Vi venter for længe med at få børn - måske?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 6100
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 1160
Likede indlæg: 6821

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Wizzze » 8. okt 2015, 18:17

englishchannel skrev:
DetSorteCirkus skrev:
englishchannel skrev:Skal jeg lægge hånden på hjertet, så ville det, der kunne anspore mig til at få børn tidligere, være nogle positive forbilleder, der var i overensstemmelse med mine egne ønsker og værdier. Hvis jeg så flere unge forældre, der var iværksættere, succesrige journalister eller lignende, der stadig rejste og boede en i lækker lejlighed med børnene, ville jeg nok blive mere åben for muligheden for et tidligere forældreskab, fordi det ikke udelukkede de ting, som jeg selv brænder for på nuværende tidspunkt.

Men det eneste, jeg eksponeres for, er at ung forælder = rækkehus i provinsen, et (i mine øjne) dødkedeligt job, der skal passes rundt om institutionens åbningstider, og ture til Lalandia og Legoland. Og hvis det er en grundpræmis for at være (relativt) ung forælder, er det ikke noget, jeg gider. Hvis det ikke behøver at være sådan, jamen så er vi tilbage ved manglen på forbilleder, der repræsenterer de her alternative muligheder.

Det kan godt være, at det her er i grænsefeltet for "Det må man ikke sige..."-tråden, men det er helt oprigtigt sådan, jeg har det. Af samme årsag føler jeg ikke at kampagnen appellerer til mig, for de ting, der faktisk ville røre noget i mig, er fuldkommen fraværende i både budskab og retorik.


Det, du skriver her, får mig til at tænke på, om kampagnefolkene mon har haft for øje, at mange i deres målgruppe kommer fra et miljø, hvor et af sensommerens store debatemner var dokumentaren "Christianias Børn", der netop sætter fokus på, hvad man egentlig kan som forælder.
Jeg kender mange børn af 68ere, der netop på baggrund af egne barndomserfaringer er blevet ekstra påpasselige med ikke at sætte børn i verden, før der rent faktisk er rum til dem, hvilket ikke altid kan gøres op i penge, afsluttet uddannelse og boligforhold.
Samtidig er mange ligesom jeg enten blevet opdraget erklæret eller semi-feministisk af forældre, der som unge netop havde fokus på at prøve nye kønsroller og sætte spørgsmålstegn ved kernefamilien. Min egen mor, der bestemt holdt sit flip på et såre moderat plan, tænkte i modsætning til de fleste af sine studiekammerater ikke på at stifte familie, da hun i 1968 som 23-årig blev færdig som sygeplejerske, men ville i stedet til udlandet og arbejde, på kongres i USA og Canada og på højskole og se ind i sig selv. De værdier, som lå til grund for de valg, har fyldt rigtig meget i min opvækst, og det er ikke usædvanligt blandt en stor del af dem, som kommunen nu prøver at få i tale, og som svarer igen med æggebakkebilleder.
Jeg er bevidst om, at moder- og ægteskabet sommetider blev set gennem lidt for kritiske briller af rødstrømperne, og for mig har det været en vild erkendelse at komme frem til, at jeg ønsker et liv, hvor de nære relationer til venner, (indenfor en overskuelig årrække evt. i et eller andet omfang plejekrævende) forældre og forhåbentlig kommende børn til enhver tid skal prioriteres over karriere, men hvis afsender vil i kontakt med modtager, er i dette tilfælde kommunen altså nødt til at møde folk/os, hvor vi er, og det er ikke der, hvor vi ikke godt ved, at fertiliteten falder med alderen.


Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg med tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.


Man kunne jo sige at hvis stat og kommune mente en sådan kampagne seriøst, så ville de gøre det nemmere/billigere at få og have børn i en yngre alder. Men der findes ikke mange kollegieboliger med plads til 2 voksen og børn, der er stadig lukkedage og personalenedskæringer, der er ikke mange uddannelsesinstitutioner med en børnehave som nabo, og det er slet ikke sikkert at der er plads til de studerendes børn.
Hvis man seriøst mente der var et samfundsproblem der skulle gøres noget ved gå gentænkte man vores systemer og den måde som det er indrettet på, men hvad gør de, laver nogle postkort med æg på :rulle:
6
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5924

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Dikus » 8. okt 2015, 18:20

englishchannel skrev:
DetSorteCirkus skrev:
englishchannel skrev:Skal jeg lægge hånden på hjertet, så ville det, der kunne anspore mig til at få børn tidligere, være nogle positive forbilleder, der var i overensstemmelse med mine egne ønsker og værdier. Hvis jeg så flere unge forældre, der var iværksættere, succesrige journalister eller lignende, der stadig rejste og boede en i lækker lejlighed med børnene, ville jeg nok blive mere åben for muligheden for et tidligere forældreskab, fordi det ikke udelukkede de ting, som jeg selv brænder for på nuværende tidspunkt.

