Vi venter for længe med at få børn - måske?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 8403
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1114
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 10260

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Fru Sunshine » 8. okt 2015, 09:49

Det er lidt sjovt - eller pudsigt er nok et bedre ord, for jeg sidder ofte med følelsen af, at det er mig, der bliver dømt, fordi jeg var 23, da jeg fik mit ældste barn, mens jeg kan læse her, at der er en del, der føler sig dømt, fordi de har valgt at få børn senere i livet.

Jeg tænker bare, at vi alle har vore grunde til de valg vi foretager - og min grund til at få børn i tyverne var faktisk, at jeg gerne ville være ung med mine børn. Ikke på ven/veninde-måden, men overskud. Og jeg kan sagtens mærke, at jeg ikke har de samme kræfter i dag, som jeg havde dengang.
Søvnløse nætter ville slå mig helt ud nu, men det gjorde de ikke da jeg var purung.
1
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 503
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1539

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf englishchannel » 8. okt 2015, 11:19

Skal jeg lægge hånden på hjertet, så ville det, der kunne anspore mig til at få børn tidligere, være nogle positive forbilleder, der var i overensstemmelse med mine egne ønsker og værdier. Hvis jeg så flere unge forældre, der var iværksættere, succesrige journalister eller lignende, der stadig rejste og boede en i lækker lejlighed med børnene, ville jeg nok blive mere åben for muligheden for et tidligere forældreskab, fordi det ikke udelukkede de ting, som jeg selv brænder for på nuværende tidspunkt.

Men det eneste, jeg eksponeres for, er at ung forælder = rækkehus i provinsen, et (i mine øjne) dødkedeligt job, der skal passes rundt om institutionens åbningstider, og ture til Lalandia og Legoland. Og hvis det er en grundpræmis for at være (relativt) ung forælder, er det ikke noget, jeg gider. Hvis det ikke behøver at være sådan, jamen så er vi tilbage ved manglen på forbilleder, der repræsenterer de her alternative muligheder.

Det kan godt være, at det her er i grænsefeltet for "Det må man ikke sige..."-tråden, men det er helt oprigtigt sådan, jeg har det. Af samme årsag føler jeg ikke at kampagnen appellerer til mig, for de ting, der faktisk ville røre noget i mig, er fuldkommen fraværende i både budskab og retorik.
6
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 767
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 221
Likede indlæg: 1624

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf KinderBueno » 8. okt 2015, 16:09

Men det er jo også virkelig interessant, at debatten er så polariseret. Sat på spidsen, så er der to scenarier. Enten får man børn inden 30 og lever et håbløst konformt liv, hvor alle weekender går med storindkøb i Bilka, eller også lever man livet (og karrieren) så intenst inden børn, at man ikke kan forestille sig andet - overhovedet! - end at gå til næste projekt: børn. Men det er vigtigt, at man har krydset alt af inden. Og det tager sgu noget tid.

Dén debat synes jeg er vigtig; at der også findes et niveau imellem. For det mener jeg, at der gør.

Og har det ikke også noget at gøre med de usagte forventninger, der er til forældreskab nu om dage? Jeg oplever selv en tendens til, at omverdenen forventer, at børn sætter rammerne for tilværelsen for enhver pris. En diskurs, der lægger op til, at livet mere eller mindre slutter, når man får yngel. Barnets trivsel først, og alt det. Men det er som om, det har taget overhånd. Jeg bliver enormt stresset, når jeg læser blogindlæg om forventningerne til hinanden, mødre imellem især, og det kunne da også godt forklare, at mange venter.
2
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
StripesAddict
Indlæg: 773
Tilmeldt: 2. sep 2015, 15:58
Kort karma: 88
Likede indlæg: 712

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf StripesAddict » 8. okt 2015, 16:23

KinderBueno skrev:Men det er jo også virkelig interessant, at debatten er så polariseret. Sat på spidsen, så er der to scenarier. Enten får man børn inden 30 og lever et håbløst konformt liv, hvor alle weekender går med storindkøb i Bilka, eller også lever man livet (og karrieren) så intenst inden børn, at man ikke kan forestille sig andet - overhovedet! - end at gå til næste projekt: børn. Men det er vigtigt, at man har krydset alt af inden. Og det tager sgu noget tid.

Dén debat synes jeg er vigtig; at der også findes et niveau imellem. For det mener jeg, at der gør.

Og har det ikke også noget at gøre med de usagte forventninger, der er til forældreskab nu om dage? Jeg oplever selv en tendens til, at omverdenen forventer, at børn sætter rammerne for tilværelsen for enhver pris. En diskurs, der lægger op til, at livet mere eller mindre slutter, når man får yngel. Barnets trivsel først, og alt det. Men det er som om, det har taget overhånd. Jeg bliver enormt stresset, når jeg læser blogindlæg om forventningerne til hinanden, mødre imellem især, og det kunne da også godt forklare, at mange venter.


