Vi venter for længe med at få børn - måske?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Akehurst2
Indlæg: 2501
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 273
Likede indlæg: 4532

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Akehurst2 » 7. okt 2015, 10:07

Danseprinsesse skrev:Det er pudsigt, for jeg har personligt den modsatte opfattelse.
Jeg er med alderen blevet meget mere indstillet på at undvære, gå på kompromis og den slags (jeg er vel blevet en slags moden).
Min forventning til det at få børn er blevet meget mere realistisk og jeg er blevet mindre firkantet, så jeg tror omvæltningen i forbindelse med børn bliver lettere nu, end den ville have været for 10 år siden.


Min pointe er mest, at hvis man ikke har helt så meget at undvære (fordi man fx ikke har oparbejdet god løn og højt forbrug eller er kommet så godt i gang med karrieren), så har det mindre betydning om man er god til det eller ej - og det vil jo så gøre det nemmere.
1
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1263
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 285
Likede indlæg: 2108

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Danseprinsesse » 7. okt 2015, 10:11

Dikus skrev:
Danseprinsesse skrev:
Akehurst2 skrev:
Sådan trorjeg, det vil føles for dem, der bevidst har ventet... Ellers havde de nok ikke ventet :D

Men jeg må indrømme, jeg ser veninder og kollegaer kæmpe nogle kampe, som jeg er sluppet for - og fravælge lederjobs nu, hvor de er kvalificerede, fordi de ikke kan være nok til stede med småbørn. Hvor min store datter bare vil vide, om hendes lommepenge stiger proportionalt med min løn og konkluderer, procentregning alligevel er godt at kunne i den virkelige verden :cool:


Nja, jeg har ikke grundlagt ventet, fordi jeg ikke var klar.

Jeg kan bare se, i bagklogskabens lys, at jeg netop er blevet mere klar, fordi jeg simpelthen har ændret både mine prioriteter og forestillinger om livet med børn.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4637
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 676
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5895

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Dikus » 7. okt 2015, 10:17

Danseprinsesse skrev:
Dikus skrev:
Danseprinsesse skrev:
Akehurst2 skrev:
Sådan trorjeg, det vil føles for dem, der bevidst har ventet... Ellers havde de nok ikke ventet :D

Men jeg må indrømme, jeg ser veninder og kollegaer kæmpe nogle kampe, som jeg er sluppet for - og fravælge lederjobs nu, hvor de er kvalificerede, fordi de ikke kan være nok til stede med småbørn. Hvor min store datter bare vil vide, om hendes lommepenge stiger proportionalt med min løn og konkluderer, procentregning alligevel er godt at kunne i den virkelige verden :cool:


Nja, jeg har ikke grundlagt ventet, fordi jeg ikke var klar.

Jeg kan bare se, i bagklogskabens lys, at jeg netop er blevet mere klar, fordi jeg simpelthen har ændret både mine prioriteter og forestillinger om livet med børn.


Jeg mente det mere generelt. Var egentlig gået i gang med et indlæg, der kaldte dug "skæv" :lol: Men så tænkte jeg, du jo godt selv vidste, dit voksenliv var lidt anderledes end den gennemsnitlige akademiker :D og så fortsatte jeg bare med en generel betragtning :blush:
1
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2655
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 608
Likede indlæg: 3402

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf FruDulle » 7. okt 2015, 10:24

Vi var 32 og 42 da vi fik vores søn. Vi var meget i tvivl , men tog chancen. Nu vil vi gerne have en mere, men det er tvivlsomt om det ladet sig gøre. For os har vi også fået ham på et perfekt tidspunkt. Vi har rejst verden rundt og været på al den druk vi skulle osv. Der tjenes gode penge nu og vi tager tingene stille og roligt og har styr på livet. More or less ;)

Jeg har været gravid før, da jeg var 21 og 24 og jeg var da så absolut ikke klar dengang og havde også gjort alt hvad jeg kunne for at undgå en graviditet, men p-piller og min krop var/er ikke gode venner. Priser mig, uanset at jeg ønsker et barn nu, mig lykkelig for at jeg ikke gennemførte det dengang. Og har altid gjort det, uanset hjertesorg ift at jeg ikke er super fertil.
2
Whatever
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1263
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 285
Likede indlæg: 2108

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Danseprinsesse » 7. okt 2015, 10:32

Dikus skrev:
Danseprinsesse skrev:
Dikus skrev:Jeg mente det mere generelt. Var egentlig gået i gang med et indlæg, der kaldte dug "skæv" :lol: Men så tænkte jeg, du jo godt selv vidste, dit voksenliv var lidt anderledes end den gennemsnitlige akademiker :D og så fortsatte jeg bare med en generel betragtning :blush:


Jeg var også startet med at skrive "jeg ved godt, at jeg nok er lidt på hovedet...". :-D
1
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 6055
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 1152
Likede indlæg: 6750

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Wizzze » 7. okt 2015, 11:35

Akehurst2 skrev:
polavyk skrev:Jeg må indrømme, at jeg synes, det er godt, man venter, hvis man ikke er sikker. Egentlig synes jeg, at det er værre, at der er mennesker, der vælger at få børn uden at ville ændre en tøddel på deres liv i den forbindelse.



