Vi venter for længe med at få børn - måske?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Karkluden
Indlæg: 1745
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2494

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Karkluden » 7. okt 2015, 12:32

Wizzze skrev:
Akehurst2 skrev:
polavyk skrev:Jeg må indrømme, at jeg synes, det er godt, man venter, hvis man ikke er sikker. Egentlig synes jeg, at det er værre, at der er mennesker, der vælger at få børn uden at ville ændre en tøddel på deres liv i den forbindelse.



Og der har jeg en helt uvidenskabelig ide om, at det i en lang række tilfælde er lettere at acceptere de ændringer, der følger med børn, hvis man er yngre.

Når man er studerende eller helt nyuddannet har man fx ofte ikke vænnet sig til en god, fast indkomst og et følgende højt forbrug på sig selv. Herunder også forbrug i form af rejser, kulturelle oplevelser, gode restauranter og den slags, der enten ikke er råd eller tid eller mulighed for i samme grad i småbørnsårene. Så der skal ikke skæres så meget ned eller ændres så meget, hvis man får børn før man rigtig har fået møvet sig til rette i double income, no kids-vanerne.

Man er som regel heller ikke blevet chef og har fået en masse ansvar på arbejdet endnu, så selvom børns sygedage er irriterende og besværlige for alle, så er man ikke helt så uundværlig på jobbet i de år, hvor vuggestuepesten hærger.

Der er en masse undtagelser og forbehold og alt andet lige i det her, men jeg oplever det som om, omvæltningen ved at få børn, der på mange måder jo er begrænsende er sværere, når man har et rigtig komfortabelt liv med plads til fokus på sig selv, karriere mv. Og jeg synes, det er et godt argument for at få børn tidligt.

Men det kan man nok ikke sige i offentligt betalte kampagner :)


Gode pointer, men jeg tror også "ældre" i nogen situationer lettere kan håndtere ændringerne der kommer ved et barn. Man er nok lidt mere afdæmpet og moderat som "voksen" og håndterer kriser og panik bedre :gruble:
Man har typisk etableret sig og vist sin værdi på arbejdsmarkedet, så en arbejdsgiver vil typisk strække sig lidt længere for den gode medarbejder. Man er også blevet bedre til at vurdere tid og vigtighed, og er blevet bedre til at sige nej, end når man er 25år og ny.
Og ja man har nok fået et større forbrug og dyrere vaner end på SU eller dimittend sats, men det er jo fordi der er flere penge, og nogen gange må man bare være ærlig og sige at ting er lidt nemmere med penge. Man kan købe barnepige, man kan få rengøringshjælp, man kan få bleer og indkøb leveret, og man kan transportere barn og eller bedsteforældre frem og tilbage. Alt sammen noget som gør dagligdagen lettere og giver mere tid med baby.

Jeg tror, man tit ser fordelene i den situation, man selv står i - og dermed også ulemperne for alle andre. Jeg synes, det må være ræææædsomt at få et barn som 35-40-45+årig. Både at vente så længe, have opbygget forbrug, vaner osv. Men de af mine veninder og bekendte, der har fået børn dér, ser alle fordelene i det, og synes til gengæld, det er uansvarligt at få børn, før man er 30. Sådan sat på spidsen.
Og virkeligheden er jo midt i mellem. At der ER fordele ved at være 21 og på SU, der er fordele ved at være 25 og nyuddannet, og der er fordele ved at være 37 og etableret. Og der er også ulemper ved det hele.
2
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 8411
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 997
Likede indlæg: 17037

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf DetSorteCirkus » 7. okt 2015, 12:45