Men det eneste, jeg eksponeres for, er at ung forælder = rækkehus i provinsen, et (i mine øjne) dødkedeligt job, der skal passes rundt om institutionens åbningstider, og ture til Lalandia og Legoland. Og hvis det er en grundpræmis for at være (relativt) ung forælder, er det ikke noget, jeg gider. Hvis det ikke behøver at være sådan, jamen så er vi tilbage ved manglen på forbilleder, der repræsenterer de her alternative muligheder.

Det kan godt være, at det her er i grænsefeltet for "Det må man ikke sige..."-tråden, men det er helt oprigtigt sådan, jeg har det. Af samme årsag føler jeg ikke at kampagnen appellerer til mig, for de ting, der faktisk ville røre noget i mig, er fuldkommen fraværende i både budskab og retorik.


Det, du skriver her, får mig til at tænke på, om kampagnefolkene mon har haft for øje, at mange i deres målgruppe kommer fra et miljø, hvor et af sensommerens store debatemner var dokumentaren "Christianias Børn", der netop sætter fokus på, hvad man egentlig kan som forælder.
Jeg kender mange børn af 68ere, der netop på baggrund af egne barndomserfaringer er blevet ekstra påpasselige med ikke at sætte børn i verden, før der rent faktisk er rum til dem, hvilket ikke altid kan gøres op i penge, afsluttet uddannelse og boligforhold.
Samtidig er mange ligesom jeg enten blevet opdraget erklæret eller semi-feministisk af forældre, der som unge netop havde fokus på at prøve nye kønsroller og sætte spørgsmålstegn ved kernefamilien. Min egen mor, der bestemt holdt sit flip på et såre moderat plan, tænkte i modsætning til de fleste af sine studiekammerater ikke på at stifte familie, da hun i 1968 som 23-årig blev færdig som sygeplejerske, men ville i stedet til udlandet og arbejde, på kongres i USA og Canada og på højskole og se ind i sig selv. De værdier, som lå til grund for de valg, har fyldt rigtig meget i min opvækst, og det er ikke usædvanligt blandt en stor del af dem, som kommunen nu prøver at få i tale, og som svarer igen med æggebakkebilleder.
Jeg er bevidst om, at moder- og ægteskabet sommetider blev set gennem lidt for kritiske briller af rødstrømperne, og for mig har det været en vild erkendelse at komme frem til, at jeg ønsker et liv, hvor de nære relationer til venner, (indenfor en overskuelig årrække evt. i et eller andet omfang plejekrævende) forældre og forhåbentlig kommende børn til enhver tid skal prioriteres over karriere, men hvis afsender vil i kontakt med modtager, er i dette tilfælde kommunen altså nødt til at møde folk/os, hvor vi er, og det er ikke der, hvor vi ikke godt ved, at fertiliteten falder med alderen.


Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg mellem tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.


Men uhhhh... Nu rammer du min indre feminist :D

Altså... Hvis man presser børnene ud, mens man studerer, så er barsel ikke et problem ;) Og derefter, så er det altså VIRKELIG få steder, det REELT er nødvendigt at arbejde 50+ timer alle årets uger for at få en karriere. Og det siger jeg som en af dem, der ellers arbejder i et fag, hvor "alle" er enige om, det er et krav for at ende i partnerstolen.

Gud er det r*v. Det er bare noget, mændene bilder sig selv ind. Men i stedet for at være effektive, når de er på arbejde, så hygger og fjoller de så meget, så man kan nå det samme på mere almindelige arbejdstider. Og ellers arbejde igennem i kortere perioder og supplere med aftenarbejde, når børnene alligevel sover.

Jeg giver SÅ lidt for den der diskurs om, hvordan børn og karriere er uforeneligt.
4
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1140

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf englishchannel » 8. okt 2015, 18:34

Dikus skrev:
englishchannel skrev:
DetSorteCirkus skrev:
englishchannel skrev:Skal jeg lægge hånden på hjertet, så ville det, der kunne anspore mig til at få børn tidligere, være nogle positive forbilleder, der var i overensstemmelse med mine egne ønsker og værdier. Hvis jeg så flere unge forældre, der var iværksættere, succesrige journalister eller lignende, der stadig rejste og boede en i lækker lejlighed med børnene, ville jeg nok blive mere åben for muligheden for et tidligere forældreskab, fordi det ikke udelukkede de ting, som jeg selv brænder for på nuværende tidspunkt.

Men det eneste, jeg eksponeres for, er at ung forælder = rækkehus i provinsen, et (i mine øjne) dødkedeligt job, der skal passes rundt om institutionens åbningstider, og ture til Lalandia og Legoland. Og hvis det er en grundpræmis for at være (relativt) ung forælder, er det ikke noget, jeg gider. Hvis det ikke behøver at være sådan, jamen så er vi tilbage ved manglen på forbilleder, der repræsenterer de her alternative muligheder.

Det kan godt være, at det her er i grænsefeltet for "Det må man ikke sige..."-tråden, men det er helt oprigtigt sådan, jeg har det. Af samme årsag føler jeg ikke at kampagnen appellerer til mig, for de ting, der faktisk ville røre noget i mig, er fuldkommen fraværende i både budskab og retorik.