Altså der skal ikke herske nogen tvivl om, at den debat der kørte i aviserne sidste for(år) omkring hvor evindeligt hårdt det er, at være forældre, absolut ikke har fremmet min lyst til at få børn lige foreløbigt. Jeg er klar over at det (forhåbentligt) nok ikke er så slemt, men på samme tid er der også grænser for hvad jeg vil byde mine kommende børn.

Der er bare rigtig mange af de ting, som jeg synes gør mit liv fantastisk lige nu, som ikke er muligt på samme måde, hvis jeg får et barn. I hvert fald ikke de første par år. F.eks. at arbejde så meget som jeg gør, eller være sammen med mine venner flere gange om ugen, eller at drikke kamp mig fuld fredag aften og sove størstedelen af lørdagen væk (for nu at sætte det på spidsen). Jeg ville synes det var så uendeligt meget mere egoistisk, hvis jeg, velvidende at jeg ikke har lyst til at holde op med de her ting lige foreløbigt, alligevel valgte at få et barn.

Nogle gange kan jeg godt tænke, at grunden til at debatten bliver så unuanceret som du beskriver er, at vi alle sammen prøver at overbevise hinanden, men mestendel os selv om, at vi har valgt rigtigt. I stedet for bare at acceptere, at lykken ser forskellig ud afhængigt af hvem man er.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6238
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 874
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 8542

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Dikus » 8. okt 2015, 16:37

StripesAddict skrev:
KinderBueno skrev:Men det er jo også virkelig interessant, at debatten er så polariseret. Sat på spidsen, så er der to scenarier. Enten får man børn inden 30 og lever et håbløst konformt liv, hvor alle weekender går med storindkøb i Bilka, eller også lever man livet (og karrieren) så intenst inden børn, at man ikke kan forestille sig andet - overhovedet! - end at gå til næste projekt: børn. Men det er vigtigt, at man har krydset alt af inden. Og det tager sgu noget tid.

Dén debat synes jeg er vigtig; at der også findes et niveau imellem. For det mener jeg, at der gør.

Og har det ikke også noget at gøre med de usagte forventninger, der er til forældreskab nu om dage? Jeg oplever selv en tendens til, at omverdenen forventer, at børn sætter rammerne for tilværelsen for enhver pris. En diskurs, der lægger op til, at livet mere eller mindre slutter, når man får yngel. Barnets trivsel først, og alt det. Men det er som om, det har taget overhånd. Jeg bliver enormt stresset, når jeg læser blogindlæg om forventningerne til hinanden, mødre imellem især, og det kunne da også godt forklare, at mange venter.


Altså der skal ikke herske nogen tvivl om, at den debat der kørte i aviserne sidste for(år) omkring hvor evindeligt hårdt det er, at være forældre, absolut ikke har fremmet min lyst til at få børn lige foreløbigt. Jeg er klar over at det (forhåbentligt) nok ikke er så slemt, men på samme tid er der også grænser for hvad jeg vil byde mine kommende børn.

Der er bare rigtig mange af de ting, som jeg synes gør mit liv fantastisk lige nu, som ikke er muligt på samme måde, hvis jeg får et barn. I hvert fald ikke de første par år. F.eks. at arbejde så meget som jeg gør, eller være sammen med mine venner flere gange om ugen, eller at drikke kamp mig fuld fredag aften og sove størstedelen af lørdagen væk (for nu at sætte det på spidsen). Jeg ville synes det var så uendeligt meget mere egoistisk, hvis jeg, velvidende at jeg ikke har lyst til at holde op med de her ting lige foreløbigt, alligevel valgte at få et barn.

Nogle gange kan jeg godt tænke, at grunden til at debatten bliver så unuanceret som du beskriver er, at vi alle sammen prøver at overbevise hinanden, men mestendel os selv om, at vi har valgt rigtigt. I stedet for bare at acceptere, at lykken ser forskellig ud afhængigt af hvem man er.


Altså... Jeg synes bestemt ikke, man skal få børn, når man hellere vil de ting, du skriver :D Så følgende kommentar er ikke en kritik af, at man venter, hvis man ikke gider have børn. (Må jeg indsætte et :stoned: Det er alligevel den særeste disclaimer, jeg har skrevet... Det giver sgi da sig selv :lol:)

Nåh men. Jeg ser faktisk en masse småbørnsfamilier, hvor det ER så hårdt at have børn, som det blev beskrevet i aviserne. Og hver gang priser jeg mig heldig over, jeg var KLAR til at få børn tidligt og under uddannelse. For... Hold nu op, hvor ville jeg køre ned på den klokkestreng og karriere-hæmsko, jeg ser andre holde sig.