Dette er ikke rettet mod nogen i tråden her. Det er en generel betragtning.
Jeg synes virkelig, at det er tåbeligt at diskutere det her emne på et personligt plan, sådan at bruge egne erfaringer til at besvare spørgsmålet "hvad er generelt bedst for alle?", og jeg undrer mig over, at man partout skal kunne forstå andres valg for at kunne rumme det. Personligt kunne det ikke rage mig mindre, hvornår eller om mine venner, familiemedlemmer, kolleger, bekendte, naboer, osv. får børn, medmindre noget forhindrer dem i at få det, som de gerne vil have det (så er jeg empatisk nok til at engagere mig, endda meget, hvis de drejer sig om mine nærmeste) og nej, fordi jeg selv sandsynligvis bliver mor som 35/36-årig, mener jeg da ikke, at det uansvarligt at få børn 10 år før eller 10 år senere, få 1 eller 2 eller 5 styks - eller 0.
3
"For det første er jeg ikke dyretæmmer, og for det andet står jeg MIDT i en opvask!!!"
Karkluden
Indlæg: 1745
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2494

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Karkluden » 7. okt 2015, 20:09

DetSorteCirkus skrev:Dette er ikke rettet mod nogen i tråden her. Det er en generel betragtning.
Jeg synes virkelig, at det er tåbeligt at diskutere det her emne på et personligt plan, sådan at bruge egne erfaringer til at besvare spørgsmålet "hvad er generelt bedst for alle?", og jeg undrer mig over, at man partout skal kunne forstå andres valg for at kunne rumme det. Personligt kunne det ikke rage mig mindre, hvornår eller om mine venner, familiemedlemmer, kolleger, bekendte, naboer, osv. får børn, medmindre noget forhindrer dem i at få det, som de gerne vil have det (så er jeg empatisk nok til at engagere mig, endda meget, hvis de drejer sig om mine nærmeste) og nej, fordi jeg selv sandsynligvis bliver mor som 35/36-årig, mener jeg da ikke, at det uansvarligt at få børn 10 år før eller 10 år senere, få 1 eller 2 eller 5 styks - eller 0.

Jeg forstår heller ikke, når man dømmer andre for det.
Altså jeg vil personligt helst have børn, før jeg er 40. Og før jeg er 30 også. Helst. Men det handler jo også om, at jeg er 23, i et forhold på snart 4. år, færdiguddannet til januar, er småskruk osv. Altså jeg har både følelserne og rammerne "på plads" (altså det jeg gerne vil have på plads) snart. Og det er virkelig svært for mig at forstå, at nogen kan vente til de er 40 fx, især hvis de har rammerne og KAN blive gravide, for det er jo helt modsat af mig. Omvendt synes min veninde, der selvvalgt blev mor i en sen alder trods laaaangt parforhold osv, at det da er helt tovligt at få børn i 20'erne - de er jo til sjov og ballade. Men vi respekterer hinandens valg fuldt ud. Vi forstår det bare ikke. Men det behøver man jo heller ikke for at respektere det.
Det er helt egoistisk, når jeg siger, at jeg ville føle det rædsomt at få børn 35+. Det er ikke, fordi jeg tror, børnene har dårligere af det. Jeg ville bare være ked af at vente 12 år+, når jeg har lyst og rammerne nu.
1
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 8411
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 997
Likede indlæg: 17037

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf DetSorteCirkus » 7. okt 2015, 20:17

Karkluden skrev:Jeg forstår heller ikke, når man dømmer andre for det.
Altså jeg vil personligt helst have børn, før jeg er 40. Og før jeg er 30 også. Helst. Men det handler jo også om, at jeg er 23, i et forhold på snart 4. år, færdiguddannet til januar, er småskruk osv. Altså jeg har både følelserne og rammerne "på plads" (altså det jeg gerne vil have på plads) snart. Og det er virkelig svært for mig at forstå, at nogen kan vente til de er 40 fx, især hvis de har rammerne og KAN blive gravide, for det er jo helt modsat af mig. Omvendt synes min veninde, der selvvalgt blev mor i en sen alder trods laaaangt parforhold osv, at det da er helt tovligt at få børn i 20'erne - de er jo til sjov og ballade. Men vi respekterer hinandens valg fuldt ud. Vi forstår det bare ikke. Men det behøver man jo heller ikke for at respektere det.
Det er helt egoistisk, når jeg siger, at jeg ville føle det rædsomt at få børn 35+. Det er ikke, fordi jeg tror, børnene har dårligere af det. Jeg ville bare være ked af at vente 12 år+, når jeg har lyst og rammerne nu.