Det, du skriver her, får mig til at tænke på, om kampagnefolkene mon har haft for øje, at mange i deres målgruppe kommer fra et miljø, hvor et af sensommerens store debatemner var dokumentaren "Christianias Børn", der netop sætter fokus på, hvad man egentlig kan som forælder.
Jeg kender mange børn af 68ere, der netop på baggrund af egne barndomserfaringer er blevet ekstra påpasselige med ikke at sætte børn i verden, før der rent faktisk er rum til dem, hvilket ikke altid kan gøres op i penge, afsluttet uddannelse og boligforhold.
Samtidig er mange ligesom jeg enten blevet opdraget erklæret eller semi-feministisk af forældre, der som unge netop havde fokus på at prøve nye kønsroller og sætte spørgsmålstegn ved kernefamilien. Min egen mor, der bestemt holdt sit flip på et såre moderat plan, tænkte i modsætning til de fleste af sine studiekammerater ikke på at stifte familie, da hun i 1968 som 23-årig blev færdig som sygeplejerske, men ville i stedet til udlandet og arbejde, på kongres i USA og Canada og på højskole og se ind i sig selv. De værdier, som lå til grund for de valg, har fyldt rigtig meget i min opvækst, og det er ikke usædvanligt blandt en stor del af dem, som kommunen nu prøver at få i tale, og som svarer igen med æggebakkebilleder.
Jeg er bevidst om, at moder- og ægteskabet sommetider blev set gennem lidt for kritiske briller af rødstrømperne, og for mig har det været en vild erkendelse at komme frem til, at jeg ønsker et liv, hvor de nære relationer til venner, (indenfor en overskuelig årrække evt. i et eller andet omfang plejekrævende) forældre og forhåbentlig kommende børn til enhver tid skal prioriteres over karriere, men hvis afsender vil i kontakt med modtager, er i dette tilfælde kommunen altså nødt til at møde folk/os, hvor vi er, og det er ikke der, hvor vi ikke godt ved, at fertiliteten falder med alderen.


Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg mellem tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.


Men uhhhh... Nu rammer du min indre feminist :D

Altså... Hvis man presser børnene ud, mens man studerer, så er barsel ikke et problem ;) Og derefter, så er det altså VIRKELIG få steder, det REELT er nødvendigt at arbejde 50+ timer alle årets uger for at få en karriere. Og det siger jeg som en af dem, der ellers arbejder i et fag, hvor "alle" er enige om, det er et krav for at ende i partnerstolen.

Gud er det r*v. Det er bare noget, mændene bilder sig selv ind. Men i stedet for at være effektive, når de er på arbejde, så hygger og fjoller de så meget, så man kan nå det samme på mere almindelige arbejdstider. Og ellers arbejde igennem i kortere perioder og supplere med aftenarbejde, når børnene alligevel sover.

Jeg giver SÅ lidt for den der diskurs om, hvordan børn og karriere er uforeneligt.


Men så er det jo nok flere af de historier og den diskurs, vi skal have frem. For jeg kan godt forstå, hvis man ikke har lyst til at være den første, der - så at sige - sætter sin egen karriere på spil og får børn tidligt, hvis man er vokset op i, og fortsat lever med, den diskurs, at det er uforeneligt at have små børn og en fed karriere.

Hvis det blev mere fokus på, hvordan det kunne lade sig gøre, og færre "Småbørnsfamilier har det så hårdt og det er så surt!"-historier, så ville folk måske være mere villige til at springe ud i det tidligere.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5924

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Dikus » 8. okt 2015, 18:42

englishchannel skrev: Men uhhhh... Nu rammer du min indre feminist :D

Altså... Hvis man presser børnene ud, mens man studerer, så er barsel ikke et problem ;) Og derefter, så er det altså VIRKELIG få steder, det REELT er nødvendigt at arbejde 50+ timer alle årets uger for at få en karriere. Og det siger jeg som en af dem, der ellers arbejder i et fag, hvor "alle" er enige om, det er et krav for at ende i partnerstolen.

Gud er det r*v. Det er bare noget, mændene bilder sig selv ind. Men i stedet for at være effektive, når de er på arbejde, så hygger og fjoller de så meget, så man kan nå det samme på mere almindelige arbejdstider. Og ellers arbejde igennem i kortere perioder og supplere med aftenarbejde, når børnene alligevel sover.

Jeg giver SÅ lidt for den der diskurs om, hvordan børn og karriere er uforeneligt.

Men så er det jo nok flere af de historier og den diskurs, vi skal have frem. For jeg kan godt forstå, hvis man ikke har lyst til at være den første, der - så at sige - sætter sin egen karriere på spil og får børn tidligt, hvis man er vokset op i, og fortsat lever med, den diskurs, at det er uforeneligt at have små børn og en fed karriere.

Hvis det blev mere fokus på, hvordan det kunne lade sig gøre, og færre "Småbørnsfamilier har det så hårdt og det er så surt!"-historier, så ville folk måske være mere villige til at springe ud i det tidligere.