Det har passet fint for mig at gå og nulre som småbarnsfamilie, mens jeg var lavt i job-hierarkiet og bare var på vej op lige så stille. Og nu, hvor barnet er stort, har jeg mere vægt arbejdsmæssigt og kan placere mig på de stole, der kræver lidt mere tyngde - uden at blive en fraværende mor.

Altså. For MIG er det win-win.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6238
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 874
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 8542

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Dikus » 8. okt 2015, 16:39

Jeg har nu altid forbeholdt mig retten til at sove lørdagen væk. Der er filme grænser for, hvad jeg giver afkald på :cool: Det anbefales at avle med A-mennesker :fløjt:
2
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 7573
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 914
Likede indlæg: 14848

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf DetSorteCirkus » 8. okt 2015, 17:03

englishchannel skrev:Skal jeg lægge hånden på hjertet, så ville det, der kunne anspore mig til at få børn tidligere, være nogle positive forbilleder, der var i overensstemmelse med mine egne ønsker og værdier. Hvis jeg så flere unge forældre, der var iværksættere, succesrige journalister eller lignende, der stadig rejste og boede en i lækker lejlighed med børnene, ville jeg nok blive mere åben for muligheden for et tidligere forældreskab, fordi det ikke udelukkede de ting, som jeg selv brænder for på nuværende tidspunkt.

Men det eneste, jeg eksponeres for, er at ung forælder = rækkehus i provinsen, et (i mine øjne) dødkedeligt job, der skal passes rundt om institutionens åbningstider, og ture til Lalandia og Legoland. Og hvis det er en grundpræmis for at være (relativt) ung forælder, er det ikke noget, jeg gider. Hvis det ikke behøver at være sådan, jamen så er vi tilbage ved manglen på forbilleder, der repræsenterer de her alternative muligheder.

Det kan godt være, at det her er i grænsefeltet for "Det må man ikke sige..."-tråden, men det er helt oprigtigt sådan, jeg har det. Af samme årsag føler jeg ikke at kampagnen appellerer til mig, for de ting, der faktisk ville røre noget i mig, er fuldkommen fraværende i både budskab og retorik.


Det, du skriver her, får mig til at tænke på, om kampagnefolkene mon har haft for øje, at mange i deres målgruppe kommer fra et miljø, hvor et af sensommerens store debatemner var dokumentaren "Christianias Børn", der netop sætter fokus på, hvad man egentlig kan som forælder.
Jeg kender mange børn af 68ere, der netop på baggrund af egne barndomserfaringer er blevet ekstra påpasselige med ikke at sætte børn i verden, før der rent faktisk er rum til dem, hvilket ikke altid kan gøres op i penge, afsluttet uddannelse og boligforhold.
Samtidig er mange ligesom jeg enten blevet opdraget erklæret eller semi-feministisk af forældre, der som unge netop havde fokus på at prøve nye kønsroller og sætte spørgsmålstegn ved kernefamilien. Min egen mor, der bestemt holdt sit flip på et såre moderat plan, tænkte i modsætning til de fleste af sine studiekammerater ikke på at stifte familie, da hun i 1968 som 23-årig blev færdig som sygeplejerske, men ville i stedet til udlandet og arbejde, på kongres i USA og Canada og på højskole og se ind i sig selv. De værdier, som lå til grund for de valg, har fyldt rigtig meget i min opvækst, og det er ikke usædvanligt blandt en stor del af dem, som kommunen nu prøver at få i tale, og som svarer igen med æggebakkebilleder.
Jeg er bevidst om, at moder- og ægteskabet sommetider blev set gennem lidt for kritiske briller af rødstrømperne, og for mig har det været en vild erkendelse at komme frem til, at jeg ønsker et liv, hvor de nære relationer til venner, (indenfor en overskuelig årrække evt. i et eller andet omfang plejekrævende) forældre og forhåbentlig kommende børn til enhver tid skal prioriteres over karriere, men hvis afsender vil i kontakt med modtager, er i dette tilfælde kommunen altså nødt til at møde folk/os, hvor vi er, og det er ikke der, hvor vi ikke godt ved, at fertiliteten falder med alderen.
1
Tingene er uden tvivl mere komplekse end jeg har nogen idé om.
Ukendt konspirationsteoretiker
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 503
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1539

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf englishchannel » 8. okt 2015, 17:45

DetSorteCirkus skrev:
englishchannel skrev:Skal jeg lægge hånden på hjertet, så ville det, der kunne anspore mig til at få børn tidligere, være nogle positive forbilleder, der var i overensstemmelse med mine egne ønsker og værdier. Hvis jeg så flere unge forældre, der var iværksættere, succesrige journalister eller lignende, der stadig rejste og boede en i lækker lejlighed med børnene, ville jeg nok blive mere åben for muligheden for et tidligere forældreskab, fordi det ikke udelukkede de ting, som jeg selv brænder for på nuværende tidspunkt.