Men er der da nogen, som venter 12 år, selvom lysten og rammerne er der nu? Altså deres lyst og deres defintion på de rigtige rammer?
0
"For det første er jeg ikke dyretæmmer, og for det andet står jeg MIDT i en opvask!!!"
Karkluden
Indlæg: 1745
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2494

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Karkluden » 7. okt 2015, 20:20

DetSorteCirkus skrev:
Karkluden skrev:Jeg forstår heller ikke, når man dømmer andre for det.
Altså jeg vil personligt helst have børn, før jeg er 40. Og før jeg er 30 også. Helst. Men det handler jo også om, at jeg er 23, i et forhold på snart 4. år, færdiguddannet til januar, er småskruk osv. Altså jeg har både følelserne og rammerne "på plads" (altså det jeg gerne vil have på plads) snart. Og det er virkelig svært for mig at forstå, at nogen kan vente til de er 40 fx, især hvis de har rammerne og KAN blive gravide, for det er jo helt modsat af mig. Omvendt synes min veninde, der selvvalgt blev mor i en sen alder trods laaaangt parforhold osv, at det da er helt tovligt at få børn i 20'erne - de er jo til sjov og ballade. Men vi respekterer hinandens valg fuldt ud. Vi forstår det bare ikke. Men det behøver man jo heller ikke for at respektere det.
Det er helt egoistisk, når jeg siger, at jeg ville føle det rædsomt at få børn 35+. Det er ikke, fordi jeg tror, børnene har dårligere af det. Jeg ville bare være ked af at vente 12 år+, når jeg har lyst og rammerne nu.


Men er der da nogen, som venter 12 år, selvom lysten og rammerne er der nu? Altså deres lyst og deres defintion på de rigtige rammer?

Ja, jeg har personligt to veninder/bekendte, der har ventet hhv 9 år (som jeg synes er i gruppe med 12 år) og 13 år, selvom de havde lyst og rammerne efter deres egne definitioner længe før, fordi de lige skulle se, om der lige kom en lønforhøjelse næste år und so weiter. Og det er deres egne ord.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 8411
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 997
Likede indlæg: 17037

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf DetSorteCirkus » 7. okt 2015, 20:25

Karkluden skrev:Ja, jeg har personligt to veninder/bekendte, der har ventet hhv 9 år (som jeg synes er i gruppe med 12 år) og 13 år, selvom de havde lyst og rammerne efter deres egne definitioner længe før, fordi de lige skulle se, om der lige kom en lønforhøjelse næste år und so weiter. Og det er deres egne ord.


Her tænker jeg bare, at lysten til mulig lønforhøjelse har været større end lysten til børn, og det er der, jeg synes, at det bliver svært at sammenligne sin egen situation med venner og bekendtes.
0
"For det første er jeg ikke dyretæmmer, og for det andet står jeg MIDT i en opvask!!!"
Karkluden
Indlæg: 1745
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2494

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Karkluden » 7. okt 2015, 20:27

DetSorteCirkus skrev:
Karkluden skrev:Ja, jeg har personligt to veninder/bekendte, der har ventet hhv 9 år (som jeg synes er i gruppe med 12 år) og 13 år, selvom de havde lyst og rammerne efter deres egne definitioner længe før, fordi de lige skulle se, om der lige kom en lønforhøjelse næste år und so weiter. Og det er deres egne ord.


Her tænker jeg bare, at lysten til mulig lønforhøjelse har været større end lysten til børn, og det er der, jeg synes, at det bliver svært at sammenligne sin egen situation med venner og bekendtes.