Tjooo... Udfordringen er jo, at det kræver, at nogen tager de første skridt. I min verden kender jeg mig. Og jeg er den eneste, der ikke har opfattet det så slemt med den der karriere. Men jeg har så heller ikke haft vuggestueindkørsel, barn syg m.m. mens jeg havde andet end et "almindeligt" job. For det er trods alt det, de fleste har, når de træder deres spæde skridt i arbejdslivet. Og de ER lettere at undvære, end når de først HAR sat sig øverst i hierarkiet.

Og derfor bliver det jo hårdt for dem, der får børn sent at håndtere det. For de ER mindre fleksible, hvis de sidder i chefstolen, end hvis de sidder i deres første trainee stilling som nyudklækket 25-årig kandidat.

Jeg forstår slet ikke, man kan synes, det er svært at forstå? Jeg kan forstå, hvis man når frem til "børn nej tak" - men ikke til, at man ønsker at udskyde det til man står med karrieren i hånden.
1
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 2725
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 393
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 3888

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Delfin » 8. okt 2015, 18:50

Får man vitterligt statistisk set børn senere i dag end tidligere?

Jeg har arbejdet i både børnehaver og vuggestuer fra start 80erne og frem til 2006, og der har i alle årene været stor aldersspredning i forældregrupperne. Et sted hvor forældrene generelt hørte hjemme i den lidt ældre afdeling var Gentofte kommune, og det har da også typisk været forældre, der ville have uddannelsen i hus først.
0
14 11 14 :banan:
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1140

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf englishchannel » 8. okt 2015, 19:46

Dikus skrev:
Tjooo... Udfordringen er jo, at det kræver, at nogen tager de første skridt. I min verden kender jeg mig. Og jeg er den eneste, der ikke har opfattet det så slemt med den der karriere. Men jeg har så heller ikke haft vuggestueindkørsel, barn syg m.m. mens jeg havde andet end et "almindeligt" job. For det er trods alt det, de fleste har, når de træder deres spæde skridt i arbejdslivet. Og de ER lettere at undvære, end når de først HAR sat sig øverst i hierarkiet.

Og derfor bliver det jo hårdt for dem, der får børn sent at håndtere det. For de ER mindre fleksible, hvis de sidder i chefstolen, end hvis de sidder i deres første trainee stilling som nyudklækket 25-årig kandidat.

Jeg forstår slet ikke, man kan synes, det er svært at forstå? Jeg kan forstå, hvis man når frem til "børn nej tak" - men ikke til, at man ønsker at udskyde det til man står med karrieren i hånden.


Jo, men... Altså, jeg er sikker på, at du har helt ret i det, du siger, men nu handler det jo ikke om at du skal overbevise mig, men om hvordan man får ændret på noget for den her større målgruppe. Og der tror jeg bare ikke, at "hvorfor er det så svært at forstå"-retorik og en enkelt succeshistorie vil hjælpe i det store og hele.

Hvis normen blandt folks "forbilleder" er at få børn efter man fylder 30, så vil skræmmekampagner ikke hjælpe en døjt. Hvis man får at vide at man skal få børn tidligere, at der er en masse fordele i det, etc., men ens veninder, kollegaer og selv kongehusets medlemmer alle er oppe i 30'erne, når første barn kommer, så vil sidstnævnte præge folk i højere grad. Social proof vil altid virke stærkere end gode argumenter. Monkey see, monkey do.

Derfor mener jeg, at hvis kampagnen skulle have effekt, og hvis disse diskussioner skal have effekt, så nytter det ikke noget at tilgå det på den her måde som man gør nu, for det vil i bedste fald ikke have den store effekt og i værste fald vil det støde en masse af målgruppen fra sig (som man kan se på de sociale medier). Så pointen er, at jeg egentlig ikke synes, at det er så interessant at gøre det til en diskussion om "Det var rigtigt for mig, at..." vs. "Jeg ville hellere have ventet..." vs. "Men min erfaring var...", men snarere at se på den grundlæggende diskurs, der er omkring børn i visse miljøer.

Jeg tror ikke på, at der er noget easy fix, for jeg tror som sagt, at det er en kombination af nogle samfundsstrukturer, nogle værdier, nogle medier, nogle forbilleder og en bestemt ungdomskultur, der clasher med en børnefamiliekultur, der gør det her så svært. Jeg synes bare også, at det er forfejlet, hvis man prøver at forenkle det til, at det enkelte par bare skal få børn tidligere, desuagtet alle de her andre faktorer, for psykologisk set er det grundlæggende ikke sådan, vi fungerer.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5924

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Dikus » 8. okt 2015, 20:01

Jeg fortryder lidt min "Jeg forstår ikke det kan være så svært at forstå?" Den skulle nok have været givet som en sur bemærkning til nogle af de finker, der er blevet klogere med alderen og set ned på mig for at være ung mor :D

Derudover så er jeg helt, helt enig i dit indlæg. Det er faktisk i virkeligheden lidt en kæphest for mig... som kom ud som en tvær bemærkning :blush: At diskursen virkelig er meget skæv i nogle miljøer.

