Lidt tanker om singlelivet.

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Grissebassen
Indlæg: 585
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 502

Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 11. okt 2015, 18:11

Jeg skriver her, fordi jeg har lidt brug for at sætte ord på mine tanker omkring min singletilværelse.

Efter et forhold der varede fra mine sene teenageår til for to år siden. Jeg har datet on/off lige siden og brugt meget energi på at lære at være alene, blandt andet med hjælp fra en psykolog. Jeg er sådan set ret tilfreds med min tilværelse nu, omend jeg med jævne mellemrum godt kan føle en snært af panik over, at jeg er den sidste single i omgangskredsen. Jeg har på ingen måde travlt med at finde en kæreste, men tanken om at det muligvis aldrig sker, skræmmer mig stadig lidt. Jeg er vel bange for at ende alene tilbage, nu hvor mine venner er afsatte og mange af dem har travlt med fuldtidsjobs og så småt også er ved at få børn.
Jeg ved ikke, om mine bekymringer skyldes min manglende succes på datingmarkedet. I mine to år on/off på datingmarkedet har jeg kun haft en enkelt ægte succesoplevelse, der havde potentiale til et forhold. Jeg ved ikke, om det skyldes manglende selvindsigt, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor mændene ikke gider mig. Jeg er en ganske flot kvinde, har sunde interesser og et godt studie og job. Så objektivt set, burde jeg jo være et catch. Personlighedsmæssigt er jeg dog nok af en mere sjælden art. Jeg er introvert, og oplever relativt sjældent at have en virkelig god kemi med folk, ligesom det er sjældent jeg føler folk stimulerer mig med hensyn til intellekt og humor - to ting som er altafgørende for, om jeg finder dem attraktive. På det punkt kan man nok godt sige, jeg er lidt kræsen, omend det ikke er noget jeg kan gøre for- eller noget ved. Men udseendemæssigt er jeg bestemt ikke kræsen. Jeg vil såmænd bare gerne finde mig en helt almindelig mand, som jeg har en god kemi med, og jeg har prøvet at date mange forskellige typer. Jeg har spurgt de fleste af mine venner, både mænd og kvinder, om de kan gennemskue, hvordan det kan være, at jeg ikke har succes med mænd og dating. Men ingen af dem kan forstå det. Jeg er godt klar over, at jeg nok burde arbejde lidt på min personlighed og introverthed. Men jeg har bare aldrig set det som et problem, da jeg som regel kommer ud af min skal, når jeg møder en mand jeg er interesseret i. Jeg åbner mig helt automatisk op, viser interesse og tager masser af initiativ. Jeg er typen, der plejer at tage tyren ved hornene og gør noget ved det, jeg ikke er tilfreds med, eller accepterer det, hvis det ikke kan ændres. Men lige på det her punkt, kan jeg bare ikke gøre så meget. Jeg aner ikke hvad jeg skal arbejde med for at opnå større succes, og dermed større chance for at finde en kæreste. Og jeg kan samtidig bare heller ikke tage for givet, at det nok skal komme på et tidspunkt. Og ja, jeg har jo så i samarbejde med en psykolog lært at acceptere mig alenehed og endda nyde den. Og skulle jeg ende alene, skal jeg nok få etableret mig et godt liv. Men drømmen er jo stadig at finde en god mand at slå med ned med i løbet af de næste par år.
Har i nogle råd eller kommentarer til mig? Eller et bud på hvordan jeg kan arbejde med mig selv, så jeg kan få en følelse af at jeg rykker mig? Det er mest stilstanden der går mig på, når jeg har perioder med alle disse tanker.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4655
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 682
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5930

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Dikus » 11. okt 2015, 18:15

Hvor gammel er du - og hvor mange år varede dit sidste forhold? Som var dit første?
1
Grissebassen
Indlæg: 585
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 502

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 11. okt 2015, 18:18

Dikus skrev:Hvor gammel er du - og hvor mange år varede dit sidste forhold? Som var dit første?

Jeg er 28, og mit seneste forhold varede 8 år :)
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4655
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 682
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5930

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Dikus » 11. okt 2015, 18:35

Det er altså også et langt forhold i en ung alder. Det må have sat sig nogle spor?