Men det er jo ikke min tolkning, at de har haft rette rammer. Det er konkret deres egne ord, at de havde retter rammer, og havde lysten, men at følelsen af at "børn kunne man jo altid få" og at samfundet syntes, det var for tidligt, gjorde, at de ventede.
Så jeg sammenligner såmænd ikke. Det er også ret svært, da de dels er 20 år ældre end mig, og dels har stået i helt andre livssituationer. Jeg kender bare nogle, der har ventet, selvom de egentlig følte, at de, deres partner og deres liv var klar, fordi der liiiiige var en stor opgave som chefen forventede de fiksede til oktober, og pludseligt gik tiden.
1
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 8411
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 997
Likede indlæg: 17037

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf DetSorteCirkus » 7. okt 2015, 20:37

Karkluden skrev:
DetSorteCirkus skrev:
Karkluden skrev:Ja, jeg har personligt to veninder/bekendte, der har ventet hhv 9 år (som jeg synes er i gruppe med 12 år) og 13 år, selvom de havde lyst og rammerne efter deres egne definitioner længe før, fordi de lige skulle se, om der lige kom en lønforhøjelse næste år und so weiter. Og det er deres egne ord.


Her tænker jeg bare, at lysten til mulig lønforhøjelse har været større end lysten til børn, og det er der, jeg synes, at det bliver svært at sammenligne sin egen situation med venner og bekendtes.

Men det er jo ikke min tolkning, at de har haft rette rammer. Det er konkret deres egne ord, at de havde retter rammer, og havde lysten, men at følelsen af at "børn kunne man jo altid få" og at samfundet syntes, det var for tidligt, gjorde, at de ventede.
Så jeg sammenligner såmænd ikke. Det er også ret svært, da de dels er 20 år ældre end mig, og dels har stået i helt andre livssituationer. Jeg kender bare nogle, der har ventet, selvom de egentlig følte, at de, deres partner og deres liv var klar, fordi der liiiiige var en stor opgave som chefen forventede de fiksede til oktober, og pludseligt gik tiden.


At nogen til dels, primært eller kun venter af frygt for at blive stigmatiseret finder jeg ganske forfærdeligt. Det er der, det egentlige problem i denne diskussion efter min mening befinder sig, altså forstået som det problem, der bør løses.
Derudover tænker, at folk får børn, når de har lyst på en tilpas gennemtrængende måde. Man kan godt have lyst til børn som 25-årig uden at få dem, fordi der er noget andet, man har mere lyst til. Jeg tror bare, at den lyst, man har der, er meget anderledes en lysten hos den, der i samme alder både gerne vil have børn og have dem nu.
0
"For det første er jeg ikke dyretæmmer, og for det andet står jeg MIDT i en opvask!!!"
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 1328
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 385
Likede indlæg: 2859

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Urtekussen » 7. okt 2015, 20:46

Jeg har en i min omgangskreds, som har fast, mangeårig kæreste, god lejlighed og job.
Hun har direkte sagt, at hun gerne vil have børn, men ikke før hun bliver mindst 30.

Når der (tilsyneladende) ikke er andet i det end alderen, så synes jeg det er sært. Kan da meget bedre forstå, hvis det er fordi de har noget de gerne vil opleve (bryllup/rejser/uddannelse/karriere/bolig), men det har jeg ikke indtryk af er tilfældet.
Hendes kæreste er i øvrigt 27 og vil gerne have børn snart (men han kommer også fra en familie, hvor de får børn forholdsvist tidligt).

Hendes storebror og dennes kone venter sig i øvrigt også. De er 37 begge to. Det bliver noget af en omvæltning, når man har været vant til at være sig selv så længe (med middagslure, sove hele weekenden, spise aftensmad kl ti, bade i timevis osv) til at få børn.
Desuden har de prøvet meget længe og været meget frustrerede over, at der ingenting skete - måske havde det gået nemmere, hvis de kun var 27.

Jeg tror man er mere omstillingsparat i de unge år, hvor energiniveauet også (i hvert fald for mig vedkommende - jeg synes tit jeg er gaaaaaammel) er højere
2
200 kg i bænkpres?
Prøv med 4,8 kg i kussepres :deer:
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 1328
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 385
Likede indlæg: 2859

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Urtekussen » 7. okt 2015, 20:48

Og så tænker jeg også, at hvis man gerne vil have mere end et barn og man ikke vil have dem lige oven i hinanden, så er det også kun en fordel at starte når man er yngre.