Jeg kan være ekstra-præget af at være i et meget konkurrencepræget miljø. Det vil jeg ikke afvise. Jeg håber i hvert fald ikke, kvinder generelt kommer med den slags holdninger, jeg har mødt undervejs :)
1
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 512
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 124
Likede indlæg: 1065

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf KinderBueno » 9. okt 2015, 06:24

englishchannel skrev:Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg mellem tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.


Men jeg synes, du er meget sort/hvid i retorikken her. Meget i stil med mit tidligere indlæg om, at debatten er polariseret.

Der findes altså også et niveau imellem lave huspriser i Viborg, korte eller mellemlange uddannelse - og altoverskyggende karriereønsker. Jeg læser f.eks. også en lang vidergående, og den eneste forskel ligger i, at mine ønsker om karriere (sådan umiddelbart) nok ligger et lillebitte halvt niveau under det, du omtaler. Men ellers knokler jeg (også) løs på to studierelevante studiejobs, engagerer mig i studiet og stræber efter at nå langt. Og jeg drømmer - ligesom de fleste andre akademikere - om at arbejde i et inspirerende miljø, hvor jeg kan bruge mine kompetencer fra studiet, har mulighed for at avancere undertiden, og så videre.

Debatten ender altid med at konkludere, at der kun er to typer. Det synes jeg, er drønærgerligt, for efter min mening mangler vi at tale om, at børn under studiet ikke er lig med lave ambitioner.
4
hej hest, hestehest
Brugeravatar
Craver
Indlæg: 165
Tilmeldt: 9. sep 2015, 07:41
Kort karma: 43
Geografisk sted: Østjylland
Likede indlæg: 343

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Craver » 9. okt 2015, 07:25

Som jeg ser Københavns Kommunes kampagne, er dens formål egentlig bare at oplyse om, at fertiliteten falder med alderen - og at det bestemt ikke er noget, alle lige tænker over, hvilket også er den oplevelse, jeg har i praksis som jordemoderstuderende. Og derfor ikke i særlig stor relevans til en sort/hvid problematik om, at enten har man børn eller en karriere, som jeg synes, debatten lige pludselig drejede sig over på - hence DRs program imorgen aften, som jeg ærligt synes, er en smule fjollet.

Personligt ville jeg faktisk gerne have haft født alle mine børn nu (3-4 styks) i en alder af 26, snart 27 - og jeg er rigtig ærgerlig over, at jeg først er færdig med at få børn, når jeg er i start 30'erne, selvom min kæreste helt sikkert har været ventetiden værd. Rent fysiologisk set er det også bare nemmere for unge kvinder at føde i starten af 20erne end kvinder i 30erne, hvilket jeg også har oplevelsen af, at det ikke umiddelbart er noget, folk tænker over.
4
... I would name her Rock'N'Roll
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1140

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf englishchannel » 9. okt 2015, 07:39

KinderBueno skrev:
englishchannel skrev:Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg mellem tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.


Men jeg synes, du er meget sort/hvid i retorikken her. Meget i stil med mit tidligere indlæg om, at debatten er polariseret.

Der findes altså også et niveau imellem lave huspriser i Viborg, korte eller mellemlange uddannelse - og altoverskyggende karriereønsker. Jeg læser f.eks. også en lang vidergående, og den eneste forskel ligger i, at mine ønsker om karriere (sådan umiddelbart) nok ligger et lillebitte halvt niveau under det, du omtaler. Men ellers knokler jeg (også) løs på to studierelevante studiejobs, engagerer mig i studiet og stræber efter at nå langt. Og jeg drømmer - ligesom de fleste andre akademikere - om at arbejde i et inspirerende miljø, hvor jeg kan bruge mine kompetencer fra studiet, har mulighed for at avancere undertiden, og så videre.

Debatten ender altid med at konkludere, at der kun er to typer. Det synes jeg, er drønærgerligt, for efter min mening mangler vi at tale om, at børn under studiet ikke er lig med lave ambitioner.


Nu fortolker du lige lovlig meget på hvad jeg skriver.

Jeg har aldrig sagt, at der kun er to typer - overhovedet faktisk. Men at man, hvis man tilhører 2. gruppe, skal ofre noget mere end hvis man tilhører gruppe 1 eller mellemgruppen. Og nu husker jeg fra andre tråde, at du er humanist, hvilket også er et lidt andet miljø med højere til loftet end eksempelvis de tungere erhvervsøkonomiske miljøer.

Og igen: Det er mange nuancer, og det er også derfor, at det er så farligt med: "Jamen, fordi det kunne/kan lade sig gøre for mig med min baggrund, så vil det nødvendigvis være det samme for alle andre.", for det er jo en grel forsimpling af problemstillingen.