Og der har jeg en helt uvidenskabelig ide om, at det i en lang række tilfælde er lettere at acceptere de ændringer, der følger med børn, hvis man er yngre.

Når man er studerende eller helt nyuddannet har man fx ofte ikke vænnet sig til en god, fast indkomst og et følgende højt forbrug på sig selv. Herunder også forbrug i form af rejser, kulturelle oplevelser, gode restauranter og den slags, der enten ikke er råd eller tid eller mulighed for i samme grad i småbørnsårene. Så der skal ikke skæres så meget ned eller ændres så meget, hvis man får børn før man rigtig har fået møvet sig til rette i double income, no kids-vanerne.

Man er som regel heller ikke blevet chef og har fået en masse ansvar på arbejdet endnu, så selvom børns sygedage er irriterende og besværlige for alle, så er man ikke helt så uundværlig på jobbet i de år, hvor vuggestuepesten hærger.

Der er en masse undtagelser og forbehold og alt andet lige i det her, men jeg oplever det som om, omvæltningen ved at få børn, der på mange måder jo er begrænsende er sværere, når man har et rigtig komfortabelt liv med plads til fokus på sig selv, karriere mv. Og jeg synes, det er et godt argument for at få børn tidligt.

Men det kan man nok ikke sige i offentligt betalte kampagner :)


Gode pointer, men jeg tror også "ældre" i nogen situationer lettere kan håndtere ændringerne der kommer ved et barn. Man er nok lidt mere afdæmpet og moderat som "voksen" og håndterer kriser og panik bedre :gruble:
Man har typisk etableret sig og vist sin værdi på arbejdsmarkedet, så en arbejdsgiver vil typisk strække sig lidt længere for den gode medarbejder. Man er også blevet bedre til at vurdere tid og vigtighed, og er blevet bedre til at sige nej, end når man er 25år og ny.
Og ja man har nok fået et større forbrug og dyrere vaner end på SU eller dimittend sats, men det er jo fordi der er flere penge, og nogen gange må man bare være ærlig og sige at ting er lidt nemmere med penge. Man kan købe barnepige, man kan få rengøringshjælp, man kan få bleer og indkøb leveret, og man kan transportere barn og eller bedsteforældre frem og tilbage. Alt sammen noget som gør dagligdagen lettere og giver mere tid med baby.
1
Do as I say! :whip:
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Karkluden » 7. okt 2015, 12:32

Wizzze skrev:
Akehurst2 skrev:
polavyk skrev:Jeg må indrømme, at jeg synes, det er godt, man venter, hvis man ikke er sikker. Egentlig synes jeg, at det er værre, at der er mennesker, der vælger at få børn uden at ville ændre en tøddel på deres liv i den forbindelse.



Og der har jeg en helt uvidenskabelig ide om, at det i en lang række tilfælde er lettere at acceptere de ændringer, der følger med børn, hvis man er yngre.

Når man er studerende eller helt nyuddannet har man fx ofte ikke vænnet sig til en god, fast indkomst og et følgende højt forbrug på sig selv. Herunder også forbrug i form af rejser, kulturelle oplevelser, gode restauranter og den slags, der enten ikke er råd eller tid eller mulighed for i samme grad i småbørnsårene. Så der skal ikke skæres så meget ned eller ændres så meget, hvis man får børn før man rigtig har fået møvet sig til rette i double income, no kids-vanerne.

Man er som regel heller ikke blevet chef og har fået en masse ansvar på arbejdet endnu, så selvom børns sygedage er irriterende og besværlige for alle, så er man ikke helt så uundværlig på jobbet i de år, hvor vuggestuepesten hærger.

Der er en masse undtagelser og forbehold og alt andet lige i det her, men jeg oplever det som om, omvæltningen ved at få børn, der på mange måder jo er begrænsende er sværere, når man har et rigtig komfortabelt liv med plads til fokus på sig selv, karriere mv. Og jeg synes, det er et godt argument for at få børn tidligt.

