område uden fortrydelsesret. De fleste af os er vant til sadle om hvis tingene ikke passer os. Vi skifter uddannelse, vi skifter arbejdsplads, vi flytter, vi bliver skilt. Vi er vant til at kunne handle os ud af situationer, men lige med børnene kniber det, der er sat en "alderen fanger" på. Og det synes jeg godt der må komme fokus på, især fordi det jeg hører blandt mange 30 årige uden børn er "vi vil gerne have børn når det passer os..og hvis vi ikke kan selv får vi bare hjælp". Og den holder jo ikke helt, mange får børn med hjælp, mange lykkes det ikke for.
1
... Look to the light, Leland, find the light. Into the light, Leland, into the
light. Into the light, Leland... into the light... Don't be afraid. ...
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 8495
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 1005
Likede indlæg: 17394

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf DetSorteCirkus » 6. okt 2015, 08:09

Pernille skrev:Nu læste jeg lige en feminist på facebook, der mener det lægger pres på MOREN med Københavns Kommunes reklamer om alder/fertilitet. Altså, at det peger på at KVINDERNE skal se at komme igang og lægger pres på disse, om at de skal føde flere børn.
Sanne Søndergaard skulle også have kommenteret sagen, men det har jeg ikke lige læst.
Samt, at de får blandet flygtningepolitikken ind i det ala "der kommer så mange flygtningebørn hertil, som vi ikke vil have, men vi vil gerne have, at der bliver født flere etnisk danske børn".

Jeg havde slet ikke tænkt det sådan, mht kampagnen. Jeg havde bare set det som "hey, det ER faktisk muligt at få børn ung/under uddannelse. Det kan være et problem at vente for længe ifht. jeres fertilitet" (dvs. rettet mod både mænd og kvinder).

Hvad tænker I om den vinkel? :gruble:


Jeg kan godt forstå vinklerne og associationerne.
Der er aldrig noget, som bare udstråler det, man direkte kommunikerer ud i sådan en kampagne, da budskabet så at sige bliver skabt i mødet med modtageren.

Kommunen har gjort sig til talsmand for en særlig diskurs, og det må de være villige til at stå på mål for.
Og hvis kampagnefolkene ikke på forhånd har kunne regne ud, at nu ville man komme til at stikke hånden direkte ned i en bikube af akademisk uddannede storbyfeminister m/k, så fortjener vedkommende at få sine skolepenge tilbage.
Senest rettet af DetSorteCirkus 6. okt 2015, 08:13, rettet i alt 1 gang.
1
"For det første er jeg ikke dyretæmmer, og for det andet står jeg MIDT i en opvask!!!"
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6764
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 911
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 9533

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Dikus » 6. okt 2015, 08:09

I min omgangskreds findes kvinder, der helt seriøst mener, det er social lavstatus at få børn, før man fylder 30. Det er sådan noget, man gør i Jylland, fordi man ikke har bedre at tage sig til. Lur mig, om man ikke også ryger.

De kvinder trænger faktisk til en oplysningskampagne.
4
HappyPaww
Indlæg: 2502
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 321
Likede indlæg: 5839

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf HappyPaww » 6. okt 2015, 08:25

Jeg synes de skal lade folk selv bestemme - man har al ret til selv st vælge hvad der passer en bedst.

Min kæreste var relativt ung og studerende (25 år), da vi fik barn, men han havde også fundet en gammel krage med fast pæn indtægt, som gerne ville have børn i starten af 30'erne. Han er bestemt vokset med rollen, og for os har det været helt perfekt, at han har haft tid og fleksibilitet som studerende, og jeg har kunnet passe mit arbejde efter et helt års barselsluksus. Havde han ikke mødt mig som han godt ville avle med, var han heller ikke blevet ung far...

Men økonomisk er det ikke så sjovt og ideelt set var vi da begge to også på en fuldtidslønning. Med en husleje op mod de 10K om måneden, institution til 3700 osv er der ikke meget plads til sjov.

Folk skal gøre som de vil. Vi ved godt at fertiliteten falder med alderen (netop derfor jeg ikke havde lyst til at vente til vi var fx 36 og 30 år), men lysten, og ikke mindst forholdet skal altså også være til det. Hellere få børn med den rette, og undgå for mange splittede hjem, end at få dem for ung med den første og den ikke helt bedste.
1

Tilbage til "Livets forhold"