EDIT: Og nu skal det ikke handle om det ene miljø vs. det andet, og om der er forskel på forskellige akademikere, etc., for det er helt ærligt en diskussion som jeg ikke orker at tage på min fridag ( :D ). Men ovenstående er altså bare for at nævne, at vi allesammen har forskellige forudsætninger, og at jeg synes, at det bliver en rigtig ærgerlig diskussion, hvis nogen ender med at have det dårligt med ikke at have lyst/være klar til at få børn tidligt. Der er typisk så mange årsager til det, når det er, at jeg virkelig ikke synes, at andres personlige holdninger hjælper en dyt.
1
Brugeravatar
SåForSusan
Indlæg: 9
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:35
Kort karma: 7
Likede indlæg: 31

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf SåForSusan » 9. okt 2015, 08:32

Delfin skrev:Får man vitterligt statistisk set børn senere i dag end tidligere?

Jeg har arbejdet i både børnehaver og vuggestuer fra start 80erne og frem til 2006, og der har i alle årene været stor aldersspredning i forældregrupperne. Et sted hvor forældrene generelt hørte hjemme i den lidt ældre afdeling var Gentofte kommune, og det har da også typisk været forældre, der ville have uddannelsen i hus først.


Ja, gennemsnitsalderen er steget siden 60'erne. Men det sjove er, at omkring 1900 lå gennemsnitsalderen for førstegangsfødende også omkring de 30 år, fordi man giftede sig relativt sent - der skulle lige skrabes kapital sammen først. Gennemsnitsalderen faldt så efter krigen og nåede et væsentligt lavere punkt. Men de seneste 20-30 år, er den så steget igen.

Som man kan læse her:
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE34 ... s+ankomst/

Og en lidt lang, men spændende rapport: https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q= ... 9420,d.bGg
4
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 512
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 124
Likede indlæg: 1065

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf KinderBueno » 9. okt 2015, 09:14

englishchannel skrev:
KinderBueno skrev:
englishchannel skrev:Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg mellem tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.


Men jeg synes, du er meget sort/hvid i retorikken her. Meget i stil med mit tidligere indlæg om, at debatten er polariseret.

Der findes altså også et niveau imellem lave huspriser i Viborg, korte eller mellemlange uddannelse - og altoverskyggende karriereønsker. Jeg læser f.eks. også en lang vidergående, og den eneste forskel ligger i, at mine ønsker om karriere (sådan umiddelbart) nok ligger et lillebitte halvt niveau under det, du omtaler. Men ellers knokler jeg (også) løs på to studierelevante studiejobs, engagerer mig i studiet og stræber efter at nå langt. Og jeg drømmer - ligesom de fleste andre akademikere - om at arbejde i et inspirerende miljø, hvor jeg kan bruge mine kompetencer fra studiet, har mulighed for at avancere undertiden, og så videre.

Debatten ender altid med at konkludere, at der kun er to typer. Det synes jeg, er drønærgerligt, for efter min mening mangler vi at tale om, at børn under studiet ikke er lig med lave ambitioner.


Nu fortolker du lige lovlig meget på hvad jeg skriver.

Jeg har aldrig sagt, at der kun er to typer - overhovedet faktisk. Men at man, hvis man tilhører 2. gruppe, skal ofre noget mere end hvis man tilhører gruppe 1 eller mellemgruppen. Og nu husker jeg fra andre tråde, at du er humanist, hvilket også er et lidt andet miljø med højere til loftet end eksempelvis de tungere erhvervsøkonomiske miljøer.

Og igen: Det er mange nuancer, og det er også derfor, at det er så farligt med: "Jamen, fordi det kunne/kan lade sig gøre for mig med min baggrund, så vil det nødvendigvis være det samme for alle andre.", for det er jo en grel forsimpling af problemstillingen.

EDIT: Og nu skal det ikke handle om det ene miljø vs. det andet, og om der er forskel på forskellige akademikere, etc., for det er helt ærligt en diskussion som jeg ikke orker at tage på min fridag ( :D ). Men ovenstående er altså bare for at nævne, at vi allesammen har forskellige forudsætninger, og at jeg synes, at det bliver en rigtig ærgerlig diskussion, hvis nogen ender med at have det dårligt med ikke at have lyst/være klar til at få børn tidligt. Der er typisk så mange årsager til det, når det er, at jeg virkelig ikke synes, at andres personlige holdninger hjælper en dyt.


Okay, jamen jeg beklager fejlfortolkningen. Jeg kan godt følge, at visse grupper ville skulle ofre mere end andre. Det giver vel næsten sig selv.

Men de to typer, du ridsede op i eksemplet, synes jeg stadig, repræsenterer ganske fint den måde, debatten ofte ender på. Og det er altså ærgerligt.

(EDIT og slet) Det er lidt irriterende at få "højt til loftet og lidt andet miljø"-mærkatet i det her tilfælde, når jeg nu anstrenger mig meget for ikke at skære alle over én kam og i øvrigt holde fordommene ude af debatten. Til info læser jeg noget samfundsvidenskabeligt her på kandidaten.
Senest rettet af KinderBueno 9. okt 2015, 09:56, rettet i alt 1 gang.
1
hej hest, hestehest
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 432
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1140

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf englishchannel » 9. okt 2015, 09:27

KinderBueno skrev:
englishchannel skrev:
KinderBueno skrev:
englishchannel skrev:Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg mellem tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.