Men det eneste, jeg eksponeres for, er at ung forælder = rækkehus i provinsen, et (i mine øjne) dødkedeligt job, der skal passes rundt om institutionens åbningstider, og ture til Lalandia og Legoland. Og hvis det er en grundpræmis for at være (relativt) ung forælder, er det ikke noget, jeg gider. Hvis det ikke behøver at være sådan, jamen så er vi tilbage ved manglen på forbilleder, der repræsenterer de her alternative muligheder.

Det kan godt være, at det her er i grænsefeltet for "Det må man ikke sige..."-tråden, men det er helt oprigtigt sådan, jeg har det. Af samme årsag føler jeg ikke at kampagnen appellerer til mig, for de ting, der faktisk ville røre noget i mig, er fuldkommen fraværende i både budskab og retorik.


Det, du skriver her, får mig til at tænke på, om kampagnefolkene mon har haft for øje, at mange i deres målgruppe kommer fra et miljø, hvor et af sensommerens store debatemner var dokumentaren "Christianias Børn", der netop sætter fokus på, hvad man egentlig kan som forælder.
Jeg kender mange børn af 68ere, der netop på baggrund af egne barndomserfaringer er blevet ekstra påpasselige med ikke at sætte børn i verden, før der rent faktisk er rum til dem, hvilket ikke altid kan gøres op i penge, afsluttet uddannelse og boligforhold.
Samtidig er mange ligesom jeg enten blevet opdraget erklæret eller semi-feministisk af forældre, der som unge netop havde fokus på at prøve nye kønsroller og sætte spørgsmålstegn ved kernefamilien. Min egen mor, der bestemt holdt sit flip på et såre moderat plan, tænkte i modsætning til de fleste af sine studiekammerater ikke på at stifte familie, da hun i 1968 som 23-årig blev færdig som sygeplejerske, men ville i stedet til udlandet og arbejde, på kongres i USA og Canada og på højskole og se ind i sig selv. De værdier, som lå til grund for de valg, har fyldt rigtig meget i min opvækst, og det er ikke usædvanligt blandt en stor del af dem, som kommunen nu prøver at få i tale, og som svarer igen med æggebakkebilleder.
Jeg er bevidst om, at moder- og ægteskabet sommetider blev set gennem lidt for kritiske briller af rødstrømperne, og for mig har det været en vild erkendelse at komme frem til, at jeg ønsker et liv, hvor de nære relationer til venner, (indenfor en overskuelig årrække evt. i et eller andet omfang plejekrævende) forældre og forhåbentlig kommende børn til enhver tid skal prioriteres over karriere, men hvis afsender vil i kontakt med modtager, er i dette tilfælde kommunen altså nødt til at møde folk/os, hvor vi er, og det er ikke der, hvor vi ikke godt ved, at fertiliteten falder med alderen.


Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg mellem tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.
Senest rettet af englishchannel 8. okt 2015, 18:08, rettet i alt 1 gang.
4
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 9406
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 2027
Likede indlæg: 11662

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Wizzze » 8. okt 2015, 18:17

englishchannel skrev:
DetSorteCirkus skrev:
englishchannel skrev:Skal jeg lægge hånden på hjertet, så ville det, der kunne anspore mig til at få børn tidligere, være nogle positive forbilleder, der var i overensstemmelse med mine egne ønsker og værdier. Hvis jeg så flere unge forældre, der var iværksættere, succesrige journalister eller lignende, der stadig rejste og boede en i lækker lejlighed med børnene, ville jeg nok blive mere åben for muligheden for et tidligere forældreskab, fordi det ikke udelukkede de ting, som jeg selv brænder for på nuværende tidspunkt.

Men det eneste, jeg eksponeres for, er at ung forælder = rækkehus i provinsen, et (i mine øjne) dødkedeligt job, der skal passes rundt om institutionens åbningstider, og ture til Lalandia og Legoland. Og hvis det er en grundpræmis for at være (relativt) ung forælder, er det ikke noget, jeg gider. Hvis det ikke behøver at være sådan, jamen så er vi tilbage ved manglen på forbilleder, der repræsenterer de her alternative muligheder.

Det kan godt være, at det her er i grænsefeltet for "Det må man ikke sige..."-tråden, men det er helt oprigtigt sådan, jeg har det. Af samme årsag føler jeg ikke at kampagnen appellerer til mig, for de ting, der faktisk ville røre noget i mig, er fuldkommen fraværende i både budskab og retorik.