Jeg ville være så ked af at ønske en mere, og arbejde for det, og det så ikke ville lykkes pga det biologiske ur.
0
200 kg i bænkpres?
Prøv med 4,8 kg i kussepres :deer:
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 1328
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 385
Likede indlæg: 2859

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Urtekussen » 7. okt 2015, 20:54

Urtekussen skrev:Hendes storebror og dennes kone venter sig i øvrigt også. De er 37 begge to. Det bliver noget af en omvæltning, når man har været vant til at være sig selv så længe (med middagslure, sove hele weekenden, spise aftensmad kl ti, bade i timevis osv) til at få børn.
Desuden har de prøvet meget længe og været meget frustrerede over, at der ingenting skete - måske havde det gået nemmere, hvis de kun var 27.

Jeg tror man er mere omstillingsparat i de unge år, hvor energiniveauet også (i hvert fald for mig vedkommende - jeg synes tit jeg er gaaaaaammel) er højere


I øvrigt synes jeg det er en "sjov" tanke, at når jeg bliver 40 er mine børn 15 og 11 år. Når de bliver 40 er deres 3 år.
1
200 kg i bænkpres?
Prøv med 4,8 kg i kussepres :deer:
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2579
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 504
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 5697

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Madam Pomfrey » 7. okt 2015, 21:20

StripesAddict skrev:
Jeg står i en situation som den du beskriver der. For mig handler det dog ikke om at jeg ikke føler jeg KAN tage vare på et barn - det er jeg fuldt ud overbevist om, at jeg sagtens kunne. Jeg har bare ikke lyst til det lige nu, fordi jeg har andre prioriteter. Og når jeg har det sådan, så kan jeg ikke se hvad godt det skulle komme ud af at jeg gjorde det alligevel, bare fordi jeg har alderen til det og de rette rammer.



Kan / ønsker / lyster.... Årsagerne er forskellige :)

Jeg har været nysgerrig på emnet i mange år, og har derfor spurgt der hvor jeg kunne spørge, uden at træde nogle over tæerne, og årsagerne er forskellige og mange. Og jer erkender at der er sådan det forholder sig, men samtidig er jeg også enormt undrende over det, over fraværet af lysten og ønsket om at få børn.
Ganske givet fordi mit eget biologiske ur har en stor og stærk drift!

Jeg kan godt være undrende overfor hvordan dette biologiske ur for mange kvinder, og mænds, vedkommende har ændret sig... Hvordan man bliver ældre og ældre førend man er PARAT til børn, de der, formodentlige, mentale to-do og tjeklister der på en vis er blevet en integreret del af livet... at der er frihed der skal udnyttes og udleves. Men også at der f.x. er mange flere singler end nogensinde, at man er solist i sit voksenliv, fremfor en del af et par... for mig at se er mennesket blevet mere egoistisk på mange plan, der er meget MIG-agenda, og det har da sansynligvis en indflydelse.
Og ja, det er meget skarpt ridset op! (forbehold taget for de hvor rammer, partner etc. ikke er tilstedeværende)

Derfor synes jeg også det er lidt sjovt at Københavns kommune vælger at starte den her kampagne, og jeg finder den personligt på ingen måde provokerende. Ingen kan jo diktere nogle noget, men jeg synes det er både sjovt og sundt at vi får en reel debat ud af det. At det er fedt at folk påvirkes til at overveje deres valg og prioriteringer.
jeg har svært ved at tage "feminisme kortet" alvorligt, det er jo lige så meget mændene det her går ud til, det er lige så meget dem der skal tilvælge at ville være fædre, at være parate.