Men det kan man nok ikke sige i offentligt betalte kampagner :)


Gode pointer, men jeg tror også "ældre" i nogen situationer lettere kan håndtere ændringerne der kommer ved et barn. Man er nok lidt mere afdæmpet og moderat som "voksen" og håndterer kriser og panik bedre :gruble:
Man har typisk etableret sig og vist sin værdi på arbejdsmarkedet, så en arbejdsgiver vil typisk strække sig lidt længere for den gode medarbejder. Man er også blevet bedre til at vurdere tid og vigtighed, og er blevet bedre til at sige nej, end når man er 25år og ny.
Og ja man har nok fået et større forbrug og dyrere vaner end på SU eller dimittend sats, men det er jo fordi der er flere penge, og nogen gange må man bare være ærlig og sige at ting er lidt nemmere med penge. Man kan købe barnepige, man kan få rengøringshjælp, man kan få bleer og indkøb leveret, og man kan transportere barn og eller bedsteforældre frem og tilbage. Alt sammen noget som gør dagligdagen lettere og giver mere tid med baby.

Jeg tror, man tit ser fordelene i den situation, man selv står i - og dermed også ulemperne for alle andre. Jeg synes, det må være ræææædsomt at få et barn som 35-40-45+årig. Både at vente så længe, have opbygget forbrug, vaner osv. Men de af mine veninder og bekendte, der har fået børn dér, ser alle fordelene i det, og synes til gengæld, det er uansvarligt at få børn, før man er 30. Sådan sat på spidsen.
Og virkeligheden er jo midt i mellem. At der ER fordele ved at være 21 og på SU, der er fordele ved at være 25 og nyuddannet, og der er fordele ved at være 37 og etableret. Og der er også ulemper ved det hele.
2
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5717
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 770
Likede indlæg: 10227

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf DetSorteCirkus » 7. okt 2015, 12:45

Dette er ikke rettet mod nogen i tråden her. Det er en generel betragtning.
Jeg synes virkelig, at det er tåbeligt at diskutere det her emne på et personligt plan, sådan at bruge egne erfaringer til at besvare spørgsmålet "hvad er generelt bedst for alle?", og jeg undrer mig over, at man partout skal kunne forstå andres valg for at kunne rumme det. Personligt kunne det ikke rage mig mindre, hvornår eller om mine venner, familiemedlemmer, kolleger, bekendte, naboer, osv. får børn, medmindre noget forhindrer dem i at få det, som de gerne vil have det (så er jeg empatisk nok til at engagere mig, endda meget, hvis de drejer sig om mine nærmeste) og nej, fordi jeg selv sandsynligvis bliver mor som 35/36-årig, mener jeg da ikke, at det uansvarligt at få børn 10 år før eller 10 år senere, få 1 eller 2 eller 5 styks - eller 0.
4
Je suis un tableau noir.
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Karkluden » 7. okt 2015, 20:09

DetSorteCirkus skrev:Dette er ikke rettet mod nogen i tråden her. Det er en generel betragtning.
Jeg synes virkelig, at det er tåbeligt at diskutere det her emne på et personligt plan, sådan at bruge egne erfaringer til at besvare spørgsmålet "hvad er generelt bedst for alle?", og jeg undrer mig over, at man partout skal kunne forstå andres valg for at kunne rumme det. Personligt kunne det ikke rage mig mindre, hvornår eller om mine venner, familiemedlemmer, kolleger, bekendte, naboer, osv. får børn, medmindre noget forhindrer dem i at få det, som de gerne vil have det (så er jeg empatisk nok til at engagere mig, endda meget, hvis de drejer sig om mine nærmeste) og nej, fordi jeg selv sandsynligvis bliver mor som 35/36-årig, mener jeg da ikke, at det uansvarligt at få børn 10 år før eller 10 år senere, få 1 eller 2 eller 5 styks - eller 0.

Jeg forstår heller ikke, når man dømmer andre for det.
Altså jeg vil personligt helst have børn, før jeg er 40. Og før jeg er 30 også. Helst. Men det handler jo også om, at jeg er 23, i et forhold på snart 4. år, færdiguddannet til januar, er småskruk osv. Altså jeg har både følelserne og rammerne "på plads" (altså det jeg gerne vil have på plads) snart. Og det er virkelig svært for mig at forstå, at nogen kan vente til de er 40 fx, især hvis de har rammerne og KAN blive gravide, for det er jo helt modsat af mig. Omvendt synes min veninde, der selvvalgt blev mor i en sen alder trods laaaangt parforhold osv, at det da er helt tovligt at få børn i 20'erne - de er jo til sjov og ballade. Men vi respekterer hinandens valg fuldt ud. Vi forstår det bare ikke. Men det behøver man jo heller ikke for at respektere det.
Det er helt egoistisk, når jeg siger, at jeg ville føle det rædsomt at få børn 35+. Det er ikke, fordi jeg tror, børnene har dårligere af det. Jeg ville bare være ked af at vente 12 år+, når jeg har lyst og rammerne nu.
1
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5717
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 770
Likede indlæg: 10227