Det, du skriver her, får mig til at tænke på, om kampagnefolkene mon har haft for øje, at mange i deres målgruppe kommer fra et miljø, hvor et af sensommerens store debatemner var dokumentaren "Christianias Børn", der netop sætter fokus på, hvad man egentlig kan som forælder.
Jeg kender mange børn af 68ere, der netop på baggrund af egne barndomserfaringer er blevet ekstra påpasselige med ikke at sætte børn i verden, før der rent faktisk er rum til dem, hvilket ikke altid kan gøres op i penge, afsluttet uddannelse og boligforhold.
Samtidig er mange ligesom jeg enten blevet opdraget erklæret eller semi-feministisk af forældre, der som unge netop havde fokus på at prøve nye kønsroller og sætte spørgsmålstegn ved kernefamilien. Min egen mor, der bestemt holdt sit flip på et såre moderat plan, tænkte i modsætning til de fleste af sine studiekammerater ikke på at stifte familie, da hun i 1968 som 23-årig blev færdig som sygeplejerske, men ville i stedet til udlandet og arbejde, på kongres i USA og Canada og på højskole og se ind i sig selv. De værdier, som lå til grund for de valg, har fyldt rigtig meget i min opvækst, og det er ikke usædvanligt blandt en stor del af dem, som kommunen nu prøver at få i tale, og som svarer igen med æggebakkebilleder.
Jeg er bevidst om, at moder- og ægteskabet sommetider blev set gennem lidt for kritiske briller af rødstrømperne, og for mig har det været en vild erkendelse at komme frem til, at jeg ønsker et liv, hvor de nære relationer til venner, (indenfor en overskuelig årrække evt. i et eller andet omfang plejekrævende) forældre og forhåbentlig kommende børn til enhver tid skal prioriteres over karriere, men hvis afsender vil i kontakt med modtager, er i dette tilfælde kommunen altså nødt til at møde folk/os, hvor vi er, og det er ikke der, hvor vi ikke godt ved, at fertiliteten falder med alderen.


Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg med tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.


Man kunne jo sige at hvis stat og kommune mente en sådan kampagne seriøst, så ville de gøre det nemmere/billigere at få og have børn i en yngre alder. Men der findes ikke mange kollegieboliger med plads til 2 voksen og børn, der er stadig lukkedage og personalenedskæringer, der er ikke mange uddannelsesinstitutioner med en børnehave som nabo, og det er slet ikke sikkert at der er plads til de studerendes børn.
Hvis man seriøst mente der var et samfundsproblem der skulle gøres noget ved gå gentænkte man vores systemer og den måde som det er indrettet på, men hvad gør de, laver nogle postkort med æg på :rulle:
6
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6238
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 874
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 8542

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Dikus » 8. okt 2015, 18:20

englishchannel skrev:
DetSorteCirkus skrev:
englishchannel skrev:Skal jeg lægge hånden på hjertet, så ville det, der kunne anspore mig til at få børn tidligere, være nogle positive forbilleder, der var i overensstemmelse med mine egne ønsker og værdier. Hvis jeg så flere unge forældre, der var iværksættere, succesrige journalister eller lignende, der stadig rejste og boede en i lækker lejlighed med børnene, ville jeg nok blive mere åben for muligheden for et tidligere forældreskab, fordi det ikke udelukkede de ting, som jeg selv brænder for på nuværende tidspunkt.

Men det eneste, jeg eksponeres for, er at ung forælder = rækkehus i provinsen, et (i mine øjne) dødkedeligt job, der skal passes rundt om institutionens åbningstider, og ture til Lalandia og Legoland. Og hvis det er en grundpræmis for at være (relativt) ung forælder, er det ikke noget, jeg gider. Hvis det ikke behøver at være sådan, jamen så er vi tilbage ved manglen på forbilleder, der repræsenterer de her alternative muligheder.

Det kan godt være, at det her er i grænsefeltet for "Det må man ikke sige..."-tråden, men det er helt oprigtigt sådan, jeg har det. Af samme årsag føler jeg ikke at kampagnen appellerer til mig, for de ting, der faktisk ville røre noget i mig, er fuldkommen fraværende i både budskab og retorik.