Har du fået nogle tilbagemeldinger fra dates om, hvad der gør dig sær? (Her forudsætter jeg, vi alle er lidt sære...)
2
Grissebassen
Indlæg: 585
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 502

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 11. okt 2015, 18:45

Dikus skrev:Det er altså også et langt forhold i en ung alder. Det må have sat sig nogle spor?

Har du fået nogle tilbagemeldinger fra dates om, hvad der gør dig sær? (Her forudsætter jeg, vi alle er lidt sære...)

Jeg synes ikke rigtigt det har sat sig andre spor, end at jeg havde svært ved at vænne mig til alenetilværelsen bagefter, som jeg fik psykologhjælp til. Forholdet sluttede ganske udramatisk i en erkendelse af, at vi var vokset fra hinanden og ville i hver vores retning. Vi sluttede som venner og brugte lang tid på at snakke det hele igennem :)
Jeg har egentlig ikke fået konkrete tilbagemeldninger fra dates, da det sjældent når til mere end et par dates. De tilbagemeldninger jeg får fra folk jeg har nået et par dates med, er at jeg bare ikke vækker "de der" følelser i mændene. Jeg er nok mest en, som mænd ser som ven, og jeg har også flere mandlige venner end kvindlige. Jeg har dog aldrig forstået, hvad der gør jeg ikke vækker "de der" følelser hos mænd. Jeg har godt nok nogle maskuline personlighedstræk, men udseendemæssigt er jeg enormt feminin.
0
Brugeravatar
JessicaD
Indlæg: 334
Tilmeldt: 12. sep 2015, 16:00
Kort karma: 75
Likede indlæg: 1018

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf JessicaD » 11. okt 2015, 19:10

Nu skal man jo heller ikke have "mænd", men kun en enkelt. Det gør det hele meget lettere. :D Har du ikke også selv prøvet at date nogen, hvor de egentlig er søde, har en god uddannelse, okay pæne osv, men man stadig bare ikke lige føler noget for dem? Uden der nødvendigvis er alt muligt galt med dem? Jeg tror bare, det handler om, at man skal finde den rigtige. Ligesom med veninder. Der er masser af søde kvinder, men det er kun meget få, man bliver virkelig gode veninder med.

Jeg kender godt den følelse af, at man nok aldrig finder en, men ja - statistisk set, så gør man jo nok - især når man trods alt stadig er ung. :)
3
Grissebassen
Indlæg: 585
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 502

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 11. okt 2015, 19:14

JessicaD skrev:Nu skal man jo heller ikke have "mænd", men kun en enkelt. Det gør det hele meget lettere. :D Har du ikke også selv prøvet at date nogen, hvor de egentlig er søde, har en god uddannelse, okay pæne osv, men man stadig bare ikke lige føler noget for dem? Uden der nødvendigvis er alt muligt galt med dem? Jeg tror bare, det handler om, at man skal finde den rigtige. Ligesom med veninder. Der er masser af søde kvinder, men det er kun meget få, man bliver virkelig gode veninder med.

Jeg kender godt den følelse af, at man nok aldrig finder en, men ja - statistisk set, så gør man jo nok - især når man trods alt stadig er ung. :)

Hmm... For mit vedkommende plejer følelserne nu at komme af sig selv, hvis jeg føler jeg har den rette kemi med dem :)
Men du har ret i alt hvad du skriver. Det jeg finder frustrerende er, at jeg ikke kan gøre noget. Og jeg vil helst ikke give op uden kamp. Det er bare lige det der med at finde ud af, hvordan jeg kan arbejde med mig selv, så jeg får nemmere ved at finde en partner.
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3347
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 578
Likede indlæg: 5112

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf ManicNinja » 11. okt 2015, 19:14

Nu stiller jeg lige et irriterende spørgsmål: Hvad har du brug for en mand til?

Jeg spørger, fordi det i mine ører lyder, som om du glimrende kan klare alting selv. Du skriver selv, at du plejer at tage tyren ved hornene og løse ting. Men hvad nu hvis de tyre (høhø), du gerne vil finde ikke har lyst til at blive taget ved hornene? Ikke vil "løses"?