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf DetSorteCirkus » 7. okt 2015, 20:17

Karkluden skrev:Jeg forstår heller ikke, når man dømmer andre for det.
Altså jeg vil personligt helst have børn, før jeg er 40. Og før jeg er 30 også. Helst. Men det handler jo også om, at jeg er 23, i et forhold på snart 4. år, færdiguddannet til januar, er småskruk osv. Altså jeg har både følelserne og rammerne "på plads" (altså det jeg gerne vil have på plads) snart. Og det er virkelig svært for mig at forstå, at nogen kan vente til de er 40 fx, især hvis de har rammerne og KAN blive gravide, for det er jo helt modsat af mig. Omvendt synes min veninde, der selvvalgt blev mor i en sen alder trods laaaangt parforhold osv, at det da er helt tovligt at få børn i 20'erne - de er jo til sjov og ballade. Men vi respekterer hinandens valg fuldt ud. Vi forstår det bare ikke. Men det behøver man jo heller ikke for at respektere det.
Det er helt egoistisk, når jeg siger, at jeg ville føle det rædsomt at få børn 35+. Det er ikke, fordi jeg tror, børnene har dårligere af det. Jeg ville bare være ked af at vente 12 år+, når jeg har lyst og rammerne nu.


Men er der da nogen, som venter 12 år, selvom lysten og rammerne er der nu? Altså deres lyst og deres defintion på de rigtige rammer?
0
Je suis un tableau noir.
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Karkluden » 7. okt 2015, 20:20

DetSorteCirkus skrev:
Karkluden skrev:Jeg forstår heller ikke, når man dømmer andre for det.
Altså jeg vil personligt helst have børn, før jeg er 40. Og før jeg er 30 også. Helst. Men det handler jo også om, at jeg er 23, i et forhold på snart 4. år, færdiguddannet til januar, er småskruk osv. Altså jeg har både følelserne og rammerne "på plads" (altså det jeg gerne vil have på plads) snart. Og det er virkelig svært for mig at forstå, at nogen kan vente til de er 40 fx, især hvis de har rammerne og KAN blive gravide, for det er jo helt modsat af mig. Omvendt synes min veninde, der selvvalgt blev mor i en sen alder trods laaaangt parforhold osv, at det da er helt tovligt at få børn i 20'erne - de er jo til sjov og ballade. Men vi respekterer hinandens valg fuldt ud. Vi forstår det bare ikke. Men det behøver man jo heller ikke for at respektere det.
Det er helt egoistisk, når jeg siger, at jeg ville føle det rædsomt at få børn 35+. Det er ikke, fordi jeg tror, børnene har dårligere af det. Jeg ville bare være ked af at vente 12 år+, når jeg har lyst og rammerne nu.


Men er der da nogen, som venter 12 år, selvom lysten og rammerne er der nu? Altså deres lyst og deres defintion på de rigtige rammer?

Ja, jeg har personligt to veninder/bekendte, der har ventet hhv 9 år (som jeg synes er i gruppe med 12 år) og 13 år, selvom de havde lyst og rammerne efter deres egne definitioner længe før, fordi de lige skulle se, om der lige kom en lønforhøjelse næste år und so weiter. Og det er deres egne ord.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5717
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 770
Likede indlæg: 10227

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf DetSorteCirkus » 7. okt 2015, 20:25

Karkluden skrev:Ja, jeg har personligt to veninder/bekendte, der har ventet hhv 9 år (som jeg synes er i gruppe med 12 år) og 13 år, selvom de havde lyst og rammerne efter deres egne definitioner længe før, fordi de lige skulle se, om der lige kom en lønforhøjelse næste år und so weiter. Og det er deres egne ord.


Her tænker jeg bare, at lysten til mulig lønforhøjelse har været større end lysten til børn, og det er der, jeg synes, at det bliver svært at sammenligne sin egen situation med venner og bekendtes.
0
Je suis un tableau noir.
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Karkluden » 7. okt 2015, 20:27

DetSorteCirkus skrev:
Karkluden skrev:Ja, jeg har personligt to veninder/bekendte, der har ventet hhv 9 år (som jeg synes er i gruppe med 12 år) og 13 år, selvom de havde lyst og rammerne efter deres egne definitioner længe før, fordi de lige skulle se, om der lige kom en lønforhøjelse næste år und so weiter. Og det er deres egne ord.