Men jeg synes, du er meget sort/hvid i retorikken her. Meget i stil med mit tidligere indlæg om, at debatten er polariseret.

Der findes altså også et niveau imellem lave huspriser i Viborg, korte eller mellemlange uddannelse - og altoverskyggende karriereønsker. Jeg læser f.eks. også en lang vidergående, og den eneste forskel ligger i, at mine ønsker om karriere (sådan umiddelbart) nok ligger et lillebitte halvt niveau under det, du omtaler. Men ellers knokler jeg (også) løs på to studierelevante studiejobs, engagerer mig i studiet og stræber efter at nå langt. Og jeg drømmer - ligesom de fleste andre akademikere - om at arbejde i et inspirerende miljø, hvor jeg kan bruge mine kompetencer fra studiet, har mulighed for at avancere undertiden, og så videre.

Debatten ender altid med at konkludere, at der kun er to typer. Det synes jeg, er drønærgerligt, for efter min mening mangler vi at tale om, at børn under studiet ikke er lig med lave ambitioner.


Nu fortolker du lige lovlig meget på hvad jeg skriver.

Jeg har aldrig sagt, at der kun er to typer - overhovedet faktisk. Men at man, hvis man tilhører 2. gruppe, skal ofre noget mere end hvis man tilhører gruppe 1 eller mellemgruppen. Og nu husker jeg fra andre tråde, at du er humanist, hvilket også er et lidt andet miljø med højere til loftet end eksempelvis de tungere erhvervsøkonomiske miljøer.

Og igen: Det er mange nuancer, og det er også derfor, at det er så farligt med: "Jamen, fordi det kunne/kan lade sig gøre for mig med min baggrund, så vil det nødvendigvis være det samme for alle andre.", for det er jo en grel forsimpling af problemstillingen.

EDIT: Og nu skal det ikke handle om det ene miljø vs. det andet, og om der er forskel på forskellige akademikere, etc., for det er helt ærligt en diskussion som jeg ikke orker at tage på min fridag ( :D ). Men ovenstående er altså bare for at nævne, at vi allesammen har forskellige forudsætninger, og at jeg synes, at det bliver en rigtig ærgerlig diskussion, hvis nogen ender med at have det dårligt med ikke at have lyst/være klar til at få børn tidligt. Der er typisk så mange årsager til det, når det er, at jeg virkelig ikke synes, at andres personlige holdninger hjælper en dyt.


Okay, jamen jeg beklager fejlfortolkningen. Jeg kan godt følge, at visse grupper ville skulle ofre mere end andre. Det giver vel næsten sig selv.

Men de to typer, du ridsede op i eksemplet, synes jeg stadig, repræsenterer ganske fint den måde, debatten ofte ender på. Og det er altså ærgerligt.

(Og nu synes jeg egentlig også at mit personlige liv er uvedkommende, men det er lidt irriterende at få "højt til loftet og lidt andet miljø"-mærkatet i det her tilfælde, når jeg nu anstrenger mig meget for ikke at skære alle over én kam og i øvrigt holde fordommene ude af debatten. Til info læser jeg noget samfundsvidenskabeligt her på kandidaten.)


Nu brugte du bare ca. halvdelen af det forrige indlæg på at beskrive dig selv og dine omstændigheder, så derfor var det lidt svært at regne ud, at du ikke ville have andre til at respondere på netop det. Men fair nok, jeg beklager meget, hvis du på nogen måde følte, at det gik over din grænse :)
0
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 512
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 124
Likede indlæg: 1065

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf KinderBueno » 9. okt 2015, 09:49

englishchannel skrev:
KinderBueno skrev:
englishchannel skrev:
KinderBueno skrev:
englishchannel skrev:Jeg tror, at du er inde på meget af det rigtige med, at folkene bag kampagnen ikke rigtigt kender deres målgruppe til bunds. Som jeg ser det, er hovedissuet egentlig, at børn altid naturligt vil medføre en række fravalg, men at dette for nogle grupper bare er færre fravalg end for andre.

Hvis drømmeboligen ligger i et område, hvor huspriserne er relativt lave, drømmeuddannelsen er kort eller mellemlang og drømmejobbet er på 37 timer, så kræver det måske ikke de store fravalg at få børn, når man er 25, for så kan det godt kombineres med ovenstående. Men hvis drømmeboligen ligger i København, drømmeuddannelsen tager 5 år (og muligvis mere, hvis man skal have det relevante studiejob ved siden af) og drømmejobbet kun kan opnås ved at arbejde 50 timer om ugen indtil man har bevist sit værd. Jamen, så skal man være mere end almindeligt naiv for at påstå, at de ting kan kombineres med at presse en baby eller to ind på samme tid. Så bliver det et valg mellem tidligt forældreskab og drømmen om en bestemt livsstil.