Umiddelbart tænker jeg, at der er noget kontrol, der skal slippes her. Og ja, det er mega irriterende at få at vide, I know. For det er jo netop ikke noget, man bare sådan gør ...
3
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2766
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 531
Likede indlæg: 4300

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Rapfisk » 11. okt 2015, 19:16

Lige til at starte med vil jeg sige, at jeg tror, alle singler har perioder, hvor de tænker, som du beskriver (hvor ofte afhænger vel af, hvor meget vi ønsker os at finde en kæreste/tosomheden.

Jeg vil dog lige tage fat på en del af dit indlæg, som jeg tror, du vil have gavn af at tænke mere over:

Grissebassen skrev: Jeg ved ikke, om det skyldes manglende selvindsigt, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor mændene ikke gider mig. Jeg er en ganske flot kvinde, har sunde interesser og et godt studie og job. Så objektivt set, burde jeg jo være et catch. Personlighedsmæssigt er jeg dog nok af en mere sjælden art. Jeg er introvert, og oplever relativt sjældent at have en virkelig god kemi med folk, ligesom det er sjældent jeg føler folk stimulerer mig med hensyn til intellekt og humor - to ting som er altafgørende for, om jeg finder dem attraktive. På det punkt kan man nok godt sige, jeg er lidt kræsen, omend det ikke er noget jeg kan gøre for- eller noget ved. Men udseendemæssigt er jeg bestemt ikke kræsen. Jeg vil såmænd bare gerne finde mig en helt almindelig mand, som jeg har en god kemi med, og jeg har prøvet at date mange forskellige typer. Jeg har spurgt de fleste af mine venner, både mænd og kvinder, om de kan gennemskue, hvordan det kan være, at jeg ikke har succes med mænd og dating. Men ingen af dem kan forstå det. Jeg er godt klar over, at jeg nok burde arbejde lidt på min personlighed og introverthed. Men jeg har bare aldrig set det som et problem, da jeg som regel kommer ud af min skal, når jeg møder en mand jeg er interesseret i.

På den ene side siger du, at du ikke kan forstå, at mændene ikke vil have dig. På den anden side siger du, at du i vidt omfang heller ikke vil have dem. Husk, at kemien skal gå begge veje, og måske er det også værd at huske, at det ikke er mændene, der skal vælge dig, ligesom det heller ikke er deres ansvar at "åbne dig". Giver det mening?

Hvorfor tror du, du skal ændre dig? Er det noget, du også ville gøre, hvis det ikke var for en potentiel kærestes skyld?

Venner og veninder er guld værd, når man er single, men de kan sjældent bruges til andet end opbakning. Dels er de jo venner og veninder og elsker dig forhåbentlig som du er. Dels er det jo ikke dem, der skal være din kæreste. Derimod skal din næste kæreste gerne lære dig at kende, ikke den, dine venner tror, man skal være for at tiltrække ham. Det er dig, der er eksperten i dit liv.

Måske er du sær(lig). Måske er der ikke så mange i verden til dig, men så handler det jo om at finde ham den særlige, ikke den første, den bedste eller ham, der tilfældigvis vil have dig.

Endeligt vil jeg sige, at jeg synes, datingkulturen er forskruet. Det er min oplevelse, at mange føler, man skal være helt oppe at ringe på første date, før det kan blive til noget (læs: 2. date). Er der endelig lidt kemi, bryder flammen for nogle mennesker bare ud i lys lue, for NU er der kemi, og så skal man bare komme ud af singleheden så hurtigt som muligt. Ingen af delene har jeg syntes særligt godt om, og jeg har ærligt talt helt droppet det hele. Når jeg finder en kæreste igen, bliver det ikke på datingsiderne.
8
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3347
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 578
Likede indlæg: 5112

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf ManicNinja » 11. okt 2015, 19:19

Den med at mænd ikke har ansvar for at åbne TS ... Skarp pointe, Rapfisk! Tænkte noget af det samme, men kunne ikke formulere det. :gogo:
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
JessicaD
Indlæg: 334
Tilmeldt: 12. sep 2015, 16:00
Kort karma: 75
Likede indlæg: 1018

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf JessicaD » 11. okt 2015, 19:20