Og jo så er der da noget samfundsøkonomi i det også, uden tvivl, det er da møghamrende dyrt at finansiere behandling, for de der har behov for det. Og jeg husker stadig ramaskriget der opstod for 5 år siden, hvor man politisk ændrede på reglerne og behandling derfor krævede en større egenbetaling.
3
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 8411
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 997
Likede indlæg: 17037

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf DetSorteCirkus » 7. okt 2015, 22:04

DD_81 skrev:
StripesAddict skrev:
Jeg står i en situation som den du beskriver der. For mig handler det dog ikke om at jeg ikke føler jeg KAN tage vare på et barn - det er jeg fuldt ud overbevist om, at jeg sagtens kunne. Jeg har bare ikke lyst til det lige nu, fordi jeg har andre prioriteter. Og når jeg har det sådan, så kan jeg ikke se hvad godt det skulle komme ud af at jeg gjorde det alligevel, bare fordi jeg har alderen til det og de rette rammer.



Kan / ønsker / lyster.... Årsagerne er forskellige :)

Jeg har været nysgerrig på emnet i mange år, og har derfor spurgt der hvor jeg kunne spørge, uden at træde nogle over tæerne, og årsagerne er forskellige og mange. Og jer erkender at der er sådan det forholder sig, men samtidig er jeg også enormt undrende over det, over fraværet af lysten og ønsket om at få børn.
Ganske givet fordi mit eget biologiske ur har en stor og stærk drift!

Jeg kan godt være undrende overfor hvordan dette biologiske ur for mange kvinder, og mænds, vedkommende har ændret sig... Hvordan man bliver ældre og ældre førend man er PARAT til børn, de der, formodentlige, mentale to-do og tjeklister der på en vis er blevet en integreret del af livet... at der er frihed der skal udnyttes og udleves. Men også at der f.x. er mange flere singler end nogensinde, at man er solist i sit voksenliv, fremfor en del af et par... for mig at se er mennesket blevet mere egoistisk på mange plan, der er meget MIG-agenda, og det har da sansynligvis en indflydelse.
Og ja, det er meget skarpt ridset op! (forbehold taget for de hvor rammer, partner etc. ikke er tilstedeværende)

Derfor synes jeg også det er lidt sjovt at Københavns kommune vælger at starte den her kampagne, og jeg finder den personligt på ingen måde provokerende. Ingen kan jo diktere nogle noget, men jeg synes det er både sjovt og sundt at vi får en reel debat ud af det. At det er fedt at folk påvirkes til at overveje deres valg og prioriteringer.
jeg har svært ved at tage "feminisme kortet" alvorligt, det er jo lige så meget mændene det her går ud til, det er lige så meget dem der skal tilvælge at ville være fædre, at være parate.

Og jo så er der da noget samfundsøkonomi i det også, uden tvivl, det er da møghamrende dyrt at finansiere behandling, for de der har behov for det. Og jeg husker stadig ramaskriget der opstod for 5 år siden, hvor man politisk ændrede på reglerne og behandling derfor krævede en større egenbetaling.


Igen mener jeg, at det i høj grad handler om udgangspunktet.
Jeg synes, du får det til at lyde, som om dem, der får børn sent eller slet ikke, som unge har truffet markant fravalg, hvilket kræver, at livet med børn altid har været nærværende. Det er det ikke alle steder. Personligt havde jeg intet med småbørn at gøre, før jeg blev 19, og da det møde ikke faldt godt ud (hvilket ikke så meget skyldtes børnene eller mig som omstændighederne), kom der til at gå endnu 9 år, før det skete igen. Ikke fordi jeg skyede børn, men fordi der i min tilværelse, som den formede sig i 20erne, skulle træffes et klart tilvalg af børn, før de dukkede op, så at sige. Jeg kendte ingen med børn og studerede/arbejdede dengang ikke indenfor et felt, hvor man møder børn.
På den baggrund blev jeg simpelthen ikke særlig inspireret til at gøre mig tanker om børn, og at jeg ikke fik nogen i 20erne var altså ikke et spørgsmål om at vælge børn aktivt fra. I min familie og vennekreds blev der heller ikke spurgt til børn, og det gør der stadig ikke.