Det er også derfor, jeg har svært ved ikke at blive provokeret af denne type debatter. Jeg føler tit, at drømmen om en karriere bliver gjort til noget lidt fjollet noget med penge og status, som man egentlig bare kunne (og burde) fravælge, men for mange af os er det en del af vores identitet på samme måde som det er for sygeplejersken eller pædagogen. Ved nogle jobs er det bare ikke muligt at få børn tidligt uden at man kommer til at betale dyrt på andre fronter, hvilket måske er svært at følge, hvis man kommer fra et fag og miljø, der er mere børnevenligt.


Men jeg synes, du er meget sort/hvid i retorikken her. Meget i stil med mit tidligere indlæg om, at debatten er polariseret.

Der findes altså også et niveau imellem lave huspriser i Viborg, korte eller mellemlange uddannelse - og altoverskyggende karriereønsker. Jeg læser f.eks. også en lang vidergående, og den eneste forskel ligger i, at mine ønsker om karriere (sådan umiddelbart) nok ligger et lillebitte halvt niveau under det, du omtaler. Men ellers knokler jeg (også) løs på to studierelevante studiejobs, engagerer mig i studiet og stræber efter at nå langt. Og jeg drømmer - ligesom de fleste andre akademikere - om at arbejde i et inspirerende miljø, hvor jeg kan bruge mine kompetencer fra studiet, har mulighed for at avancere undertiden, og så videre.

Debatten ender altid med at konkludere, at der kun er to typer. Det synes jeg, er drønærgerligt, for efter min mening mangler vi at tale om, at børn under studiet ikke er lig med lave ambitioner.


Nu fortolker du lige lovlig meget på hvad jeg skriver.

Jeg har aldrig sagt, at der kun er to typer - overhovedet faktisk. Men at man, hvis man tilhører 2. gruppe, skal ofre noget mere end hvis man tilhører gruppe 1 eller mellemgruppen. Og nu husker jeg fra andre tråde, at du er humanist, hvilket også er et lidt andet miljø med højere til loftet end eksempelvis de tungere erhvervsøkonomiske miljøer.

Og igen: Det er mange nuancer, og det er også derfor, at det er så farligt med: "Jamen, fordi det kunne/kan lade sig gøre for mig med min baggrund, så vil det nødvendigvis være det samme for alle andre.", for det er jo en grel forsimpling af problemstillingen.

EDIT: Og nu skal det ikke handle om det ene miljø vs. det andet, og om der er forskel på forskellige akademikere, etc., for det er helt ærligt en diskussion som jeg ikke orker at tage på min fridag ( :D ). Men ovenstående er altså bare for at nævne, at vi allesammen har forskellige forudsætninger, og at jeg synes, at det bliver en rigtig ærgerlig diskussion, hvis nogen ender med at have det dårligt med ikke at have lyst/være klar til at få børn tidligt. Der er typisk så mange årsager til det, når det er, at jeg virkelig ikke synes, at andres personlige holdninger hjælper en dyt.


Okay, jamen jeg beklager fejlfortolkningen. Jeg kan godt følge, at visse grupper ville skulle ofre mere end andre. Det giver vel næsten sig selv.

Men de to typer, du ridsede op i eksemplet, synes jeg stadig, repræsenterer ganske fint den måde, debatten ofte ender på. Og det er altså ærgerligt.

(Og nu synes jeg egentlig også at mit personlige liv er uvedkommende, men det er lidt irriterende at få "højt til loftet og lidt andet miljø"-mærkatet i det her tilfælde, når jeg nu anstrenger mig meget for ikke at skære alle over én kam og i øvrigt holde fordommene ude af debatten. Til info læser jeg noget samfundsvidenskabeligt her på kandidaten.)


Nu brugte du bare ca. halvdelen af det forrige indlæg på at beskrive dig selv og dine omstændigheder, så derfor var det lidt svært at regne ud, at du ikke ville have andre til at respondere på netop det. Men fair nok, jeg beklager meget, hvis du på nogen måde følte, at det gik over din grænse :)


Nej, det er selvfølgelig fint at du kommenterer på det, jeg formulerede mig lige uheldigt. Jeg synes bare, det var irriterende at få "højt til loftet og lidt andet miljø"-mærkatet, og kunne ikke se, hvordan det var nødvendigt og relevant.
2
hej hest, hestehest
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5924

Re: Vi venter for længe med at få børn - måske?

Indlægaf Dikus » 9. okt 2015, 13:04

For god ordens skyld bevæger jeg mig i det tunge erhvervsøkonomiske miljø. Hvilket får mig til at få lidt fniller af folk, der oprigtigt mener, det noget helt særligt og ekstra krævende.

Min mand er humanist - og hans arbejdstider i reklamebranchen har bestemt ikke ladet mine noget at høre for.

Til gengæld er det der særligt tunge økonomiske/juridiske miljø VANVITTIGT gode til at italesætte deres arbejde som noget særligt krævende. Vel er det ej. De har lige så mange timer til rådighed som alle andre. Og de fleste ender faktisk også med børn og familie.

Men jeg kan godt forstå, at italesættelsen virker afskræmmende for de unge medarbejdere.
6

Tilbage til "Livets forhold"