Ninja: Der er jo ingen, der har BRUG for en mand, men derfor er det da dejligt at have en alligevel? Når man først har prøvet et godt forhold, så tror jeg, at de fleste vil ønske at finde noget af det samme igen. For rigtig mange mennesker er det jo et basalt instinkt/lyst, at man har lysten til at danne par, og da især hvis man også ønsker sig børn og en familie på længere sigt. Det kan jeg ikke se, at man skal prøve at tænke sig ud af eller forsøge at undertrykke? Eller hvad mente du egentlig med den sætning? :D

Grissebassen: Jeg tror ikke, at man får så meget ud af at forsøge at ændre på sin personlighed - man er jo den, man er. Selvfølgelig hvis man er traumatiseret eller psykisk syg på anden måde, så skal man selvfølgelig have hjælp til de issues, men det fornemmer jeg ikke, at du har? Ellers er der vel ikke så meget andet at gøre, end at leve sit liv så godt som muligt, gøre nogen ting, der gør en glad, så man udstråler positivitet og ikke "kom og red mig, mand, mit liv er noget lort". :D
1
Grissebassen
Indlæg: 585
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 502

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 11. okt 2015, 19:22

ManicNinja skrev:Nu stiller jeg lige et irriterende spørgsmål: Hvad har du brug for en mand til?

Jeg spørger, fordi det i mine ører lyder, som om du glimrende kan klare alting selv. Du skriver selv, at du plejer at tage tyren ved hornene og løse ting. Men hvad nu hvis de tyre (høhø), du gerne vil finde ikke har lyst til at blive taget ved hornene? Ikke vil "løses"?

Umiddelbart tænker jeg, at der er noget kontrol, der skal slippes her. Og ja, det er mega irriterende at få at vide, I know. For det er jo netop ikke noget, man bare sådan gør ...

Jeg skal ikke bruge en mand til noget som helst andet, end at dele mit liv med, og på sigt få en familie (ikke alene med henblik på det, at få børn, men med med henblik på det samlede billede, at vi alle bliver en familie). Jeg ved ikke, om det svarer på dit spørgsmål?
0
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2766
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 531
Likede indlæg: 4300

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Rapfisk » 11. okt 2015, 19:23

ManicNinja skrev:Den med at mænd ikke har ansvar for at åbne TS ... Skarp pointe, Rapfisk! Tænkte noget af det samme, men kunne ikke formulere det. :gogo:

Tak :blush:

Jeg har jo også været single læææænge. Dermed kan vi også konstatere, at det ikke hjælper at tænke meget over tingene :rulle: :lol:
0
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3347
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 578
Likede indlæg: 5112

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf ManicNinja » 11. okt 2015, 19:30

Måske formulerer jeg mig ikke så tydeligt. Men jeg tror bare, at hvis man hele tiden tænker på, hvad man kan "gøre ved" ting, hvordan man løser dit, dut, dat, så er man ikke så åben. I stedet fokuserer man på sit mål og er ikke skidenærværende. Det kan andre mennesker, og selvfølgelig også dates, mærke.
Det er det, jeg mener med, at man nemt kommer til at udstråle en vis selvtilstrækkelighed = at man ikke har brug for andre eller deres input. For man tør eller evner ikke at høre dem.

Selv om jeg også heeeelt selv kan klare en masse praktisk og er en sej planlægger osv, så virker jeg erfaringsmæssigt mere som en person, man kan nærme sig, og som vil åbne mig, hvis jeg ikke hele tiden tænker i mål og løsninger. Måske kunne andre menneskers helt anderledes input give ny mening og inspiration, som jeg ellers ikke havde fanget, hvis jeg tør lytte og være i nuet. Dét tør kontrolfreaks, som jo har behov for at styre situationen og dermed kunne "tage fra i følelserne" og konstant være forberedt, bare ikke.

Jeg øver mig stadig og kan tydeligt mærke forskel på, hvilken adfærd der resulterer i den mest meningsfulde interaktion med andre mennesker.
Senest rettet af ManicNinja 11. okt 2015, 19:37, rettet i alt 2 gange.
2
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3347
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 578
Likede indlæg: 5112

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf ManicNinja » 11. okt 2015, 19:34

Rapfisk skrev:Tak :blush:

Jeg har jo også været single læææænge. Dermed kan vi også konstatere, at det ikke hjælper at tænke meget over tingene :rulle: :lol:


Meeeen ... det gør det modsatte vel heller ikke nødvendigvis. Trods alt. :D
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".

Tilbage til "Forhold og sex"