Her tænker jeg bare, at lysten til mulig lønforhøjelse har været større end lysten til børn, og det er der, jeg synes, at det bliver svært at sammenligne sin egen situation med venner og bekendtes.

Men det er jo ikke min tolkning, at de har haft rette rammer. Det er konkret deres egne ord, at de havde retter rammer, og havde lysten, men at følelsen af at "børn kunne man jo altid få" og at samfundet syntes, det var for tidligt, gjorde, at de ventede.
Så jeg sammenligner såmænd ikke. Det er også ret svært, da de dels er 20 år ældre end mig, og dels har stået i helt andre livssituationer. Jeg kender bare nogle, der har ventet, selvom de egentlig følte, at de, deres partner og deres liv var klar, fordi der liiiiige var en stor opgave som chefen forventede de fiksede til oktober, og pludseligt gik tiden.
1
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5717
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 770
Likede indlæg: 10227

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf DetSorteCirkus » 7. okt 2015, 20:37

Karkluden skrev:
DetSorteCirkus skrev:
Karkluden skrev:Ja, jeg har personligt to veninder/bekendte, der har ventet hhv 9 år (som jeg synes er i gruppe med 12 år) og 13 år, selvom de havde lyst og rammerne efter deres egne definitioner længe før, fordi de lige skulle se, om der lige kom en lønforhøjelse næste år und so weiter. Og det er deres egne ord.


Her tænker jeg bare, at lysten til mulig lønforhøjelse har været større end lysten til børn, og det er der, jeg synes, at det bliver svært at sammenligne sin egen situation med venner og bekendtes.

Men det er jo ikke min tolkning, at de har haft rette rammer. Det er konkret deres egne ord, at de havde retter rammer, og havde lysten, men at følelsen af at "børn kunne man jo altid få" og at samfundet syntes, det var for tidligt, gjorde, at de ventede.
Så jeg sammenligner såmænd ikke. Det er også ret svært, da de dels er 20 år ældre end mig, og dels har stået i helt andre livssituationer. Jeg kender bare nogle, der har ventet, selvom de egentlig følte, at de, deres partner og deres liv var klar, fordi der liiiiige var en stor opgave som chefen forventede de fiksede til oktober, og pludseligt gik tiden.


At nogen til dels, primært eller kun venter af frygt for at blive stigmatiseret finder jeg ganske forfærdeligt. Det er der, det egentlige problem i denne diskussion efter min mening befinder sig, altså forstået som det problem, der bør løses.
Derudover tænker, at folk får børn, når de har lyst på en tilpas gennemtrængende måde. Man kan godt have lyst til børn som 25-årig uden at få dem, fordi der er noget andet, man har mere lyst til. Jeg tror bare, at den lyst, man har der, er meget anderledes en lysten hos den, der i samme alder både gerne vil have børn og have dem nu.
0
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 1301
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 356
Likede indlæg: 2712

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Urtekussen » 7. okt 2015, 20:46

Jeg har en i min omgangskreds, som har fast, mangeårig kæreste, god lejlighed og job.
Hun har direkte sagt, at hun gerne vil have børn, men ikke før hun bliver mindst 30.

Når der (tilsyneladende) ikke er andet i det end alderen, så synes jeg det er sært. Kan da meget bedre forstå, hvis det er fordi de har noget de gerne vil opleve (bryllup/rejser/uddannelse/karriere/bolig), men det har jeg ikke indtryk af er tilfældet.
Hendes kæreste er i øvrigt 27 og vil gerne have børn snart (men han kommer også fra en familie, hvor de får børn forholdsvist tidligt).

Hendes storebror og dennes kone venter sig i øvrigt også. De er 37 begge to. Det bliver noget af en omvæltning, når man har været vant til at være sig selv så længe (med middagslure, sove hele weekenden, spise aftensmad kl ti, bade i timevis osv) til at få børn.
Desuden har de prøvet meget længe og været meget frustrerede over, at der ingenting skete - måske havde det gået nemmere, hvis de kun var 27.

Jeg tror man er mere omstillingsparat i de unge år, hvor energiniveauet også (i hvert fald for mig vedkommende - jeg synes tit jeg er gaaaaaammel) er højere
2
200 kg i bænkpres?
Prøv med 4,8 kg i kussepres :deer:

Tilbage til "Livets forhold"