Det, du skriver her, får mig til at tænke på, om kampagnefolkene mon har haft for øje, at mange i deres målgruppe kommer fra et miljø, hvor et af sensommerens store debatemner var dokumentaren "Christianias Børn", der netop sætter fokus på, hvad man egentlig kan som forælder.
Jeg kender mange børn af 68ere, der netop på baggrund af egne barndomserfaringer er blevet ekstra påpasselige med ikke at sætte børn i verden, før der rent faktisk er rum til dem, hvilket ikke altid kan gøres op i penge, afsluttet uddannelse og boligforhold.
Samtidig er mange ligesom jeg enten blevet opdraget erklæret eller semi-feministisk af forældre, der som unge netop havde fokus på at prøve nye kønsroller og sætte spørgsmålstegn ved kernefamilien. Min egen mor, der bestemt holdt sit flip på et såre moderat plan, tænkte i modsætning til de fleste af sine studiekammerater ikke på at stifte familie, da hun i 1968 som 23-årig blev færdig som sygeplejerske, men ville i stedet til udlandet og arbejde, på kongres i USA og Canada og på højskole og se ind i sig selv. De værdier, som lå til grund for de valg, har fyldt rigtig meget i min opvækst, og det er ikke usædvanligt blandt en stor del af dem, som kommunen nu prøver at få i tale, og som svarer igen med æggebakkebilleder.
Jeg er bevidst om, at moder- og ægteskabet sommetider blev set gennem lidt for kritiske briller af rødstrømperne, og for mig har det været en vild erkendelse at komme frem til, at jeg ønsker et liv, hvor de nære relationer til venner, (indenfor en overskuelig årrække evt. i et eller andet omfang plejekrævende) forældre og forhåbentlig kommende børn til enhver tid skal prioriteres over karriere, men hvis afsender vil i kontakt med modtager, er i dette tilfælde kommunen altså nødt til at møde folk/os, hvor vi er, og det er ikke der, hvor vi ikke godt ved, at fertiliteten falder med alderen.


Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg mellem tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.


Men uhhhh... Nu rammer du min indre feminist :D

Altså... Hvis man presser børnene ud, mens man studerer, så er barsel ikke et problem ;) Og derefter, så er det altså VIRKELIG få steder, det REELT er nødvendigt at arbejde 50+ timer alle årets uger for at få en karriere. Og det siger jeg som en af dem, der ellers arbejder i et fag, hvor "alle" er enige om, det er et krav for at ende i partnerstolen.

Gud er det r*v. Det er bare noget, mændene bilder sig selv ind. Men i stedet for at være effektive, når de er på arbejde, så hygger og fjoller de så meget, så man kan nå det samme på mere almindelige arbejdstider. Og ellers arbejde igennem i kortere perioder og supplere med aftenarbejde, når børnene alligevel sover.

Jeg giver SÅ lidt for den der diskurs om, hvordan børn og karriere er uforeneligt.
4
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 503
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1539

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf englishchannel » 8. okt 2015, 18:34

Dikus skrev:
englishchannel skrev:
DetSorteCirkus skrev:
englishchannel skrev:Skal jeg lægge hånden på hjertet, så ville det, der kunne anspore mig til at få børn tidligere, være nogle positive forbilleder, der var i overensstemmelse med mine egne ønsker og værdier. Hvis jeg så flere unge forældre, der var iværksættere, succesrige journalister eller lignende, der stadig rejste og boede en i lækker lejlighed med børnene, ville jeg nok blive mere åben for muligheden for et tidligere forældreskab, fordi det ikke udelukkede de ting, som jeg selv brænder for på nuværende tidspunkt.

Men det eneste, jeg eksponeres for, er at ung forælder = rækkehus i provinsen, et (i mine øjne) dødkedeligt job, der skal passes rundt om institutionens åbningstider, og ture til Lalandia og Legoland. Og hvis det er en grundpræmis for at være (relativt) ung forælder, er det ikke noget, jeg gider. Hvis det ikke behøver at være sådan, jamen så er vi tilbage ved manglen på forbilleder, der repræsenterer de her alternative muligheder.

Det kan godt være, at det her er i grænsefeltet for "Det må man ikke sige..."-tråden, men det er helt oprigtigt sådan, jeg har det. Af samme årsag føler jeg ikke at kampagnen appellerer til mig, for de ting, der faktisk ville røre noget i mig, er fuldkommen fraværende i både budskab og retorik.