Tolkningen af fortiden kan også veksle meget. Jeg opfatter det generelt ikke som, at mænd og kvinder før i tiden tidligere var klar til familie og børn, men at de færreste reelt havde et valg. Børnene kom bare, og de stoppede ikke med at komme, selvom man i mange familier efter nogen år inderligt ønskede det. På samme måde var det de færreste kvinder, som havde mulighed for at leve alene eller blive skilt. Selvom jeg bestemt ikke mener, at vores tid er perfekt, er jeg taknemmelig for ikke at leve dengang.

Hvad jeg dog vil medgive er, at der pt. eksisterer et tabu på parforholdsfronten, som, tror jeg, er med til at komplicere livet unødigt for en del mennesker, nemlig tabuet om det trygge, harmoniske parforhold. Jeg oplever, at der går et vist antal singler rundt, der egentlig "bare" ønsker at finde en sød og sympatisk partner, men som af tidsånden, eller hvad vi skal kalde det, føler sig presset til kun at gå efter den store passion med det resultat, at de får unødigt mange år alene og måske ender med ikke at få de børn, de ønsker sig.

Jeg synes, at en dialog om, hvordan vi hver især indretter vores liv og hvorfor, er rigtig interessant og vedkommende, men det er bare slet ikke det, jeg føler, at kommunens kampagne lægger op til, og ud fra reaktionerne i målgruppen at dømme er der decideret tale om et kommunikativt fejlskud, som blot vil få mange til at holde stædigt fast i deres nuværende overbevisning.
1
"For det første er jeg ikke dyretæmmer, og for det andet står jeg MIDT i en opvask!!!"
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2579
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 504
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 5697

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Madam Pomfrey » 7. okt 2015, 22:32

DetSorteCirkus skrev:
Igen mener jeg, at det i høj grad handler om udgangspunktet.
Jeg synes, du får det til at lyde, som om dem, der får børn sent eller slet ikke, som unge har truffet markant fravalg, hvilket kræver, at livet med børn altid har været nærværende. Det er det ikke alle steder.


Jeg syntes også jeg forsøgte at understrege ret kraftigt at det ER mit personlige udgangspunkt, og at der er ting i det, som jeg ikke rigtig forstår.
Og det fra mit eget udgangspunkt, og ja det gør det nok til at jeg betragter det som enten et fravalg, eller et fravær at rette omstændigheder.

Men som jeg også skriver så har mit eget biologiske ur været stærkt eller markant om man vil, jeg har ALTID vidst at jeg ville have børn, og jeg var også meget bevidst om at jeg ville have dem forholdsvis tidligt. Småbørn har været en del af mit liv, i form af søskende, andre familiemedlemmer, og jeg har opsøgt det selv.
Jeg erkender at langt fra alle har det som jeg, og jeg er nysgerrig på det, på årsager og bevæggrunde - der hvor de ikke er åbenlyse :)

Det er jo netop ikke noget facit på hvornår det er det rigtige tidspunkt at få børn på, for naturligvis skal de ikke komme fordi man skylder samfundet det, de skal komme fordi man ønsker dem, og man mener at have lyst, kræfter og overskud til at give det det kræver.
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 1887
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 450
Likede indlæg: 5619

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Zombie » 8. okt 2015, 07:14

Jeg ville gerne have haft børn tidligere end jeg får, men det havde været skødesløst og uansvarligt. Samtidig er det der parforhold heller ikke noget, der er faldet mig nemt, og jeg ville ikke sætte børn i verden i ustabile miljøer. Så selvom jeg set udefra har kunne rykke på det et par gange, har jeg ikke selv oplevet det sådan. Derfor passer jeg også på med at dømme på andres vegne, for de fortæller nok ikke åbent om det, hvis det eks. skyldes knas i forholdet, at de venter med børn. Så sidder man der og gætter på deres lyst osv., når det måske i virkeligheden handler om at de er usikre på kæresten, ikke kan blive enige om hvornår og hvordan osv.
3

Tilbage til "Livets forhold"