Det, du skriver her, får mig til at tænke på, om kampagnefolkene mon har haft for øje, at mange i deres målgruppe kommer fra et miljø, hvor et af sensommerens store debatemner var dokumentaren "Christianias Børn", der netop sætter fokus på, hvad man egentlig kan som forælder.
Jeg kender mange børn af 68ere, der netop på baggrund af egne barndomserfaringer er blevet ekstra påpasselige med ikke at sætte børn i verden, før der rent faktisk er rum til dem, hvilket ikke altid kan gøres op i penge, afsluttet uddannelse og boligforhold.
Samtidig er mange ligesom jeg enten blevet opdraget erklæret eller semi-feministisk af forældre, der som unge netop havde fokus på at prøve nye kønsroller og sætte spørgsmålstegn ved kernefamilien. Min egen mor, der bestemt holdt sit flip på et såre moderat plan, tænkte i modsætning til de fleste af sine studiekammerater ikke på at stifte familie, da hun i 1968 som 23-årig blev færdig som sygeplejerske, men ville i stedet til udlandet og arbejde, på kongres i USA og Canada og på højskole og se ind i sig selv. De værdier, som lå til grund for de valg, har fyldt rigtig meget i min opvækst, og det er ikke usædvanligt blandt en stor del af dem, som kommunen nu prøver at få i tale, og som svarer igen med æggebakkebilleder.
Jeg er bevidst om, at moder- og ægteskabet sommetider blev set gennem lidt for kritiske briller af rødstrømperne, og for mig har det været en vild erkendelse at komme frem til, at jeg ønsker et liv, hvor de nære relationer til venner, (indenfor en overskuelig årrække evt. i et eller andet omfang plejekrævende) forældre og forhåbentlig kommende børn til enhver tid skal prioriteres over karriere, men hvis afsender vil i kontakt med modtager, er i dette tilfælde kommunen altså nødt til at møde folk/os, hvor vi er, og det er ikke der, hvor vi ikke godt ved, at fertiliteten falder med alderen.


Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg mellem tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.


Men uhhhh... Nu rammer du min indre feminist :D

Altså... Hvis man presser børnene ud, mens man studerer, så er barsel ikke et problem ;) Og derefter, så er det altså VIRKELIG få steder, det REELT er nødvendigt at arbejde 50+ timer alle årets uger for at få en karriere. Og det siger jeg som en af dem, der ellers arbejder i et fag, hvor "alle" er enige om, det er et krav for at ende i partnerstolen.

Gud er det r*v. Det er bare noget, mændene bilder sig selv ind. Men i stedet for at være effektive, når de er på arbejde, så hygger og fjoller de så meget, så man kan nå det samme på mere almindelige arbejdstider. Og ellers arbejde igennem i kortere perioder og supplere med aftenarbejde, når børnene alligevel sover.

Jeg giver SÅ lidt for den der diskurs om, hvordan børn og karriere er uforeneligt.


Men så er det jo nok flere af de historier og den diskurs, vi skal have frem. For jeg kan godt forstå, hvis man ikke har lyst til at være den første, der - så at sige - sætter sin egen karriere på spil og får børn tidligt, hvis man er vokset op i, og fortsat lever med, den diskurs, at det er uforeneligt at have små børn og en fed karriere.

Hvis det blev mere fokus på, hvordan det kunne lade sig gøre, og færre "Småbørnsfamilier har det så hårdt og det er så surt!"-historier, så ville folk måske være mere villige til at springe ud i det tidligere.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6238
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 874
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 8542

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Dikus » 8. okt 2015, 18:42

englishchannel skrev: Men uhhhh... Nu rammer du min indre feminist :D

Altså... Hvis man presser børnene ud, mens man studerer, så er barsel ikke et problem ;) Og derefter, så er det altså VIRKELIG få steder, det REELT er nødvendigt at arbejde 50+ timer alle årets uger for at få en karriere. Og det siger jeg som en af dem, der ellers arbejder i et fag, hvor "alle" er enige om, det er et krav for at ende i partnerstolen.

Gud er det r*v. Det er bare noget, mændene bilder sig selv ind. Men i stedet for at være effektive, når de er på arbejde, så hygger og fjoller de så meget, så man kan nå det samme på mere almindelige arbejdstider. Og ellers arbejde igennem i kortere perioder og supplere med aftenarbejde, når børnene alligevel sover.

Jeg giver SÅ lidt for den der diskurs om, hvordan børn og karriere er uforeneligt.

Men så er det jo nok flere af de historier og den diskurs, vi skal have frem. For jeg kan godt forstå, hvis man ikke har lyst til at være den første, der - så at sige - sætter sin egen karriere på spil og får børn tidligt, hvis man er vokset op i, og fortsat lever med, den diskurs, at det er uforeneligt at have små børn og en fed karriere.

Hvis det blev mere fokus på, hvordan det kunne lade sig gøre, og færre "Småbørnsfamilier har det så hårdt og det er så surt!"-historier, så ville folk måske være mere villige til at springe ud i det tidligere.


Tjooo... Udfordringen er jo, at det kræver, at nogen tager de første skridt. I min verden kender jeg mig. Og jeg er den eneste, der ikke har opfattet det så slemt med den der karriere. Men jeg har så heller ikke haft vuggestueindkørsel, barn syg m.m. mens jeg havde andet end et "almindeligt" job. For det er trods alt det, de fleste har, når de træder deres spæde skridt i arbejdslivet. Og de ER lettere at undvære, end når de først HAR sat sig øverst i hierarkiet.

Og derfor bliver det jo hårdt for dem, der får børn sent at håndtere det. For de ER mindre fleksible, hvis de sidder i chefstolen, end hvis de sidder i deres første trainee stilling som nyudklækket 25-årig kandidat.

Jeg forstår slet ikke, man kan synes, det er svært at forstå? Jeg kan forstå, hvis man når frem til "børn nej tak" - men ikke til, at man ønsker at udskyde det til man står med karrieren i hånden.
1
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 4355
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 518
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 6484

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Delfin » 8. okt 2015, 18:50

Får man vitterligt statistisk set børn senere i dag end tidligere?

Jeg har arbejdet i både børnehaver og vuggestuer fra start 80erne og frem til 2006, og der har i alle årene været stor aldersspredning i forældregrupperne. Et sted hvor forældrene generelt hørte hjemme i den lidt ældre afdeling var Gentofte kommune, og det har da også typisk været forældre, der ville have uddannelsen i hus først.
0
14 11 14 :banan:
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 503
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1539

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf englishchannel » 8. okt 2015, 19:46

Dikus skrev:
Tjooo... Udfordringen er jo, at det kræver, at nogen tager de første skridt. I min verden kender jeg mig. Og jeg er den eneste, der ikke har opfattet det så slemt med den der karriere. Men jeg har så heller ikke haft vuggestueindkørsel, barn syg m.m. mens jeg havde andet end et "almindeligt" job. For det er trods alt det, de fleste har, når de træder deres spæde skridt i arbejdslivet. Og de ER lettere at undvære, end når de først HAR sat sig øverst i hierarkiet.

Og derfor bliver det jo hårdt for dem, der får børn sent at håndtere det. For de ER mindre fleksible, hvis de sidder i chefstolen, end hvis de sidder i deres første trainee stilling som nyudklækket 25-årig kandidat.

Jeg forstår slet ikke, man kan synes, det er svært at forstå? Jeg kan forstå, hvis man når frem til "børn nej tak" - men ikke til, at man ønsker at udskyde det til man står med karrieren i hånden.


Jo, men... Altså, jeg er sikker på, at du har helt ret i det, du siger, men nu handler det jo ikke om at du skal overbevise mig, men om hvordan man får ændret på noget for den her større målgruppe. Og der tror jeg bare ikke, at "hvorfor er det så svært at forstå"-retorik og en enkelt succeshistorie vil hjælpe i det store og hele.

Hvis normen blandt folks "forbilleder" er at få børn efter man fylder 30, så vil skræmmekampagner ikke hjælpe en døjt. Hvis man får at vide at man skal få børn tidligere, at der er en masse fordele i det, etc., men ens veninder, kollegaer og selv kongehusets medlemmer alle er oppe i 30'erne, når første barn kommer, så vil sidstnævnte præge folk i højere grad. Social proof vil altid virke stærkere end gode argumenter. Monkey see, monkey do.

Derfor mener jeg, at hvis kampagnen skulle have effekt, og hvis disse diskussioner skal have effekt, så nytter det ikke noget at tilgå det på den her måde som man gør nu, for det vil i bedste fald ikke have den store effekt og i værste fald vil det støde en masse af målgruppen fra sig (som man kan se på de sociale medier). Så pointen er, at jeg egentlig ikke synes, at det er så interessant at gøre det til en diskussion om "Det var rigtigt for mig, at..." vs. "Jeg ville hellere have ventet..." vs. "Men min erfaring var...", men snarere at se på den grundlæggende diskurs, der er omkring børn i visse miljøer.

Jeg tror ikke på, at der er noget easy fix, for jeg tror som sagt, at det er en kombination af nogle samfundsstrukturer, nogle værdier, nogle medier, nogle forbilleder og en bestemt ungdomskultur, der clasher med en børnefamiliekultur, der gør det her så svært. Jeg synes bare også, at det er forfejlet, hvis man prøver at forenkle det til, at det enkelte par bare skal få børn tidligere, desuagtet alle de her andre faktorer, for psykologisk set er det grundlæggende ikke sådan, vi fungerer.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6238
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 874
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 8542

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Dikus » 8. okt 2015, 20:01

Jeg fortryder lidt min "Jeg forstår ikke det kan være så svært at forstå?" Den skulle nok have været givet som en sur bemærkning til nogle af de finker, der er blevet klogere med alderen og set ned på mig for at være ung mor :D

Derudover så er jeg helt, helt enig i dit indlæg. Det er faktisk i virkeligheden lidt en kæphest for mig... som kom ud som en tvær bemærkning :blush: At diskursen virkelig er meget skæv i nogle miljøer.

Jeg kan være ekstra-præget af at være i et meget konkurrencepræget miljø. Det vil jeg ikke afvise. Jeg håber i hvert fald ikke, kvinder generelt kommer med den slags holdninger, jeg har mødt undervejs :)
1

Tilbage til "Livets forhold"